Det var Orlas død, der satte de første tanker i gang, fortæller Allan Majholm, da vi har sat os til rette i de bløde sofaer i Café Parasollens kreative værksted omgivet af symaskiner og malergrej.

Allan Majholm er leder af den populære café på Grundtvigsvej, som er et mødested særligt for ensomme og udsatte borgere i lokalområdet.

Og følger man lidt med i caféens arbejde, har det været svært at overse, at døden på det seneste har været et stort tema på Café Parasollen. På godt og ondt.

Caféen har afholdt fyraftensmøde om døden, arrangeret foredrag om selvmord og sorg, og i starten af februar holder de en standup-aften under titlen ”Døden og andre sjove ting”.

Det sker på en trist baggrund, fortæller Allan Majholm.

- I løbet af de to år, jeg har været leder af caféen, har jeg haft frivillige, en medarbejder og to faste gæster, der er døde. Så det har fyldt rigtig meget, og derfor har vi sat os for at forsøge at tale lidt mere åbent om det faktum, at vi alle sammen skal herfra en dag, siger han.

Det store fokus på døden kommer især, efter caféen har mistet to af sine stamgæster.

Først Orla, en livsglad pensionist med forkærlighed for countrymusik. Derefter Jakob, en værdsat gæst på caféen igennem 25 år, som i efteråret valgte at tage sit eget liv.

Orlas død fik Allan Majholm til at tænke over, hvor vigtigt det er at tale med hinanden om, hvordan vi vil herfra.

- Orla blev ramt af en blodprop. Først kom han ind og ud af hospitalet, og efter noget tid døde han, mens han var på et genoptræningscenter. Det gik rigtig hurtigt til sidst, så vi nåede ikke at tale så meget med ham om, hvordan han gerne ville herfra. Orla havde ikke noget familie, så vi fra caféen var hans nærmeste pårørende.

- Men Orla var glad for countrymusik, så vi foreslog, at han kunne blive begravet i sit countrysæt med støvler og det hele. Det ville han gerne, fortæller Allan Majholm.

Orla døde i maj 2021, og det var første gang, at Allan Majholm begravede en af gæsterne fra caféen.

Men allerede i efteråret oplevede han det igen. Her døde Café Parasollens faste gæst Jakob, som var kommet på caféen i 25 år.

Ifølge Allan Majholm havde Jakob længe talt om at tage sit eget liv, og en mandag morgen fik personalet at vide, at han havde valgt at gøre noget ved det.

- Det blev vi overrasket over, selv om det ikke var nogen hemmelighed, at Jakob var selvmordstruet. Alligevel går man og leder efter et håb. Efter det selvmord tænkte jeg: "Hvad pokker stiller vi op", siger Allan Majholm.

Han fik først og fremmest fat i den psykolog, som Café Parasollen har tilknyttet, og personalet gik i gruppeterapi. Nogle fik også et individuelt forløb.

- Nogle af de frivillige havde fulgt Jakob i 25 år og været en slags forældre for ham, så det påvirkede os selvfølgelig meget. Vi stod tilbage med følelsen af at have svigtet ham. Rationelt ved jeg godt, at jeg gjorde alt, hvad jeg kunne for Jakob, men følelsen af ikke at have gjort nok, kom alligevel, og den er svær at forholde sig til og blive afklaret med.

- Det fik mig til at tænke, at hvis vi nu satte fokus på selvmord og døden, så kunne det være, at der var flere, der fik mod til at tale om det. Jeg kommer selv fra Sønderjylland, og der er selvmord ikke noget, man taler om. Men det koster noget at engagere sig i andre menneskers liv, og det eneste, der er sikkert i livet, er døden. Derfor bliver vi også nødt til at forholde os til den, siger Allan Majholm.

Efter Jakobs død arrangerede Café Parasollen sammen med en gruppe studerende fra Diakonhøjskolen i Højbjerg et fyraftensmøde om døden, hvor en psykolog og en kvinde, der har haft selvmord tæt inde på livet, holdt et oplæg.

- Det var et forsøg på at sætte fokus på det, der ellers kan være et tabu, og det gjorde det lettere for eksempel at spørge nogle af de andre gæster på caféen: "Når du en gang skal herfra, har du så egentlig tænkt over, hvordan du vil begraves?", siger Allan Majholm.

Til februar har caféen besluttet at holde en standup-aften, hvor komiker Jakob Svendsen kommer og optræder med sit show ”Døden og andre sjove ting”. Arrangementet har til formål at lægge op til en samtale om døden på en humoristisk måde.

