Der er meget, Stavtrup-borgerne er enige om, når det kommer til det nye multihalsprojekt.

Langt de fleste er enige om, at Stavtrup, som har oplevet en stor stigning i befolkningstallet på 37 procent de seneste 10 år, mangler bedre idrætsfaciliteter.

Dertil vækker det begejstring, at en donation på 28 millioner fra selskabet AAA United, ejet af administrerende direktør i Bestseller, Anders Holch Povlsen, samt 9 millioner i tilskud fra Aarhus Kommune, rent faktisk gør projektet realistisk at gennemføre.

Men hvor den nye hal skal placeres, er der uenighed om. Eller rettere fortsat uenighed om.

Siden haludvalget, som er nedsat af Stavtrup Idrætsforening, i sommeren 2019 besluttede at flytte placeringen af multihallen fra klubhuset ved fodboldafdelingen til ”Bispemarken” på hjørnet af Jarlsmindevej og Bispevej, har projektet mødt modstand.

Først fra naboerne til ”Bispemarken” og senere fra foreningen Den Grønne Kile.

Den Grønne Kile, som ifølge formand Karl Skov-Hansen p.t. består af 184 medlemmer, hvoraf cirka halvdelen er bosat i området omkring marken, og den anden halvdel bor i andre dele af Stavtrup, kæmper for en alternativ placering af multihallen. Af flere årsager.

Kort sagt mener Den Grønne Kile ikke, at en multihal på 5000 kvm, som Haludvalget lægger op til, passer ind i det område, som ”Bispemarken” grænser op til.

Der er ellers plads nok. Markens areal er på omkring 20.000 kvm.

Men, siger Karl Skov-Hansen:

- Bispemarken er med fodboldklubben, Mondrupsvej, Stationsbyen og bofællesskaberne herude en del af et større område, hvor der er grønt, roligt og fredeligt. Hvor man kan høre fuglene synge, og hvor der er en vis kultur og et lavt tempo. Der er noget specielt at værne om her. Det er det, vi er bange for, at man sætter på spil, siger formand Karl Skov-Hansen, som selv bor på det tidligere traktørsted og forhenværende bofællesskab Constantia, som grænser op til ”Bispemarken”.

Han maler et billede:

- Man kan stille sig på Jarlsmindevej og se det grønne vue ned til søen, hvor mange borgere i Stavtrup løber, cykler, fisker og går tur. Hvis hallen bliver placeret der, vil man i stedet blive mødt af en bygning med x-antal parkeringspladser og gadelys. En masse ting som for os ikke passer ind i området, siger Karl Skov-Hansen.

På papiret er ”Bispemarken” ellers en oplagt placering. Marken ejes af Aarhus Kommunes afdeling for Sport og Fritid, og i Kommuneplanen er den i forvejen udlagt til "rekreative formål i form af idrætsanlæg".

Det betyder, at man sådan set godt kan bygge en idrætshal på ”Bispemarken” uden at ændre i Kommuneplanen.

Haludvalget har imidlertid ansøgt kommunen om en ændring af Kommuneplanen, fordi deres vision er, at hallen ikke kun skal bruges til idræt, men også være et kulturelt samlingspunkt for byen med bibliotek, lokalhistorisk arkiv, café og plads til arrangementer og aktiviteter.

Hvis den vision skal realiseres, skal marken udlægges til idræts- og kulturformål.

Det kæmper Haludvalget for, fordi ”Bispemarken” i udvalgets øjne er den bedste og mest realistiske placering til en hal, der kan samle hele byen, siger formand, Per Bo Nørgaard Andersen.

- Vi synes, at ”Bispemarken” er den bedste placering i forhold til at realisere den vision, haludvalget har. Altså at hallen skal være et samlingspunkt og et kultur- og idrætscenter, samt et område, som kan være udgangspunkt for rekreative- og outdoor-aktiviteter i den smukke natur, vi har i og omkring Stavtrup.

- Derudover mener vi, at det er den mest realistiske placering, som vi kan få Aarhus Kommune med på. Marken har været udlagt til idrætsformål i kommuneplanen i årtier. Hvis hallen skulle ligge andre steder, skal Aarhus Kommune ud at købe jord, og det tror vi, er urealistisk, siger han.

