Ti minutter før det ringer ind til første time på Vestergårdsskolen i Viby, er der gang i trafikken en helt almindelig morgen i august.

Ved den såkaldte kys-og-kør-bane foran skolen kører bilerne ind som en lang slange i halen af hinanden. Forældrene bag rattet standser kortvarigt, børnene stiger ud med skoletaskerne på ryggen, og forældrene kører væk igen.

- Du kan godt se, at der er gang i den sådan en morgen, ikke, siger skoleleder Dorthe Kjærulff Christensen, som står ved kys-og-kør-banen og overværer den linde strøm af biler.

Hun minder ofte forældrene om ikke at parkere bilen i banen, men kun standse, så der ikke bliver skabt en prop.

Sideløbende med trafikken i kys-og-kør-banen svinger skolens lærere deres biler ind på den nærliggende parkeringsplads, som er forbeholdt medarbejderne. Skolebussen ankommer med de børn, der har langt til skole. Taxaer kommer med elever til skolens specialklasser.

Børn kommer cyklende fra forskellige retninger, og andre kommer gående med deres forældre i hånden over fodgængerfeltet.

Så ja, der er gang i den sådan en almindelig morgen, og den heftige trafik omkring Vestergårdsskolen gør det ifølge skolelederen utrygt for mange forældre at lade deres børn transportere sig selv til skole på cykel eller gåben.

Derfor kører mange deres børn til skolen om morgenen og henter dem igen, hvilket kun forstærker problemet med trafikken.

- Det er en udfordring for os, at der er så meget trængsel om morgenen. Der er mange biler, der er medarbejdere, der skal ind og parkere, og nogle kommer gående. Der bliver trængt, når alle kommer på samme tid, siger Dorthe Kjærulff Christensen.

Det er ellers skolelederens indtryk, at de fleste forældre i området omkring skolen egentlig gerne vil sende deres børn alene afsted på cykel eller gåben.

- Men forældrene bliver utrygge, når der er så meget trafik. Jeg ser mange, der bor i området, som lærer deres børn at cykle i skole. Men der skal ikke ret mange biler til, før det bliver presset, siger Dorthe Kjærulff Christensen.

Denne fredag morgen har hun fået selskab af Line Juul Mikkelsen, som har børn i henholdsvis 1. og 3. klasse.

Line Juul Mikkelsen kører for det meste sine børn i skole om morgenen, fordi den heftige trafik gør hende utryg ved at sende børnene afsted på cykel alene. Men en gang imellem cykler hun med sine børn ad Ormslevvej til skolen.

Det er langt fra en afslappende oplevelse.

- Jeg synes, det er meget ubehageligt at cykle med mine børn på Ormslevvej. Bilerne kører så tæt på børnene, at jeg næsten holder vejret, siger hun.

På Ormslevvej kører der bybusser i pendulfart og mange biler - blandt andet med unge, der skal møde ind på handelsgymnasiet Aarhus Business College.

Der er anlagt pukkelbump på vejen, som kan tage toppen af bilernes hastighed, men busserne undviger ofte bumpene ved at køre med et hjulpar på hver sin side af bumpene i stedet for at køre hen over dem.

I den ene side af vejen ind mod skolen er der anlagt en ensporet cykelsti, som er forholdsvis smal, og flere steder er cykelstien ikke hævet fra vejen, men blot tegnet op med rødt på vejbanen.

- Mange børn slingrer jo lidt, når de cykler, og der skal virkelig ikke meget til, før de kommer helt tæt på biler, busser og lastbiler på vejen, siger Line Juul Mikkelsen.

- Jeg anbefaler faktisk mine børn at cykle på fortovet i stedet for på vejen, og så forklarer jeg dem, at hver gang der kommer nogle gående, så må de stå af og trække forbi dem. Det vil jeg hellere, end jeg vil risikere, at de cykler ude på vejen, hvor de store busser og bilerne kører rigtig tæt på, siger hun.

