Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Viby-StavtrupLIV i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Hans Christian Feindor-Christensen er formand for foreningen Viby Kulturhus, som vil omdanne byens gamle præstegård til et pulserende kulturhus. Rejsen er lang, men den er undervejs, forsikrer formanden. Foto: Benjamin Alexander Helbo

Nu åbner Vibys nye samlingspunkt

Der foregår i disse dage en debat om Vibys gamle murstensvillaer.

Nogle mener, at man skal rive dem ned og lade fortiden vige pladsen for fremtiden. Andre mener, at det er synd og skam at rive de smukke bygninger ned for at opføre ensartede lejligheder.

En bygning, der skulle have være revet ned, men som har fået lov at blive stående, er Vibys gamle præstegård fra 1881.

Den aldrende præstegård blev ellers kaldt både ubeboelig og nedslidt for et par år siden, men da kommunen ikke ville tillade en nedrivning, så måtte menighedsrådet finde på en anden skæbne for den 400 kvadratmeter store præstegård.

Og det gjorde de så. Præstegården skulle være et kulturhus til gavn for almenvellet.

Det er en transformation, der har taget et par år allerede. Og den kommer nok til at tage et par år endnu, vurderer formand for foreningen Viby Kulturhus Hans Christian Feindor-Christensen.

Men på mandag tager den gamle præstebolig sine første spæde skridt mod at blive kulturhus, når der inviteres til Grundlovsfest med musik og folketingsmedlemsbesøg.

Selvom der stadig er lang vej, så er rejsen undervejs. Og Hans Christian Feindor-Christensen er sikker på, at der er grundlag for at skabe en succes.

Og så til noget helt andet.

Er der noget, du undrer dig over i Viby og Stavtrup? Noget, der også kan interessere andre, og som vi kan undersøge journalistisk? Så skriv til mig på beahe@jfm.dk. Så kan vi i fællesskab finde ud af, hvad der rører sig i dit lokalområde.

Jeg glæder mig til at høre fra dig. God weekend og god læselyst.

Billede af Benjamin Alexander Helbo
Billede af skribentens underskrift Benjamin Alexander Helbo Journalist
Den gamle præstegård i Viby med Zleep Hotel i baggrunden. Præstegårdens centrale placering gør det oplagt som nyt kulturhus, mener Hans Christian Feindor-Christensen, formand for Foreningen Viby Kulturhus. Foto: Benjamin Alexander Helbo

Den blev kaldt nedslidt og ubeboelig: På mandag tager Vibys gamle præstegård sine første skridt som moderne kulturhus

Med over 140 år på bagen er præstegården ved Viby Torv en gammel sag. For et par år siden var den tæt på at blive revet ned, men nu forsøger en forening at give bygningen et nyt liv som kulturhus.

Rejsen fra nedslidt præstegård til pulserende samlingssted kommer til at tage tid. Men den er undervejs, forsikrer Hans Christian Feindor-Christensen, formand for foreningen Viby Kulturhus.

På mandag inviterer foreningen til sit første officielle arrangement, når der er grundlovsfest i kulturhuset. Vi har bedt Hans Christian Feindor-Christensen give en opdatering på det ambitiøse projekt.

Menighedsrådet havde egentlig planer om at rive den gamle præstegård ved Viby Torv ned, men det sagde kommunen nej til. I stedet skal bygningen omdannes til et moderne kulturhus. Og selvom der er lang vej endnu, så tager kulturhuset sine første officielle skridt på mandag, når der inviteres til grundlovsfest i haven.

Da Viby Præstegård blev bygget i 1881 lå det langt ude på landet. Omgivet af åbne marker var præstegården en lille ø af liv, med piger, karle og husdyr og alt dét, der hører med til et gammeldags landbrug.

I dag er det lige omvendt. De åbne marker rundt om præstegården er blevet til Viby Torv, der med sine højhuse og den trafikerede ringvej emmer af liv, mens præstegården er stille.

Pigerne, karlene og husdyrene er forsvundet, og præsteboligen, der engang var så fuld af liv, er i dag nedslidt og ubeboelig.