Per Bo Nørgaard Andersen er fuldt ud med bekendt med Den Grønne Kiles argumenter og modstand mod placering på ”Bispemarken”.

Han fortæller, at udvalget forud for beslutningen om at placere multihallen på marken har undersøgt fire alternative placeringer sammen med Aarhus Kommune. Dem opremsede Århus Stiftstidende i en artikel i april.

1. Ved Vestermarken ned mod Aarhus Syd motorvejen. En kommunal grund, som blev afvist, fordi der ikke er plads til at flytte fodboldbanerne med, og Haludvalget ønsker at have hal og baner nogenlunde samlet frem for spredt ud over hele Stavtrup. - Det er også vanskeligt at se den placering som et samlingspunkt, siger Per Bo Nørgaard Andersen.

2. Ved Højvangskolen. En kommunal grund, som blev afvist af Magistraten for Børn og Unge, fordi skolen selv skal bruge al pladsen til det stigende elevtal.

3. Langs Brabrandsøen ved tennisbanerne for enden af Bispevej. Placeringen blev afvist, fordi den ligger for tæt på den gamle landsby, samt at der er dårlige adgangs- og parkeringsforhold.

4. Ved "Bispegården" - en firelænget gård ved siden af fodboldbanerne. Aarhus Kommunes forslag var at rive gården og klubben ned, når den alligevel skal flytte op på skolen.

– Bispegården er en super fin beliggenhed, hvis man ser kynisk på det. Ser man lidt mere menneskeligt på det i forhold til den lokalhistorie, der ligger bag Bispegården, og de folk, der har boet der i flere generationer, så kunne vi ikke være det bekendt, siger Per Bo Nørgaard Andersen til Viby-StavtrupLIV.

Den Grønne Kile har peget på endnu flere alternative beliggenheder til multihallen, som de har samlet på deres hjemmeside.

Per Bo Nørgaard Andersen kan du med ro i maven sige, at Haludvalget har givet det en ærlig chance at undersøge andre beliggenheder end ”Bispemarken”?

- Jeg mener, at vi i Haludvalget har givet det en ærlig chance at kigge efter alternative beliggenheder ud fra de muligheder og drøftelser, vi har haft med Aarhus Kommune, som er dem, der ret beset skal finde beliggenheden, siger han og fortsætter:

- Vi har haft to workshops med kommunen, hvor de - og vi - har beskrevet mulige alternativer. Vi har været rundt at kigge på flere beliggenheder, og blandt dem har der været forskellige forhold - for eksempel jordbundsforhold, hvor dyrt det ville blive at realisere, plads til at samle inde- og udeidræt og andre kriterier - som ikke var opfyldt.

- Vi har selvfølgelig gået efter at realisere Haludvalgets vision, men jeg mener, at vi er gået fuldstændig objektiv til værks omkring, hvilke muligheder der er, siger han.

Den opfattelse deler Den Grønne Kile ikke.

Formand Karl Skov-Hansen kritiserer, at Haludvalget ikke fra start har lagt op til en fuldstændig åben proces og inviteret alle borgere i Stavtrup med på råd om, hvor hallen kunne ligge, før de lagde sig fast på ”Bispemarken”.

- Vi kæmper for, at man spoler tiden tilbage og sætter en ordentlig proces i gang med demokrati, åbenhed og inddragelse, så vi kan få en snak om, hvad mulighederne er. Hvor kan hallen ligge? Hvor kan den ikke ligge? Hvad er den bedste løsning for Stavtrup på sigt - og ikke nødvendigvis bare den løsning, der er nemmest, hurtigst og lige til højrebenet.

- Vi ønsker en større åbenhed i den del af processen, som hidtil har ligget ved Stavtrup IF og Aarhus Kommune, men som i vores øjne har været lukket for lokalbefolkningen, siger han.

Karl Skov-Hansen anerkender, at Den Grønne Kile er blevet inviteret til flere møder om projektet med Haludvalget og Aarhus Kommune. Men han savner et forum, hvor man som Stavtrup-borger kan blive en del af processen på andre måder end at melde sig ind i en arbejdsgruppe under Stavtrup IF.