Skoleleder Dorthe Kjærulff Christensen har ikke konkrete tal på, hvor mange af skolens cirka 460 elever, der bliver kørt til skole, og hvor mange der kommer selv.

Nogle elever bliver kørt af en god grund. Skoledistriktet er langstrakt og strækker sig over 4-5 kilometer, så nogle børn har langt til skole.

Derfor har Vestergårdsskolen også en skolebusordning, som Aarhus Kommune stiller til rådighed, hvor børn op til 3. klasse kan blive kørt til skole.

Men flere af skolens elever kunne med fordel cykle til Vestergårdsskolen, hvis rammerne blev bedre, mener Dorthe Kjærulff Christensen.

- Drømmescenariet ville være, at børnene havde lyst til at cykle hele vejen til skolen, og at forældrene var trygge ved det, fordi rammerne var der til det, siger hun.

- I sidste ende kan vi risikere, at forældre fravælger skolen, fordi skolevejene ikke er sikre nok, siger hun og fremhæver, at der især er behov for en bedre cykelsti på Ormslevvej.

Det er Line Juul Mikkelsen enig i.

- Det ville gøre en stor forskel, hvis der var en god, reel cykelsti - for eksempel i begge sider af vejen - og at cyklestien var i niveau med fortovet, så der var en kantsten ned til der, hvor bilerne kører. Så ville jeg være mere tryg ved at sende mine børn afsted, siger hun.

Line Juul Mikkelsen mener ikke, at det er et spørgsmål om overbeskyttelse, når forældre ikke vil sende deres børn afsted på cykel.

- Jeg synes ikke, der er noget curlingforælder over det her. Jeg mener ikke, at det er for meget at forlange, at man sikrer en god skolevej, så børn i det mindste kan komme på en cykelsti, når de kører på en meget trafikeret vej, hvor der både kører lastbiler, busser og almindelige bilister, siger hun.

De seneste tre år har bestyrelsen på Viby Skole arbejdet for at lette trafikken omkring skolen for at gøre det mere trygt for eleverne at komme til og fra skole på cykel eller gåben.

Skolen har ført kampagner på Facebook, uddelt kyskager til forældre, der bruger skolens kys-og-kør-bane og uddelt refleksveste til de mindste for at få flere til at cykle.

Skolen har sågar taget digterhatten på og delt et cykeldigt på Facebook med budskabet: "Tag cyklen i skole, er skolens parole, så synes vi, at du er rigtig go', fordi vi sparer CO2. Husk at tage hjelmen på hovedet, så viser du modet og sparer på blodet".

- I år har vi også købt halsedisser til alle de elever, der cykler til skole. Vi prøver hele tiden med forskellige kampagner for at få flere til at cykle, for det handler dybest set om at ændre adfærd og vaner, fortæller skolens leder, Dorte Jensen.

Ser man på tallene, er det omkring en tredjedel af Viby Skoles elever fra 4. klasse og op, der kommer "passivt" til skolen, altså bliver kørt i bil, bus, tog, taxa eller på ladcykel. På mellemtrinet er det 35 procent, i udskolingen er det 31 procent.

- Herunder skal man tænke på, at vi har en del elever, som bor uden for vores skoledistrikt, og derfor for eksempel tager bussen, pointerer Dorte Jensen.

Resten af eleverne - 65 procent på mellemtrinet og 69 procent i udskolingen - kommer selv aktivt til skole, altså på cykel, gåben, skateboard, løbehjul eller lignende.

Viby Skole har ingen tal for, hvordan de mindste elever i indskolingen kommer til skole, men ifølge Dorte Jensen er det – naturligt nok – her, de fleste børn bliver kørt.

Og det kan give trafikkaos om morgenen.

- Vores bestyrelse har igennem tre år arbejdet med den udfordring, at der er meget trafik omkring vores skole.

