Det er populært at bo i Viby, og mens boligpriserne har været på himmelflugt over store dele af landet på det seneste, gør det samme sig gældende i postnummer 8260.

I hvert fald hvis man ser på udviklingen i kvadratmeterpriserne.

Ifølge tal fra boligsiden.dk er den gennemsnitlige kvadratmeterpris for villaer og rækkehuse i 8260 Viby J steget med 9.312 kroner i løbet af de seneste 10 år - fra 18.579 kroner i 2011 til 27.897 kroner i 2021, hvor priserne er opgjort til og med august.

Det svarer til en stigning på 50 procent.

Særligt inden for det seneste år er kvadratmeterpriserne stormet op og steget med 3000 kroner fra 2020 til august 2021.

Det mærker Peter Dybvad, indehaver af Nybolig Viby-Stavtrup.

- Der er stadig et varmt marked i Viby, hvor det går godt med at sælge huse. Det går ikke lige så godt som i de allervildeste måneder i foråret, hvor alt kunne lade sig gøre, men vores udfordring lige nu er at få huse til salg, for der er masser af kunder, der gerne vil flytte til området, siger han.

Men Viby er ikke bare Viby. Der er en verden til forskel på priserne og køberne på den ni kilometer lange strækning fra Kongsvang i øst til Ormslev Stationsby i vest.

Lige nu er der villaer til salg i Kongsvang, som koster op til 8,5 og 10 millioner kroner.

- Kongsvang ligger lige nu med priser, der er højere end nogle huse i Skåde Bakker, fordi det er et virkelig vigtigt parameter for en travl børnefamilie at bo tæt på midtbyen – og at man har mulighed for at cykle ind til centrum af Aarhus, siger Jesper Hougaard Andersen, indehaver af Danbolig Viby.

Den typiske køber i Kongsvang er yngre par og børnefamilier, der har solgt en lejlighed i midtbyen eller på havnen, og som har en vis formue og høje lønninger. Køberne tiltrækkes af de mange villaer fra 1910'erne, 1920'erne og 1930'erne og den korte afstand til byen.

- Kongsvang er næsten blevet en udvidelse af 8000 Aarhus C. Det er typisk købere, der har haft en lejlighed i Aarhus C i mange år og har en virkelig stor friværdi og gode lønninger, der kan købe et hus i Kongsvang og rive det ned, hvis huset ikke er til at modernisere ordentligt.

- Nogle købere giver gladeligt seks millioner for en grund eller et hus til nedrivning i Kongsvang, siger Jesper Hougaard Andersen.

I det lidt billigere leje oplever Peter Dybvad fra Nybolig især efterspørgsel på villaerne i området omkring Aarhus Business College samt i det sydlige Viby, hvor man kan få en klassisk 70’er-villa til mellem tre og fire millioner.

Det er populære områder blandt unge købere, som ikke har to millioner på kistebunden efter at have solgt en lejlighed i midtbyen, siger Peter Dybvad.

Han mærker samtidig stor efterspørgsel på ejerlejligheder i Grøfthøjparken, hvor man kan få en toværelseslejlighed til under 1,5 millioner.

- Der er utrolig mange handler og kæmpestor udskiftning i de lejligheder hele tiden, så det er yderst attraktivt for os som ejendomsmæglere. De lejligheder bliver som regel solgt relativt hurtigt, siger han.

Den gennemsnitlige liggetid for ejerlejligheder i Viby ligger på omkring 70 dage, fortæller Jesper Hougaard Andersen fra Danbolig.

- Så de ryger også rimelig hurtigt. I modsætning til midtbyen er der ikke mange forældrekøb i Viby, fordi priserne er lidt billigere, så man som par godt kan købe selv.

- Lejlighederne bliver ofte solgt til unge par, der skal købe deres første lejlighed og især par, der selv er født og opvokset syd for Aarhus – eller kommer udefra og er fristet af den lave pris i Viby sammenlignet med i midtbyen, siger Jesper Hougaard Andersen.

Men selv om det fortsat er populært at bo i Viby, er trafikstøj en af de største udfordringer for området, mener Peter Dybvad fra Nybolig.

- Der er meget trafikstøj i Viby fra motorvejen, Skanderborgvej, ringvejen og togbanen. Det er klart, at vi har sværere ved at sælge de boliger, der er udfordret af trafikken. Det er der, vi bliver udfordret.

- Der kan være både halve og hele millioner til forskel på huse, der ligger helt ud til Skanderborgvej og dem, der ligger tre gader væk, siger han.

Viby-StavtrupLIV sætter om nogle uger fokus på boligmarkedet i Stavtrup. 

Søndervangskolen i det sydlige Viby er blevet rost og anerkendt for dens indsats med at hæve karaktergennemsnittet for skolens mange tosprogede elever, og skolens leder, Rani Hørlyck, er blevet hyldet for sit arbejde på skolen.