Hvad kunne du helt konkret drømme om, at haludvalget sagde til dig?

- Jeg kunne drømme om, at Stavtrup IF, Halvudvalget, eventuelle sponsorere og Aarhus Kommune inviterede til dialog og åbenhed, workshops og processer omkring, hvad vi skal gøre med hallen, så de borgere i Stavtrup, der har lyst til et indblik, kunne blive inddraget og få deres stemme ud. Vi skal have et fælles projekt for hele Stavtrup, hvor alle klapper og er glade. Det har vi ikke lige nu. Lige nu har vi en splittelse, siger han.

Er det ikke utopisk at tro, at man kan sætte sig sammen og finde en løsning på en hal, en placering og nogle rammer, som alle i Stavtrup vil klappe over og være glade for?

- Nej, det tror jeg faktisk ikke. Jeg tror, der er løsninger, som vi som et samlet Stavtrup kunne gå til Aarhus Kommune med og sige: ”Kan vi gøre det her?” Der vil altid være nogle få, der har kritiske input til alt - ligesom vi har. Men med dette projekt taler vi trods alt om en større, ældre bydel, der er kritisk. Ikke 25 nærliggende huse, siger Karl Skov-Hansen.

Fremlagt kritikken siger formanden for Haludvalget, at det for ham har været afgørende, at ”Bispemarken” allerede er udlagt til idrætsformål i kommuneplanen.

- Hvis vi havde en situation, hvor Aarhus Kommune ikke havde noget jord i Stavtrup, der i forvejen var lagt ud til idræts- og rekreative aktiviteter i en kommuneplan, så er ønsket fra Den Grønne Kile fuldstændig oplagt. Så ville vi have tænkt, at beslutningen om, hvor hallen skulle placeres, skulle op i en langt, langt større demokratisk proces.

- Men Aarhus Kommune har for mange år siden sagt, at hvis vi skal bygge idrætsfaciliteter i Stavtrup, så skal vi bygge på lige præcis den mark. Derfor bliver der ikke lavet en demokratisk proces, siger Per Bo Nørgaard Andersen.

Han understreger dog, at Haludvalget blandt andet har afviklet et stormøde i Stavtrup Hallen og inviteret alle, der er interesserede i at påvirke projektet, med i arbejdsgrupper eller som frivillige. Derudover har de afholdt flere møder, først med repræsentanter for Mondrupsvej og senere med Den Grønne Kile.

- Jeg forstår godt, at placeringen på Bispemarken er træls for Den Grønne Kile, og fra deres perspektiv kan jeg godt forstå, at de ville ønske, at det aldrig var blevet.

- Måske bliver det smukkere, end de forventer. Det bliver i hvert fald ikke et stort betonbyggeri, som er virkelig træls at kigge på, siger Per Bo Nørgaard Andersen, og tilføjer, at han håber, at Den Grønne Kile vil tage imod invitationen om at påvirke projektets udformning.

Indtil videre kæmper Den Grønne Kile fortsat for en alternativ placering.

Hvis det ender med, at hallen bliver placeret på "Bispemarken", vil foreningen til den tid tage stilling til, om de vil tage del i den videre dialog om rammerne for hallen, siger Karl Skov-Hansen.

Viby-StavtrupLIV har tidligere beskrevet planerne for, hvad Stavtrup Multihal skal rumme og hvem, der skal betale for projektet.

Der er sket meget ved Klokkedammen i Stavtrup den seneste tid.

Naturgruppen De Re-kreative har taget initiativ til at plante frugttræer, bærbuske og vilde blomster omkring dammen, og nu er området også blevet beriget med en bænk.

Bænken, som er formet som et stort S, er opført af en gruppe på cirka 15 lokale Stavtrup-borgere, som selv har taget initiativ til at opføre et nyt mødested i byen.

En af dem er Martin Stoltze, som har designet bænken og tilbage i efteråret 2020 lavede de første visualiseringer.

