Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Viby-StavtrupLIV i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Renoveringen af Alboas afdelinger på Grundtvigsvej er i fuld gang. Her kommer der blandt andet en ny ydermur. Foto: Alboa

Boliger i Viby og Stavtrup får makeover for en halv milliard

Jeg ved ikke, om det efterhånden er for sent at sige "godt nytår", men jeg håber, at du er landet godt i 2022. Nyt år, nye muligheder - og for en lang række beboere i Viby og Stavtrup bringer det nye år også udsigten til nyt tag, nye badeværelser og store boligrenoveringer med sig.

Boligforeningen Alboa, som har afdelinger med almene boliger i Viby og Stavtrup, har nemlig planer om at hyre håndværkere til at svinge murerske og malerpensel og give foreningens boliger på Grundtvigsvej, i Vårkjærparken, Ny Vestergårdsparken og Råhøjparken i Stavtrup en kærlig hånd.

Det sker, efter Alboa forrige år fik frigivet 1,2 milliarder kroner fra Landsbyggefonden til at sætte gang i renoveringer af deres almene boliger, og en stor pose af de penge tilfalder altså beboerne i Viby og Stavtrup.

Derfor dykker vi ned i, hvad pengene skal bruges til, og hvilke tanker Alboa i det hele taget gør sig om udviklingen af områderne. I den forbindelse løfter direktør Peter Hebroe også lidt af sløret for, hvordan Alboa forestiller sig, at Vårkjærparken skal spille sammen med det nye byggeprojekt på Jyllands-Postens grund, som har fået navnet Viby Bakke.

I Viby Grundejerforening gør man sig tanker om de motorvejsramper, som kommunen ønsker at etablere på Ravnsbjergvej/Ormslevvej, som Viby-StavtrupLIV skrev flere artikler om før jul.

Grundejerforeningen har de sidste 25 år kæmpet for at få ramperne anlagt, fordi de mener, at de er absolut nødvendige, hvis støj- og trafikproblemerne i Viby og Stavtrup skal løses. Men i stedet for kun at tale om for eller imod ramperne, foreslår Viby Grundejerforening en helt tredje mulighed. Nemlig at starte ud med en mindre version af rampeanlægget, så Ravnsbjergvej kan forblive tosporet. 

Det indspark kan du blive klogere på, og så kan du til sidst i nyhedsbrevet møde konsulent og forfatter Charlotte Reeckmann, som for knap et år siden flyttede til Stavtrup. Hun fortæller om sit møde med byen, og hvad hun oplever som det bedste og det mest bekymrende ved lokalområdet.

Nyt år, nye historier. Dejligt, at du læser med.

Billede af Kristine Dam Johansen
Billede af skribentens underskrift Kristine Dam Johansen Journalist
Vårkjærparken skal renoveres for millioner og tænkes sammen med det kommende nybyggeri på Jyllands-Postens grund. Foto: Axel Schütt

Boligrenoveringer for millioner i Viby og Stavtrup: Se, hvad pengene skal bruges til

Beboerne i en lang række almene boliger i Viby og Stavtrup kan se frem til, at deres rækkehuse og lejligheder får en kærlig hånd i løbet af de kommende år, og flere steder er håndværkerne allerede i fuld gang med at renovere.

Alboa har nemlig afsat over en halv milliard kroner til renovering af deres almene boliger i Viby og Stavtrup, og direktør Peter Hebroe giver overblikket over, hvad pengene skal bruges til.

Han fortæller også om Alboas ønsker for Vårkjærparken, som skal spille sammen med byggeriet på "Viby Bakke" på Jyllands-Postens grund.

Nyt tag, moderniserede badeværelser og bedre udearealer. Beboere i almene boliger i Viby og Stavtrup kan de kommende år se frem til en renovering af deres lejligheder og rækkehuse. Samtidig gør boligforeningen Alboa sig tanker om at skabe mere blandede boligområder og binde Vårkjærparken sammen med det kommende byggeprojekt på Jyllands-Postens grund.

Beboerne i en lang række almene boliger i Viby og Stavtrup kan se frem til, at deres rækkehuse og lejligheder får en kærlig hånd i løbet af de kommende år, og flere steder er håndværkerne allerede i fuld gang med at renovere.

