Forestil dig følgende scenarie.

Du står i krydset mellem Skanderborgvej og Viby Ringvej, og regnen vælter ned i lårfede stråler. Det højtrafikkerede kryds, hvor bilerne normalt suser forbi, er omdannet til noget, der minder om en sø på en halv meters dybde. Trafikken er lammet, du står i vand til knæene, og det nederste af dine bukser klistrer til benene.

Det er et fremtidsscenarie, men ikke desto mindre et realistisk scenarie. For i Danmark vil vi i de kommende årtier opleve flere kraftige regnskyl og voldsomme skybrud som følge af klimaforandringerne. Faktisk forventes der alene ved skybrud at falde 40 procent mere regn i løbet af de næste 50 år.

Det vil også kunne mærkes i Viby, og særligt området omkring Viby Torv er i fare for at blive oversvømmet af store mængder regn.

Det skyldes, at en stor del af det regnvand, der falder i Viby, løber ned og passerer krydset mellem Skanderborgvej og Viby Ringvej, som derfor er udpeget til et såkaldt "hotspot" for regnvand.

Det gør krydset særligt udsat ved skybrud.

Faktisk viser klimafremskrivninger, at når skybruddene i fremtiden bliver værst, vil der løbe vandmængder, der er tre gange så store som Århus Å, ned mod Viby Torv, fortæller specialkonsulent i Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, Mathias Thinggård Brovall.

- Vandet løber ned ad bakken og ender på Viby Torv, hvor det begynder at stige, indtil det når en vis højde. Derefter begynder det så småt at løbe ned ad en lille trappe mellem de to ejendomme på hjørnet af Skanderborgvej og Viby Ringvej, som i dag fungerer som en prop, siger han.

Dermed vil krydset blive oversvømmet, og trafikken vil blive lammet.

- Det betyder, at ambulancer, brandbiler eller andre redningskøretøjer, som kan have brug for at køre over Viby Torv – eksempelvis for at redde mennesker – ikke ville kunne køre igennem krydset, fordi der ligger en halv meter vand. Og Skanderborgvej og Viby Ringvej er i forvejen to vigtige veje for redningskøretøjer, siger Mathias Thinggård Brovall.

Scenariet, hvor der står en halv meter regnvand i krydset ved Viby Torv, vil ikke ske ofte. Det er i kommunens fremskrivninger betegnet som en såkaldt 40-års hændelse, altså et scenarie, der forventes at ske én gang hvert 40. år.

Men som følge af klimaforandringerne kan det potentielt ske oftere, fortæller fagchef for klimatilpasning i Aarhus Vand, Anne Laustsen.

- Det, man betegner som en 40-års hændelse i dag, kan måske ske hyppigere, når vi rammer år 2070.

- Vi har allerede hørt fra borgere i Viby, at mange i dag kan nikke genkendende til, at der står vand på Viby Torv, når det regner kraftigt. Med klimaforandringerne kan vi se frem mod, at det bliver meget mere voldsomt, end det er i dag, siger hun.

Udover at trafikken risikerer at blive lammet ved Viby Torv, og ambulancer ikke kan køre igennem krydset, kan de store regnmængder gå ud over bolig- og erhvervsejerne i området.

- Oversvømmede kældre er én ting, men det scenarie vi kigger ind i er, at borgerne i Viby kan risikere at få oversvømmet deres huse, siger Anne Laustsen fra Aarhus Vand.

- Vi plejer at sige, at vand i kælderen er noget, husejerne selv må håndtere, men når der begynder at stå mellem 10 og 40 centimeter vand på terrænet, så har man som grundejer opbrugt sine handlemuligheder. Derfor skal der findes en måde at håndtere de store mængder regn på, siger hun.

Løsningen er ifølge kommunen og Aarhus Vand, at de store mængder regnvand skal ledes mere hensigtsmæssigt videre fra Viby Torv mod sydvest, forbi Vårkjærparken og Viby Idrætspark og videre ud i Døde Å, så det ender i Brabrandssøen.

For at det kan lykkedes, skal der skabes en bedre og større passage mellem bygningerne på det sydvestlige hjørne af Skanderborgvej og Viby Ringvej, hvor der i dag ligger to erhvervsbygninger, som blandt andet huser Nordea, McDonald’s, Domino’s og Itadel.

I dag er der kun en lille trappe mellem de to erhvervsbygninger, som vandet kan løbe ned ad og videre om på parkeringspladsen ved Alboas hovedkvarter.

