Udefra ser den gamle præstegård ved Viby Kirke imponerende ud, men når man træder ind ad hovedindgangen til den røde murstensbygning fra 1881, er præsteboligen ikke ligefrem et syn for guder.

Kælderen og dele af stueetagen er hårdt ramt af skimmelsvamp. Vinduerne er rådne. Fundamentet er fugtigt. Huset er nedslidt, dyrt at varme op og i det hele taget totalt ubeboeligt.

Derfor har den 400 kvadratmeter store præstegård i mange år været en økonomisk klods om benet for Viby Sogns Menighedsråd, som tilbage i 2019 ansøgte Aarhus Kommune om lov til at rive hele den medtagede præstebolig ned.

Det fik de afslag på.

Derfor har menighedsrådet nu besluttet sig for at se muligheder i det gamle hus frem for begrænsninger, fortæller rådets formand Hans Christian Feindor-Christensen.

Han og en bestyrelse i den nystiftede forening Viby C Kulturhus har sat sig for at søge penge til at totalrenovere Viby Præstegård og omdanne bygningen til et kulturhus, som kan give vibygenserne et nyt samlingssted.

- Vi drømmer om at skabe et levende sted, hvor Viby-borgerne kan komme og deltage i aktiviteter, og hvor der altid er fyldt med mennesker, fortæller Hans Christian Feindor-Christensen.

Mere konkret forestiller menighedsrådsformanden sig at skabe et kulturhus, der kan danne ramme om alt fra koncerter til fællessang, kunstudstillinger og foredrag.

Derudover skal private have mulighed for at leje huset til dåbs- og bryllupsfester, fødselsdage og receptioner, mens foreninger og klubber skal kunne leje kulturhusets lokaler til at mødes om alt fra whisky-smagning til folk- og jazzmusik og lignende.

- Vi har også en idé om at få sat en kæmpe storskærm op, så man kan lave sportsbar en gang i mellem, hvis der er nogen, der vil drive det. Om sommeren kan der være udendørsservering og måske en te-pavillon i haven, siger han.

Inspirationen til kulturhuset er hentet fra Elværket i Åbyhøj og Det Gamle Gasværk i Brabrand, hvor Hans Christian Feindor Christensen selv er formand for den lokale jazzklub.

- Begge huse er blevet renoveret og gjort til kulturhuse, og de er meget velfungerende. Vi mangler netop sådan et sted i Viby, hvor der jo bor væsentlig flere mennesker end i Brabrand og Åbyhøj.

- Det har vi faciliteterne til at skabe i præstegården. Det er et gammelt hus, hvor der er sjæl og charme og nogle muligheder, som et nyt hus aldrig ville have, siger Hans Christian Feindor-Christensen.

Inspireret af kulturhusene i Åbyhøj og Brabrand har Hans Christian Feindor Christensen stiftet foreningen Kulturhus Viby C, som skal stå i spidsen for projektet med at etablere og på sigt drive kulturhuset i den gamle præstegård.

Han sidder selv som formand i foreningen, og derudover består bestyrelsen af fem medlemmer, som blandt andet tæller repræsentanter fra Viby, Ravnsbjerg Sogn og Fredens Sogn.

For at få tilladelse til at renovere præstegården er foreningen i kontakt med Aarhus Kommune, som har givet tilsagn til, at bygningen kan omdannes til kulturhus inden for de rammer, der ligger i lokalplanen.

Men projektet har fået tilknyttet et såkaldt Kulturmiljøråd, som skal tage stilling til, hvilke konkrete ændringer, der må laves på præstegården, som er opført i kommunens register over bevaringsværdige ejendomme - det såkaldte Save-register – med bevaringsværdi 4.

Og det er ikke så lidt, der skal laves om.

Foreningen Kulturhus Viby C har fået arkitekt Jens Rodevad, som også har været arkitekt på omdannelsen af kulturhuset i Det Gamle Gasværk i Brabrand, til at lave de første skitser over, hvordan præsteboligen kan indrettes for at kunne fungere som kulturhus.

Foreningen forestiller sig, at bygningen så vidt muligt skal bevares, som den er. Men en del af ydermuren ud mod Viby Kirke skal fjernes for at etablere en tilbygning i haven med plads til en scene.