Det skyldes, at Folketinget sidste år besluttede at frigive 18 milliarder kroner fra Landsbyggefonden – som lejerne selv betaler ind til - til renoveringsprojekter for at holde gang i beskæftigelsen blandt bygningshåndværkere under coronakrisen.

Landsbyggefonden

  • Landsbyggefonden er en selvejende institution, der er stiftet af de almene boligorganisationer og vedtaget ved lov.
  • Landsbyggefonden har til formål at støtte og udvikle alment boligbyggeri gennem forskellige tilskuds- og låneordninger - blandt andet til renoveringer.
  • Når boligafdelingens realkreditlån er betalt ud efter typisk 30 år, skal afdelingen fortsætte med at indbetale et beløb svarende til afdrag og renter på lånet - nu bare til fonden. Landsbyggefondens midler stammer altså fra lejerne i de almene boliger.
  • Normalt indgås der fire-årige politiske aftaler om, hvor mange penge fonden må bruge på at støtte renoveringer. Der er altså grænser for pengestrømmen og derfor en lang liste af projekter, der står på venteliste til at få penge år ude i fremtiden.
  • Det er den venteliste, man gør kål på ved at fremrykke renoveringer for flere end 18 mia. kr. for at holde hånden under byggeriet gennem coronaprisen.

1,2 milliarder ud af de 18 milliarder landede i hænderne på Alboa, som har flere afdelinger i Viby, og det betyder, at boligforeningen har fået mulighed for at gå i gang med store renoveringsprojekter på Grundvigtsvej, i Vårkjærparken og Ny Vestergårdsparken samt i Råhøjparken i Stavtrup.

Og hvad skal der så laves?

Grundtvigsvej får renoveret tag, facade og udearealer

Renoveringen på Grundtvigsvej er allerede i fuld gang. Foto: Alboa

I Alboas ældste afdeling på Grundtvigsvej, som blev opført i 1942, er renoveringen allerede i fuld gang. Her er der afsat 43 millioner til at give i alt 43 boliger en kærlig hånd – særligt udvendigt.

Renoveringen indebærer, at bygningerne får en ny ydervæg i samme gule mursten som den gamle. Der bliver desuden lagt isolering imellem den gamle og den nye indervæg samtidig med, at taget skiftes, og der etableres central ventilation.

Derudover bliver der anlagt nye udearealer for beboerne på Grundtvigsvej for en million kroner.

Råhøjparken i Stavtrup får hjælp til fugtproblemer

Beboerne i Råhøjparken kan se frem til nye badeværelser. Foto: Alboa

I Stavtrup skal rækkehusene i Råhøjparken have en overhaling til 168,2 millioner kroner.

Rækkehusene, som er opført i 1989, har en række byggetekniske udfordringer. Blandt andet er husene ikke tilstrækkeligt stabile, og tagkonstruktionen har ikke været tilstrækkeligt afstivet, hvilket har medført revner i indervæggene.

Derudover er rækkehusene udfordret af fugt.

Det skyldes, at de gamle badeværelser ikke er sikret af en såkaldt vådrumsmembran. Det medfører, at der siver fugt ud i konstruktionen, hvilket kan resultere i skimmelsvamp. Derfor skal rækkehusene have nye badeværelser. Fugtproblemerne skal desuden afhjælpes af bedre ventilation i husene.

Ifølge tidsplanen begynder renoveringerne i august 2022, og arbejdet forventes færdigt i 2024.

Gennemgribende renovering af Ny Vestergårdsparken 1-3

Alboa ønsker blandt andet at udskifte altaner, vinduer og døre i Ny Vestergårdsparken 1-3. Foto: Andreas Bang Kirkegaard

Ny Vestergårdsparken 1-3 er det område i Viby, som har fået flest midler til renovering. Her er der budgetteret med intet mindre end 333 millioner kroner til at give området en tiltrængt renovering.

Arbejdet er fortsat i planlægningsfasen og har ikke været til afstemning blandt beboerne endnu.

Men Alboa har blandt andet et ønske om at udskifte altaner, vinduer og terrassedøre samt vinduer og døre i opgange. 