Men snart vender livet tilbage til den majestætiske murstensbolig.

På mandag 5. juni, Grundlovsdag, afholder huset nemlig sit første officielle arrangement i sin nye funktion som kulturhus, når folketingsmedlemmet Camilla Fabricius kommer på besøg.

Og grundlovsarrangementet bliver det første af mange, spår Hans Christian Feindor-Christensen, formand i foreningen Kulturhuset Viby C.

- Vores mål er at skabe et sted, hvor man kan gå til koncerter, foredrag og vinsmagninger, men også leje lokaler til at holde sin bryllupsfest eller barnedåb. Sådan et sted mangler vi i Viby.

Hans Christian Feindor-Christensen er både formand for menighedsrådet i Viby Sogn og Foreningen Kulturhuset Viby. Foto: Benjamin Alexander Helbo
Præstegården ligger på hjørnet af Viby Torv. Kort: Google Maps

Fra skimmelsvamp til samlingspunkt

Foreningen købte i november sidste år den omkring 400 kvadratmeter store præstegård. Da havde den stået tom i et par år.

- Kælderen var fyldt med skimmelsvamp, mange af vinduerne var punkterede og der var fugt i fundamentet, fortæller Hans Christian Feindor-Christensen.

Faktisk var bygningen så nedslidt, at menighedsrådet i Viby Sogn ansøgte kommunen om tilladelse til at rive bygningen ned. Men det fik de afslag på.

Haven i præstegården er under ombygning. Søen i midten skal sløjfes og så skal haveaffaldet fjernes inden Grundlovsdag. Foto: Benjamin Alexander Helbo

Ud af krisen opstod idéen om at lave et nyt, moderne kulturhus. En ambitiøs plan, medgiver Hans Christian Feindor-Christensen. Han vurderer, at det vil koste op mod 20 millioner kroner at renovere og ombygge den gamle præstegård.

Alligevel er han fortrøstningsfuld. Det har ladet sig gøre andre steder, siger han.

- Det gamle elværk i Åbyhøj var også i dårlig stand, men det er blevet et rigtig fint samlingssted. Og så er der Maltfabrikken i Ebeltoft, som har fået en samlet investering på 165 millioner. Der er altså væsentligt flere indbyggere i Viby end i Ebeltoft, så jeg tror også, at vi kan tiltrække investeringer her.

Renovering efter sommerferien

Økonomien er endnu ikke endegyldigt på plads, men der er søgt midler hos flere forskellige fonde, fortæller Hans Christian Feindor-Christensen.

Han forventer, at renovationsarbejdet kan begynde efter sommerferien.

- Jeg har en idé om, at vi efter sommerferien får både ingeniører og arkitekter i gang. Selvom vi ikke har alle pengene på plads, så kan de godt begynde så småt.

Og hvad skal der så laves i den gamle præstebolig?

Indvendigt, i den gamle stue, skal flere vægge fjernes for at få skabt et stort lokale med plads til omkring 150 mennesker. Her kan der holdes koncerter og foredrag, ligesom lokalet kan agere gildesal til fester.

Stuen i Viby Præstegård som den så ud i oktober 2021. I dag er den tømt for inventar. Foto: Kristine Dam Johansen

Kælderen, som er hårdt ramt af skimmelsvamp, skal fjernes og fyldes med sand og i den forbindelse skal gulvet sænkes for at skabe bedre loftshøjde i stuen.

Derudover skal der etableres nyt professionelt køkken, garderobe og toiletter inklusiv et handicaptoilet.

Også på førstesalen, som i gamle dage blev brugt til at huse tjenestefolkene, skal der renoveres.

- Planen er at lade loftet gå i kip. Så vil vi fritlægge bjælkerne og lave nogle rum, som for eksempel kan lejes af foreninger, som har brug for et sted at mødes, siger Hans Christian Feindor Christensen.

