I Stavtrup er store dele af byens borgere plaget af trafikstøj fra Aarhus Syd Motorvejen, og støjen bliver ikke mindre de kommende år, medmindre der bliver gjort noget ved problemet.

Det viser spritnye beregninger fra arkitekt- og ingeniørvirksomheden SWECO, som har beregnet, hvordan trafikstøjen fra motorvejen vil se ud i Stavtrup frem mod 2039.

Beregningerne viser, at medmindre der bliver etableret støjdæmpende foranstaltninger langs motorvejen, vil hele den midterste og sydlige del af Stavtrup opleve et gennemsnitligt støjniveau på over 55 decibel (dB) i 2039.

Værst vil det se ud i området syd for Ormslevvej.

Her vil mange beboere opleve et gennemsnitligt støjniveau på op til 64 dB som vist med orange nedenfor. Andre – og særligt beboerne på Stavtrupvej – vil opleve et støjniveau på helt op til 67 dB som vist med rødt.

Beregningerne er foretaget af SWECO på foranledning af gruppen Ro i Stavtrup, som er dannet på initiativ fra Stavtrup Fællesråd og Stavtrup Netværket med repræsentanter fra størstedelen af bydelens grundejerforeninger.

Gruppens formål er at bekæmpe trafikstøj i Stavtrup og særligt støj fra Aarhus Syd Motorvejen.

De har taget initiativ til beregningerne for at råbe kommunal- og folketingspolitikere op og få gjort noget ved det massive støjproblem i byen, fortæller en af gruppens initiativtagere og formand for Stavtrup Netværket, Christian Holch.

- Det har været vigtigt for os ikke bare at sige, at vi rent subjektivt synes, at det larmer for meget i Stavtrup. Vi har været nødt til at have nogle beregninger, for at vise hvor slemt det egentlig er og samtidig vise, hvor stor en effekt det vil have, hvis der bliver rejst en støjvold langs motorvejen, siger han.

Som beregningerne viser, vil beboerne i den sydlige halvdel af Stavtrup blive udsat for trafikstøj på mindst 55 dB og helt op til 67 dB, såfremt der ikke bliver etableret støjdæmpning.

Verdenssundhedsorganisationen WHO anbefaler ellers en grænse for vejstøj på 53 dB, da forskning viser, at vejstøj over 53 dB giver øget risiko for en række sygdomme som for eksempel hjerte-kar-sygdomme, slagtilfælde, diabetes og stress.

De danske myndigheder anvender en grænse på 58 decibel for vejstøj.

For nylig viste et banebrydende dansk forskningsstudie publiceret i British Medical Journal, at man har en 27 procent forhøjet risiko for at udvikle Alzheimers og 18 procent forhøjet risiko generelt for at udvikle demens, hvis man over en årrække eksponeres for trafikstøj over 55 dB.

Derfor kan Aarhus Kommune ikke ignorere problemet længere, mener Christian Holch.

- Jeg synes, at beregningerne viser, at man politisk er tvunget til at gøre noget ved problemet. Man kan ikke have så bynært et område, der ligger ud til en motorvej, hvor det simpelthen er sundhedsfarligt at bo.

- Det mener jeg ikke, at Aarhus Kommune kan leve med. Særligt ikke, når kommunen netop har flyttet en stor mængde yderligere trafik ud på Aarhus Syd Motorvejen i forbindelse med etableringen af det nye færgeleje og fremadrettet arbejder med flere nye store trafikale initiativer som motorvejsramperne ved Ravnsbjergvej/Ormslevvej og Marselistunnelen, som med sikkerhed vil gøre problemet endnu større og givetvis også større end beregningerne fra SWECO viser, siger han.

Sammen med formanden for Stavtrup Fællesråd, Mikkel Stærk Dickenson, har Christian Holch op til torsdagens budgetforhandlinger i Aarhus Kommune holdt møder med rådmand for Teknik og Miljø Bünyamin Simsek (V) og næstformand i Teknisk Udvalg Steen Bording Andersen (S), som begge anerkender, at der er hårdt brug for støjdæmpning i Stavtrup.

Det har de to byrådsmedlemmer ligeledes udtalt til Viby-StavtrupLIV.

Beregningerne, som arkitekt- og ingeniørvirksomheden SWECO har foretaget, viser ikke kun, hvor markant trafikstøjen vil være i 2039, men også hvad effekten af en støjvold på 12,5 meters højde på strækningen fra Nordskovvej i vest til Ormslevvej i øst vil være.