Derudover står der bedre ventilationsanlæg på ønskelisten sammen med en forbedring af fællesområderne og etableringen af et såkaldt kvartershus.

Desuden er der mulighed for, at 90 boliger fordelt på 15 opgange kan omdannes til såkaldte tilgængelighedsboliger. 

Det betyder, at boligerne får den helt store tur og indrettes med nye køkkener, badeværelser og nye altaner med hævet trægulv. Desuden skal der etableres elevatorer i de 15 opgange, og opgangene istandsættes med nye reposer med terrazzo.

De spritnye tilgængelighedsboliger vil kunne tiltrække nye beboere til netop den boligtype til Ny Vestergårdsparken, som kategoriseres som et udsat boligområde baseret på en række parametre, som Aarhus Kommune har opsat. 

Det fortæller direktør i Alboa, Peter Hebroe.

- Formålet med tilgængelighedsboligerne er blandt andet at fastholde ældre og gangbesværede beboere længere tid i egen bolig, men vi ønsker også at lave nogle nye, lækre og bedre indrettede lejligheder, som for eksempel kan henvende sig til børnefamilier, for at få en mere differentieret beboersammensætning – hvis vi altså vurderer, at der er et marked for det, siger han.

- Samtidig skal der også være billige boliger, så folk med forskellige indkomster har mulighed for at bo i Viby, siger han.

Alboa har sammen med Aarhus Kommune i en længere periode arbejdet på en større plan for at udvikle Ny Vestergårdsparken, og den proces er ikke afsluttet endnu. 

Det er en af årsagerne til, at renoveringer af boligerne ikke er gået i gang endnu.

- I stedet for at vi bare isoleret set kigger på at renovere nogle boliger, vil vi gerne kigge 360 grader rundt. Kan vi lave nogle sociale indsatser, samtidig med at vi laver fysiske forandringer? Hvordan fremtidssikrer vi, at der er boliger for alle i området? Kan vi gøre noget for at skabe bedre sammenhæng mellem boligområdet og den omkringliggende by og de institutioner og fritidsaktiviteter, der ligger i området?

- Med alle de penge, vi poster i området, skal det også være et godt sted at bo om 10, 20 og 30 år. Så vi skal tænke os om, når vi renoverer. Vi har været i gang med en inddragelsesproces, hvor beboerne er kommet med input til, hvad de ønsker for området. Når det arbejde snart er færdigt, skal vi i gang med den endelig projektering for hvad, der skal ske i Ny Vestergårdsparken, siger Peter Hebroe.

Vårkjærparken skal spille sammen med Jyllands-Postens grund

Vårkjærparken skal renoveres for millioner og tænkes sammen med det kommende nybyggeri på Jyllands-Postens grund. Foto: Axel Schütt

I Vårkjærparken er der afsat et budget på 160 millioner til renoveringer af områdets boliger, og arbejdet er ligesom i Ny Vestergårdsparken fortsat i planlægningsfasen.

Ifølge planen skal pengene blandt andet bruges til renoveringer af facader, nye indgangspartier og nye vinduer i gavle. 

Derudover skal der etableres bedre ventilation, opholdsarealerne skal renoveres og et nyt kvarterhus skal etableres, såfremt det er muligt i forbindelse med det kommende projekt på Jyllands-Postens grund, som har fået navnet Viby Bakke.

Desuden er der mulighed for at fuldrenovere såkaldte tilgængelighedsboliger.

Ligesom i Ny Vestergårdsparken planlægger Alboa sammen med Aarhus Kommune at gennemføre en større inddragelsesproces blandt beboerne i Vårkjærparken for at få input til, hvad de ønsker for området. 

Det er en del af et større arbejde for blandt andet at skabe mere blandede boligområder og bedre sammenhæng med resten af Viby, fordi Vårkjærparken, ligesom Ny Vestergårsparken, også kategoriseres som et udsat boligområde.

Derudover spiller mulighederne for at opføre nye almene boliger på Jyllands-Postens grund også ind, fortæller Peter Hebroe.