Entréen. Her skal væggene til venstre rives ned, så der bliver helt åbent ind til stuen ved siden af. Derudover skal gulvet sænkes, så der bliver højere til loftet. Foto: Benjamin Alexander Helbo
Før i tiden, da præstegården fungerede som præstebolig, var haven lukket af. Sådan er det ikke længere. I dag er haven åbnet op, så man har et stort, grønt areal, der deles med kirkebygningen ved siden af. Foto: Benjamin Alexander Helbo

Mangler kendskab til projektet i lokalmiljøet

Alt det kommer dog først, når økonomien er endegyldigt på plads.

Det har taget lidt længere tid end forventet, siger Hans Christian Feindor-Christensen, som savner større opbakning fra det lokale erhvervsliv.

- Dengang vi (Foreningen Kulturhuset Viby) skulle købe huset, gik det meget hurtigt med at samle penge ind, men siden har det været en anden historie. Jeg har været overrasket over hvor få andre, vi har henvendt os til, der har været villige til at ofre noget, siger Hans Christian Feindor-Christensen og uddyber.

- For eksempel er der ingen ovre i Viby Centret, udover Brødrene Schmidt Vinhandel, som har villet give noget. Jeg kunne godt ønske mig, at erhvervslivet var lidt mere på dupperne herude.

Hvorfor er de ikke interesserede?

- Det kan godt være, at opmærksomheden omkring projektet er for ringe endnu. At vi ikke er langt nok fremme til at de vil bidrage, spekulerer Hans Christian Feindor-Christensen.

Forårsrengøring i haven

Henover efteråret er det planen, at der for alvor skal komme gang i arrangementerne i det nye kulturhus.

Udover stillingen som formand i foreningen Viby Kulturhus er Hans Christian Feindor-Christensen også formand for Musikklubben Jazzværket i Brabrand, og han vil bruge sin erfaring herfra til at stable en række koncerter og musikaftener på benene.

Med tiden håber Hans Christian Feindor-Christensen også, at man kan bygge et lille spisested til kulturhuset, så man kan tilbyde mad til arrangementerne, men den plan er stadig i idéfasen.

Ude i kulturhusets have ser man dog første små tegn på præstegårdens genfødsel som kulturhus.

Bunker af grønt, grene, blade, ukrudt og buskads ligger rundt om på græsplænen. Det er gravet op og fjernet af frivillige som forberedelse til Grundlovsdag, fortæller Hans Christian Feindor-Christensen.

Haven skal nemlig omdannes fra et tilvokset krat til en åben forsamlingsplads og arbejdet er godt i gang, så haven kan fremstå luftig og åben som i sine velmagtsdage, når kulturhuset indbyder til sit første officielle arrangement på mandag.

Dørene åbner klokken 15.30, hvor der indledes med musik og klokken 17.30 kommer Camilla Fabricius, medlem af Folketinget for Socialdemokratiet, på besøg. Der kan købes øl, kaffe og vand, oplyser Hans Christian Feindor-Christensen.

Platantræet i præstegårdens have er langt over hundrede år gammelt. Det strækker sine grene langt indover den gamle pavillon, der måske skal fungere som te-hus engang i fremtiden. Foto: Benjamin Alexander Helbo
Omme bag det store platantræ er der etableret et bistade. Foto: Benjamin Alexander Helbo
Viby Torv set fra oven. Her er friværdien steget ganske betragteligt de sidste ti år. Foto: Jens Thaysen

Forretning for millioner: Så meget er Vibys parcelhuse steget i pris - men det er ikke nu, du skal købe hus

Sidsen 2012 er huspriserne i Viby kun gået én vej: Op, op, op.

Kun i Aarhus V og Aarhus V har man oplevet en større procentuel stigning i huspriserne end i 8260 Viby, hvor den gennemsnitlige parcelhusejer har oplevet en stigning på 1.7 millioner - omkring 66 procent.

Men selvom udsigten til en solid boliggevinst lokker, så er det ikke nu, du skal sætte dine penge i mursten, vurderer den lokale analytiker Svend Jørgen Jensen fra analyse- og rådgivningsvirksomhed Demetra.

Det er en guldrandet forretning at eje et parcelhus i Viby. Fra 2012 til 2022 er boligpriserne nemlig steget voldsomt.

