Der er ikke mangel på drømme og visioner hos Haludvalget i Stavtrup IF, som siden 2014 har arbejdet på opførelsen af en ny multihal i Stavtrup.

Står det til udvalget, skal Stavtrup have en multihal, der ikke bare kan bruges til at dyrke idræt, men som kan agere samlingspunkt for hele byen, og for nylig rykkede drømmen et par skridt tættere på virkeligheden, da Aarhus Kommune gav et tilskud på ni millioner kroner til projektet.

Men hvordan skal multihallen se ud, og hvad er det præcis, den skal rumme, hvis Haludvalgets drøm går i opfyldelse?

Det første spørgsmål er ikke endelig afklaret endnu. Lige nu samarbejder Haludvalget med arkitektfirmaet Sleth, som skal give et bud på, hvordan multihallen skal se ud.

Hvad den skal rumme, er der til gengæld meget konkrete planer for, og ifølge Haludvalget kan byggeriet begynde i 2023, såfremt Aarhus Kommune siger ja til en ændring af Kommuneplanen, så den nye multihal kan opføres på ”Bispemarken” på hjørnet af Jarlsmindevej og Bispevej, som Haludvalget ønsker det.

Byggeriet kommer til at bestå af tre faser.

I første fase skal der opføres en idrætshal på 20 x 40 meter, en gymnastik- og opvarmningshal, to indendørs padeltennisbaner, omklædnings- og depotrum samt lokaler til møder og kulturelle arrangementer inklusiv et caféområde og et område til foreningsdrevet fitness, som er træning på maskiner samt fitnesshold drevet af frivillige instruktører.

I anden fase planlægger Haludvalget at opføre yderligere to indendørs padeltennisbaner og udbygge hallens forsamlings- og omklædningsfaciliteter samt de kulturelle faciliteter – heriblandt at selvbetjeningsbibliotek og lokalhistorisk arkiv rykker ind i hallen.

I tredje fase af byggeriet planlægger Haludvalget en udbygning af gymnastik- og opvarmningshal samt omklædningsrum og derudover opførelsen af to udendørs padeltennisbaner.

Foruden de indendørs faciliteter har haludvalget også fremlagt en række idéer til hallens udefaciliteter.

De tæller blandt andet en parkourpark, skater- og løbehjulsbane, udendørs træningsredskaber, borde-bænkesæt, en forhindringsbane samt en mountainbike- og trail-løbebane med tilhørende cykelvaskeplads.

Udefaciliteterne er dog fortsat på idéplanet, og haludvalget lægger op til at udvikle idéerne i en bredere inddragelsesproces med blandt andet skolerne i området og foreningen Den Grønne Kile, som har flere medlemmer bosat i området omkring ”Bispemarken”.

Den Grønne Kile, som blev dannet, efter forslaget om placeringen af multihallen i efteråret 2019 blev flyttet fra fodboldbanerne til ”Bispemarken”, har udtrykt bekymring for flere aspekter i opførelsen af den nye multihal.

Blandt andet mangler foreningen svar på, hvordan man vil håndtere den øgede trafik samt behovet for parkering, hvis hallen skal ligge på ”Bispemarken”.

Formand for haludvalget, Per Bo Nørgaard Andersen, ser parkering og trafik som to vigtige problemstillinger, der skal løses.

- I Stavtrup er der mange trafikudfordringer i forvejen. En hal kan være med til at øge trafikudfordringerne, når der – to til tre gange om året - skal afvikles store arrangementer i hallen og på bestemte tidspunkter i dagligdagen, for eksempel når forældre kører deres børn til aktiviteter i hallen ved 16-tiden.

- Det skal vi have Aarhus Kommune til at tage hånd om, inden vi går i gang med at bygge hallen, sådan at det ikke giver voldsomme problemer for naboerne, når trafikken øges i de tidspunkter. Selvfølgelig med input fra Haludvalget og det nyetablerede fællesråd i Stavtrup, siger Per Bo Nørgaard Andersen.

I forhold til parkering vil Haludvalget arbejde på at vænne Stavtrup-borgerne – og andre der kommer til at bruge hallen - til at gå og cykle i stedet for køre deres børn til idræt.

- Det gør vi ved at lave ganske få parkeringspladser tæt på hallen samt et ”kiss and ride”, hvor man kan standse kortvarigt. Derudover har vi parkeringspladser ved vores eksisterende fodboldområde, siger Per Bo Nørgaard Andersen.

I takt med at multihallen udbygges og udvides, og fodboldklubben kan rykke ind i de nye faciliteter, planlægger Haludvalget desuden at gøre plads til cirka 30 yderligere parkeringspladser, hvor fodboldklubbens nuværende klubhus ligger.

