Én ting kan de fleste være enige om: Der er tryk på trafikken igennem Viby om morgenen.

Som det er i dag, skal rigtig mange bilister både fra Stavtrup og fra det sydlige Aarhus ind over Viby Torv for at komme videre nordpå eller på motorvejen, hvilket ofte giver problemer med tætpakket trafik og flaskehalse.

For at aflaste trafikken omkring Viby Torv ønsker Aarhus Kommune derfor at etablere ramper til Aarhus Syd Motorvejen i krydset ved Ravnsbjergvej/Ormslevvej for at lede en større del af trafikken via Ravnsbjergvej og Syd Motorvejen og ind mod Aarhus eller videre nordpå - som markeret med rødt nedenfor.

I den forbindelse er det planen at udvide Ravnsbjergvej fra en tosporet til en firesporet vej.

Ifølge kommunen er ramperne et nødvendigt tiltag, da trafikafviklingen ellers formentligt vil bryde sammen på Viby Torv, i takt med at der kommer endnu flere biler på vejene i de kommende år.

Mange borgere er også store fortalere for ramperne og ser det som en oplagt og nødvendig løsning på trafikproblemerne i Viby.

Men i nærområdet omkring Ravnsbjergvej sidder andre omvendt med en knude i maven over projektet. Vil ramperne give endnu mere støj fra motorvejen? Hvor massiv bliver den gennemkørende trafik til og fra ramperne? Og hvordan skal skolebørn sikkert kunne krydse Ravnsbjergvej, som efter planen skal gøres firesporet?

En af dem er Michael Hytting, som sidder i Viby Fællesråd og selv bor på Bøgeskov Høvej cirka 200 meter fra motorvejen og krydset, hvor motorvejsramperne planlægges.

Han har fulgt projektet, siden kommunen første gang luftede idéen helt tilbage i slutningen af 90’erne.

- Jeg synes, at kommunen fokuserer alt for ensidigt på det her rampeanlæg, som noget der kommer til at løse en meget stor del af trafikproblemerne i Viby.

- Jeg er fuldstændig enig i, at Viby Torv skal aflastes for trafik. Jeg kan bare ikke se, at det er ramperne, der er løsningen, for jeg tror, at man kommer til at flytte trafikproblematikken en kilometer fra Viby Torv og herud, siger han.

Mere konkret frygter Michael Hytting for den øgede trafik ad Ravnsbjergvej, som efter planen skal gøres firesporet for at kunne håndtere de mange biler, der skal køre til og fra rampeanlægget.

Særligt med tanke på, at der samtidig er planer om at opføre flere hundrede boliger på Jyllands-Postens grund på Grøndalsvej.

- Hvis man stiller sig ved Jyllands-Postens grund en morgen i myldretiden, er der allerede i dag virkelig mange biler. Og der vil komme yderligere mange biler ind i systemet, når man opfører boliger på grunden, samtidig med at der kommer biler fra motorvejen og rampeanlægget, siger han.

En anden stor bekymring i lokalområdet er, at de mange skolebørn, der går og cykler til og fra Vestergårdskolen, fremover vil skulle krydse en firesporet Ravnsbjergvej, hvis ramperne kommer.

Hos Aarhus Kommunes Teknik og Miljø-afdeling understreger projektleder Lars Clausen, at det fortsat ikke er vedtaget, om ramperne overhovedet kan etableres.

Kommunen er i kontakt med Vejdirektoratet, som skal give den endelige tilladelse til projektet, da motorvejen er en statsvej.

Hvis ramperne skal etableres, hvordan vil I så undgå, at de bliver en stor belastning for borgerne i området omkring Ravnsbjergvej i forhold til trafik?

- Trafikken kommer jo, det er ligesom idéen med projektet, og trafiksikkerheden bliver løst efter reglerne på området. Jeg ved for eksempel, at der er nogle, der ønsker at lave en gangbro over Ravnsbjergvej, så skolebørn ikke skal igennem de store kryds. Men alt sådan noget er vi slet ikke kommet til endnu. Det skal vi først kigge på, når vi en gang kommer så langt, at vi skal til at projektere, siger Lars Clausen.