Men glansbilledet er for alvor krakeleret, efter ti nuværende og tidligere lærere samt tre tidligere elever i en artikel i Politiken har beskyldt Søndervangskolens ledelse for omfattende snyd med afgangsprøverne.

Anklagerne går på, at ledelsen i 2016 og 2017 skulle have tildelt samtlige afgangselever på Søndervangskolen ekstra tid til dele af den skriftlige afgangsprøve i dansk, uden at eleverne var berettiget til det. Heriblandt læseprøven, som der er afsat 30 minutter til.

En redegørelse fra Børn og Unge-forvaltningen i Aarhus Kommune, som Politiken har fået aktindsigt i, slår da også fast, at alle elever på Søndervangskolen fik 45 minutter til læseprøven ved afgangseksamen i 2016 i stedet for 30 minutter, selv om det kun er elever med særlige vanskeligheder, der kan tildeles ekstra tid.

Ud over snyd med afviklingen af de skriftlige prøver oplyser flere lærere samtidig til Politiken, at ledelsen på Søndervangskolen i flere år har snydt med offentliggørelsen af, hvilke fag 9. klasses-eleverne skulle til eksamen i.

Det er strengt fortroligt hvilke fag, der bliver udtrukket til eksamen. Men ifølge anklagerne informerede ledelsen på Søndervangskolen lærerne om eksamensfagene flere måneder, før det måtte offentliggøres.

På den måde kunne lærerne give 9. klasserne så meget undervisning i eksamensfaget som muligt.

På Viby Gymnasium, som ligger klos op ad Søndervangskolen, "faldt en brik på plads" for rektor Lone Sandholdt Jacobsen, da hun læste artikler om, at der kunne være foregået snyd med elevernes eksamen på Søndervangskolen, skriver Århus Stiftstidende.

I 2019 modtog Viby Gymnasium, hvad rektoren kalder "en problematisk årgang".

- Vi oplevede at få en række elever, som simpelthen ikke var interesseret i at få undervisning. Og det var vores fornemmelse, at det skyldtes, at kravene var for store i forhold til det, eleverne troede, at de skulle kunne på gymnasiet, siger hun til avisen og fortsætter:

- Alt tydede på, at vi fik fik en række unge, som havde papirer på, at de kunne ting, som de reelt ikke kunne. Vi kunne se, at en stor del af disse elever kom fra Søndervangskolen, siger rektoren.

Mange af de pågældende elever fik halveret deres snit ved første karaktergivning i gymnasiet i forhold til det, de tidligere havde opnået i folkeskolen.

Skoleleder Rani Hørlyck har ikke ønsket at kommentere sagen - heller ikke over for Viby-StavtrupLIV.

Over for Politiken henviser skolelederen til en redegørelse, som hun har udarbejdet, hvor hun skriver, at det ikke kan udelukkes, at enkelte elever har fået tildelt ekstra tid uden at være berettiget til det.

Børn- og Ungechef i Aarhus Kommune Lisbeth Schmidt, som har haft skolen under tilsyn siden 2019, siger i et skriftligt svar til avisen, at elever på skolen har fået tildelt ekstra tid uden at være berettiget til det.

- Søndervangskolen har haft en for lempelig fortolkning af mulighederne for ekstra tid til afgangsprøver. Det betød, at eleverne i skoleåret 2015/2016 fik forlænget tid ved prøver ud over, hvad forvaltningen efterfølgende konstaterede, at reglerne om afgangsprøver gav mulighed for, siger hun i et skriftligt svar til Politiken.

Børne- og Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har bedt Aarhus Kommune om en redegørelse af anklagerne mod Søndervangskolen.

Onsdag den 6. oktober behandler Børn og Unge-udvalget i Aarhus Kommune sagen.

Viby Gymnasium får sammen med fem andre gymnasier rundt omkring i landet ikke lov til at optage elever det kommende år.

Det har et flertal i Folketinget bestående af regeringen, Dansk Folkeparti, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne besluttet, skriver Århus Stiftstidende. 

Formålet er at hjælpe gymnasierne til en frisk start, fordi de i løbet af de senere år har oplevet faldende ansøgertal og en overvægt af to-sprogede elever.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil siger i en pressemeddelelse:

- Vi skal have brudt den sociale polarisering og den etniske opdeling, og det nytter ikke noget at lukke øjnene og tro, at udfordringerne går væk af sig selv. Der er nogle steder, hvor elevsammensætningen er for skæv.

- Nu giver vi en hjælpende hånd til at understøtte det lokale arbejde og få rettet op, så skolerne kan få en frisk start, siger hun.

Som kompensation for, at Viby Gymnasium ikke får nye elever næste år, modtager gymnasiet et særtilskud, så skolen ikke skal afskedige lærere i perioden.

De frigjorte lærerressourcer kan eksempelvis bruges på to-lærerordninger.