Endelig planlægger Haludvalget at ansøge Aarhus Kommune om at overtage lokaler fra fritidsklubben ”Klubben”, som flytter op på Højvangsskolen i 2022.

Først vil de bruge lokalerne til oprettelse af foreningsfitness og dernæst til selvbetjeningsbibliotek og lokalarkiv. Når disse tre institutioner alle er flyttet ind i den nye multihal, kan fritidsklubbens tidligere lokaler jævnes med jorden, så der kan anlægges yderligere parkeringspladser - og måske en udkørsel til Storskovvej, så trafikken ned ad Bispevej reduceres yderligere, siger Per Bo Nørgaard Andersen.

- Det er i hvert fald en af de idéer, vi arbejder med, siger han, og tilføjer, at han har rakt ud til Den Grønne Kile og inviteret dem til at være med til at præge hallen og udfordringerne omkring trafik og parkering.

Den invitation står ved magt.

Stavtrup vokser. De seneste 10 år er befolkningstallet steget med 37 procent, og byen mangler bedre faciliteter til de mange børn og voksne, som gerne vil spille bold og dyrke idræt.

Men Haludvalget under Stavtrup IF, som står i spidsen for arbejdet med at opføre en ny multihal, drømmer om meget mere end bare en idrætshal.

De drømmer om en hal, der kan være et kulturelt samlingspunkt for byen og rumme bibliotek, lokalhistorisk arkiv, café og meget mere.

Og det koster. 63,6 millioner kroner for at være helt nøjagtig.

Det er i hvert fald det beløb, som Haludvalget har afsat i det samlede anlægsbudget til hallen - altså det beløb, som de forventer, at den nye multihal kommer til at koste, før den står helt færdig.

Byggeriet skal imidlertid deles op i flere faser og for at realisere den første fase - som efter planen skal rumme blandt andet idrætshal, gymnastik- og opvarmningshal, to indendørs padeltennisbaner og en café - har Haludvalget budgetteret med 56 millioner kroner, excl. omkostninger til arkitekter, som der er fundet donationer til.

- Over halvdelen af de 56 millioner er allerede i hus, siger formand, Per Bo Nørgaard Andersen.

Selskabet AAA United, som er ejet af administrerende direktør i Bestseller, Anders Holch Povlsen, har sagt ja til at dække halvdelen af omkostningerne til byggeriet, altså 28 millioner kroner, samt udgifter til arkitekter.

Aarhus Kommune har for nylig givet et tilskud på 9 millioner kroner til projektet, og derudover har Stavtrup IF selv indsamlet en million kroner til hallen i forbindelse med indsamlingen til byens nye kunstgræsbane, fortæller formand for haludvalget, Per Bo Nørgaard Andersen.

- Den million er blandt andet indsamlet ved salg af juletræer, krudt og sprut til nytår, Stavtrup øl og Stavtrup vin samt et overskud fra Stavtrup-festen. Derudover har vi fået en donation fra den nu nedlagte fond Støttefonden af 1987, siger han.

Det betyder, at haludvalget lige nu mangler 18 millioner kroner, før der er penge nok til at stikke spaden i jorden og begynde byggeriet af den nye hal.

Haludvalget forventer, at finansieringen kommer på plads i løbet af 2022, så byggeriet kan gå i gang i 2023.

De resterende penge skal hovedsageligt rejses via fonde, og Haludvalget planlægger blandt andet at søge Lokale og Anlægsfonden, Salling Fondene og Nordea-fonden om tilskud til projektet, fortæller Per Bo Nørgaard Andersen.

- Derudover vil vi også tage fat i store virksomheder uden for Stavtrup-området med henblik på samarbejde. Herefter vil vi lave lokale sponsoraftaler og en lokal indsamling.

- Endelig vil idrætsforeningens medlemmer også spytte penge i kassen til projektet fra deres aktivitetskasse, som er penge, der er indhentet via kontingenterne. Kontingentet i Stavtrup IF er øget i årene, hvor vi indsamler penge til hallen, og det vil formentlig forblive på det niveau, det er nu, efter at hallen er bygget færdig, da pengene derefter skal bidrage til at drive hallen, siger han.

Hvis alt går, som Haludvalget håber, vil Stavtrup Multihal stå færdig i sommeren 2024.

Når hallen er færdig, planlægger udvalget, at en nyoprettet fond skal drive hallen som en selvejende institution.

Det rejser et andet stort spørgsmål: Hvordan skal hallen tjene penge, når først den står færdig?