SWECO har ligeledes medregnet effekten af en støjskærm i området ved Døde Å, som særligt kan reducere støjen for beboerne på Jarlsmindevej.

Beregningerne viser, at beboere i området syd for Ormslevvej - med en støjvold - primært vil opleve et støjniveau på mellem 58 og 61 dB (som vist med gult) i modsætning til 64 og 67 dB uden støjvolden.

Altså en reduktion på henholdsvis 3 dB og 6 dB afhængig af hvor man bor.

En reduktion på 3 dB vil ifølge SWECO svare til, at man fjernede halvdelen af de biler, der i dag kører på motorvejen, mens en reduktion på 6 dB svarer til, at der kun kørte en fjerdedel af de biler, der kører på motorvejen i dag.

Arealerne, som støjvolden strækker sig over, er mod vest fra Nordskovvej til Vestergårdsvangen ejet af de to landmænd Mogens og Lars Lyngby Pedersen.

De har tilbudt kommunen selv at opføre en privat støjvold på deres mark, som Viby-StavtrupLIV tidligere har beskrevet.

Strækningen mod øst fra Vestergårdsvangen til Ormslevvej er kommunale arealer.

Ro i Stavtrup-gruppen støtter op om Mogens og Lars Lyngby Pedersens projekt med at opføre en privat støjvold, men de kæmper for at gå skridtet videre, siger Christian Holch.

- Vi ønsker at løse problemet med støj fra motorvejen for hele Stavtrup – også på de arealer, som er kommunalt ejet samt området omkring Døde Å, som kunne gøre en forskel for beboerne på Jarlsmindevej. For det er stort set hele byen, der i større eller mindre grad er berørt af trafikstøjen.

- Så vi ønsker, at man fra kommunens side i forbindelse med de budgetforhandlinger, der løber af stablen i de her dage, får fundet en løsning, siger Christian Holch.

Ifølge Ro i Stavtrup-gruppen kunne en støjvold tilmed blive et aktiv for lokalsamfundet på andre områder end blot som en støjdæmpende foranstaltning.

- Hvis man tænker visionært, kunne en støjvold også bruges til at skabe eksempelvis rekreative arealer, skovrejsning, mountainbikespor, gåruter eller lommer med vild natur, som man i forvejen arbejder på at skabe. Det vil vi som lokalsamfund rigtig gerne være med til at udvikle, siger Christian Holch.

Gruppen lægger også op til at undersøge, om der findes fonde, som vil støtte projektet med at etablere en støjvold, som også kunne bruges til at skabe andre aktiver i lokalsamfundet.

- Vi vil rigtig gerne bidrage og knokle alt det, vi kan, for at det bliver et fælles projekt, som kan lykkedes. Men vi SKAL have noget velvilje og penge med fra både kommunen og Folketingets side, og det arbejder vi benhårdt på, siger Christian Holch.

De fleste kan formentlig genkalde sig lugten af en halvgammel madpakke, der bliver trukket op af en skoletaske i et lummert klasselokale sidst på eftermiddagen eller høre for sig, hvor meget det larmer, når en gruppe børn råber og løber ned ad gangene i det store frikvarter.

Det er ikke nødvendigvis nemt at skabe et godt indeklima på landets folkeskoler. Men på Søndervangskolen i Viby har man taget kampen op, og skolen har de seneste 10 år haft et massivt fokus på at skabe bedre læringsrum og indeklima for deres cirka 370 elever.

Det indebærer blandt andet, at skolen som de første i Danmark for tiden tester en ny luftrensningsteknologi, som kan fjerne partikler, bakterier og virus fra luften i klasselokalerne.

Fredag var byrådsmedlem for Socialdemokratiet og forkvinde for Børn og Unge-udvalget Eva Borchorst Mejnertz på besøg på Søndervangskolen for at blive klogere på konkrete tiltag, der kan gavne indeklimaet på kommunens skoler.

Arbejdet for at skabe bedre indeklima på Søndervangskolen begyndte tilbage i 2012, hvor man udarbejdede en masterplan for skolens 12.500 kvadratmeter, fortæller viceskoleleder Martin Bernhard.

- Dengang var skolen en helt traditionel gammeldags skole, men vi vidste, at de skoler, som klarede sig godt på verdensplan, havde en dokumenteret effekt af gode læringsmiljøer og indeklima. Altså, at det betyder noget, siger han.

Skolen fik derfor et arkitektfirma til at lave en plan for en renovering af skolen med input fra lærere og pædagoger.