- Hele idéen er at løsne den prop på hjørnet, så vandet kan løbe hurtigst muligt videre ud i Døde Å og Brabrand Sø, siger Mathias Thinggård Brovall.

Det kunne for eksempel ske ved at omdanne etageejendommene på hjørnet af Skanderborgvej/Viby Ringvej til to højere og mere adskilte etagebyggerier med en større passage imellem, fortæller Mathias Thinggård Brovall.

- Det ville betyde, at vandet havde mulighed for at løbe igennem passagen og videre ud til boldbanerne ved Viby Idrætspark. Men det er en dyr løsning, og det afhænger også fuldstændig af, hvad der giver mening for grundejeren, siger han.

Ejeren af ejendommen Skanderborgvej 190, Poul Spliid Pedersen, oplyser til Viby-StavtrupLIV, at han er opmærksom på problematikken, og at han pt. gør sig nogle overvejelser, som han på nuværende tidspunkt ikke er klar til at uddybe.

Udover at sikre en bedre passage mellem ejendommene på hjørnet af Skanderborgvej og Viby Ringvej ønsker Aarhus Kommune at skabe en såkaldt grøn kile, der skal løbe fra Brabrand Sø over Viby Idrætspark og Viby Torv til Marselisskovene - som illustreret med den grønne pil nedenfor.

Den grønne kile skal være en rekreativ rute igennem Viby og samtidig bidrage til at opsamle, bortlede og forsinke store mængder regnvand.

Et af områderne langs den grønne kile er arealet ved Viby Renseanlæg. Renseanlægget skal i løbet af de kommende 10 år nedlægges, og i stedet skal området indrettes med regnvandsbassiner, som kan være med til at forsinke og rense regnvandet, før det udledes i Døde Å og Brabrand Sø. Regnvandsbassinerne skal indrettes, så arealet også kan anvendes rekreativt.

Derudover ligger området omkring Vårkjærparken og Viby Idrætspark på ruten, hvor den grønne kile skal anlægges.

- Fodboldbanerne skal fortsat være der, men hvis vi skal lave området til en grøn kile, skal vi have etableret flere offentlige stier igennem, så det bliver et område, man også kan bruge rekreativt, siger Mathias Thinggård Brovall.

Han understreger, at der ikke kommer til at blive fjernet bygninger for at etablere den grønne kile.

- Det handler mere om at bearbejde de veje, som er der i forvejen med nogle klimaløsninger, der kan hjælpe med at håndtere vandet og gøre området grønnere. For eksempel ved at plante træer eller lave vejbede.

- Vi har ikke tænkt os at jævne bygninger med jorden for at få plads til en grøn kile. Det handler om, at når der er nogen, der har lyst til at ændre deres ejendom til noget nyt, så skal vi huske at tage hensyn til, at vi har en udfordring med regnvandet, siger han.

For at håndtere vandmængderne bedre er Aarhus Vand også i fuld gang med at adskille regnvand og spildevand og skabe mere kapacitet i kloaksystemet.

Frem til 2040 arbejder Aarhus Vand med at klimatilpasse kloaksystemet i Viby. Som en del af det arbejder Aarhus Vand blandt andet på at etablere flere vejbede i Viby, som kan være med til at rense og forsinke regnvandet og samtidig give noget grønt til bybilledet.

Viby-StavtrupLIV er et nyhedsbrevsmedie og udkommer ugentligt med artikler om Viby og Stavtrup direkte i din indbakke. Tilmeld dig her.

Aasim Selaiman, 37 år, optiker i Louis Nielsen i Viby Centret og formand for skolebestyrelsen på Søndervangskolen

Hvornår flyttede du til Viby og hvorfor?

- Jeg kom til Danmark som syvårig med min familie. Først boede vi i en midlertidig bolig i Lystrup, men senere fik vi en lejlighed i Rosenhøj. Så det var ret tilfældigt, at jeg endte i Viby, og nu har jeg boet her lige siden.

- I dag bor jeg i en femværelses lejlighed i Søndervangen med min kone og fire børn, men selv om jeg er flyttet fra Rosenhøj, har det ikke ændret min tilknytning til stedet. Jeg har arbejdet både i Nordnorge, på Djursland og på Sjælland, men jeg har hele tiden holdt fast i, at jeg aldrig skal flytte fra det her område.

Hvad er dit yndlingssted i Viby?

- Det er Rosenhøj. Mine børn bliver ved med at spørge, om vi ikke kan flytte til Rosenhøj, fordi alle deres venner bor der, og der er altid nogle ude at lege og spille fodbold. Om sommeren bruger vi meget skateboard- og cykelbanen derude.