Indvendigt skal flere vægge fjernes for at få skabt et stort lokale med plads til omkring 150 mennesker.

Kælderen, som er hårdt ramt af skimmelsvamp, skal fjernes og fyldes med sand og i den forbindelse skal gulvet sænkes for at skabe bedre loftshøjde.

Derudover skal der etableres nyt professionelt køkken, garderobe og toiletter inklusiv et handicaptoilet.

- På førstesalen er der masser af værelser, som i gamle dage har været brugt til tjenestefolk. Her forestiller vi os at lade loftet gå i kip, fritlægge bjælkerne og lave 3-5 rum, som for eksempel kan lejes af foreninger, som har brug for et sted at mødes, siger Hans Christian Feindor Christensen.

Foreningen har også et ønske om at integrere præstegården mere med Viby Torv, som ifølge helhedsplanen for Viby skal omdannes til et landsbytorv frem for at være parkeringspladser.

- I mine øjne er det helt naturligt, at præstegården bliver brugt for almenvældets skyld. Det er her i området, at man kan fornemme Vibys gamle sjæl. Her ligger en gammel højskole i området, som nu er børnehave, og her ligger den gamle Viby Skole. Det skal man pleje, så der er noget originalitet tilbage i Viby, siger Hans Christian Feindor Christensen.

Endelig planlægger foreningen også at etablere en helt ny indgangsbygning samt lokaler til en restaurant, der skal ligge på præstegårdens parkeringsplads ud mod Grundtvigsvej.

- Jeg synes, at det er vigtigt at få etableret en ordentlig restaurationsmulighed i tilknytning til kulturhuset, for det findes stort set ikke i Viby. Der er shawarma-barer, pizzarier og sandwich alle vegne, men vi ser en mulighed for at tilbyde et alternativ.

- Men det afhænger alt sammen af, hvad der er muligt at aftale med kommunen, og hvad vi kan få byggetilladelse til, siger Hans Christian Feindor Christensen.

Lige nu regner foreningen med, at hele projektet med renovering og etablering af kulturhuset vil koste i omegnen af 25 millioner kroner.

Derfor skal foreningen Kulturhus Viby C - eller andre hjælpsomme sjæle - nu i gang med at søge finansiering hos fonde eller andre interessenter, så de har penge til at renovere huset og købe det nødvendige udstyr til at afvikle koncerter og andre arrangementer.

Hvis alt går efter planen, håber Hans Christian Feindor Christensen, at det nye kulturhus kan stå klar i løbet af to-tre år.

Onsdag den 17. november er der informationsmøde om planerne for kulturhuset og den generelle udvikling i Viby C. Det afholdes fra 10.00 til 12.00 i sognegården i Viby.

Viby-StavtrupLIV er et nyhedsbrevsmedie og udkommer ugentligt med artikler om Viby og Stavtrup direkte i din indbakke. Tilmeld dig her.

Selv om Stavtrup uomtvisteligt har en udfordring med trafikstøj fra motorvejen, så er byen et uhyre populært sted at bo, og dem, der drømmer om at købe bolig i Stavtrup, føler formentlig, at der er langt mellem snapsene på boligmarkedet for tiden.

Faktisk er der ifølge boligsiden.dk pt. kun 15 boliger til salg i Stavtrup: Fire villaer fordelt på Jarlsmindevej, Højvangsvej, Råhøjen og Mondrupsvej til henholdsvis 4,2 millioner, 4,5 millioner, 5,4 millioner og 6 millioner.

Derudover er der otte ejerlejligheder på Klokkeskovvej til salg, to rækkehuse på Højvangsvej til 4,5 millioner og et rækkehus på Søskrænten til 3,1 millioner.

De fleste huse ryger hurtigt, fortæller Jesper Hougaard Andersen, indehaver af Danbolig Viby, som også dækker Stavtrup.

- Sidste år havde vi to villaer til salg i Stavtrup til mellem 4,5 og 5 millioner. Begge huse blev solgt på under 14 dage. Det ene til udbudsprisen og det andet lidt over. Huse i det prisleje, som er nyere eller i god stand, ryger rigtig hurtigt og det samme gør rækkehusene, siger han.

