Viby trænger til et ansigtsløft.

Det er byrådet i Aarhus Kommune enige om, og med en såkaldt helhedsplan under navnet "Bedre by i Viby" har lokalpolitikerne lagt rammerne for, hvordan områderne langs Skanderborgvej på strækket fra Marselis Boulevard til Øllegårds Allé skal udvikle sig i fremtiden.

Planen besvarer spørgsmål som: Hvor højt må der bygges? Hvordan kan Viby Torv blive et centralt og hyggeligt mødested? Og hvordan mindsker vi trafikken i centrum af Viby, hvor der i dag suser biler langs Skanderborgvej døgnet rundt?

I forbindelse med udarbejdelsen af helhedsplanen har der været afholdt workshops med borgere, fællesråd, grundejerforeninger og Viby Kirke, som alle er kommet med inspiration og indspark til planen.

Viby Fællesrådet har været inddraget i arbejdet med planen fra dag ét, fortæller formand Hans Peter Mehlsen, som på de store linjer er godt tilfreds med den endelige plan.

- Overordnet set er det positivt, at man nu forsøger at give Viby en form for profil og forholder sig til, hvordan Viby skal se ud på sigt, siger han.

Helhedsplanen er opdelt i fem strategier, som skal udstikke de store linjer for, hvordan Viby skal se ud og udvikle sig i fremtiden.

Den første strategi er døbt "Den favnende bydel" og indebærer, at Viby fortsat skal være en blandet bydel for alle på tværs af aldre og velstand. Fællesskabet og sammenholdet i Viby skal styrkes gennem flere mødesteder, kulturaktiviteter og mulighed for at dyrke idræt.

Det indebærer blandt andet:

• Der skal sikres en blandet beboersammensætning i Viby ved at udbyde mere varierede boligtyper. Det kan ske ved at opføre nye private boliger i områder, hvor der i dag udelukkende er almene boliger - og omvendt. Derudover kan der bygges rækkehuse og nye lejlighedstyper.
• Der skal sikres plads til kulturaktiviteter som medborgerhuse, lokalcentre, spille- og øvelokaler til musik og teater, klubfaciliteter eller lignende. 
• Der kan skabes flere udendørs mødesteder i Viby ved at udnytte tage og facader på bygninger til for eksempel klatrevægge, sport- og streetmiljøer og skaterramper.
• På tage eller i grønne områder kan urban farming, urban gardens, bistader, insekthoteller og lignende agere mødesteder.
• Muligheden for at udbygge halkapaciteten enten på nye arealer eller ved eksisterende idrætsanlæg skal undersøges. En konkret mulighed er at etablere en idrætshal på Bøgeskov Idrætsanlæg, ligesom muligheden for at opgradere med en ny sports- og multihal på Viby Idrætspark kan undersøges.
• Der skal placeres mindst fem nye daginstitutioner langs Skanderborgvej.

Den anden strategi i helhedsplanen handler om arkitektur og byliv og forholder sig til, hvordan nye byggerier langs Skanderborgvej skal skabe et attraktivt og levende bymiljø i Viby.

Det indebærer blandt andet:

• Arealerne syd for Skanderborgvej ved Viby Torv skal fremhæves, og der skal etableres et reelt landsbytorv.
• I Viby C må nye byggeprojekter maksimalt være 4-6 etager. I enkelte særlige tilfælde kan der dog punktvist bygges højere, forudsat en "høj arkitektonisk, bymæssig og indholdsmæssig kvalitet".
• Langs Skanderborgvej må nye byggeprojekter maksimalt være i 3-4 etager. Ved Mega Syd, det tidligere Jyllands-Posten, ved Øllegårdsvej og mod Marselis Boulevard kan der i særlige tilfælde gives tilladelse til 1-2 etager mere.
• Nye byggerier skal forholde sig til, hvordan de omkringliggende omgivelser ser ud.

Viby Fællesråd kæmper for at undgå, at der bliver bygget højere en 3-4 etager i Viby, og derfor ærgrer det formand Hans Peter Mehlsen, at nye byggerier potentielt kan blive 4-6 etager eller højere.

- Det er en træls dispensationsmulighed, fordi helhedsplanen dermed giver mulighed for at bygge højere, end vi i fællesrådet synes er okay, siger han.

