På Viby Skole er fritidsklubben rykket ind: Det har været en fordel for børnene
På Viby Skole har det været en stor fordel for både børn og medarbejdere, at fritidsklubben ”Underground” er rykket ind på skolen. Det mener i hvert fald klubbens leder, Jan Petersen.
Han fremhæver, at klubben i dag har stor glæde af skolens faciliteter, og at de kommunikerer mere med skolen om det enkelte barn, så problemerne kan tages i opløbet.
For fire år siden var eleverne på Viby Skole igennem nogenlunde den samme proces, som 4.-6.-klasses eleverne i Stavtrup står over for lige nu. Nemlig at deres fritidsklub skulle flytte op på den lokale folkeskole.
I Stavtrup skaber den planlagte flytning af fritidsklubben lige nu stor frustration og bekymring blandt forældrene, som Viby-StavtrupLIV beskrev i lørdags.
Men på Viby Skole har fritidscenterleder for Viby og Rosenvang i Aarhus Kommune, Jan Petersen, kun godt at sige om den politiske beslutning om at samle fritidsklub og skole på samme matrikel.
- Da vi skulle flytte tilbage i 2017, var vi også megabekymrede for, hvilke bygninger vi ville få, om vi kunne få vores klub-dna med, og hvorvidt vi ville blive undersåtter i forhold til skolen, hvor vi nu skulle være gæster. Men i dag kan jeg kun sige, at det har været en succes, siger han.
Jan Petersen, fritidscenterleder Viby og RosenvangVi er hurtigere til at være præventive i forhold til, hvis der skal ske en indsats med et barn eller lige spørge på skolens kontor: Hvad er det, der sker med ham her, vi hører at hans forældre skal skilles?
Færre kvadratmeter, men andre fordele
Før fritidsklubben flyttede op på Viby Skole i 2017, gik eleverne i fritidsklubben Akva, som dengang lå på Vestergårdsskolen.
Det betød, at børnene skulle gå eller cykle 700 meter til klubben efter skoletid.
I dag er fritidsklubben rykket ind i kælderlokaler på Viby Skole og har fået navnet Underground.
Lokalerne er indrettet med køkken, computerrum, pool- og bordtennisborde, filmrum, kreativt værksted og graffiti på væggene.
Klubben har fået færre kvadratmeter, end de havde i den tidligere klub Akva. Til gengæld deler de nu nogle faciliteter med skolen.
- Børnene er for eksempel begyndt at bruge skolens musiklokale, som vi ikke har haft før, og vi kan bruge hallen og multibanen. Så der er mange ekstra ting, som vi har fået mulighed for at gøre, som vi ikke havde før, siger Jan Petersen.
Han tilføjer, at nogle børn også bruger skolens klasselokaler, når de er i klub. For eksempel til at lave teater.
Jan Petersen, fritidscenterleder Viby og RosenvangFor mig er det ikke så vigtigt, at det skal være fuldstændig rigidt enten skole eller fritid. De unge kan godt aflæse konteksten, når der er fritid, og når der er skoletid.
Skole og fritid smelter sammen
Op til at fritidsklubben skulle flytte ind på Viby Skole i 2017, havde medarbejderne flere møder med skolens ledelse, hvor de talte om, hvordan klubbens lokaler kunne indrettes, og den særlige klub-dna kunne overføres.
De havde fra start fokus på, at både klubben og skolen skulle have gavn af lokalerne.
- Vi blev enige om, at det skulle være et råt miljø, som ikke mindede for meget om skole. Vi har for eksempel et computerrum, som er ret klubagtigt med graffiti på væggene og plakater. Men det lokale kan eleverne også bruge i skoletiden, når de skal lave opgaver og søge på internettet.
- Så klubben havde selvfølgelig førsteret i forhold til, at dna’et i lokalerne skulle være et klubmiljø. Men vi talte om, at vi lige så godt kunne tilgodese, at lokalerne også kunne bruges i skoletiden om formiddagen.