Faktisk er der pt. stor efterspørgsel på alle typer boliger i Stavtrup – villaer, rækkehuse og andelsboliger samt de få ejerlejligheder, der findes i byen, fortæller Michael Tholstrup, der er indehaver af Home Viby-Hasselager og har ansvar for Stavtrup.

Efterspørgslen kommer dels fra unge par og familier, som bor i lejligheder i midtbyen og drømmer om Stavtrups naturskønne omgivelser og den korte afstand til Aarhus.

Men efterspørgslen kommer i lige så høj grad fra lokale Stavtrup-borgere, som ønsker at flytte i noget mindre eller større.

- Der er virkelig en stor efterspørgsel internt i Stavtrup, både for at upsize og downsize, og det giver et højt prisniveau i byen, som mange måske ikke kan forstå, men som er et udtryk for naturligt udbud og efterspørgsel, siger Michael Tholstrup fra Home.

Der er især rift om de gode familievenlige villaer på +100 kvadratmeter i Stavtrup blandt  familier, der bor i rækkehus i byen og ønsker sig mere plads.

- Jeg har for eksempel lige haft et hus på Højvangsvej, der blev solgt på en uge, og der var næsten halvdelen af dem, der kom og så huset, lokale folk fra Stavtrup, som gerne ville upsize. De siger alle sammen hej til hinanden i døren, og jeg kan genkende nogle af dem oppe fra Rema. Så det gør, at der er et stort lokalt pres på boligmarkedet, siger Michael Tholstrup, der har solgt boliger i Stavtrup i 30 år og selv er opvokset i byen.

Sideløbende er der stor efterspørgsel på byens rækkehuse særligt blandt ældre eller folk, der skal skilles, som gerne vil blive boende i Stavtrup, men flytte i noget mindre.

- Hvis man skal skilles, vil mange selvfølgelig gerne blive i Stavtrup, hvor ens børn går i skole eller institution, og så er der altså pres på, for der ikke er ret mange af de små boliger.

- Lokale købere, som gerne vil blive i byen, skal samtidig kæmpe med tilflytterne, som har fået øje for byen og gerne vil have et rækkehus for eksempel ved Søskrænten i stedet for at købe en 3-4 værelsers lejlighed i midtbyen, siger Michael Tholstrup.

Udover at Stavtrup er et populært sted at bo både for tilflyttere og lokale, er boligmarkedet i byen presset af, at Stavtrup dårligt kan udvides mere.

Byen er i forvejen naturligt afgrænset af motorvejen, Brabrandsøen og landområder ud mod Constantinsborg, og der er ikke mange områder tilbage til nye udstykninger, siger Michael Tholstrup fra Home.

- Hvis man ser på boligmarkedet i for eksempel Solbjerg, så tager det toppen af presset, når der bliver udstykket 250-500 grunde i byen. Men når der ikke bliver udstykket nye grunde i Stavtrup, må man navigere i det bestående, siger han.

Omvendt er det også noget af det, der gør byen attraktiv, mener Michael Tholstrup. Mange unge familier forelsker sig i Stavtrup, fordi det er et lille lokalsamfund med byfest i hallen og et stærkt fællesskab, hvor alle kender alle.

- I Stavtrup skal folk ikke frygte, at nærheden forsvinder, fordi byen pludselig kommer til at bestå af 1000 husstande mere, som det kan ske i Hørning og Solbjerg, hvor der er jord at bygge på, siger han.

Ejendomsmægleren lægger dog ikke skjul på, at Stavtrup også har en udfordring i forhold til at forblive attraktiv på grund af trafikstøjen fra motorvejen og det øgede pres på trafikken igennem byen, som blandt andet skyldes, at byen er vokset betragteligt de seneste år.

Men Stavtrup er yderst populært for tiden, mener Jesper Hougaard Andersen fra Danbolig.

- Stavtrup har et virkelig godt ry, og byen er blevet et brand i sig selv. Når mange flytter til en by på samme tide, går de typisk i gang med at lave initiativer i lokalområdet, og så rygtes det, at der er et godt sammenhold, byfest i hallen og så videre. Rigtig mange af dem, der flytter til Stavtrup, har noget energi i forhold til at udvikle området, siger Jesper Andersen.

Viby-StavtrupLIV er et nyhedsbrevsmedie og udkommer ugentligt med artikler om Viby og Stavtrup direkte i din indbakke. Tilmeld dig her.