Haludvalget regner med fire store indtægtskilder. De to største indtægtskilder bliver driftstilskuddet fra Aarhus Kommune og indtægter fra halleje fra idrætsforeningerne.

Den tredje indtægt bliver et forventet årligt overskud på 250.000 fra det, Haludvalget kalder foreningsfitness, som er træning på maskiner samt holdfitness som spinning, yoga og aerobic drevet af frivillige instruktører fra lokalområdet.

Den fjerde indtægtskilde er, at der i første del af byggeriet bliver opført to indendørs padeltennisbaner, som kan lejes ud. Når hallen er fuldt udbygget, vil der efter planen være fire indendørs og to indendørs padeltennisbaner.

Derudover er der i budgettet indregnet mindre indtægtskilder fra sponsorer og fra Stavtrup-festen, som Haludvalget forventer vil give et overskud på cirka 100.000 kroner om året.

Hos foreningen Den Grønne Kile, som har mange medlemmer, der bor i området omkring ”Bispemarken”, hvor Haludvalget ønsker at placere multihallen, har driften af hallen ellers givet anledning til bekymring.

Foreningen frygter, at multihallen er blevet så stort et projekt, at det bliver dyrt at drifte hallen, når den står færdig, og at man dermed kommer til at blive afhængig af at leje hallens lokaler ud til julefrokoster, firmafester, koncerter og andre store arrangementer for at få penge nok i kassen.

Arrangementer, der larmer, og som ikke harmonerer med den stemning og ro, der er i området.

Det scenarie afviser Per Bo Nørgaard Andersen.

- Vi planlægger én fest om året, nemlig Stavtrup-festen, og derudover et eller to loppemarkeder, som kan afvikles inde i hallen eller udenfor, hvis vi kan komme overens med naboerne om det. Det er den slags aktiviteter, der er regnet ind i driftsbudgettet, siger han og tilføjer:

- Det har vi også sagt til Den Grønne Kile, men det er klart, at de bekymrer sig, fordi de tror, der er noget skjult. Det kan jeg totalt afvise.

Men det driftsbudget, I har lagt, kan jo skride. Hvis det sker, hvem skal så betale regningen, hvis I ikke vil leje hallens lokaler ud til for eksempel festarrangementer?

- I vores budget har vi en opbygning af vores egenkapital på cirka 600.000 kroner om året. Det er penge, som vi kan bruge til at udbygge hallen, hvis vi er i en god situation. Hvis vi er i en mindre god situation, kan egenkapitalen være en buffer, som kan sikre, at hallen ikke ender med at blive en ”selskabslokalevirksomhed”. For det er ikke meningen, siger han.

- Så de cirka 600.000 kroner om året er sikkerheden for os, AAA United, Aarhus Kommune, Den Grønne Kile og alle andre for, at vi ikke kommer til at gå den vej, siger Per Bo Nørgaard Andersen.

Først hed det Munkekroen og var et værtshus. Så blev det boligforeningens bankolokale, og nu hedder det Robin Hoods Madkammer.

I stueetagen i en ganske almindelig boligblok på Kaj Munks Vej i Viby, ligger der en lille butik.

Lige inden for døren står en papkasse med en ubrugt motorsav. I hjørnet står en reol fyldt med brugte bøger, et bord er fyldt med aflange lysstofrør til akvarier, mens enden af lokalet er pakket med madvarer. Ketchup, roulader, avocadoer, flutes, jordbær og meget andet.

Og netop maden er omdrejningspunktet for Robin Hoods Madkammer, som drives af Mikael Miehs Andersen. Navnet Robin Hood har han givet sig selv, fordi han tager fra de rige og giver til de fattige. Han sælger overskudsmad fra supermarkeder i sin lille forretning.

- Jeg har været skralder i otte år, og jeg har det temmelig dårligt med alt den mad, der bliver smidt ud, siger han.

Madkammeret har åbent tirsdag og fredag fra 16.00 til 18.00, og lægger man vejen forbi, kan man købe en kasse med overskudsmad for 30 kroner. Mikael Miehs Andersen har aftaler med fire lokale supermarkeder om at hente den mad, som de har i overskud, to gange om ugen.

- Jeg har cirka 20 frivillige, som kommer på skift. De sorterer maden, tager de dårlige varer fra og pakker kasserne, siger han.

Mikael Miehs Andersen har haft sit madkammer på Kaj Munks Vej 1 siden september 2020, men inden da delte han også skraldet mad ud. Han begyndte at samle mad fra supermarkedernes containere, da hans hund fik konstateret gigt, og han ville spare op til en operation på 30.000 kroner.