- Hvis der skal være almene boliger på Jyllands-Postens grund, er det oplagt at tænke området sammen med de fysiske forandringer af Vårkjærparken. Vi har pt. en dialog med Aarhus Kommune og med dem, der skal udvikle på Jyllands-Postens grund, om at få områderne til at hænge bedre sammen. Det er grunden til, at vi ikke er gået i gang med renoveringerne i Vårkjærparken endnu, siger han.

Hvordan vil I konkret få områderne til at spille sammen?

- Det kunne blandt andet være med stisystemer, som binder områderne sammen. Derudover skal dem, der skal bo på Jyllands-Postens grund, selvfølgelig føle sig trygge ved at være nabo til Vårkjærparken, hvor der har været nogle uheldige episoder med kriminalitet, siger Peter Hebroe og fortsætter:

- Så måske skal der arbejdes med et fælles kvarterhus for Viby Bakke og Vårkjærparken, med mere beplantning eller med at åbne nogle områder mere op, så der bliver bedre udsyn og mere lys og dermed mere tryghed. Det handler om at få nogle gode og trygge boligområder og få hele Viby til at hænge bedre sammen, siger han.

Det er i krydset her, hvor Aarhus Syd Motorvejen møder Ravnsbjergvej/Ormslevvej, at Aarhus Kommune ønsker at etablere motorvejsramper. Foto: Jens Thaysen

Forslag til motorvejsramperne: Start i det små og lad Ravnsbjergvej forblive tosporet

Skal der laves motorvejsramper ved Ormslevvej/Ravnsbjergvej – ja eller nej?

Spørger man Viby Grundejerforening er svaret helt klart ja, for ramperne er nødvendige for at trække proppen ud af myldretidstrafikken og løse støjproblemerne i Viby og Stavtrup, mener de.

Når det er sagt, kan foreningen sagtens forstå bekymringerne for rampeanlægget blandt beboerne omkring Ravnsbjergvej, som Viby-StavtrupLIV tidligere har beskrevet.

Derfor foreslår de nu en helt tredje mulighed: At anlægge ramperne, men i en væsentlig mindre udgave, end kommunen lægger op til. Og at lade Ravnsbjergvej forblive tosporet.

Motorvejsramperne ved Ravnsbjergvej/Ormslevvej er uundværlige, hvis trafikken og støjen i Viby og Stavtrup skal reduceres. Det mener Viby Grundejerforening, som dog foreslår at starte med en mindre udgave af rampeanlægget, end kommunen lægger op til – og lade Ravnsbjergvej forblive tosporet.

Aarhus Kommune kigger igen på projektet med at etablere motorvejsramper til Aarhus Syd Motorvejen i krydset ved Ravnsbjergvej/Ormslevvej.

Og mens nogle - særligt i området omkring Ravnsbjergvej - frygter, at et rampeanlæg i baghaven vil bringe endnu mere støj og gennemkørende trafik ind i nabolaget, mener andre, at ramperne er helt og aldeles nødvendige for at løse problemerne med netop støj og trafik for Viby og Stavtrup som helhed.

Det gælder blandt andre Viby Grundejerforening, som dækker postnummer 8260 minus Stavtrup. Foreningen har de seneste 25 år arbejdet for at få motorvejsramperne etableret.

- Vi er omkring 35.000 mennesker i Viby og Stavtrup, og hele området er hårdt belastet af trafikstøj, særligt fra motorvejen, Skanderborgvej og Viby Ringvej, som er en af de mest trafikerede vej i Aarhus. Samtidig er der rigtig mange nye byggerier undervejs, som vil give endnu mere pres på vejnettet. Derfor er det virkelig vigtigt at få gjort noget ved problemet, siger formand Jan Sillesen og fortsætter:

- Vi vil gerne arbejde for en holistisk løsning for hele Viby og Stavtrup. I vores øjne indebærer det at få trafikken op på det overordnede vejnet – heriblandt motorvejen – i stedet for at presse den ned på mindre villaveje. Vi tror, at ramperne kan være med til at få trafikken væk fra blandt andet Viby Torv, Ormslevvej og Vårkjærvej og op på motorvejen. Derfor synes vi ikke, at ramperne kan undværes, siger han.