- På det tidspunkt havde der længe været snak om, at der skulle laves en bænk ved Klokkedammen, og jeg tilbød at byde ind med et design. Der opstod idéen med en S-formet bænk, for S’et kan stå for mange ting: Stavtrup. Sammenhold. Salamanderen, som findes herude.

- Jeg synes, det ville være ærgerligt at lave en almindelig lang bænk, for hvad er en bænk? En bænk er noget, man kan sidde på, men det kan også være noget, man kan ligge på, lege på, hoppe på og hoppe ned fra. Det her er blevet til mere end bare en bænk. Det er blevet et slags multimøbel, siger Martin Stoltze, som til daglig arbejder som industriel designer og undervejs har fået hjælp af en lokal tømrer til at udvikle det endelige design.

Gruppen har fået tilladelse af Aarhus Vand til at opføre bænken ved Klokkedammen. Den oprindelige idé var at bygge bænken af aflagte terrassebrædder indsamlet i lokalområdet.

Men en donation på 30.000 kroner fra Sydbank har gjort det muligt at opføre bænken i lærketræ.

Pengene kom i hus, efter Anne Mette Trærup fik nys om projektet.

Hun flyttede til Stavtrup i oktober, og da en gruppe lokale borgere var samlet ved Klokkedammen for at plante frugttræer og bærbuske på initiativ fra naturgruppen De Re-kreative, tog hun sin kæreste under armen for at hjælpe til og hilse på de nye naboer.

Snakken gik om bænken, og fællesrådsformand Mikkel Stærk Dickenson, som har været en stor drivkraft bag projektet, fortalte, at det eneste, der manglede, var penge til at opføre den.

- Jeg grinede lidt, for jeg har tidligere prøvet at søge fonde, og det kan godt tage lang tid. Så jeg gik hjem samme dag og begyndte at søge fonde, og et par uger senere søgte jeg nogle flere. Og så blev jeg pludselig ringet op af Sydbank. Jeg tænkte: ”Åh nej, det er sikkert reklame”, så jeg var lige ved at lægge på. Men hun sagde: ”Jeg vil gerne give dig nogle penge til en bænk”, fortæller Anne Mette Trærup.

Hun har helt lavpraktisk googlet sig frem til fonde, der giver penge til naturprojekter, og ellers søgt tip til processen blandt venner og bekendte. Hun opfordrer alle til at gøre det samme.

- Jeg kan kun sige: Hvis du har et fedt projekt, så kom i gang, for der er simpelthen så mange fonde, som mangler ansøgninger og gerne vil sponsorere, siger hun.

Bænken ved Klokkedammen er nu færdig. Stort set i hvert fald.

Den mangler blandt andet at få en gang olie.

- Bænken er bygget efter nogle bæredygtighedsprincipper. Vi har for eksempel ikke brugt trykimprægneret træ, og vi har haft meget fokus på, at den skal bygges i gode materialer og holde så længe som muligt. Derfor skal den have en gang linolie, fortæller Martin Stoltze.

Derudover har han og resten af gruppen planer om at sætte ryglæn på dele af bænken og eventuelt lave en lille bålplads. Og så overvejer de at bore huller i bænken, så der kan vokse træer op igennem den, og bænken dermed kan leve sig ind i omgivelserne omkring Klokkedammen.

Ifølge Martin Stoltze er bænkprojektet et godt eksempel på en holdindsats og en stærk frivillighed, der hersker i Stavtrup for tiden, hvor der ofte ikke skal meget til, før folk tropper op og hjælper, når nogle får en god idé.

- Jeg tror, at den frivillighed, der er opstået i Stavtrup, kan opstå steder, hvor man har et tæt tilhørsforhold, og jeg tror ikke, at tilhørsforholdet er lige så stærkt i for eksempel Risskov, som det er her. Vores by har udviklet sig sindssygt meget, der er kommet mange tilflyttere til, og en stor procentdel af de 6.000 mennesker, der bor i Stavtrup, er unge familier, hvor mange har et mindset, der gør, at man gerne vil hinanden. Og når man ser andre gøre noget, skaber det en sneboldeffekt.