Ifølge projektlederen er der dog taget højde for de igangværende planer om at opføre flere hundrede boliger på Jyllands-Postens grund på Grøndalsvej.

- Den trafik, der affødes af boligerne på Jyllands-Postens grund, kan vi sagtens håndtere, og beregningerne viser, at det kan fungere med den forventede trafik. Så vi er ikke bange for trafikafviklingen i forhold til anlæg af ramperne, siger han.

- Det er krydset Ravnsbjergvej/Skanderborgvej, der får det sværest. Der bliver pres på, men trafikken kan stadig afvikles tilfredsstillende, siger Lars Clausen og tilføjer, at der vil blive etableret signalregulerede kryds ved Grøndalsvej og Bøgeskov Høvej.

Foruden øget trafik frygter Michael Hytting, som bor på Bøgeskov Høvej, også, at ramperne vil medføre øget støj. Både motorvejsstøj, som borgerne i forvejen er plaget af, men også støj fra Ravnsbjergvej.

- Hvis man begynder at lave rampeanlæg, så kommer der også flere lastbiler ad Ravnsbjergvej, som skal køre på motorvejen, og som larmer mere end biler. Lastbilerne skal accelerere, når de kører igennem lyskryds og op ad Ravnsbjergvej, som stiger i terræn, og ligeledes når de kører op ad ramperne. Jeg tror, at det kommer til at give endnu mere støj, end vi allerede har i dag, siger han.

Til det pointerer Lars Clausen fra Aarhus Kommune, at projektet skal igennem en såkaldt VVM-redegørelse (miljøvurdering, red.) og sendes i høring, før det kan vedtages.

- I forhold til støj, så har Aarhus Kommune en støjhandlingsplan, som ligger sig op af nationale regler på området. Der står, at hvis man laver nye vejanlæg, så skal de overholde de krav, der er til det maksimale støjniveau på tætliggende boliger.

- Så når vi udvider Ravnsbjergvej, er vi forpligtet til at gøre alt, hvad der er nødvendigt for at sikre, at støjen holder sig under niveauerne. Om det så bliver med støjskærme eller andre støjværn, det ved vi ikke endnu, siger han.

Hvis motorvejsramperne kommer, vil de også få betydning for borgerne i Stavtrup.

På den ene side vil Stavtrup-borgerne få nemmere ved at komme på Aarhus Syd Motorvejen uden at skulle ned ad Ravnsbjergvej og omkring Viby Torv.

Omvendt er Stavtrup i forvejen plaget af gennemkørende trafik, og hvis ramperne kommer, kunne man forestille sig, at mange bilister fra Brabrand ville vælge at køre en smutvej ad Byleddet/Søskovvej og ned igennem Stavtrup for at komme på motorvejen.

Men projektleder i Teknik og Miljø Lars Clausen forsikrer, at kommunen har fokus på at undgå, at motorvejsramperne kommer til at skabe for meget uhensigtsmæssig trafik igennem Stavtrup.

- Jeg kan sagtens forstå, at borgerne i Stavtrup er bange for, at vi laver en ”trafikmaskine”, så områderne bare bliver endnu mere belastet af gennemkørende trafik. Men vi vil netop gerne modvirke øget trafik ad Jarlsmindevej og Ormslevvej. Det er ikke meningen, at de skal fungere som store trafikveje.

- Det er ikke ordentligt belyst endnu, hvordan vi undgår, at der kommer øget trafik igennem Stavtrup, men det skal der kigges på. En løsning kunne være at omdanne Byleddet/Søskovvej imellem søerne til en rekreativ sti i stedet for en vej. Det vil fredeliggøre Stavtrup og Brabrand, siger Lars Clausen.

Men, siger han:

- De uheldige bivirkninger ved at etablere ramperne er slet ikke ordentligt belyst endnu. Når vi kender dem - eller i hvert fald har begreb om, hvilke konsekvenser det vil have at etablere ramperne - så skal de selvfølgelig håndteres.

Derudover skal borgerne i områderne høres, understreger Lars Clausen.

- Vi har en løbende dialog med fællesrådene, og vi har hverken planer eller intentioner om at køre noget hen over hovedet på folk, uden at borgerne bliver hørt. De skal vide, at vi har fokus på, at ramperne ikke får uheldige bivirkninger, men tværtimod bliver en god gevinst – også for Stavtrup, siger han.