Start i det små

Når det er sagt, er Jan Sillesen og Viby Grundejerforening udmærket klar over de store bekymringer, som ramperne giver blandt beboerne omkring Ravnsbjergvej, da det er kommunens plan at udvide Ravnsbjergvej til en firesporet vej for at kunne håndtere trafikken til og fra motorvejen.

Derfor foreslår Jan Sillesen at etablere rampeanlægget, men i en mindre udgave, end det kommunen lægger op til.

Kommunen har illustreret motorvejsramperne ved Ravnsbjergvej/Ormslevvej således, men selve anlægget er ikke projekteret endnu. Viby Grundejerforening foreslår at fjerne muligheden for at køre i sydgående retning ad motorvejen og kun gøre det muligt at køre ind mod Aarhus C. Illustration: Rapporten "Mobilitet frem mod 2050"

- Vi synes, at man skal gøre op med de nuværende planer om at lave Ravnsbjergvej til en firesporet vej og lave fuldt udbyggede ramper, hvor man både kan køre sydpå og nordpå ad motorvejen.

- I stedet vil vi gerne have en konstruktiv debat om at lave en ”fase 1”, hvor man lader Ravnsbjergvej forblive tosporet, som den er nu, og kun etablerer to ramper, siger Jan Sillesen.

De to ramper skal ifølge formanden dels være en afkørsel, som gør det muligt for bilister, der kommer fra Aarhus C eller nordfra at køre sydpå ad Aarhus Syd Motorvejen og dreje fra til Stavtrup ved Ormslevvej.

Den anden rampe skal omvendt give bilister mulighed for at køre op på motorvejen ved Ormslevvej/Ravnsbjergvej og køre ind mod Aarhus C eller videre nordpå ad Viby Ringvej.

Viby Grundejerforening foreslår at etablere motorvejsramper, så bilister kan komme fra Ravnsbjergvej/Ormslevvej ind mod Aarhus C (markeret med rød), men ikke køre i sydgående retning ad motorvejen.

- Som det er nu, ser vi ofte om morgenen, at bilerne holder i kø på Ravnsbjergvej/Ormslevvej helt ud til rundkørslen i Stavtrup. Mange af de biler skal egentlig bare til venstre ad motorvejen ind mod Aarhus.

- Så det ville være meget mere smart, hvis man kunne tage en rampe og køre op på motorvejen og enten køre helt ind til byen ad Åhavevej eller dreje fra ad Viby Ringvej og komme nordpå, så man ikke skal ned over Viby Torv, siger Jan Sillesen.

Udbyg Genvejen i stedet for Ravnsbjergvej

I forslaget fra Viby Grundejerforening skal der ikke etableres ramper til at køre sydpå ad Aarhus Syd Motorvejen og videre mod Hørning og Skanderborg.

- Hvis man skærer muligheden for at køre sydpå væk, så får man ikke den trafik ad Ravnsbjergvej. Så skal folk i stedet køre ud til Genvejen eller Giber Ringvej (tidligere kaldt Beder-Beringvejen, red.), men det vil også være meget mere naturligt for dem, der kommer sydfra fra Tranbjerg, Mårslet, Beder, Malling og Solbjerg. I stedet for at udvide Ravnsbjergvej kunne man så gøre Genvejen bredere og udbygge den, foreslår Jan Sillesen.

Viby Grundejerforening ser ”fase 1-modellen” som en mulighed for at komme hurtigere i gang med at løse flaskehalsproblemerne omkring Viby Torv, eftersom der kun skal etableres to ramper i stedet for fire ramper i både nordgående og sydgående retning samt en udbygning af Ravnsbjergvej.

- Alt andet lige er det en billigere model, end kommunen foreslår. Vi tror, at vores løsningsforslag kunne trække proppen ud af trafikken om morgenen og om eftermiddagen. Særligt for dem, der bor i Stavtrup, siger Jan Sillesen.

Kan aflaste Ormslevvej og Grøndalsvej

Jan Sillesen tror samtidig, at løsningen kan mindske meget af ”smutvejstrafikken”, hvor bilister kører ad Ormslevvej, Grøndalsvej og Vårkjærvej for at undgå Viby Torv.