- Herude kender vi hinanden, og vi møder hinanden i Rema, og det gør man ikke rigtigt i Viby eller i Aarhus Midtby. Selv om vi er inden for Aarhus-byskiltet, så er vi lidt et lille lokalsamfund, og det synes jeg, er utrolig positivt, siger Martin Stoltze.

Ved Brabrandsøen ligger tre kanoer klar til at komme i vandet ved en lille hjemmebygget kaj fremstillet af en bunke aflagte terrassebrædder.

I nærheden af Stavtrup Tennisklub er der opført to spritnye shelters og et bålsted, og i fritidsklubbens grejskur på Bispevej hænger der redningsveste, hængekøjer og andet outdoor-udstyr i en såkaldt grejbank.

Alt sammen initiativer, som den nyetablerede forening Stavtrup IF Outdoor, står bag.

Foreningen, som blev dannet i november 2020, arbejder for at skabe flere outdoor-aktiviteter i Stavtrup, og der er allerede kommet 250 medlemmer til, fortæller Lasse Due Petersen, som er en af drivkræfterne bag foreningen.

- Selv om vi er startet under corona, er det væltet ind med tilmeldinger, og vi har kun afholdt omkring fem arrangementer. Det er helt vildt, siger han.

Det første arrangement, som Stavtrup IF Outdoor stod bag, var et nytårsløb den 31. december 2020, hvor cirka 100 Stavtrup-borgere iført nytårshatte løb rundt til forskellige poster i byen.

Orienteringsløbet var arrangeret af Lasse Due Petersen, og på grund af corona blev løbet skudt i gang virtuelt.

- Det foregik ved, at jeg stod ved Højvangsskolen og gik live på Facebook, hvor løberne kiggede med. Så skød vi en kæmpestor nytårsraket af og sagde, at NU begynder løbet, og så løb folk rundt på kryds og tværs i byen og mødte hinanden på afstand. Det var en kæmpe succes, siger han.

Siden nytårsløbet har Stavtrup IF Outdoor det seneste halve år blandt andet arrangeret isfiskeri, rulleskitræning, overnatning i hængekøjer og et far-barn-bålarrangement.

De to shelters er blevet opført i samarbejde med Aarhus Kommune. Placeringen ved tennisklubben faldt Lasse Due Petersen tilfældigt over.

- Jeg løber meget og prøver altid at finde nye ruter, og så fandt jeg det her sted, hvor der engang har ligget en udflytterbørnehave. Jeg tænkte, hold da op, det er jo verdens fineste sted, og så blev det der, de kom til at ligge, siger han.

På hjemmesiden www.friluftslivaarhus.dk kan man booke shelters i hele Aarhus Kommune. De nye shelters i Stavtrup kan dog ikke bookes endnu, men står til fri afbenyttelse.

De tre kanoner, som ligger ved Brabrandsøen, har Stavtrup IF Outdoor lånt af fritidsklubben ”Klubben”.

- Det startede egentlig med, at vi sendte en ansøgning til Friluftsrådet på 50.000 kroner for at få penge til kanoer, men vi tænkte, at det sikkert ville tage alt for lang tid at få igennem.

- Vi fandt ud af, at ”Klubben” på Bispevej havde nogle kanoer, som de ikke brugte så tit, så dem har vi fået lov at bruge. De er bare glade for, at vi har skaffet et sted ved vandet, hvor deres kanoer kan ligge, og vi er glade for at kunne låne dem. Så det er win-win for alle.

- Med en outdoor-forening handler det om at tænke på, hvad der findes lige rundt om hjørnet, som man kunne bruge. Man kan kun få et nej, hvis man spørger, siger Lasse Due Petersen.

Kanonerne er en del af den såkaldte grejbank, som Stavtrup IF Outdoor er ved at opbygge.

Grejbanken har til huse i fritidsklubbens grejskur på Bispevej og tæller blandt andet redningsveste, bålpander og hængekøjer.

Som medlem får man adgang til et bookingssystem, hvor man kan notere, hvornår man ønsker at låne grejet.

Det koster 300 kroner om året for en familie og 150 kroner for en voksen at være medlem af Stavtrup IF Outdoor.