Går man en tur langs havnen på Aarhus Ø, støder man på en række badehuse, som er tegnet af den verdensberømte danske arkitekt Bjarke Ingels’ firma BIG.

Men husene ligner umiddelbart ikke de klassiske hvide badehuse, som vi kender fra de danske strande.

Badehusene er beklædt med sort træ, og på afstand kan det ligne, at de er malet sorte. Men går man tættere på, opdager man, at træet er brændt.

Samme æstetik finder man på den nyåbnede brandstation i Lisbjerg, tegnet af Cubo Arkitekter, hvor bygningen også er beklædt med sort, brændt træ, og det samme er en række moderne, arkitekttegnede sommerhuse, som står rundt omkring i landet.

Bag de særlige brændte træfacader, som pryder bygningerne, står den 37-årige iværksætter Anders Mølgaard fra Stavtrup.

Han driver virksomheden BurntWood, som specialiserer sig i en ældgammel teknik, der kort fortalt går ud på at brænde træ for at imprægnere det og give det lang holdbarhed – som et bæredygtigt alternativ til at bruge malet eller trykimprægneret træ.

- Teknikken er i virkeligheden meget gammel. I vikingetiden brændte vikingerne deres træ, før de stak det i jorden, og metoden har været brugt i Japan i rigtig mange år, fortæller Anders Mølgaard.

- Det geniale er, at når man brænder træet, fjerner man sukkerstofferne og veddet, som holder på vandet. Det betyder, at der ikke er noget at leve af for mikroorganismer, hvilket giver træet en bæredygtig imprægnering og en holdbarhed på cirka 50 år.

- Det er så simpel en teknik, at det næsten er pinligt, siger Anders Mølgaard.

Den 37-årige iværksætter fra Stavtrup har været fascineret af bæredygtigt byggeri, siden han var helt ung. Som 17-årig rejste han som elev på Den Fri Ungdomsuddannelse rundt i hele verden og byggede huse af halmballer.

Da han senere blev uddannet tømrer, stiftede han firmaet Øko Tømreren, hvor han også benyttede sig af teknikken med at brænde træ for at imprægnere det, når han byggede eksempelvis terrasser.

- På et tidspunkt var jeg med til at bygge et kolonihavehus, hvor vi også brændte træet i stedet for at bruge trykimprægneret træ. Næste dag kom min makker og sagde: Har du set, at man laver facadebeklædning med den metode i USA? Så kiggede vi lidt på det på nettet. Det var deromkring, at jeg begyndte at se, at der var potentiale i det.

- Kort tid efter lykkedes det mig at få en stand på messen Building Green, og så handlede det ellers bare om at sælge skindet, før bjørnen var skudt, siger Anders Mølgaard og griner.

- Jeg havde ikke en maskine, jeg havde ikke noget, men jeg fik lukket en opgave, og på den måde var der råd til at forfine metoden, og jeg fik lejet en hal. Stille og roligt begyndte jeg så at tage opgaver ind, siger han.

I begyndelsen samarbejdede Anders Mølgaard med den store træleverandør Frøslev Træ. Blandt andet om projektet med Bjarke Ingels-badehusene på Aarhus Ø.

Men de seneste to år har han fløjet solo.

Ud over at brænde nyt træ til facader med den særlige japanske teknik, har han også udviklet produktet Rewood, som er brændte facadeelementer produceret af genbrugstræ.

Elementerne er lavet på standardmål, så man kan købe det antal elementer, man skal bruge og montere dem selv.

Genbrugstræet får Anders Mølgaard hovedsageligt fra kommunale genbrugsstationer, tømrerfirmaer og entreprenørfirmaer, som afleverer det hos ham i stedet for at køre det på genbrugspladsen.

Træet bliver leveret til en fabrikshal i Åbyhøj, hvor det bliver renset for søm og skruer, skåret til, bygget til elementer og stablet på paller.

Det klarer en gruppe unge mænd, som arbejder for Anders Mølgaard igennem virksomheden Comeback Aarhus, der specialiserer sig at hjælpe marginaliserede unge med eksempelvis en kriminel baggrund tilbage på sporet.

Efter træet er bygget til elementer, bliver det brændt med den særlige japanske teknik i en ovn, som Anders Mølgaard delvist selv har bygget.

Foruden BIG-badehusene og brandstationen i Lisbjerg har Anders Mølgaard leveret brændt træ til eksempelvis Brædstrup Genbrugsplads i Horsens Kommune, en installation på Utzon Center i Aalborg og helt lokalt til FDF Vibys kredshus på Damtoften.

Og så har den danske stjerneskuespiller Nicolaj Coster-Waldau, som blandt andet har medvirket i seriesuccesen "Game of Thrones", købt Anders Mølgaards brændte træ til sit private træningsskur derhjemme.

- Han skrev en mail til mig og spurgte, om han måtte købe noget træ af mig, og så skrev jeg tilbage, at hvis det var DEN Nicolaj Coster-Waldau, der har spillet med i "Game of Thrones", så kunne han godt, fortæller Anders Mølgaard, som ellers ikke sælger sine træelementer direkte til private.

- I vores mailkorrespondance kaldte han sig bare "N", så jeg tænkte, at jeg skal sgu aflevere det træ personligt for at sikre mig, at det nu også VAR ham. Og det var det, så vi fik os en god snak, og han var mega cool og nede på jorden, siger han.

Anders Mølgaard mærker, at hans virksomhed er begyndt at tage fart.