Har I overvejet andre løsninger på trafikbelastningen omkring Viby Torv end ramperne?

- Som vi ser det, er ramperne den eneste gode løsning. Ellers skal folk ud til Genvejen, og for en stor del af byen vil det aldrig være den naturlige vej, siger Lars Clausen.

- Jeg vil ikke sige, at vi ikke har overvejet andre løsninger, for vi kigger selvfølgelig på alle mulige løsninger, men ramperne er det bedste greb, vi har. Det er svært at løse problemet på andre måder, siger han.

Viby-StavtrupLIV er et nyhedsbrevsmedie og udkommer ugentligt med artikler om Viby og Stavtrup direkte i din indbakke. Tilmeld dig her.

Stavtrup får sin første padeltennisbane, mens FDF i Viby og Aarhus Rugby Klub får penge til at renovere deres lokaler.

Det står klart, efter rådmanden for Kultur og Borgerservice mandag uddelte 5,5 millioner kroner til forenings- og fritidsfaciliteter rundt omkring i kommunen.

Pengene er uddelt i samarbejde med Idrætssamvirket og Århus Ungdommens Fællesråd til i alt 22 projekter, og en del af pengene gik til Stavtrup IF Tennis.

Klubben har fået 275.000 kroner til at etablere en udendørs padeltennisbane i forlængelse af deres nuværende anlæg, og det glæder tennisklubbens kasserer Ole Boelsgaard.

- Min første reaktion, da jeg så mailen, var at ringe til min datter og sige, at jeg bobler indvendig af glæde. Det er så dejligt, når man selv synes, at man gør en indsats for at få et projekt igennem, at det også bliver påskønnet, siger han.

Med de 275.000 kroner fra Aarhus Kommune har Stavtrup IF Tennis nu halvdelen af pengene til padeltennisbanen i hus. Planen er, at banen skal etableres i forlængelse af de eksisterende tennisbaner ned mod Bispevej.

Området er ejet af Aarhus Kommune og udlagt til sportsaktiviteter. Det har tidligere været brugt til agility (hundetræning, red.), men ligger nu ubenyttet hen.

- Padeltennis er en utrolig fremadstormende sportsgren, og der er meget stor mangel på padelbaner. Derfor begyndte vi i bestyrelsen at overveje at ansøge om penge til en bane, fortæller Ole Boelsgaard.

- Det er nu endt med, at vi har fået 275.000 kroner i tilskud, og det er også et udtryk for, at kommunen er klar over, at padeltennis tonser frem, og at det mangler i Stavtrup, siger han.

Næste skridt for Stavtrup IF Tennis er nu at lave en endelig beskrivelse af projektet og undersøge, hvordan klubben får rejst de resterende penge til at etablere banen.

Ole Boelsgaard tør ikke sige, hvornår den præcis vil stå færdig.

- Men det vil undre mig, hvis ikke det bliver i løbet af 2022, siger han.

Det bliver medlemmer af tennisklubben, der får mulighed for at bruge padeltennisbanen.

I Viby har FDF og Aarhus Rugby Klub også fået del i de 5,5 millioner, som kommunen har uddelt til foreninger.

Aarhus Rugby Klub har fået 67.051 kroner i tilskud, som skal bruges til nye vinduer i klubhuset samt nye døre i både klubhuset og omklædningsrummene. Derudover skal en del af pengene bruges til at installere et nyt og mere sikkert låsesystem i klubben.

FDF Viby har fået 114.157 kroner til at renovere foreningens kredshus på Damtoften 20.

Faktisk er det anden gang, at FDF i Viby får et kommunalt tilskud fra puljen til at lave ny facade, ny isolering i væggene samt nye vinduer og døre i kredshuset, fortæller formand Pernille Dannevig Jakobsen.

- Det er et gammelt hus, som trængte til en renovering og var dyrt at varme op, så vi er glade for at kunne forbedre huset, siger hun.

FDF bruger kredshuset til deres ugentlige møder, hvor de mødes og synger sange, laver krea-aktiviteter, spiller brætspil, bager snobrød eller andet.

