Stavtrup har fået et S-formet samlingssted

Der er sket meget ved Klokkedammen i Stavtrup den seneste tid.

Naturgruppen De Re-kreative har taget initiativ til at plante frugttræer, bærbuske og vilde blomster omkring dammen, og nu er området også blevet beriget med en bænk.

Bænken, som er formet som et stort S, er opført af en gruppe på cirka 15 lokale Stavtrup-borgere, som selv har taget initiativ til at opføre et nyt mødested i byen.

En af dem er Martin Stoltze, som har designet bænken og tilbage i efteråret 2020 lavede de første visualiseringer.

- På det tidspunkt havde der længe været snak om, at der skulle laves en bænk ved Klokkedammen, og jeg tilbød at byde ind med et design. Der opstod idéen med en S-formet bænk, for S’et kan stå for mange ting: Stavtrup. Sammenhold. Salamanderen, som findes herude.

- Jeg synes, det ville være ærgerligt at lave en almindelig lang bænk, for hvad er en bænk? En bænk er noget, man kan sidde på, men det kan også være noget, man kan ligge på, lege på, hoppe på og hoppe ned fra. Det her er blevet til mere end bare en bænk. Det er blevet et slags multimøbel, siger Martin Stoltze, som til daglig arbejder som industriel designer og undervejs har fået hjælp af en lokal tømrer til at udvikle det endelige design.

Gruppen har fået tilladelse af Aarhus Vand til at opføre bænken ved Klokkedammen. Den oprindelige idé var at bygge bænken af aflagte terrassebrædder indsamlet i lokalområdet.

Men en donation på 30.000 kroner fra Sydbank har gjort det muligt at opføre bænken i lærketræ.

Pengene kom i hus, efter Anne Mette Trærup fik nys om projektet.

Hun flyttede til Stavtrup i oktober, og da en gruppe lokale borgere var samlet ved Klokkedammen for at plante frugttræer og bærbuske på initiativ fra naturgruppen De Re-kreative, tog hun sin kæreste under armen for at hjælpe til og hilse på de nye naboer.

Snakken gik om bænken, og fællesrådsformand Mikkel Stærk Dickenson, som har været en stor drivkraft bag projektet, fortalte, at det eneste, der manglede, var penge til at opføre den.

- Jeg grinede lidt, for jeg har tidligere prøvet at søge fonde, og det kan godt tage lang tid. Så jeg gik hjem samme dag og begyndte at søge fonde, og et par uger senere søgte jeg nogle flere. Og så blev jeg pludselig ringet op af Sydbank. Jeg tænkte: ”Åh nej, det er sikkert reklame”, så jeg var lige ved at lægge på. Men hun sagde: ”Jeg vil gerne give dig nogle penge til en bænk”, fortæller Anne Mette Trærup.

Hun har helt lavpraktisk googlet sig frem til fonde, der giver penge til naturprojekter, og ellers søgt tip til processen blandt venner og bekendte. Hun opfordrer alle til at gøre det samme.

- Jeg kan kun sige: Hvis du har et fedt projekt, så kom i gang, for der er simpelthen så mange fonde, som mangler ansøgninger og gerne vil sponsorere, siger hun.

Bænken ved Klokkedammen er nu færdig. Stort set i hvert fald.

Den mangler blandt andet at få en gang olie.

- Bænken er bygget efter nogle bæredygtighedsprincipper. Vi har for eksempel ikke brugt trykimprægneret træ, og vi har haft meget fokus på, at den skal bygges i gode materialer og holde så længe som muligt. Derfor skal den have en gang linolie, fortæller Martin Stoltze.

Derudover har han og resten af gruppen planer om at sætte ryglæn på dele af bænken og eventuelt lave en lille bålplads. Og så overvejer de at bore huller i bænken, så der kan vokse træer op igennem den, og bænken dermed kan leve sig ind i omgivelserne omkring Klokkedammen.

Ifølge Martin Stoltze er bænkprojektet et godt eksempel på en holdindsats og en stærk frivillighed, der hersker i Stavtrup for tiden, hvor der ofte ikke skal meget til, før folk tropper op og hjælper, når nogle får en god idé.

- Jeg tror, at den frivillighed, der er opstået i Stavtrup, kan opstå steder, hvor man har et tæt tilhørsforhold, og jeg tror ikke, at tilhørsforholdet er lige så stærkt i for eksempel Risskov, som det er her. Vores by har udviklet sig sindssygt meget, der er kommet mange tilflyttere til, og en stor procentdel af de 6.000 mennesker, der bor i Stavtrup, er unge familier, hvor mange har et mindset, der gør, at man gerne vil hinanden. Og når man ser andre gøre noget, skaber det en sneboldeffekt.

- Herude kender vi hinanden, og vi møder hinanden i Rema, og det gør man ikke rigtigt i Viby eller i Aarhus Midtby. Selv om vi er inden for Aarhus-byskiltet, så er vi lidt et lille lokalsamfund, og det synes jeg, er utrolig positivt, siger Martin Stoltze.