Beboernes kamp mod støjgener fra Aarhus Syd Motorvejen ved Stavtrup og Viby har stået på i årevis, men foreløbig uden held. Nu er Stavtrup Fællesråd gået sammen med kommunens rådmand for Teknik og Miljø Bünyamin Simsek (V) i en fælles appel til transportministeren om hjælp. De vil have farten ned på 90 km/t.

I brevet beskriver fællesrådet og rådmanden, at støjgenerne kun er blevet værre, siden hastigheden blev sat op på Aarhus Syd Motorvejen fra 110 km/t til 120 km/t.

Det skete i 2018, hvor den daværende transportminister Ole Birk Olesen i VLAK-regeringen hævede hastigheden på en række motorvejsstrækninger landet over, herunder på Aarhus Syd Motorvejen.

Men hastighedsstigningen skaber altså mere støj, mener naboerne, og det samme gør den generelle stigning i trafikken, tilføjer brevets underskrivere.

Faktisk er støjen fra motorvejen blevet så voldsom, at mange borgere i Stavtrup ikke kan finde ro i deres eget hjem, fortæller medlem af Stavtrup Fællesråd, Karen Yde.

- Dem, der bor i særligt udsatte områder i det sydlige Stavtrup fortæller, at de ikke kan sove med åbne vinduer om sommeren. De kan ikke spise på deres terrasse eller sidde i haven og drikke en kop kaffe om eftermiddagen, fordi støjtrykket er så voldsomt. Mange er nervøse for at lade deres børn lege udenfor. Nogle overvejer at flytte, og folk er bange for, hvad det betyder for deres helbred at bo i så massiv trafikstøj, siger hun.

Derfor kritiserer Stavtrup Fællesråd også den tidligere regerings beslutning om at hæve hastigheden fra 110 km/t til 120 km/t.

- Vi er velvidende om, at man kan spare nogle minutter på fremkommeligheden ved at øge hastigheden. Men hvor mange minutter er det reelt, at folk sparer? Og hvad med de mennesker, der bor tæt på motorvejen, kan deres liv og velvære virkelig opgøres i kolde kroner, spørger Karen Yde.

Støjproblemet rammer også i Viby-området, for eksempel på Bøgeskov Høvej, hvor Ole Schmidt har boet i 35 år. Han flyttede ind, før der kom motorvej.

- Det er blevet værre, efter at hastigheden er sat op til 120 km/t. Og så er der kommet meget mere trafik, især lastbiltrafik til og fra havnen. Der kommer rigtigt mange træk fra Maersk-terminalen på havnen, fortæller han.

- I lang tid var det ikke noget problem, men nu er det blevet helt ekstremt.

Ole Schmidt har også en løsning. Der er nemlig blevet lagt støjdæmpende asfalt på Ormslevvej, der ligesom motorvejen ligger mindre end 100 meter fra hans hus.

- Det har virkelig hjulpet meget. Hvis man også lægger det på motorvejen og kombinerer det med en støjvold og en lavere hastighed, vil det kunne løse meget af problemet, mener han.

På grund af motorvejsstøjen lukker Ole Schmidt ikke kun alle vinduer om natten, men også husets udluftningsventiler for at kunne sove.

- Støjen er selvfølgelig værst om morgenen og eftermiddagen i myldretiden. Men der er hele tiden en voldsom støj. Særligt når vinden står i vest, og asfalten er våd efter regnvejr, fortæller beboeren på Bøgeskov Høvej.

Rådmand Bünyamin Simsek har en klar forventning om, at støjen kan dæmpes ved at sænke hastigheden på Aarhus Syd Motorvejen.

Han henviser til et forsøg på den inderste del af Holbæk-motorvejen, der startede for et år siden.

Her har Vejdirektoratet på en strækning sænket hastigheden fra 90 km/t til 60 km/t, og hvis ellers bilisterne overholdt fartbegrænsningen, er det beregnet, at halvdelen af naboejendommene vil opnå en reduktion på mere end 1 dB, mens 211 boliger får en reduktion på 2-3 dB, og 37 boliger får en reduktion på 3-4 dB, oplyser Vejdirektoratet.

Hvis man sænker hastigheden på Aarhus Syd Motorvejen fra 120 km/t til 90 km/t, vil støjen derfor formentlig falde med 2-3 dB i de nærliggende boligområder, som dagligt er generet af trafikken. En sådan reduktion vil have en gavnlig effekt for de berørte beboere, skriver fællesråd og rådmand.

- Det er en relativ nem og billig måde at lave støjreduktion på at sænke fartgrænsen, mener Bünyamin Simsek (V), der tidligere er gået forgæves til Transportministeriet for at få staten til at rejse en støjmur ved Aarhus Syd Motorvejen.

Hvorfor kommer du med forslaget lige nu?

- Hvis nogen tror, at det er på grund af valget, så kan de godt tro om. Jeg har arbejdet med sagen i flere år og haft møde med fællesrådets arbejdsgruppe, hvor jeg lovede at gå dybere ind i det, og det har jeg gjort.

- Jeg har også meget tidligere haft en sondering i teknisk udvalg, om lokale lodsejere kunne få lov til at udstykke til grunde og samtidig lægge jord op som en støjvold, men det ville flertallet i udvalget ikke. Men vi arbejder fortsat på muligheden for en støjvold, svarer Bünyamin Simsek.

Han tror dog ikke, at der på kort sigt kommer en støjvold, og derfor kommer forslaget om at sænke hastigheden.

Hos Socialdemokratiet har støjproblemerne i Stavtrup også stor bevågenhed. Steen Bording Andersen (S), næstformand i teknisk udvalg, havde forleden en snak med transportministeren om problemet, da ministeren var i Aarhus for at underskrive aftalen om Marselistunnellen.