- Kirkevej bliver meget trafikeret, og vi har meget få parkeringspladser. Vi har den plads, der hører til kirken – som egentlig ikke er vores – og en meget lille plads ved Fredensvej, hvor der ikke er særlig meget plads til at køre ind og ud. Så vi har oplevet udfordringer og gør det til stadighed, siger skoleleder Dorte Jensen.

Hun oplever, at skolens tiltag og kampagner for at mindste trafikken virker, men oftest kun kortvarigt. For eksempel når det gælder om at få forældrene til at bruge skolens kys-og-kør-bane i stedet for at lede efter parkeringspladser eller steder at standse omkring skolen.

- Jeg ved fra andre skoler, som også har kys-og-kør-baner, at det er rigtig svært at få forældre til at blive ved med at bruge dem. Når kampagnen er ovre, tænker folk: "Ej, jeg kører sgu lige op på parkeringspladsen og holder i stedet for", siger Dorte Jensen.

Foruden de mange kampagner prøver skolen selv at cykle med eleverne til arrangementer ude af huset.

De har også skolepatruljer på Holme Ringvej for at gøre det tryggere for eleverne at krydse vejene om morgenen.

Men ifølge skoleleder Dorte Jensen skal der flere initiativer til for at få flere til cykle til skole - blandt andet fra kommunen.

- Vi har ikke forstand på, hvordan de bedste trafikale forhold vil være for børnene. På det punkt er vi nødt til at læne os op ad kommunen. Men der er ingen tvivl om, at flere cykelstier, trafiklys og fodgængerovergange kunne hjælpe os, siger hun.

Men Dorte Jensen kommer også med en opfordring til forældrene:

- Vi opfordrer selvfølgelig til at lade børnene cykle. Forældre følger også deres børn i skole i langt længere tid i dag. Da jeg startede i skole, blev jeg måske fulgt de første to dage, og så var det slut. I dag får børn ikke lov til at bevæge sig så frit, som man måske tidligere fik lov til.

- Så det handler også om at give børnene ansvar. Hvis børnene får lov til at få et større ansvar i trafikken, så kan de også godt, siger hun.

Det er ikke kun skolelederne i Viby, der vil have tryggere veje, så skoleelever kan cykle og gå i skole, uden at de selv og deres forældre skal frygte for befærdede veje og farlige kryds.

Det vil Venstre og Socialdemokratiet i Aarhus efter sigende også. Begge partier har i hvert fald fremsat budgetforslag om at sætte flere penge af til tryggere skoleveje forud for efterårets budgetforhandlinger i Aarhus Kommune.

I Venstre melder man sig klar til at bruge millioner på at gøre skolevejene sikre.

Partiet vil have en fast årlig pulje møntet på trafiksikkerhed og tryghed. Derudover vil partiet have kortlagt, hvilke af de 47 kommunale skoler, der har størst udfordringer med skolevejene og efterfølgende lave løsninger tilpasset det enkelte sted og den enkelte udfordring.

- Det kan være, at en cykelsti er løsningen det ene sted, mens en hel vejstrækning skal have en overhaling et andet. Men det skal løses. Når man går på en kommunal skole i Aarhus, så skal man kunne sende sit barn afsted på cykel eller gåben uden at få ondt i maven, siger Venstres borgmesterkandidat Christian Budde til Lokalavisen. 

Også Socialdemokratiets politiske ordfører Anders Winnerskjold vil have flere sikre skoleveje for kommunens 30.000 skolebørn.

Han vil have Børn og Unge til at undersøge, hvordan man kan øge trafiksikkerheden og reducere antallet af biler nær institutioner og skoler.

Konkret foreslår han at give skoleledelser- og bestyrelser mulighed for at lave trafikkampagneuger med såkaldte "tryghedszoner", hvor biler ikke er tilladt i et område omkring den enkelte skole.

- Det skal selvfølgelig kun være ved de skoler, hvor det giver mening. Ved en skole, der ligger ud til en stor vej, giver det ikke mening. Vi kan ikke love, det bliver en succes, men vi synes, det skal have et forsøg, siger Anders Winnerskjold til Lokalavisen.