- Jeg elsker i det hele taget miljøet og alle naboerne i Rosenhøj og Søndervangen. Og når jeg siger naboer, så er det alle i hele området, for vi kender hinanden rigtig godt, og der er meget tillid.

- For eksempel havde jeg i 2004 en gammel bil, som i vinterperioden var helt frossen. Nogle gange gik jeg ned på gaden og satte nøglen i tændingen, og så gik jeg op i lejligheden igen, hvor jeg gik i bad og spiste morgenmad, mens bilen varmede op. Der var aldrig nogen, der prøvede at stjæle bilen eller gøre noget ved den, udover at der en gang i mellem var nogle, der bankede på og spurgte, om ikke jeg havde glemt nøglen i bilen.

- Vi har også altid ulåste cykler til at stå herude. Så for mig er der en sikkerhed i området, og vi har vores familie her. Så bliver man boende.

Hvad er det bedste ved Viby?

- Jeg kender bedst området omkring Rosenhøj, og det bedste ved at bo her er, at folk kender hinanden. Man er der for hinanden og støtter hinanden. Når vores børn er ude at lege, tager de tit deres kammerater med hjem til os, eller går med andre hjem, når coronasituationen tillader det. Det er vi aldrig nervøse for, fordi vi ved, hvem folk er.

- Vores børn går på Søndervangskolen, og jeg kan også godt finde på at ringe til andre forældre i løbet af dagen og sige, at jeg nok skal tage deres børn med hjem fra skole sammen med mine egne. Hvis vi selv er pressede, spørger jeg forældrene, om de kan tage mine børn med hjem. Så der er et stort kendskab til hinanden her i området, som jeg ikke tror, jeg kan finde andre steder.

Hvad bekymrer dig?

- Der er selvfølgelig nogle enkelte rødder i Rosenhøj, som skaber lidt utryghed med hashsalg. Det er vi opmærksomme på, men det er ikke noget, der fylder særlig meget, selv om det selvfølgelig er træls. Det er ikke noget, der gør mig utryg, men jeg bekymrer mig for de unge, der er involveret i det. Jeg synes, at det er synd at spilde et liv på den måde.

- Jeg ville måske være lidt mere usikker, hvis jeg havde teenagebørn, som har mere frihed, end vores børn har. Vi taler lidt om det på Søndervangskolen, hvor jeg sidder i forældrerådet og er formand for skolebestyrelsen. Nogle forældre har været bekymrede for, at deres børn bliver lokket ind i det miljø.

Hvis du skulle give en bøn til det nyvalgte byråd, hvad skulle det så være?

- Søndervangskolen er jo i en træls situation for tiden (på grund af anklager om snyd ved afgangsprøverne, red.). Derfor vil politikerne have de 1,3 millioner tilbage, som skolen har fået i præmie af staten for at hæve det faglige niveau. De penge vil de tage i en periode, hvor skolen har det allerværst. Vi har haft nogle uheldige episoder, men skolen har haft en rigtig god periode igennem rigtig mange år. Så det er rigtig træls, at de tager de penge nu, hvor vi ligger ned. Men jeg har ikke så meget tillid til, at der bliver gjort noget ved det.

Da eleverne på Vestergårdskolen mødte ind på skolen torsdag morgen, blev de mødt af et noget andet syn end normalt: Nemlig en velkomst fra skolens lærere, der gav den fuld gas med guitar og julesange for at sprede lidt decemberstemning.

Blandt andet med "Kender I den om Rudolf".

... Og senere blev eleverne sunget ind på skolen til lyden af "Juletræet med sin pynt".

Herunder kan du se flere stemningsbilleder fra december i Viby og Stavtrup.

På Klokkeskovvej har "Vild med Stavtrup"-skiltene, som lokale spejdere fra byen har lavet af genbrugstræ, fået et drys sne.

Klokkeskoven var sneklædt torsdag morgen.

På torvet i Stavtrup er der kommet et juletræ ved Coop365.

Juletræstænding på Søndervangskolen

Fredag 26. november blev det store juletræ på Søndervangskolen tændt, hvor forældre, bedsteforældre og en helt masse elever med nissehuer deltog.

Og juletræet blev tændt.

Julestemning i Viby Centret

I Viby Centret er der også pyntet op til jul, hvor børn blandt andet kan sende et brev til julemanden.

Og sige hej til nissen.