Viby trænger til et ansigtsløft.

Det er byrådet i Aarhus Kommune enige om, og med en såkaldt helhedsplan under navnet "Bedre by i Viby" har lokalpolitikerne lagt rammerne for, hvordan områderne langs Skanderborgvej på strækket fra Marselis Boulevard til Øllegårds Allé skal udvikle sig i fremtiden.

Planen besvarer spørgsmål som: Hvor højt må der bygges? Hvordan kan Viby Torv blive et centralt og hyggeligt mødested? Og hvordan mindsker vi trafikken i centrum af Viby, hvor der i dag suser biler langs Skanderborgvej døgnet rundt?

I forbindelse med udarbejdelsen af helhedsplanen har der været afholdt workshops med borgere, fællesråd, grundejerforeninger og Viby Kirke, som alle er kommet med inspiration og indspark til planen.

Viby Fællesrådet har været inddraget i arbejdet med planen fra dag ét, fortæller formand Hans Peter Mehlsen, som på de store linjer er godt tilfreds med den endelige plan.

- Overordnet set er det positivt, at man nu forsøger at give Viby en form for profil og forholder sig til, hvordan Viby skal se ud på sigt, siger han.

Helhedsplanen er opdelt i fem strategier, som skal udstikke de store linjer for, hvordan Viby skal se ud og udvikle sig i fremtiden.

Den første strategi er døbt "Den favnende bydel" og indebærer, at Viby fortsat skal være en blandet bydel for alle på tværs af aldre og velstand. Fællesskabet og sammenholdet i Viby skal styrkes gennem flere mødesteder, kulturaktiviteter og mulighed for at dyrke idræt.

Det indebærer blandt andet:

• Der skal sikres en blandet beboersammensætning i Viby ved at udbyde mere varierede boligtyper. Det kan ske ved at opføre nye private boliger i områder, hvor der i dag udelukkende er almene boliger - og omvendt. Derudover kan der bygges rækkehuse og nye lejlighedstyper.
• Der skal sikres plads til kulturaktiviteter som medborgerhuse, lokalcentre, spille- og øvelokaler til musik og teater, klubfaciliteter eller lignende. 
• Der kan skabes flere udendørs mødesteder i Viby ved at udnytte tage og facader på bygninger til for eksempel klatrevægge, sport- og streetmiljøer og skaterramper.
• På tage eller i grønne områder kan urban farming, urban gardens, bistader, insekthoteller og lignende agere mødesteder.
• Muligheden for at udbygge halkapaciteten enten på nye arealer eller ved eksisterende idrætsanlæg skal undersøges. En konkret mulighed er at etablere en idrætshal på Bøgeskov Idrætsanlæg, ligesom muligheden for at opgradere med en ny sports- og multihal på Viby Idrætspark kan undersøges.
• Der skal placeres mindst fem nye daginstitutioner langs Skanderborgvej.

Den anden strategi i helhedsplanen handler om arkitektur og byliv og forholder sig til, hvordan nye byggerier langs Skanderborgvej skal skabe et attraktivt og levende bymiljø i Viby.

Det indebærer blandt andet:

• Arealerne syd for Skanderborgvej ved Viby Torv skal fremhæves, og der skal etableres et reelt landsbytorv.
• I Viby C må nye byggeprojekter maksimalt være 4-6 etager. I enkelte særlige tilfælde kan der dog punktvist bygges højere, forudsat en "høj arkitektonisk, bymæssig og indholdsmæssig kvalitet".
• Langs Skanderborgvej må nye byggeprojekter maksimalt være i 3-4 etager. Ved Mega Syd, det tidligere Jyllands-Posten, ved Øllegårdsvej og mod Marselis Boulevard kan der i særlige tilfælde gives tilladelse til 1-2 etager mere.
• Nye byggerier skal forholde sig til, hvordan de omkringliggende omgivelser ser ud.

Viby Fællesråd kæmper for at undgå, at der bliver bygget højere en 3-4 etager i Viby, og derfor ærgrer det formand Hans Peter Mehlsen, at nye byggerier potentielt kan blive 4-6 etager eller højere.

