På Højvangskolen i Stavtrup har skoleleder Ivan Børsting i længere tid været opmærksom på, at en mindre gruppe utilpassede unge har fået for vane at hænge ud på skolens legepladser og udearealer om aftenen, hvilket ofte skaber utrygge situationer for de børn, der færdes i området omkring skolen og ungdomsklubben "Stauern".

- Vi hører om det via forældre og vores netværk omkring skolen, altså SSP, nærpolitiet og vores samarbejde med ungdomsklubben. Så vi er opmærksomme på, at der sker noget for tiden, som ikke er særlig godt.

- Vi mærker det dels ved, at der er øget hærværk på skolen. Der er flere smadrede ruder, der er begået hærværk på skolens tag, og der har flere gange været forsøg på at brænde nogle af vores udefaciliteter af, blandt andet vores bålhytter, fortæller Ivan Børsting.

Ifølge skolelederen har mængden af hærværk været stigende de seneste to-tre måneder, og han har også fået meldinger om, at der nogle gange foregår salg af euforiserende stoffer på skolens parkeringsplads.

Skolen har sat videoovervågning op de steder, hvor det er tilladt, og anmeldt hærværket til politiet. Men det er svært for skolen at iværksætte yderligere tiltag for at komme episoderne til livs, fordi de finder sted om aftenen, fortæller Ivan Børsting.

- Det er meget svært for os at dæmme op for, fordi det foregår uden for skolens åbningstid. Vi kan rette henvendelse til nærpolitiet, de sociale myndigheder, kommunens gadeplansgruppe eller SSP og desuden samarbejde med de instanser, der er i Stavtrup. Men vi kan ikke som skole lave en vagtrundering eller bede vores lærere og pædagoger om at gribe ind, når de ikke er på arbejde.

- Når der foregår noget uden for skolens åbningstid, så er det – meget hårdt sagt – socialforsorgens og politiets opgave at gøre noget. Men som skole har vi selvfølgelig en interesse i at gøre noget ved problemet. Det er bare svært, siger Ivan Børsting.

Ifølge skolelederen har der også været enkelte episoder, hvor en elev er blevet truet, imens barnet var på vej til eller fra Højvangskolen. Men også her har skolen svært ved at stille noget op, når de utrygge situationer opstår uden for skolens område.

- Når barnet ikke er på skolens område, så har vi ikke nogen myndighed til at gøre noget ved det. Vi taler selvfølgelig med barnets forældre, og hvis det er en anden elev fra skolen, som står bag truslerne, så kan vi forsøge at gå i dialog med forældrene.

- Men hvis det er børn, som vi ikke kender på skolen, som kommer med trusler, så kan vi sådan set ikke iværksætte noget, siger Ivan Børsting.

Derfor sætter skolelederen stor pris på forældregruppen Tryg i Stavtrup, som går aftenture rundt i byen for at skabe mere tryghed for de unge, hvilket han kalder ”et virkeligt godt initiativ”.

Derudover opfordrer han alle, der ser eller oplever utrygge situationer omkring skolens område - eller andre steder i byen - til at kontakte politiet.

Det skal være trygt for unge i Stavtrup at færdes ude om aftenen, men det er det ikke altid.

Det oplever forældregruppen Tryg i Stavtrup, som er en gruppe frivillige mænd og kvinder, der jævnligt går aftenture rundt i byen iført hvide veste for at skabe tryghed for byens unge.

Onsdag aften havde gruppen inviteret til møde ved bålhytten ved Højvangskolen for at fortælle om deres indsats i lokalområdet.

Knap 20 borgere var mødt op, og på mødet fortalte gruppen især om udfordringen med den mindre gruppe utilpassede unge, som hænger ud omkring pizzeriaet Lido, Højvangskolen og ungdomsklubben ”Stauern” og ofte gør det utrygt for andre af byens unge at færdes i Stavtrup, spille fodbold, høre musik og hygge sig i ungdomsklubben.