Den tredje strategi "Fra vej til gade" handler om trafikken i Viby. Viby Torv er et af Aarhus’ mest benyttede knudepunkter for offentlig bustrafik med cirka 7.500 daglige passagerer. Viby Torvs funktion som knudepunkt for kollektiv trafik skal derfor styrkes.

Derudover indebærer planen, at:

• Der skal etableres motorvejsramper fra Ormslevvej/Ravnsbjergvej til Aarhus Syd Motorvejen for at afhjælpe trafikstigninger på Viby Ringvej, Viby Torv og Skanderborgvej.
• På Skanderborgvej skal der etableres en højklasset kollektiv transportform - Letbane eller såkaldte BRT-busser.
• Fra Viby Torv til Kongsvang Station skal antallet af vejbaner reduceres fra 4 til 2.
• Hastigheden på bygaden fra Viby Torv til Marselis Boulevard reduceres fra 60 km/t til 50 km/t. Hastigheden på ankomstvejen fra Ringvej Syd til Viby Torv reduceres fra 70 km/t til 50 km/t. Hastigheden på ankomstvejen ad Viby Ringvej til Viby Torv reduceres fra 70 km/t til 50 km/t.

Ifølge Hans Peter Mehlsen fra Viby Fællesråd er Viby i "uhørt grad" belastet af trafikale udfordringer.

- De trafikale udfordringer skal løses overordnet. Det nytter ikke noget at lave nogle hurtige løsninger og ikke tænke hele Vibys trafikudfordring igennem, siger han og fortsætter:

- Jeg synes personligt, at det er en genial idé at gøre Skanderborgvej fra Kongsvang St. til Viby Torv smallere fra fire til to spor. Det fordrer dog, at man får et højklasset kollektivt trafiksystem op at køre, og at folk vil bruge det.

- Andre - specielt erhvervslivet - synes, at det er en dårlig idé at gøre vejen smallere, fordi det vil gå ud over folks mulighed for at komme ind til Viby C og handle, siger han.

Formålet med at etablere motorvejsramper ved Ravnsbjergvej/Ormslevsvej er blandt andet at mindske trafikken omkring Viby Torv.

- Hvis vi flytter muligheden for at komme på motorvejen lidt længere ud til Ravnsbjergvej, mener nogle, at det vil aflaste en del af trafikken omkring Viby Torv. Det tror jeg personligt, er rigtigt. Spørgsmålet er, hvad ramperne kommer til at betyde for dem, der bor i området ved Ravnsbjergvej særligt i forhold til støj, siger Hans Peter Mehlsen.

Den fjerde strategi i helhedsplanen "Tryg og tilgængelig" handler om, at det skal være trygt at færdes langs Skanderborgvej som cyklist og gående og krydse vejene omkring Viby Torv.

Det indebærer blandt andet:

• Stoppesteder og stationer skal være godt oplyste og indeholde de nødvendige faciliteter for ophold, cykelparkering m.m.
• Der skal etableres flere sikre krydsningspunkter og forbindelser over Skanderborgvej og Viby Ringvej.
• Området omkring Viby Torv skal indrettes med blik for cyklister og gående og understøtte alle trafikanters behov for at krydse vejene – eventuelt med en broforbindelse fra taget af Viby Centret over Viby Ringvej.

Den femte og sidste strategi "Vand og natur i Viby" handler om håndteringen af stadig større regnvandsmængder, og hvordan indbydende grønne områder skal være med til at skabe kvaliteter i bymiljøerne omkring Skanderborgvej.

Det indebærer blandt andet:

• Skanderborgvej skal genskabes som en allé med vejtræer.
• Den grønne korridor fra Brabrand Sø over Viby Idrætspark og Viby Torv til Marselisskovene, Aarhus Bugten og City skal tydeliggøres og styrkes for cyklister og gående.
• Regnvand skal udnyttes som en rekreativ ressource i byudviklingen.
• Det skal sikres, at de store regnmængder ved skybrud ledes hen, hvor vandet ikke gør skade.

Læs den fulde helhedsplan "Bedre by i Viby" her.

Der er ikke mangel på drømme og visioner hos Haludvalget i Stavtrup IF, som siden 2014 har arbejdet på opførelsen af en ny multihal i Stavtrup.