- Det er en træls dispensationsmulighed, fordi helhedsplanen dermed giver mulighed for at bygge højere, end vi i fællesrådet synes er okay, siger han.

Den tredje strategi "Fra vej til gade" handler om trafikken i Viby. Viby Torv er et af Aarhus’ mest benyttede knudepunkter for offentlig bustrafik med cirka 7.500 daglige passagerer. Viby Torvs funktion som knudepunkt for kollektiv trafik skal derfor styrkes.

Derudover indebærer planen, at:

• Der skal etableres motorvejsramper fra Ormslevvej/Ravnsbjergvej til Aarhus Syd Motorvejen for at afhjælpe trafikstigninger på Viby Ringvej, Viby Torv og Skanderborgvej.
• På Skanderborgvej skal der etableres en højklasset kollektiv transportform - Letbane eller såkaldte BRT-busser.
• Fra Viby Torv til Kongsvang Station skal antallet af vejbaner reduceres fra 4 til 2.
• Hastigheden på bygaden fra Viby Torv til Marselis Boulevard reduceres fra 60 km/t til 50 km/t. Hastigheden på ankomstvejen fra Ringvej Syd til Viby Torv reduceres fra 70 km/t til 50 km/t. Hastigheden på ankomstvejen ad Viby Ringvej til Viby Torv reduceres fra 70 km/t til 50 km/t.

Ifølge Hans Peter Mehlsen fra Viby Fællesråd er Viby i "uhørt grad" belastet af trafikale udfordringer.

- De trafikale udfordringer skal løses overordnet. Det nytter ikke noget at lave nogle hurtige løsninger og ikke tænke hele Vibys trafikudfordring igennem, siger han og fortsætter:

- Jeg synes personligt, at det er en genial idé at gøre Skanderborgvej fra Kongsvang St. til Viby Torv smallere fra fire til to spor. Det fordrer dog, at man får et højklasset kollektivt trafiksystem op at køre, og at folk vil bruge det.

- Andre - specielt erhvervslivet - synes, at det er en dårlig idé at gøre vejen smallere, fordi det vil gå ud over folks mulighed for at komme ind til Viby C og handle, siger han.

Formålet med at etablere motorvejsramper ved Ravnsbjergvej/Ormslevsvej er blandt andet at mindske trafikken omkring Viby Torv.

- Hvis vi flytter muligheden for at komme på motorvejen lidt længere ud til Ravnsbjergvej, mener nogle, at det vil aflaste en del af trafikken omkring Viby Torv. Det tror jeg personligt, er rigtigt. Spørgsmålet er, hvad ramperne kommer til at betyde for dem, der bor i området ved Ravnsbjergvej særligt i forhold til støj, siger Hans Peter Mehlsen.

Den fjerde strategi i helhedsplanen "Tryg og tilgængelig" handler om, at det skal være trygt at færdes langs Skanderborgvej som cyklist og gående og krydse vejene omkring Viby Torv.

Det indebærer blandt andet:

• Stoppesteder og stationer skal være godt oplyste og indeholde de nødvendige faciliteter for ophold, cykelparkering m.m.
• Der skal etableres flere sikre krydsningspunkter og forbindelser over Skanderborgvej og Viby Ringvej.
• Området omkring Viby Torv skal indrettes med blik for cyklister og gående og understøtte alle trafikanters behov for at krydse vejene – eventuelt med en broforbindelse fra taget af Viby Centret over Viby Ringvej.

Den femte og sidste strategi "Vand og natur i Viby" handler om håndteringen af stadig større regnvandsmængder, og hvordan indbydende grønne områder skal være med til at skabe kvaliteter i bymiljøerne omkring Skanderborgvej.

Det indebærer blandt andet:

• Skanderborgvej skal genskabes som en allé med vejtræer.
• Den grønne korridor fra Brabrand Sø over Viby Idrætspark og Viby Torv til Marselisskovene, Aarhus Bugten og City skal tydeliggøres og styrkes for cyklister og gående.
• Regnvand skal udnyttes som en rekreativ ressource i byudviklingen.
• Det skal sikres, at de store regnmængder ved skybrud ledes hen, hvor vandet ikke gør skade.