Der er god grund til at smile, hvis du er en af dem, der har købt hus i postnummer 8260 i løbet af de sidste ti år.

For siden 2012 er huspriserne i Viby steget voldsomt. Dengang blev det gængse parcelhus på 140 kvadratmeter handlet for lidt over 2.5 millioner kroner. I 2022 var værdien steget til lidt over 4.2 millioner kroner.

Det er en værdistigning på hele 66 procent. Det viser en opgørelse, som Århus Stiftstidende har lavet på baggrund af statistik fra Finans Danmark.

Det kan altså betale sig, at være på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Målt i procent kan kun Aarhus C og Aarhus V præstere en større værdistigning over de seneste ti år.

Knap 1.7 millioner kroner har Vibys husejerne scoret ved ”bare” at bo i deres hjem. Timingen har været med dem. Siden sidste finanskrises endeligt i 2010 er priserne kun gået op, op og op.

Sådan er der nogle, der ganske enkelt bare har været heldige med, at de stod og skulle ind på markedet, lige som det var allermest fordelagtigt. Det fortæller Svend Jørgen Jensen, der er stifter og chefstrateg ved den finansielle analyse- og rådgivningsvirksomhed Demetra.

- Nogen er bare født på det rigtige tidspunkt og skal købe en bolig på det rigtige tidspunkt. Hvis man i stedet havde købt i 2007 eller 2008, så ramte man det forkerte tidspunkt i hvert fald rent investeringsmæssigt, siger Svend Jørgen Jensen, der i øvrigt tidligere er blevet omtalt som manden, der forudså finanskrisen.

Det går op og ned

Selvom priserne kun er gået én vej det sidste årti, så kan man ikke være sikker på, at det vil fortsætte sådan. For boligmarkedet går som bekendt op og ned.

Dog kan man næsten altid være sikker på, at boligpriserne går mere op end ned, og derfor vil det ifølge Svend Jørgen Jensen stort set altid være en god investering at købe mursten. Så længe man bare har tid nok til at lade investeringen give afkast.

- Fast ejendom er en god investering. Du dækker et behov, og uanset hvad stiger fast ejendom altid, men der kan komme nogle bump på vejen, for der kommer altid korrektioner i økonomien, siger han.

Og lige nu peger pilen nedad, hvad angår boligpriserne. Sådan kommer det til at fortsætte lidt endnu, vurderer Svend Jørgen Jensen.

- Du skal indstille dig på et prisfald, hvis du køber noget nu. Priserne vil falde de næste et til to år, men så vil de også stige igen. Hvis du køber noget nu, vil det ikke undre mig, hvis værdien er steget med 35-40 procent om 10 år, siger han.

Er det nu man skal med på villavognen?

Der er ikke noget at sige til, hvis man får dollartegn i øjnene, når man ser de seneste ti års massive prisstigninger. Men hvis du går med planer om at købe hus, så er det faktisk en god idé at vente lidt, mener Svend Jørgen Jensen.

For det seneste år har budt på prisfald på villaerne, og det er ikke slut endnu, vurderer han. Derfor anbefaler Svend Jørgen Jensen, at man holder tegnebogen i lommen lidt endnu. Is i maven, og slå så til, når priserne er helt i bund.

- Hvis en privat kunde spørger mig, om det er nu, man skal købe, vil jeg sige nej. Vent, og sid til leje til, at vi er ovre konjunkturnedgangen.

Det er svaret, hvis man udelukkende ser på boligmarkedet som en dam, hvorfra der kan fiskes efter gode investeringer.

Hvis man i stedet står på spring for at komme ind på boligmarkedet, er træt af at bo til leje eller bare gerne vil have sit eget sted, er svaret et andet fra Svend Jørgen Jensen.

- Hvis det hus, du gerne vil have, er kommet til salg, så er det med at slå til. Det kan være, at det kun er til salg denne ene gang, og så kan det ikke nytte noget, at du ærgrer dig resten af dit liv. Men hvis der ikke lige er noget hus, du gerne vil have, så vent til, at priserne kommer længere ned, siger han.