- Om morgenen er det mega hektisk ad Ormslevvej, fordi mange - blandt andet bilister fra Stavtrup - bruger Ormslevvej som smutvej for at slippe for at køre ind over Viby Torv.

- Det gør, at rigtig mange forældre er bekymrede for at have deres børn til at cykle ad Ormslevvej til skolerne i dette område. Og Ormslevvej er i skolevejsanalyserne defineret som primær skolevej fra Vestergårdsskolen og mod vest. Så hvis bilisterne kunne komme væk fra de veje via motorvejsramperne, er det langt den bedste løsning, siger Jan Sillesen.

Mange forældre til børn på Vestergårdsskolen oplever Ormslevvej som en utryg skolevej på grund af den massive trafik og smalle cykelsti. Foto: Kristine Dam Johansen

Pak ramperne ind i støjværn

I forhold til bekymringerne om øget støj i nærområdet omkring motorvejsramperne, mener Viby Grundejerforening, at løsningen må være at pakke ramperne godt og grundigt ind i støjværn.

Jan Sillesen nævner blandt andet muligheden for at udforme ramperne som støjisolerede tunnelrør, så trafikstøjen ikke slipper ud. Eller om muligt lægge et låg af støjabsorberende materiale på ramperne, som de to byrådspolitikere Jesper Kjeldsen (S) og Metin Lindved Aydin (R) har foreslået. 

- Derudover er vi fortalere for, at man sætter hastigheden på Aarhus Syd Motorvejen ned til 90 km/t og etablerer stærekasser, så bilisterne overholder fartgrænserne. Samtidig skal der etableres relevante støjværn omkring motorvejen fra Viby Ringvej til den vestlige side af Stavtrup, mener Jan Sillesen.

I foreslår en mildere model for ramperne for at komme i gang. Synes I, at ramperne skal fuldt udbygges på sigt?

- Hvis vi kan komme i gang med fase 1, så kan vi evaluere efter nogle år og se, hvordan det er gået. Vi ved jo godt, at der skal bygges boliger på Jyllands-Postens grund, og der er store byggeplaner i gang ved Store Ravnsbjerg, så måske viser det sig, at det er nødvendigt at udvide Ravnsbjergvej til fire spor.

- Men lige nu er problemet, at man ikke kan komme af med trafikken på Ravnsbjergvej. Lige nu holder man stille. Så vi tror, at de første to ramper, som vi foreslår, kunne være med til at trække proppen ud, siger Jan Sillesen.

Viby-StavtrupLIV har fremlagt forslaget fra Viby Grundejerforening for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, som på nuværende tidspunkt ikke kan kommentere på den konkrete model, lyder det.

Viby-StavtrupLIV er et nyhedsbrevsmedie og udkommer ugentligt med artikler om Viby og Stavtrup direkte i din indbakke. Tilmeld dig her.

- Jeg havde egentlig troet, at vi skulle finde et hus i Viby, men pludselig dukkede drømmehuset op, og vi slog til. På det tidspunkt kendte jeg ikke så meget til Stavtrup – men man kan roligt sige, at jeg er blevet positivt overrasket, fortæller Charlotte Reeckmann, som for nylig er flyttet til Stavtrup. Foto: Per Bille

Charlotte elsker Stavtrups åbenhed, men tonen på Facebook matcher ikke altid den gode stemning i byen

- Jeg støder stort set kun på venlighed og smilende mennesker, når jeg går uden for vores hus. Det giver en god energi og en fællesskabsfølelse.

Sådan siger konsulent og forfatter Charlotte Reeckmann om at bo i Stavtrup, som hun flyttede til for knap et år siden.

Men hvis hun skulle pege på én ting, der bekymrer hende, er det tonen på Facebook-gruppen Stavtrup Siden.

Charlotte Reeckmann har boet i Stavtrup i knap et år, og hun elsker naturen omkring Brabrandsstien og den store imødekommenhed, hun møder fra folk i byen, som nogle gange står i kontrast til tonen på Facebook.

Charlotte Reeckmann, indehaver af konsulentvirksomheden C|Reeckmann og forfatter til bogen "Netværkskrymmel". 