Mere konkret fortalte medlemmerne af Tryg i Stavtrup - som af hensyn til deres egne børn ønsker at være anonyme - at der har været episoder, hvor en gruppe unge har forsøgt at lave bål ved Højvangskolen. Der er blevet kastet med kanonslag, og ved nytårstid blev der fyret blålyn af ved fodboldbanerne.

Nogle medlemmer har oplevet, at deres børn har været utrygge ved at gå hjem fra sportsaktiviteter om aftenen, fordi en gruppe unge har kørt rundt på scootere på parkeringspladsen foran hallen og hængt ud i omklædningsrummene.

Der har også været episoder, hvor der er blevet solgt euforiserende stoffer ved pizzeriaet Lido og omkring Højvangskolen, og så sker det, at unge, som ikke hører til i ungdomsklubben ”Stauern” forsøger at komme ind i klubben. Eller passer de unge, som kommer i klubben, op.

Det skete for nylig, hvor en gruppe medlemmer af Tryg i Stavtrup besluttede at tage ned til ungdomsklubben og stå udenfor for at vise deres tilstedeværelse.

- Det fik vi god anerkendelse for. Der mødte vi de unge, som ikke hører til i ungdomsklubben, men som gerne ville ind, og det gjorde, at der ikke var problemer med dem den aften.

- Men det, der gjorde størst indtryk var, at da de unge, som hører til i ungdomsklubben, gik hjem, sagde nogle af dem tak for, at vi var der. Når de unge selv siger tak til os for at være til stede, så betyder det, at vi SKAL være der, for så kan vi rent faktisk gøre en forskel. Det er nok den største succeshistorie, jeg kan fortælle, siger et medlem af gruppen.

Men selv om Tryg i Stavtrup-gruppen kan mærke, at deres tilstedeværelse i byen har en effekt, er de hårdt presset af, at de mangler medlemmer.

Gruppen blev dannet for lidt over et år siden og består p.t. af 60 medlemmer. Men der er kun cirka 15 medlemmer, der er aktive og jævnligt melder sig til at gå ture.

Og det er langt fra nok, fortæller Thomas, som har været med i gruppen fra start, og ikke ønsker sit efternavn frem.

- Problemet er, at vi lige nu er for få medlemmer til, at vi rent faktisk kan gøre en forskel. Hele idéen med Tryg i Stavtrup er, at vi skal være synlige i gadebilledet, og at de unge skal vænnes til, at vi er her. De skal kunne tage fat i os, hvis de oplever noget utrygt, og det kan de ikke, hvis vi ikke kontinuerligt er til stede i byens natteliv. Så kan det være ligegyldigt. Synligheden er altafgørende, og den mangler vi, siger han.

Han vurderer, at gruppen helst skal op på cirka 50 aktive medlemmer.

- Så er vi nok til, at alle medlemmer egentlig kun behøver at gå en tur én gang om måneden, og det kan alle få tid til. Men når vi er så få i gruppen, som vi er nu, er det svært for os at finde tid til at gå ture et par gange om ugen, som det kræver, hvis vi skal være synlige i gadebilledet, siger han.

Tryg i Stavtrup-gruppen opfordrer alle, der oplever noget utrygt i Stavtrup til at tippe politiet om det.

Har man lyst til at være medlem af gruppen, kan man anmode om at være med i Facebook-gruppen Tryg i Stavtrup.

Det er også her, gruppen arrangerer deres gåture. Når et medlem af gruppen skriver, at vedkommende gerne vil gå en tur på et givent tidspunkt, kan andre melde sig til og gå med.

Gruppen går altid minimum fire sammen og typisk i halvanden time ad gangen. Nogle gange mindre, nogle gange mere.

- Men det er altid helt fair at sige, at man kun kan gå i for eksempel en time eller halvanden og så tage hjem derefter. Man må give det, man kan, siger Thomas.

Han understreger, at man ikke skal forvente, at der sker det store på gruppens gåture – eller at man ender i store konfrontationer med de unge.