Står det til udvalget, skal Stavtrup have en multihal, der ikke bare kan bruges til at dyrke idræt, men som kan agere samlingspunkt for hele byen, og for nylig rykkede drømmen et par skridt tættere på virkeligheden, da Aarhus Kommune gav et tilskud på ni millioner kroner til projektet.

Men hvordan skal multihallen se ud, og hvad er det præcis, den skal rumme, hvis Haludvalgets drøm går i opfyldelse?

Det første spørgsmål er ikke endelig afklaret endnu. Lige nu samarbejder Haludvalget med arkitektfirmaet Sleth, som skal give et bud på, hvordan multihallen skal se ud.

Hvad den skal rumme, er der til gengæld meget konkrete planer for, og ifølge Haludvalget kan byggeriet begynde i 2023, såfremt Aarhus Kommune siger ja til en ændring af Kommuneplanen, så den nye multihal kan opføres på ”Bispemarken” på hjørnet af Jarlsmindevej og Bispevej, som Haludvalget ønsker det.

Byggeriet kommer til at bestå af tre faser.

I første fase skal der opføres en idrætshal på 20 x 40 meter, en gymnastik- og opvarmningshal, to indendørs padeltennisbaner, omklædnings- og depotrum samt lokaler til møder og kulturelle arrangementer inklusiv et caféområde og et område til foreningsdrevet fitness, som er træning på maskiner samt fitnesshold drevet af frivillige instruktører.

I anden fase planlægger Haludvalget at opføre yderligere to indendørs padeltennisbaner og udbygge hallens forsamlings- og omklædningsfaciliteter samt de kulturelle faciliteter – heriblandt at selvbetjeningsbibliotek og lokalhistorisk arkiv rykker ind i hallen.

I tredje fase af byggeriet planlægger Haludvalget en udbygning af gymnastik- og opvarmningshal samt omklædningsrum og derudover opførelsen af to udendørs padeltennisbaner.

Foruden de indendørs faciliteter har haludvalget også fremlagt en række idéer til hallens udefaciliteter.

De tæller blandt andet en parkourpark, skater- og løbehjulsbane, udendørs træningsredskaber, borde-bænkesæt, en forhindringsbane samt en mountainbike- og trail-løbebane med tilhørende cykelvaskeplads.

Udefaciliteterne er dog fortsat på idéplanet, og haludvalget lægger op til at udvikle idéerne i en bredere inddragelsesproces med blandt andet skolerne i området og foreningen Den Grønne Kile, som har flere medlemmer bosat i området omkring ”Bispemarken”.

Den Grønne Kile, som blev dannet, efter forslaget om placeringen af multihallen i efteråret 2019 blev flyttet fra fodboldbanerne til ”Bispemarken”, har udtrykt bekymring for flere aspekter i opførelsen af den nye multihal.

Blandt andet mangler foreningen svar på, hvordan man vil håndtere den øgede trafik samt behovet for parkering, hvis hallen skal ligge på ”Bispemarken”.

Formand for haludvalget, Per Bo Nørgaard Andersen, ser parkering og trafik som to vigtige problemstillinger, der skal løses.

- I Stavtrup er der mange trafikudfordringer i forvejen. En hal kan være med til at øge trafikudfordringerne, når der – to til tre gange om året - skal afvikles store arrangementer i hallen og på bestemte tidspunkter i dagligdagen, for eksempel når forældre kører deres børn til aktiviteter i hallen ved 16-tiden.

- Det skal vi have Aarhus Kommune til at tage hånd om, inden vi går i gang med at bygge hallen, sådan at det ikke giver voldsomme problemer for naboerne, når trafikken øges i de tidspunkter. Selvfølgelig med input fra Haludvalget og det nyetablerede fællesråd i Stavtrup, siger Per Bo Nørgaard Andersen.

I forhold til parkering vil Haludvalget arbejde på at vænne Stavtrup-borgerne – og andre der kommer til at bruge hallen - til at gå og cykle i stedet for køre deres børn til idræt.

- Det gør vi ved at lave ganske få parkeringspladser tæt på hallen samt et ”kiss and ride”, hvor man kan standse kortvarigt. Derudover har vi parkeringspladser ved vores eksisterende fodboldområde, siger Per Bo Nørgaard Andersen.