- Der er voldsomme problemer med støjen i Viby og Stavtrup, og det er staten, vi skal have fat i, fordi det er en statsvej. Nedsat hastighed kunne være én måde at hjælpe på, men det er ikke nok. Der er brug for et mere traditionelt støjværn, mener Steen Bording Andersen.

Han er som udgangspunkt positiv for igen at se på jordvoldsprojektet fra lokale landmænd.

I Stavtrup Fællesråd mener Karen Yde heller ikke, at en hastighedsnedsættelse kan stå alene.

- Det vil ikke løse hele problemet, men det vil tage noget af støjtrykket, og vi er ret overbeviste om, at det vil kunne mærkes i Stavtrup, hvis hastigheden nedsættes. Vi ser det som et delelement i en større plan, som også skal indebære støjvolde og støjskærme langs Aarhus Syd Motorvejen, siger hun.

Transportminister Benny Engelbrecht (S) har ikke haft mulighed for at stille op til interview, men svarer skriftligt, at der er voksende fokus på, at støj er et stort og generende problem for naboer til de store veje.

- Derfor har et bredt flertal i Folketinget også afsat tre milliarder til en støjpulje til blandt andet opsætning af et stort antal støjskærme og forsøg med støjstærekasser. Reduceringen af hastighederne er også et redskab, der kan være med til at begrænse støjgenerne. Det viser resultaterne fra hastighedsforsøget ved Holbæk-motorvejen, skriver han.

Transportministeren svarer ikke direkte på spørgsmålet, om han vil sænke hastigheden på Aarhus Syd Motorvejen, og om han har overvejelser om at rejse et støjværn. Men skriver:

- Vi har i forligskredsen bag infrastrukturplanen drøftelser om, hvordan vi bedst og mest effektivt afhjælper støjgenerne både på kort og lang sigt. Her er støjskærme, hastighedssænkelser og ikke mindst kontrol med hastigheden værktøjer, der kan tages i brug, og det er således i forligskredsen, at vi skal tage stilling til de konkrete projekter og ideer. Den konkrete strækning, der spørges til, har ikke været drøftet i forligskredsen endnu, svarer transportminister Benny Engelbrecht.

Viby-StavtrupLIV er et nyhedsbrevsmedie og udkommer ugentligt med artikler om Viby og Stavtrup direkte i din indbakke. Tilmeld dig her.

2020 var et kedeligt rekordår for anmeldelser om rotter i Aarhus Kommune, og flere steder i Viby er der fortsat problemer med de kriblende skadedyr.

Ser man på tallene har kommunen fra januar til og med september i år modtaget 457 henvendelser om rotter på forskellige veje i postnummer 8260.

På den suveræne førsteplads ligger Ormslevvej, hvor der i løbet af årets første ni måneder er tikket 22 anmeldelser om rotter ind hos kommunen. På andenpladsen finder vi Grøndalsvej, hvor der er anmeldt 17 rotter.

Begge veje er dog lange og strækker sig dermed over et stort areal.

I Vibys haveforeninger har borgerne også haft adskillige uønskede besøg af rotter.

Haveforeningen Mosevang og Haveforeningen af 1940 ved Åhavevej har hver haft 14 anmeldelser om rotter i årets første ni måneder, mens der i Haveforeningen af 1934 og Engvang Haveforening har været henholdsvis 12 og 10 anmeldelser.

Det er ikke så overraskende, at haveforeningerne er særligt udsatte, siger Kurt Olesen fra Aarhus Kommunens rottebekæmpelse.

- I haveforeningerne er der typisk rig mulighed for, at rotter kan finde føde i køkkenhaver eller nedfalden frugt fra frugttræer.

- Derudover er huse i haveforeninger typisk ikke så rottesikrede. Der er ikke støbte fundamenter, hvilket betyder, at rotterne kan kravle ind og bo under husene. Nogle gange er der også kaninbure, kompostbeholdere og brændestabler, hvor rotterne kan gemme sig, siger han.

Aarhus Kommune har en rottefolder på deres hjemmeside med gode råd til at undgå rotter.

Har man en kompostbeholder, kan det være en god idé at lægge et metalnet under den, da rotterne ellers kan grave sig ind til maden.

Kurt Olesen anbefaler også at sikre sine tagrender med en lille rist i toppen af nedløbsrøret, så rotter ikke kan trænge ind i dem. Og så er det en rigtig dårlig idé at strø fuglefrø på græsplanen.

- Mange vil gerne fodre fuglene, men hvis man kaster mad på jorden, kan det også tiltrække rotter. Det er bedre at arrangere frøene, for eksempel i et fodringshus på en stolpe, siger Kurt Olesen.

Selv om Aarhus Kommune i årets ni første måneder har modtaget 457 anmeldelser om rotter, er det færre end samme periode sidste år, hvor der var 748 anmeldelser om rotter.

Det kan dels skyldes vejrforholdene, og så har corona-pandemien formentlig haft en betydning, vurderer Kurt Olesen fra kommunens rottebekæmpelse.

- Vi fik en del anmeldelser i 2020, da folk blev hjemsendt på grund af corona. Det gjorde, at en del borgere blev mere opmærksomme på, hvad der skete derhjemme, og nogle har måske været i gang med at rydde op i skuret og opdaget rotterne.

- Men vejrforholdene spiller også ind. Rotterne er mere tilbøjelige til at overleve en mild vinter end en hård vinter, siger han.

Viby-StavtrupLIV er et nyhedsbrevsmedie og udkommer ugentligt med artikler om Viby og Stavtrup direkte i din indbakke. Tilmeld dig her.