I Stavtrup er det en af bekymringerne blandt forældrene, at skole og fritid kommer til at smelte for meget sammen, når fritidsklubben ligger på skolen, og nogle aktiviteter måske også foregår i skolens lokaler. Hvad tænker du om det?
- For mig er det ikke så vigtigt, at det skal være fuldstændig rigidt enten skole eller fritid. De unge kan godt aflæse konteksten, når der er fritid, og når der er skoletid. Jeg har ikke hørt fra nogle unge, at de synes, at klubben bærer præg af skole.
- Nogle gange tror jeg måske, at vi voksne tror, at de unge ikke kan finde ud af at adskille skole og fritid. Måske er det i virkeligheden mere de voksne, der har svært ved at omstille sig til noget nyt og tænker, at så kan de unge heller ikke. Jeg synes, at de unge er utroligt omstillingsparate, siger Jan Petersen.
Fritidscenterlederen er dog enig i, at det er vigtigt, at der er et skifte i miljøet for børnene, når de går fra at være i skole til at være i klub.
- Men jeg synes, at vi har fået de lokaler, som vi gerne vil have, og vi har indrettet dem, som vi gerne vil have. At skolen så kan bruge dem en gang imellem, synes jeg er fint, siger han.
Klubben er blevet mere synlig
Efter fritidsklubben er flyttet ind på Viby Skole, oplever fritidscenterlederen også, at klubben har fået en anden synlighed over for eleverne.
Fjerde og femte-klasserne, som klubben er henvendt til, har klasselokaler lige oven på kælderlokalerne, hvor Underground ligger. Det gør det nemt for børnene at gå ned i klubben efter skole.
- Det vigtigste for mig er, at børnene på Viby Skole føler, at det er en naturlig ting at gå i klub efter SFO’en, og vi kan se, at stort set alle børn melder sig ind. Det er nemt, fordi vi er synlige udadtil.
- Eleverne i 0., 1., 2. og 3. klasse går og kigger på klubbens lokaler i hverdagen, og derfor er det også naturligt for dem at melde sig ind, når de bliver store nok, siger han.
Bedre samarbejde om børnene
I processen med at flytte klubben ind på skolen har det gode samarbejde med skolens ledelse og medarbejdere været afgørende, mener Jan Petersen.
- Det vigtigste for os som klub har været, at skoleledelsen ville projektet, og at vi var enige om, at vi skulle få det bedste ud af det. Vi som fritidsklub skulle ikke flytte ind på skolen, vi skulle flytte sammen. Det betød utrolig meget, at skolen bød os velkommen og lyttede til vores behov, siger han.
Han oplever, at det styrkede samarbejde mellem klubben og skolen har været til gavn for børnene.
- Efter vi er flyttet ind på skolen, er samarbejdet med skolen blevet meget stærkere. Vores klubpædagoger har et møde hver uge med lærerne, hvor de taler om trivsel i klasserne. Vi er med til skole-hjem-samtaler og forældreaftener. Vi er med i arbejdsmiljøgruppen på skolen. Vi er med til skolefester. Vi har et fælles årshjul, hvor vi finder de snitflader, hvor vi kan arbejde sammen med skolens personale.
- Det betyder også, at vi har meget nemmere ved at tage fat i hinanden, hvis der er noget omkring et barn. Vi er hurtigere til at være præventive i forhold til, hvis der skal ske en indsats med et barn eller lige spørge på skolens kontor: Hvad er det, der sker med ham her, vi hører at hans forældre skal skilles? Vi kommunikerer hurtigere med hinanden på skolen og i fritidsklubben, og det er kun til børnenes fordel.
Jan Petersens bedste råd til Stavtrup Fritidsklub og Højvangskolen er at være åbne over for processen.
- Det er selvfølgelig nemt for mig at sige, når det er gået godt hos os. Og selvfølgelig skal man sige sine frustrationer højt, men det kan blive en svær forandringsproces, hvis man er meget lukket på forhånd.
- Det er jo ofte sådan med bekymringer, at de fleste aldrig rigtig bliver til noget, siger han.