I takt med at multihallen udbygges og udvides, og fodboldklubben kan rykke ind i de nye faciliteter, planlægger Haludvalget desuden at gøre plads til cirka 30 yderligere parkeringspladser, hvor fodboldklubbens nuværende klubhus ligger.

Endelig planlægger Haludvalget at ansøge Aarhus Kommune om at overtage lokaler fra fritidsklubben ”Klubben”, som flytter op på Højvangsskolen i 2022.

Først vil de bruge lokalerne til oprettelse af foreningsfitness og dernæst til selvbetjeningsbibliotek og lokalarkiv. Når disse tre institutioner alle er flyttet ind i den nye multihal, kan fritidsklubbens tidligere lokaler jævnes med jorden, så der kan anlægges yderligere parkeringspladser - og måske en udkørsel til Storskovvej, så trafikken ned ad Bispevej reduceres yderligere, siger Per Bo Nørgaard Andersen.

- Det er i hvert fald en af de idéer, vi arbejder med, siger han, og tilføjer, at han har rakt ud til Den Grønne Kile og inviteret dem til at være med til at præge hallen og udfordringerne omkring trafik og parkering.

Den invitation står ved magt.

Ti minutter før det ringer ind til første time på Vestergårdsskolen i Viby, er der gang i trafikken en helt almindelig morgen i august.

Ved den såkaldte kys-og-kør-bane foran skolen kører bilerne ind som en lang slange i halen af hinanden. Forældrene bag rattet standser kortvarigt, børnene stiger ud med skoletaskerne på ryggen, og forældrene kører væk igen.

- Du kan godt se, at der er gang i den sådan en morgen, ikke, siger skoleleder Dorthe Kjærulff Christensen, som står ved kys-og-kør-banen og overværer den linde strøm af biler.

Hun minder ofte forældrene om ikke at parkere bilen i banen, men kun standse, så der ikke bliver skabt en prop.

Sideløbende med trafikken i kys-og-kør-banen svinger skolens lærere deres biler ind på den nærliggende parkeringsplads, som er forbeholdt medarbejderne. Skolebussen ankommer med de børn, der har langt til skole. Taxaer kommer med elever til skolens specialklasser.

Børn kommer cyklende fra forskellige retninger, og andre kommer gående med deres forældre i hånden over fodgængerfeltet.

Så ja, der er gang i den sådan en almindelig morgen, og den heftige trafik omkring Vestergårdsskolen gør det ifølge skolelederen utrygt for mange forældre at lade deres børn transportere sig selv til skole på cykel eller gåben.

Derfor kører mange deres børn til skolen om morgenen og henter dem igen, hvilket kun forstærker problemet med trafikken.

- Det er en udfordring for os, at der er så meget trængsel om morgenen. Der er mange biler, der er medarbejdere, der skal ind og parkere, og nogle kommer gående. Der bliver trængt, når alle kommer på samme tid, siger Dorthe Kjærulff Christensen.

Det er ellers skolelederens indtryk, at de fleste forældre i området omkring skolen egentlig gerne vil sende deres børn alene afsted på cykel eller gåben.

- Men forældrene bliver utrygge, når der er så meget trafik. Jeg ser mange, der bor i området, som lærer deres børn at cykle i skole. Men der skal ikke ret mange biler til, før det bliver presset, siger Dorthe Kjærulff Christensen.

Denne fredag morgen har hun fået selskab af Line Juul Mikkelsen, som har børn i henholdsvis 1. og 3. klasse.

Line Juul Mikkelsen kører for det meste sine børn i skole om morgenen, fordi den heftige trafik gør hende utryg ved at sende børnene afsted på cykel alene. Men en gang imellem cykler hun med sine børn ad Ormslevvej til skolen.

Det er langt fra en afslappende oplevelse.

- Jeg synes, det er meget ubehageligt at cykle med mine børn på Ormslevvej. Bilerne kører så tæt på børnene, at jeg næsten holder vejret, siger hun.

På Ormslevvej kører der bybusser i pendulfart og mange biler - blandt andet med unge, der skal møde ind på handelsgymnasiet Aarhus Business College.

Der er anlagt pukkelbump på vejen, som kan tage toppen af bilernes hastighed, men busserne undviger ofte bumpene ved at køre med et hjulpar på hver sin side af bumpene i stedet for at køre hen over dem.