Pt. er hans største udfordring at skaffe nok genbrugstræ, men næste mål er at få opbygget et lager af sine facadeelementer.

- Grunden til, at jeg i sin tid startede som selvstændig (med firmaet Øko Tømreren, red.) var blandt andet for at have mere frihed, mens mine børn var små, og jeg har længe arbejdet rimelig fleksibelt mellem klokken 9 og 15.

- Men nu er det her BurntWood stukket helt af, og jeg har formået at skabe mit eget lille hamsterhjul, hvor jeg bare har sindssygt travlt. Der er virkelig run på for tiden. Men det er kun fedt, siger Anders Mølgaard.

Viby-StavtrupLIV er et nyhedsbrevsmedie og udkommer ugentligt med artikler om Viby og Stavtrup direkte i din indbakke. Tilmeld dig her.

Anna Vinther Nielsen, 19 år, elev i 3.g og forhenværende forperson for elevrådet på Viby Gymnasium.

Hvornår flyttede du til Viby og hvorfor?

- Jeg har stort set boet i Viby hele mit liv. Da jeg blev født, boede mine forældre i Åbyhøj, men de flyttede til Grøfthøj, da jeg var omkring et år, og så har jeg boet her lige siden.

Hvad er dit yndlingssted i Viby?

- Det er et svært spørgsmål, for jeg er faktisk ikke så meget i Viby ud over på gymnasiet. Men jeg har været meget på det, der nu hedder Smilets Grill på Grundtvigsvej, hvor der er en lille park med gyngestativer, og så er der en lille grill. Der har jeg tit siddet og hygget med nogle venner. Ellers er jeg mest hjemme ved mine venner i Viby eller inde i midtbyen.

Hvad er det bedste ved Viby?

- Jeg har gået i børnehaven Skovkanten og i folkeskole på Vestergårdsskolen, og nu går jeg på Viby Gymnasium. Fælles for de steder er mangfoldigheden. Man er sammen med alle mulige slags mennesker, og jeg er virkelig taknemmelig for at have oplevet den forskellighed. Det er en af de kvaliteter, Viby har.

- Det var først, da jeg kom på efterskole i 10. klasse, at det gik op for mig, at nogle af de andre elever aldrig havde oplevet at gå i folkeskole med folk med anden etnisk baggrund end dansk eller en anden religion end kristendommen. Det var nærmest et kulturchok for mig. Jeg er så glad for, at det har været normalt for mig at omgive mig med nogen, der ikke har samme baggrund som mig. Jeg kan ikke lige sætte en finger på, hvad det har givet mig, men jeg har følt, at det har lært mig en masse og løftet mig personligt.

Hvad bekymrer dig?

- Det, jeg ser som det største problem, er hvordan folk, som ikke selv bor i Viby, tænker om Viby. Jeg oplever nogle gange, at der kan være fordomme om at komme fra Viby, og at jeg lidt skal forsvare, at jeg går på Viby Gymnasium, fordi der er en forforståelse om, at det er dårligere end andre gymnasier - eller at det at bo i Viby ikke er lige så tjekket som at bo i midtbyen eller i Åbyhøj for eksempel.

- Det synes jeg, er lidt trist og ærgerligt, for jeg kan ikke lige umiddelbart se noget problem i Viby, som jeg synes, der skulle gøres noget ved. Men det kan også være fordi, at jeg ikke er så aktiv i lokalsamfundet ud over på gymnasiet.

Hvis du skulle give en bøn til det nye byråd, hvad skulle det så være?

- Jeg synes, at det ville være fedt, hvis man sikrede lidt flere afgange med bybusserne, og at alle bybusser blev til elbusser - også 11'eren, der kører ud til Stavtrup. Jeg kunne godt tænke mig, at den grønne omstilling gik lidt hurtigere, end den gør nu, og at man i boligområderne for eksempel prioriterede at lave bæredygtigt byggeri og grønne arealer og fremmede biodiversiteten.

Viby-StavtrupLIV er et nyhedsbrevsmedie og udkommer ugentligt med artikler om Viby og Stavtrup direkte i din indbakke. Tilmeld dig her.

Hvis du og din kæreste går i bryllupstanker, og I gerne vil være helt sikre på at kunne huske datoen for jeres bryllupsdag, så er 22.02.2022 en god dag at blive gift på.

Og det kan lade sig gøre, selv om rådhuset i Aarhus melder alt udsolgt tirsdag den 22. februar 2022, som med stor sandsynlighed bliver en af årets helt store bryllupsdage.

Fredenskirken i Viby har nemlig valgt at åbne kirkedørene for brudepar, der ønsker at sige ja til hinanden på den uforglemmelige dato.

- Dagen er for jer, der ønsker et kort ritual, jer der vil holde en stor fest senere, jer der måske allerede har sagt ja til hinanden på rådhuset, eller jer der bare gerne vil giftes med hinanden, siger sognepræst Christina Laursen i en pressemeddelelse.

- Stemningen er afslappet, men ritualet og ordene er de samme som ved en almindelig vielse i folkekirken – blot i en kortere version, lyder det.

Vælger man en vielse den 22. februar 2022, møder man som brudepar op til en kort samtale med præsten, og bagefter bliver man viet i kirken.

Man er velkommen alene som brudepar, men det er også muligt at tage mange eller få gæster med, oplyser Fredenskirken.

Viby-StavtrupLIV er et nyhedsbrevsmedie og udkommer ugentligt med artikler om Viby og Stavtrup direkte i din indbakke. Tilmeld dig her.