- Vi vidste, at det ville koste millioner, så vi har bogstavelig talt taget én ting ad gangen, og her 10 år efter er den samlede matrikel på 12.500 kvm stort set fuldstændig gennemrenoveret, fortæller Martin Bernhard.

Søndervangskolen har bogstavelig talt sat ind fra gulv til loft. Skolens lofter er blevet beklædt med Troldtekt-plader for at skabe bedre akustik.

Under skolens linoleumsgulv er der lagt et ekstra underlag, som mindsker efterklangen, når elever og medarbejdere går og løber på gulvene.

Fællesarealet ved skolens indgangsparti er blevet indrettet med akvarier, caféborde og en væg af grønne planter, som blandt andet skal fungere som en modvægt til boligblokkene i området omkring skolen.

- Vi har mange grønne elementer rundt omkring på skolen for at have noget grønt i et område, som ellers er meget betonpræget, fortæller Martin Bernhard og fortsætter:

- Derudover har vi lavet små zoner, hvor børnene kan sidde sammen og spise eller lave lektier,  i stedet for at have store åbne arealer, hvor børnene kan råbe og skrige til hinanden. Vi vil gerne koble en oplevelsestilgang til miljøerne og skabe intime zoner, som føles som den yndlingscafé, man altid går ind på, fordi stemningen er god, og de spiller noget godt musik, siger han.

Apropos musik er der flere steder på Søndervangskolen installeret højttalere, der spiller dæmpet instrumental musik.

- Børn er impulsstyret, så det er godt at give dem nogle rammer, som er rolige og afdæmpede, så derfor spiller vi dæmpet musik i fællesrum og på gangene, hvor der er tendens til, at mange børn samles, fortæller Martin Bernhard.

I 0. og 1. klasse har skolen installeret højttalere i loftet, der afgiver hvid støj.

- Det lyder lidt som en ventilation, men det gør, at når to personer sidder ved et bord og taler, så kamuflerer den hvide støj noget af samtalen, så dem, der sidder ved siden af, ikke bliver forstyrret, fortæller Martin Bernhard.

Den gennemgribende renovering på skolen er finansieret dels med midler fra Realdania og dels ved den måde, skolen har valgt at prioritere deres midler på.

Det nyeste tiltag er, at Søndervangskolen lige nu tester ny luftrensningsteknologi fra firmaet GC Healthcare.

I modsætning til et ventilationssystem, som er indbygget i lofterne, består luftrensningssystemet af bokse, som lige nu står placeret i klasselokalerne i indskolingen samt i tandklinikken. Luftrensningssystemet fjerner partikler, bakterier og virus i luften.

Testen på Søndervangskolen kommer til at løbe resten af året.  Herefter vil skolen evaluere på, hvor stor en effekt anlægget har haft for indeklimaet i klasselokalerne - og om det har haft en effekt på sygefraværet hos elever og medarbejdere.

Selv om det kan være svært at konkludere på, siger Martin Bernhard.

- Vi vil få svært ved at sige entydigt, at det, at vi holder mere afstand efter corona, og at vi samtidig får renset luften med det her system, kan bidrage til, at børn og medarbejdere bliver mindre syge.

- Men jeg er ikke i tvivl om, at luftrensning kan bidrage til, at vilkårene for at være til stede på skolen bliver bedre, siger han.

På Brabrandstien kører folk rask væk på cykler, rulleskøjter, knallerter og elcykler ind og ud imellem hinanden, og det har de seneste år medført flere alvorlige uheld på stien.

I alt er 30 - fortrinsvist cyklister - mellem 2018 og 2020 havnet i så alvorlige uheld på Brabrandstien, at de er endt på skadestuen. Det skriver Århus Stiftstidende, som har fået aktindsigt i tallene.

Aarhus Kommunes cykelekspert, Martin Løv Simonsen, oplyser, at halvdelen af alle uheld er solouheld, eksempelvis på grund af for høj hastighed.

Kun cirka en fjerdedel af uheldene skyldes sammenstød.

- I forhold til, hvor mange tusinde mennesker, der bruger Brabrandstien, synes jeg ikke, at 30 uheld på tre år er meget. Men omvendt er det stadig 30 uheld for meget, siger han til Århus Stiftstidende.

Derfor vil kommunen nu gøre afmærkningen på stien tydeligere.

- Der bliver nok tale om påmalede symboler, så man tydeligt kan se, hvilke stiforløb, der er til fodgængere og hvilke, der er til cyklister, siger Martin Løv Simonsen.

Hvis kommunen kan finde en ledig entreprenør, vil afmærkningen ske i år. Ellers til foråret, lyder det.