For det kan være befriende også at grine i sorgen, mener Allan Majholm. Det mærkede han, da stamgæsten Orla blev begravet i Viby Kirke i maj.

Den countryglade Orla blev båret ud af kirken til John Denvers ”Take Me Home, Country Roads”.

- Da vi skulle have kisten ud af kirkedøren, som ikke er særlig bred, måtte alle os over 40 år lige suge mave og balder ind for at komme ud igennem døren. Men det lykkedes, og vi får sat kisten på slisken i rustvognen, fortæller Allan Majholm.

Her står de pårørende et øjeblik og kigger på kisten, og der falder en ro over forsamlingen. Da kirkeklokkerne stopper med at kime, kører bedemanden afsted med kisten, og da han kommer ned for enden af kirkegården, er der et bump på vejen.

- Da bedemanden kører over bumpet, sker der det, at bagsmækken på rustvognen pludselig går op, og kisten begynder at glide ud. Vi står alle sammen og kigger - helt i chok - og jeg reagerer instinktivt ved at råbe ”HOLDT!” og løbe efter bilen, alt hvad jeg kan. Vi får standset rustvognen, og Orla ryger heldigvis ikke ud. Kisten står kun halvt ud af bagsmækken, fortæller Allan Majholm og griner lidt.

- Bagefter kunne vi sidde i caféen og grine af, at Orla virkelig ikke ville herfra. Lige til det sidste. Det var befriende at have noget at grine af. Humor kan tage brodden af det værste og gøre det spiseligt at tale om, at man skal dø en dag, siger han.

Allan Majholm har selv forholdt sig til sin egen dødelighed flere gange. Første gang som 21-årig, hvor han var med KFUM’s Soldatermission i Kosovo, og senere som udsendt soldat i Irak, hvor han begge gange har formuleret sin sidste vilje og skrevet et brev til sin familie.

Han mener, at det er vigtigt at tale om døden af praktiske årsager - for at vide, hvordan ens nærmeste ønsker at blive begravet.

Men også fordi, det kan anledning til samtaler, der er gode at have, før det er for sent.

- Hvis min far var gået bort for nogle år siden, havde jeg ikke nået at sige nogle ting til ham, som var vigtige for mig at få fortalt.

- Men nu har vi fået talt ud, og jeg har fortalt ham, at han har skuffet mig, og at han ikke har været så nærværende, som jeg kunnet have ønsket mig, og det har været rart at få ud af verden. Han sagde undskyld på sin egen måde, og jeg kunne gå ind i en proces med at tilgive ham.

- Hvis jeg ikke havde fået taget den snak, ville jeg have haft en masse svære følelser omkring min fars død, når den kommer. Nu er det blevet lettere at leve, fordi jeg er kommet videre fra det, siger Allan Majholm.

At forholde sig til døden kan også give en større taknemmelighed over livet, mener lederen af Café Parasollen.

- For mig har det at tale om døden givet en taknemmelighed over, at jeg egentlig har det okay. Det kan godt være, at mit arbejde er hårdt en gang imellem, men jeg har immervæk et arbejde, som jeg er glad for. Nok kan jeg være presset, men min psyke er stærkere end mange andres. Jeg har nogen i mit liv, som jeg kan få lov at elske, og som elsker mig. Det sætter tingene i perspektiv, siger han.

Standup-showet ”Døden og andre sjove ting” finder sted på Café Parasollen den 10. februar.

Viby-StavtrupLIV er et nyhedsbrevsmedie og udkommer ugentligt med artikler om Viby og Stavtrup direkte i din indbakke. Tilmeld dig her.

De to brødre Mogens og Lars Lyngby Pedersen har fået et nej til deres tilbud om at opføre boliger og en støjvold syd for Salamanderparken i Stavtrup. Men ikke et endegyldigt nej.

Aarhus Kommunens afdeling for Teknik og Miljø har indtil videre vendt tommelfingeren nedad til projektet, som Viby-StavtrupLIV skrev i sidste uge.

Det skyldes blandt andet, at dele af marken, som de to brødre ønsker at udstykke, ligger i et sårbart grundvandsområde.

Men onsdag var den såkaldte temaplan "Arealer til alle boligtyper", som projektet indgår i, på dagsordenen i byrådet, og her besluttede lokalpolitikerne, at planen skal undersøges nærmere, før den kan blive endelig vedtaget.