I den ene side af vejen ind mod skolen er der anlagt en ensporet cykelsti, som er forholdsvis smal, og flere steder er cykelstien ikke hævet fra vejen, men blot tegnet op med rødt på vejbanen.

- Mange børn slingrer jo lidt, når de cykler, og der skal virkelig ikke meget til, før de kommer helt tæt på biler, busser og lastbiler på vejen, siger Line Juul Mikkelsen.

- Jeg anbefaler faktisk mine børn at cykle på fortovet i stedet for på vejen, og så forklarer jeg dem, at hver gang der kommer nogle gående, så må de stå af og trække forbi dem. Det vil jeg hellere, end jeg vil risikere, at de cykler ude på vejen, hvor de store busser og bilerne kører rigtig tæt på, siger hun.

Skoleleder Dorthe Kjærulff Christensen har ikke konkrete tal på, hvor mange af skolens cirka 460 elever, der bliver kørt til skole, og hvor mange der kommer selv.

Nogle elever bliver kørt af en god grund. Skoledistriktet er langstrakt og strækker sig over 4-5 kilometer, så nogle børn har langt til skole.

Derfor har Vestergårdsskolen også en skolebusordning, som Aarhus Kommune stiller til rådighed, hvor børn op til 3. klasse kan blive kørt til skole.

Men flere af skolens elever kunne med fordel cykle til Vestergårdsskolen, hvis rammerne blev bedre, mener Dorthe Kjærulff Christensen.

- Drømmescenariet ville være, at børnene havde lyst til at cykle hele vejen til skolen, og at forældrene var trygge ved det, fordi rammerne var der til det, siger hun.

- I sidste ende kan vi risikere, at forældre fravælger skolen, fordi skolevejene ikke er sikre nok, siger hun og fremhæver, at der især er behov for en bedre cykelsti på Ormslevvej.

Det er Line Juul Mikkelsen enig i.

- Det ville gøre en stor forskel, hvis der var en god, reel cykelsti - for eksempel i begge sider af vejen - og at cyklestien var i niveau med fortovet, så der var en kantsten ned til der, hvor bilerne kører. Så ville jeg være mere tryg ved at sende mine børn afsted, siger hun.

Line Juul Mikkelsen mener ikke, at det er et spørgsmål om overbeskyttelse, når forældre ikke vil sende deres børn afsted på cykel.

- Jeg synes ikke, der er noget curlingforælder over det her. Jeg mener ikke, at det er for meget at forlange, at man sikrer en god skolevej, så børn i det mindste kan komme på en cykelsti, når de kører på en meget trafikeret vej, hvor der både kører lastbiler, busser og almindelige bilister, siger hun.

I Stavtrup er store dele af byens borgere plaget af trafikstøj fra Aarhus Syd Motorvejen, og støjen bliver ikke mindre de kommende år, medmindre der bliver gjort noget ved problemet.

Det viser spritnye beregninger fra arkitekt- og ingeniørvirksomheden SWECO, som har beregnet, hvordan trafikstøjen fra motorvejen vil se ud i Stavtrup frem mod 2039.

Beregningerne viser, at medmindre der bliver etableret støjdæmpende foranstaltninger langs motorvejen, vil hele den midterste og sydlige del af Stavtrup opleve et gennemsnitligt støjniveau på over 55 decibel (dB) i 2039.

Værst vil det se ud i området syd for Ormslevvej.

Her vil mange beboere opleve et gennemsnitligt støjniveau på op til 64 dB som vist med orange nedenfor. Andre – og særligt beboerne på Stavtrupvej – vil opleve et støjniveau på helt op til 67 dB som vist med rødt.

Beregningerne er foretaget af SWECO på foranledning af gruppen Ro i Stavtrup, som er dannet på initiativ fra Stavtrup Fællesråd og Stavtrup Netværket med repræsentanter fra størstedelen af bydelens grundejerforeninger.

Gruppens formål er at bekæmpe trafikstøj i Stavtrup og særligt støj fra Aarhus Syd Motorvejen.

De har taget initiativ til beregningerne for at råbe kommunal- og folketingspolitikere op og få gjort noget ved det massive støjproblem i byen, fortæller en af gruppens initiativtagere og formand for Stavtrup Netværket, Christian Holch.