- På langt de fleste gåture sker der ikke noget som helst - og det er måske netop fordi, vi er der. Så der går vi bare og hyggesnakker og får de daglige skridt, som vi alle sammen har godt af at gå.

- Intentionen er ikke, at vi skal være et vagtværn. Vi skal bare vise, at vi er der, og tage en snak med de unge – hvis man har lyst til det. Det er der ikke noget krav om. Vi oplever, at det hjælper blot at være til stede, siger Thomas.

Han opfordrer derfor alle, der har lyst, til at melde sig ind i gruppen.

- Hvis ikke der er flere, der kan deltage i vores gåture, så må det være fordi, behovet ikke er der. Så er det kun os 15 aktive medlemmer, der synes, at der er et behov, og så kan vi lige så godt lade være. For det bliver konsekvensen. Hvis ikke der er flere, der melder sig til, er jeg bange for, at gruppen dør ud, siger han.

Viby-StavtrupLIV har tidligere skrevet om Tryg i Stavtrup-gruppen i forbindelse med et tema om unge, der hører høj musik og fester på udearealer rundt omkring i byen.

De fleste borgere i Stavtrup kender efterhånden Mikkel Stærk Dickenson, og det er ikke så underligt.

Udover at være formand for Stavtrup Fællesråd har Mikkel Stærk Dickenson involveret sig i et væld af projekter med henblik på at styrke fællesskabet og foreningslivet i byen.

Det blev han torsdag aften hyldet for, da Mikkel Stærk Dickenson blev kåret som Årets Ildsjæl på DGI Østjyllands årsmøde, som fandt sted i DGI Huset i Aarhus.

- Jeg vil egentligt bare gerne have lov til at takke de mange andre ildsjæle og frivillige fra hele Stavtrup, for det enorme arbejde som de bidrager med. Selv er jeg stolt over at kunne bidrage ude i foreningerne i en højere sags tjeneste, som ikke mindst kommer de fremtidige generationer til glæde og gavn, fortalte en glad Mikkel Stærk Dickenson kort efter præmieoverrækkelsen, skriver DGI Østjylland i en pressemeddelelse.

Bestyrelsen i DGI Østjylland var enige om at kåre Mikkel Stærk Dickenson som årets vinder på grund af hans store indsats for Stavtrup IF og Stavtrup by i det hele taget.

Det er formand for Stavtrup IF, Trine Adelborg, som står bag indstillingen af Mikkel Stærk Dickenson til Årets Ildsjæl.

Baggrunden er hans "utrættelige arbejde" for ikke bare Stavtrup IF, men også byen i det hele taget, hvor Mikkel Stærk Dickenson har været aktiv i koordineringsgruppen for det kommende halbyggeri, "Stavtrup Multihal – stedet, der samler".

Mikkel Stærk Dickensons ekstraordinære engagement har ifølge formanden for Haludvalget, Per Bo Nørgaard Andersen, været med til ”på én gang at realisere visionen for mere bevægelse, idræt og kultur i lokalområdet og samtidig styrke og organisere det frivillige arbejde med et øget antal af realiserede ideer”, lyder det i indstillingen.

Derudover har Mikkel Stærk Dickenson lagt et stort arbejde i foreningen Stavtrup IF Outdoor og en ny kommunikationsplatform til brug på tværs af interessenter i Stavtrup by – to projekter, som han begge er en af initiativtagerne bag.

Endelig har Mikkel Stærk Dickenson det seneste år fungeret som formand for fællesrådet i Stavtrup og været en af de bærende kræfter bag etableringen af naturgruppen De RE-kreative.

- Mikkel er en ildsjæl, og et af de mennesker energien stråler ud af. Han er som et selvopladeligt batteri, der bliver ved med at give. Energien smitter af på dem omkring ham, og han formår at organisere projekter, så tingene bliver realiseret, siger Stine Lindegaard, der sammen med Mikkel Stærk Dickenson er med-initiativtager til De RE-kreative, i pressemeddelelsen.

Prisen som Årets Ildsjæl kommer med en kontant pengepræmie på 5.000 kr.