Den er derfor sendt til behandling i Teknisk Udvalg.

Det betyder, at det nu skal undersøges nærmere, hvor i kommunen, der skal udstykkes grunde til nye boliger, og om Mogens og Lars Lyngby Pedersens mark alligevel skal inddrages, eller om politikerne vil følge anbefalingen om at lade være.

De to brødres projekt i Stavtrup blev ikke nævnt direkte på byrådsmødet onsdag.

Men under debatten i byrådssalen var der blandt flere lokalpolitikerne fokus på beskyttelse af kommunens grundvand, som er en af årsagerne til, at de to brødres projekt i første omgang er blevet afvist.

Blandt andet hos Jan Ravn Christensen fra SF.

- I forbindelse med udvalgsbehandlingen vil vi gerne vide, i hvor høj grad forvaltningen vurderer, at det er et problem, at vi byudvikler på områder med sårbare grundvandsresurser, sagde han.

Også borgmester Jakob Bundsgaard (S) fremhævede behovet for at beskytte kommunens grundvand.

- Vi har meget sårbart grundvand i Aarhus, og det synes jeg, man skal lade veje tungt i beslutningen om, hvilke arealer der skal med, og hvilke, der ikke skal med (i byudviklingen, red.), siger han.

Borgmesteren opfordrede i øvrigt alle borgere med interesse eller holdninger til projekterne i temaplanen til at søge foretræde for Teknisk Udvalg, hvor man kan få mulighed for at give sin mening til kende over for udvalget.

Det vil Mogens og Lars Lyngby Pedersen benytte sig af sammen med boligforeningen Alboa og ejendomsselskabet Innovater, som er interesseret i at opføre boliger syd for Salamanderparken.

Også jord.dk, som er interesseret i at opføre støjvolden langs motorvejen, har søgt om foretræde for Teknisk Udvalg.

Viby-StavtrupLIV er et nyhedsbrevsmedie og udkommer ugentligt med artikler om Viby og Stavtrup direkte i din indbakke. Tilmeld dig her.

Hvis man er flygtet til Danmark fra Afghanistan eller Somalia - eller af andre årsager har forladt sit hjemland - er det ikke nødvendigvis nemt at læse breve fra kommunen, finde en billig barnevogn, indgå i et fællesskab eller håndtere sorgen over at undvære sit fædreland.

Det vil folkekirken gerne give en hjælpende hånd til med et nyt projekt, som er målrettet nydanskere i Viby-Holme-området.

Projektet indebærer at stable en række sociale tilbud på benene - eksempelvis samtaleforløb, madklubber, fælleshaver og kommunikation med kommunen - alt efter hvad der er behov for.

Formålet er at bekæmpe ensomhed og sårbarhed blandt nydanskere, og projektet drives af den nyansatte projektleder Lone Skov Frølund, som får base i Ravnsbjergkirken i Viby.

- I Ravnsbjerg Sogn bor der små 9000 mennesker, og over 50 procent har en anden etnisk baggrund. Så når vi er kirke i det lokalområde, vil vi gerne gøre noget for alle og ikke kun for dem, der synes, det er naturligt at komme i kirken.

- Så lige nu er jeg i gang med at række ud til forskellige aktører i lokalområdet for at finde ud af, hvad der kunne være behov for af tilbud, siger Lone Skov Frølund.

Hun understreger, at projektet ikke har et forkyndende formål, selv om folkekirken er afsender.

- Kirken har den fordel, at den er god til at være i rum, hvor der er sorg og tab af mening. Som tidligere flygtningerådgiver har jeg oplevet, at folk, der er kommet til Danmark på den ene eller den anden måde, har oplevet en sorg over at have tabt sit fædreland og sin identitet.

- Så jeg synes, det kunne være oplagt at lave et gruppeforløb, hvor man kan dele og tale om det på en god måde, siger Lone Skov Frølund.

Det er dog endnu ikke fastlagt, hvilke konkrete tilbud, der bliver søsat.

Lone Skov Frølund tilføjer, at alle er velkomne til at tage kontakt til hende, hvis de har en god ide til et projekt eller en aktivitet, som ville give mening for lokalområdet.

Projektet er sat til at løbe over de næste tre år.

Viby-StavtrupLIV er et nyhedsbrevsmedie og udkommer ugentligt med artikler om Viby og Stavtrup direkte i din indbakke. Tilmeld dig her.