Læs den fulde helhedsplan "Bedre by i Viby" her.

Viby Torv består i dag primært af to store parkeringspladser, men i fremtiden skal torvet nytænkes og omdannes til at blive et af Vibys bedste mødesteder.

Sådan lyder visionen i hvert fald i den såkaldte helhedsplan "Bedre by i Viby", som byrådet i Aarhus Kommune har vedtaget, og som lægger rammerne for, hvordan området omkring Skanderborgvej og Viby Torv skal udvikle sig i fremtiden.

I planen står der blandt andet:

- Der skal etableres en mere tydelig opdeling mellem storby og landsby på nord- og sydsiden af Skanderborgvej. På landsbysiden, hvor Viby Kirke, Viby Skole og Viby Torv er, skal der skabes et reelt sammenhængende landsbytorv i stedet for de mange usammenhængende parkeringsarealer, der er i dag.

Det er en rigtig god idé, mener Hans Peter Mehlsen, formand for Viby Fællesråd, som har været involveret i udviklingen af helhedsplanen.

- Jeg tror på, at et landsbytorv kan give Viby det liv og løft, som vi har brug for. Vi har en gammel fin kirke, en gammel fin skole og et bibliotek - et trekantsområde, der udgør det gamle Viby. Det er her, man finder Vibys unikke karakter og fornemmer, at Viby engang har været en bydel med en vis tyngde og pondus, siger han.

Konkret fremgår det af helhedsplanen, at parkeringsarealerne, som i dag er afgrænset af Grundtvigsvej, Kirkevej og Gangstien mellem Viby Skole og Viby Kirke, skal omdannes til ét samlet torveareal.

Kirkevej omdannes til en såkaldt sivegade og bliver en del af det nye torv, så torvet strækker sig fra skolen til kirken. Kirkevej lukkes dog ikke helt for trafik, så der er fortsat mulighed for at hente og bringe børn til skolen.

Det fremgår af planen, at hvis der fortsat er et ønske om parkeringspladser, kan torvearealet anvendes til parkering, når der ikke er torveaktiviteter og friholdes for biler, når aktiviteterne foregår - på samme måde som man kender det fra Ingerslevs Boulevard på Frederiksbjerg.

Derudover er der forslag om at indrette torvet med regnvandsbassiner og grønne bede. Men vibygenserne må også forvente ny bebyggelse på Viby Torv, påpeger formand for Viby Fællesråd, Hans Peter Mehlsen.

- Den store runde parkeringsplads på Viby Torv er kommunalt ejet, og kommunen vil sælge den, og det bliver selvfølgelig til en bygherre. Spørgsmålet er, hvor meget der vil blive bygget. Der er ingen tvivl om, at en bygherre vil bygge karréer ud til Skanderborgvej. Men det spændende bliver, hvad der kan laves bagved. Om man kan lave et torv med hyggepladser og caféer der, eller om man stadig vil opretholde parkeringspladser, siger han.

Buscentral under jorden

Helhedsplanen nævner også muligheden for at etablere en fjernbusterminal og endestation for en eventuel BRT-linje på Viby Ringvej omkring Viby Torv, som skal gøre området til en "kollektiv transport hub".

Ifølge Hans Peter Mehlsen har der været politiske planer om at lave en underjordisk busstation under den runde parkeringsplads på torvet.

- Det har vi i fællesrådet været voldsomt oppe at køre over. Det vil vi simpelthen ikke have. Hvorfor skal man tænke i et grønt og hyggeligt landsbytorv og så samtidig fylde det op med store rutebiler?

- Det kan godt være, det kan blive en god løsning at have det under jorden, men vi mener ikke, at vi skal fortsætte med at lave løsninger på trafikkens præmisser, for så får vi ikke lavet det fine torv, som vi drømmer om, siger Hans Peter Mehlsen og nævner området omkring Viby Stadion som et muligt alternativt.