Viby-StavtrupLIV er et nyhedsbrevsmedie og udkommer ugentligt med artikler om Viby og Stavtrup direkte i din indbakke. Tilmeld dig her.

Da Hans Christian Brix Nørgaard i starten af december skrev ud i Stavtrups lokale Facebook-gruppe, at han havde startet en tøjindsamling og efterlyste varme trøjer, jakker, bukser, huer, vanter og uldne sokker, væltede det ind med likes og kommentarer på opslaget.

Og i de seneste uger er det ligeledes væltet ind med tøj i Hans Christian Brix Nørgaards carport på Vestergårdsvangen, hvor lokale fra byen har været forbi og sætte en sæk med både varmt og almindeligt tøj og soveposer.

Således kunne Hans Christian Brix Nørgaard mandag pakke bilen med 10 store plasticsække med 10-15 kilo tøj i hver og køre dem til forsorgshjemmet Østervang i Tranbjerg, hvor hjemløse og andre udsatte borgere nu kan få glæde af tøjet.

Idéen opstod på Hans Christian Brix Nørgaards cykelture til og fra byen.

- Det, der fangede mig, var, at jeg en dag selv frøs virkelig meget om fingrene, selv om jeg havde vanter på og synes, at jeg var godt pakket ind på cyklen. Og så mødte jeg en mand, som solgte Hus Forbi, som stod uden vanter på i en tynd efterårsjakke. Det fik mig til at tænke på, hvor meget han måtte fryse, fortæller han.

Efterfølgende lavede Hans Christian Brix Nørgaard opslaget på "Stavtrup siden".

- Jeg tror alle sammen, at vi har nogle intentioner om at gøre noget godt, men ofte bliver intentionerne aldrig til så meget. Men synet af manden var lige dråben, der fik mig til at tænke: "Nu gør jeg altså noget". Og der var en super opbakning på Facebook med det samme. Det gav bare blod på tanden. Der er jo ikke meget arbejde i det for mig, siger han.

Hans Christian Brix Nørgaard ringede til forsorgshjemmet Østervang i Tranbjerg, som gerne ville hjælpe med at distribuere tøjet til deres brugere.

- Jeg er kommet lidt på Østervang i forbindelse med mit arbejde som vagtlæge, så jeg ved, at det er nogle sårbare mennesker, der bor derude, som kunne have gavn af tøjet, siger han.

Det eneste krav fra Østervang var, at tøjet skulle være rent, uden for mange huller og coronafrit. Derfor har Hans Christian Brix Nørgaard haft tøjet til at stå udenfor i sin indkørsel i 72 timer, før det blev afleveret.

Østervang i Tranbjerg er et klassisk forsorgshjem, hvor man kan søge ophold i døren og få et måltid mad og et værelse, hvis der er nogle ledige. Desuden kan man få hjælp og støtte til at komme videre i tilværelsen.

Og det betyder meget for de mennesker, der kommer på forsorgshjemmet, at de kan få noget varmt og pænt tøj, fortæller Pernille Mau, leder af modtage- og natteenheden på Østervang.

- Mange af dem, der kommer til os og bor her, kommer direkte fra gaden. De har oftest kun det tøj, de står i, så det er dejligt at kunne tilbyde både varmt tøj, men også helt almindeligt dagligdagstøj som et par jeans og et par rene sokker. Samtidig er det dejligt at kunne give dem en vinterfrakke og et par uldne sokker med, når de skal herfra igen, siger hun.

Ifølge Pernille Mau kan pænt tøj være lige så eftertragtet som varmt tøj blandt beboerne på Østervang - særligt i juletiden.

- De fleste af os andre vil også gerne være pænt klædt på, hvis vi skal besøge et barn eller noget familie op til jul. Derfor er det også rart for beboerne, at de kan finde en pæn skjorte i vores tøjdepot, som de kan få på. Så vi tager også meget gerne imod jakkesæt. Det betyder også noget for vores brugere at være pænt klædt på til jul, siger hun.

Viby-StavtrupLIV er et nyhedsbrevsmedie og udkommer ugentligt med artikler om Viby og Stavtrup direkte i din indbakke. Tilmeld dig her.