- Det har været vigtigt for os ikke bare at sige, at vi rent subjektivt synes, at det larmer for meget i Stavtrup. Vi har været nødt til at have nogle beregninger, for at vise hvor slemt det egentlig er og samtidig vise, hvor stor en effekt det vil have, hvis der bliver rejst en støjvold langs motorvejen, siger han.

Som beregningerne viser, vil beboerne i den sydlige halvdel af Stavtrup blive udsat for trafikstøj på mindst 55 dB og helt op til 67 dB, såfremt der ikke bliver etableret støjdæmpning.

Verdenssundhedsorganisationen WHO anbefaler ellers en grænse for vejstøj på 53 dB, da forskning viser, at vejstøj over 53 dB giver øget risiko for en række sygdomme som for eksempel hjerte-kar-sygdomme, slagtilfælde, diabetes og stress.

De danske myndigheder anvender en grænse på 58 decibel for vejstøj.

For nylig viste et banebrydende dansk forskningsstudie publiceret i British Medical Journal, at man har en 27 procent forhøjet risiko for at udvikle Alzheimers og 18 procent forhøjet risiko generelt for at udvikle demens, hvis man over en årrække eksponeres for trafikstøj over 55 dB.

Derfor kan Aarhus Kommune ikke ignorere problemet længere, mener Christian Holch.

- Jeg synes, at beregningerne viser, at man politisk er tvunget til at gøre noget ved problemet. Man kan ikke have så bynært et område, der ligger ud til en motorvej, hvor det simpelthen er sundhedsfarligt at bo.

- Det mener jeg ikke, at Aarhus Kommune kan leve med. Særligt ikke, når kommunen netop har flyttet en stor mængde yderligere trafik ud på Aarhus Syd Motorvejen i forbindelse med etableringen af det nye færgeleje og fremadrettet arbejder med flere nye store trafikale initiativer som motorvejsramperne ved Ravnsbjergvej/Ormslevvej og Marselistunnelen, som med sikkerhed vil gøre problemet endnu større og givetvis også større end beregningerne fra SWECO viser, siger han.

Sammen med formanden for Stavtrup Fællesråd, Mikkel Stærk Dickenson, har Christian Holch op til torsdagens budgetforhandlinger i Aarhus Kommune holdt møder med rådmand for Teknik og Miljø Bünyamin Simsek (V) og næstformand i Teknisk Udvalg Steen Bording Andersen (S), som begge anerkender, at der er hårdt brug for støjdæmpning i Stavtrup.

Det har de to byrådsmedlemmer ligeledes udtalt til Viby-StavtrupLIV.

Beregningerne, som arkitekt- og ingeniørvirksomheden SWECO har foretaget, viser ikke kun, hvor markant trafikstøjen vil være i 2039, men også hvad effekten af en støjvold på 12,5 meters højde på strækningen fra Nordskovvej i vest til Ormslevvej i øst vil være.

SWECO har ligeledes medregnet effekten af en støjskærm i området ved Døde Å, som særligt kan reducere støjen for beboerne på Jarlsmindevej.

Beregningerne viser, at beboere i området syd for Ormslevvej - med en støjvold - primært vil opleve et støjniveau på mellem 58 og 61 dB (som vist med gult) i modsætning til 64 og 67 dB uden støjvolden.

Altså en reduktion på henholdsvis 3 dB og 6 dB afhængig af hvor man bor.

En reduktion på 3 dB vil ifølge SWECO svare til, at man fjernede halvdelen af de biler, der i dag kører på motorvejen, mens en reduktion på 6 dB svarer til, at der kun kørte en fjerdedel af de biler, der kører på motorvejen i dag.

Arealerne, som støjvolden strækker sig over, er mod vest fra Nordskovvej til Vestergårdsvangen ejet af de to landmænd Mogens og Lars Lyngby Pedersen.

De har tilbudt kommunen selv at opføre en privat støjvold på deres mark, som Viby-StavtrupLIV tidligere har beskrevet.

Strækningen mod øst fra Vestergårdsvangen til Ormslevvej er kommunale arealer.

Ro i Stavtrup-gruppen støtter op om Mogens og Lars Lyngby Pedersens projekt med at opføre en privat støjvold, men de kæmper for at gå skridtet videre, siger Christian Holch.