- Jeg havde set lidt om skraldning på Facebook, og så tænkte jeg: "Jeg prøver sgu selv". Jeg havde en lille tuk-tuk, og den blev hurtigt fyldt op. Så skrev jeg rundt i gratisgrupper på Facebook, at man kunne komme og hente gratis mad, fortæller han.

Det er lovligt at skralde til eget forbrug, så længe butikkernes containerne er ulåste, og man ikke trænger ind på et privat, aflåst eller indhegnet område.

Men uddeling af mad, som er samlet fra containere, er ikke lovligt, og derfor endte Mikael Miehs Andersen med at få to bøder fra Fødevarestyrelsen på i alt 20.000 kroner. Det blev startskuddet til butikken i Viby, som er fødevaregodkendt og helt lovlig.

- Jeg håber at få nedsat madspild, så maden ikke ender på en forbrænding, men i sultne maver i stedet for – hvor der er brug for den, siger Mikael Miehs Andersen og understreger, at det særligt er mindrebemidlede borgere, han gerne vil hjælpe.

Han har selv prøvet at have få penge at leve for.

- Nogle græder nærmest sig selv i søvn, fordi de spekulerer over, hvad de skal give deres børn med i madpakken. Jeg tror på, at dem, der kommer her, rent faktisk har brug for det, siger han.

Inden kunderne bliver inviteret inden for i Robin Hoods Madkammer, bliver kasserne med mad gjort klar af de frivillige. Der er jordbær, franskbrød, salat og kage, men helt ens kan kasserne ikke blive.

Anne Grethe Carlsen er frivillig og har været med, siden den lille butik åbnede i efteråret sidste år. Hun er gået på efterløn og kan ikke vænne sig til at gå derhjemme.

- Først på måneden kommer der ikke så mange, for der har folk lige fået løn, men sidst på måneden kommer der mange. Så der er åbenbart mange, der ikke har penge til mad, siger hun.

Særligt frugt og grøntsager er populært blandt kunderne, mens det kniber med at få afsat tuberne med en blanding af mayonnaise og ketchup.

- Jeg kom til at sige ja til to paller af dem. Vi prøver altid at snige dem ned i kasserne, men folk opdager det, griner Mikael Miehs Andersen.

Anne Grethe Carlsen kender mange af dem, der handler hos Robin Hoods Madkammer, og mange af dem er faste kunder.

- De er så glade for, at de kan købe noget, der er billigt. Nogle er helt overvældede over, at de får sådan en stor kurv for 30 kroner, siger hun.

På en almindelig dag bliver der solgt mellem 20 og 30 kasser, og de frivillige laver løbende flere, i takt med at forretningen bliver fyldt med kunder. Imens sorterer de bløde gulerødder, stødte jordbær og andre varer, som ikke egner sig til salg, fra.

En af dem, som gerne kommer hos Robin Hoods Madkammer hver uge, er Ruth Nielsen. Hun kalder det for et ”fantastisk initiativ”.

- Det handler om madspild og om fokus på, hvordan vi får udnyttet alle ressourcerne på den bedste måde. Jeg kan næsten ikke være i, at der er så meget mad, der går til spilde i vores butikker, siger hun.

Ruth Nielsen nyder at eksperimentere med forskellige retter, afhængigt af hvad der er i den kasse, hun får med hjem.

- Der går sport i det, siger hun.

På nuværende tidspunkt er det en underskudsforretning for Mikael Miehs Andersen at drive butikken, og han har selv lagt penge ud til huslejen. Men han har ikke lyst til at sætte prisen på maden op.

- Mange har sagt, at jeg kan tage 50 kroner per kasse, og det lyder måske ikke af meget, men for nogle er det mange penge, og så går idéen lidt af det. Men det skal gerne give et lille overskud, for hvis bilen for eksempel går i stykker, er vi på den, for der er ikke penge til den, siger han.

Mikael Miehs Andersen er i dialog med Aarhus Kommune om at rykke madkammeret til kommunens lokaler ved Rundhøj og i Skæring, hvor han håber at kunne åbne til september.

Hos Robin Hoods Madkammer kan man skrive sig op og blive medlem, og på sigt har Mikael Miehs Andersen et ønske om at holde arrangementer for medlemmerne – for eksempel fællesspisning eller en tur i Tivoli.

- Det er en fantastisk følelse at hjælpe andre. Det er jeg sikker på, at langt de fleste kan nikke genkendende til. Det slår endnu hårdere, når man hører folks historier. Ret mange er ensomme, og så kommer de her og får en snak. Jeg lytter gerne, siger han.

I efteråret sendte DR en række programmer om Mikael Miehs Andersen. Serien hedder ”Robin Hood fra Højbjerg” og kan ses her.