Hvornår flyttede du til Stavtrup og hvorfor?

- Jeg kommer oprindeligt fra Brande og flyttede til Aarhus i 2007 for at læse på universitetet, og jeg kommer aldrig fra Aarhus-området igen. Jeg elsker det. I 2016 købte jeg et kolonihavehus i Viby – som jeg stadig har – og forelskede mig fluks i sydbyen. Det er dog kun otte måneder siden, at jeg købte hus med min kæreste i Stavtrup.

- Jeg havde egentlig troet, at vi skulle finde et hus i Viby, men pludselig dukkede drømmehuset op, og vi slog til. På det tidspunkt kendte jeg ikke så meget til Stavtrup – men man kan roligt sige, at jeg er blevet positivt overrasket. Stavtrup giver os den luft, ro og natur, som vi nyder rigtig godt af i dagligdagen samtidig med, at det ligger tæt på midtbyen. Så vi bruger faktisk stadig byen lige så meget, som da vi boede tættere på.

Hvad er dit yndlingssted?

- Åha, jeg har mange yndlingssteder. Jeg er så heldig at have en hund - en stor dejlig labradoodle - som er lige så vild med at gå tur i naturen, som min kæreste og jeg er. Jeg elsker naturen omkring Brabrandstien, hvor vi faktisk går tur hver eneste dag.

- Det er ofte, når jeg går i naturen i og omkring Stavtrup, at jeg får idéer, og så nyder jeg, at mine forretningsopkald nogle gange kan tages her i stedet for på kontoret. Det giver nogle lidt mindre formelle samtaler. Nogle af mine tætte samarbejdspartnere er faktisk begyndt at sige ”Nå, er du ude at nyde naturen i Stavtrup med Murphy igen”, når jeg ringer dem op. Det er lidt hyggeligt.

Charlotte Reeckmann går hver dag en tur i naturen omkring Stavtrup med sin hund Murphy. Foto: Privat

Hvad er det bedste ved Stavtrup?

- Jeg synes, at der er rigtig mange gode ting ved Stavtrup. Men nu er jeg jo et stort netværksmenneske, så jeg kan godt lide den åbenhed og imødekommenhed, jeg møder. Det minder om det, jeg er vant til fra Brande, hvor folk smiler og hilser, når man går forbi hinanden. Det kan jeg godt lide. Det gjorde også, at vi hurtigt faldt til, da vi flyttede hertil.

- Jeg synes også, at det er inspirerende at opleve, hvor mange ildsjæle, der gør rigtig meget for byen, der bor her. Både initiativer omkring Stavtrups børn, naturliv og idrætsliv.

Hvad bekymrer dig?

- Jeg bekymrer mig ikke rigtig om noget, og jeg støder stort set kun på venlighed og smilende mennesker, når jeg går uden for vores hus. Det giver en god energi og en fællesskabsfølelse.

- Da vi flyttede til Stavtrup, blev vi også en del af Facebook-gruppen Stavtrup siden. Her er der mange gode indlæg, spørgsmål og hjælp at hente. Men det kan bekymre mig, at tonen online ikke altid lige matcher den ellers gode offline-stemning. Det er som om, at det er mere ”tilladt” at være grov og destruktivt kommunikerende, når man sidder derhjemme bag skærmen. Det håber jeg ikke, er noget der udvikler sig videre – og slet ikke, at det smitter af på måden, vi er over for hinanden, når vi møder hinanden fysisk i Stavtrup.

Hvis du skulle give en bøn til det nyvalgte byråd, hvad skulle det så være?

- Selvom jeg elsker den ro, der er i Stavtrup, så oplever jeg også områder, der er hårdt ramt af støj fra motorvejen. Når jeg går ture i de områder, tænker jeg ofte på, hvor ødelæggende det er - på trods af de dejlige stisystemer. Så en bøn må være, at det lykkes at få etableret støjvolde eller få indført en lavere hastighed på motorvejen.

Viby-StavtrupLIV er et nyhedsbrevsmedie og udkommer ugentligt med artikler om Viby og Stavtrup direkte i din indbakke. Tilmeld dig her.