- Vi ønsker at løse problemet med støj fra motorvejen for hele Stavtrup – også på de arealer, som er kommunalt ejet samt området omkring Døde Å, som kunne gøre en forskel for beboerne på Jarlsmindevej. For det er stort set hele byen, der i større eller mindre grad er berørt af trafikstøjen.

- Så vi ønsker, at man fra kommunens side i forbindelse med de budgetforhandlinger, der løber af stablen i de her dage, får fundet en løsning, siger Christian Holch.

Ifølge Ro i Stavtrup-gruppen kunne en støjvold tilmed blive et aktiv for lokalsamfundet på andre områder end blot som en støjdæmpende foranstaltning.

- Hvis man tænker visionært, kunne en støjvold også bruges til at skabe eksempelvis rekreative arealer, skovrejsning, mountainbikespor, gåruter eller lommer med vild natur, som man i forvejen arbejder på at skabe. Det vil vi som lokalsamfund rigtig gerne være med til at udvikle, siger Christian Holch.

Gruppen lægger også op til at undersøge, om der findes fonde, som vil støtte projektet med at etablere en støjvold, som også kunne bruges til at skabe andre aktiver i lokalsamfundet.

- Vi vil rigtig gerne bidrage og knokle alt det, vi kan, for at det bliver et fælles projekt, som kan lykkedes. Men vi SKAL have noget velvilje og penge med fra både kommunen og Folketingets side, og det arbejder vi benhårdt på, siger Christian Holch.

Har du også undret dig over, hvad der sker i naturen omkring Constantinsborg? Flere Stavtrupborgere har bemærket, at et stort område er blevet indhegnet, og det er der en forklaring på.

Constantinsborg har nemlig valgt at udsætte dyr på området som et led i at sikre biodiversitet og vild natur. Det oplyser Henrik Møller Pedersen, som er daglig leder af Constantinsborg, i et skriftligt svar til Viby-StavtrupLIV:

- Vi ønsker at drive Constantinsborgs jorde og skove på en måde, der giver de størst mulige naturmæssige værdier. Dyrene skal bidrage til biodiversiteten, sikre flere naturlige processer og indgå som en vigtig del af den vilde natur.

Der er udsat i alt 12 heste og 25 Galloway-kvæg på et knap 200 hektar stort areal – svarende til cirka 280 fodboldbaner – som er ejet af Constantinsborg.

Det er den administrerende direktør for tøjfirmaet Bestseller, Anders Holch Povlsen, som ejer og bor på Constantinsborg med sin familie.

Men selvom området hører til herregården, er det tilgængeligt for offentligheden, og ifølge Henrik Møller Pedersen er man fortsat velkommen til at færdes der - også inden for indhegningen.

- Alle er meget velkomne til at færdes i indhegningen og opleve den smukke natur med adgang ved opsatte klaplåger. Man må færdes ad markveje og på skovveje fra solopgang til solnedgang, skriver han.

Udover at man skal holde sig på stierne inden for indhegningen, må man ikke tage ophold, og så skal man være opmærksom på dyrene.

- Det er vigtigt, at besøgende læser skilte med anbefalinger og holder behørig afstand til både heste og kreaturer, da det er vilde dyr, skriver Henrik Møller Pedersen.

Han understreger desuden, at det frarådes at tage sin hund med i indhegningen.

I Mols Bjerge har der været flere episoder, hvor hundeluftere enten er kommet galt afsted eller har været tæt på at komme galt afsted, fordi kvæg og hunde kan være en dårlig kombination. Bliver de vilde dyr forskrækket af menneskets bedste ven, kan de finde på at jagte både hund og hundeejer.

Ifølge Henrik Møller Pedersen fremgår det af de informationsskilte, som er opsat ved alle indgange til den nye indhegning, at det er bedst at lade hunden blive hjemme.

- Hvis man tager sin hund med, skal den føres i kort snor, understreger han.

De vilde dyr ved Constantinsborg tilses dagligt for at sikre, at de har de godt.

- Vi glæder os til at se naturen blomstre og har stor tiltro til, at når naturen i højere grad får lov til at passe sig selv, vil det skabe en vildere, smukkere og mere mangfoldig natur til glæde for såvel dyreliv som vi mennesker, skriver Henrik Møller Pedersen.