Stavtrup har fået Danmarks mest bæredygtige kunstgræsbane, og da de første spillere i oktober 2021 driblede ind på den nyanlagte 11-mandsbane Aura Park, var det kulminationen på over to års arbejde for Stavtrup IF.

I modsætning til de fleste andre fodboldklubber, som i disse år vælger at anlægge traditionelle kunstgræsbaner fremstillet af såkaldt gummigranulat, har Stavtrup IF som de første i Danmark valgt at etablere byens kunstgræsbane af et bæredygtigt materiale udvundet af sukkerrør.

Materialet er biologisk nedbrydeligt og fødevaregodkendt, så det i princippet kan spises. Men det særlige granulat har også ført udfordringer med sig.

Efter fodboldklubben i de seneste måneder har taget kunstgræsbanen i brug, har flere spillere bemærket, at banen bliver glat, når temperaturen ryger under 0 grader.

Det bekræfter formand for Stavtrup IF Fodbold, Peter Kaarup.

- Vi er meget, meget glade for vores bane, men den virker lidt hårdere end en traditionel bane med gummigranulat, og den bliver stiv og glat, når det er frostvejr. Og det er jo ikke så hensigtsmæssigt, når kunstgræsbaner primært skal anvendes i vinterhalvåret. Så det skal vi have fundet en løsning på.

- Men både børn og oldboys er glade for at spille på banen, så vi begræder ikke, at vi har valgt den her løsning. Tværtimod. Vi er megaglade for udformningen og for muligheden for at have en helt unik bane i Stavtrup. Men den har lidt børnesygdomme, som vi skal have løst - lad os sige det sådan, siger Peter Kaarup.

På grund af det særligt bæredygtige granulat er banen også anderledes at spille på, end en traditionel kunstgræsbane, fortæller fodboldformanden.

- Banen får en lidt anden boldgang, men det er ifølge leverandøren et spørgsmål om, at den lige skal sætte sig. De første gange kan man blive lidt overrasket over, hvor hurtigt bolden kommer, men det vænner man sig til. Kvaliteten er meget bedre end på den grusbane, vi havde før, så på den måde er vi meget bedre stillet nu, siger Peter Kaarup.

Granulatet, som kunstgræsbanen i Stavtrup er lavet af, består af restprodukter fra sukkerrør, som er 100 procent nedbrydelige og kompostérbare.

Den bæredygtige løsning har blandt andet betydet, at det ikke har været nødvendigt at etablere regnvandsanlæg på banen, der kan rense regnvandet for det sorte gummigranulat, som traditionelle kunstgræsbaner opføres af.

Derudover er mængden af mikroplast i banen begrænset.

Løsningen har dog ikke været billig.

Den samlede pris for Stavtrup Kunstgræsbane er cirka 4,7 millioner kroner, hvoraf de 1.365.000 kroner er indsamlet via private donationer, erhvervssponsorater, fonde og lokale aktiviteter.

Resten kommer fra klubbens opsparing og fra tilskud fra Aarhus Kommune, som har støttet projektet med ekstra midler på grund af den bæredygtige profil.

Årsagen til, at banen bliver glat, når temperaturen ryger under 0 grader, virker til at være, at det særlige granulat består af små korn, som "klistrer", når det bliver frostvejr, forklarer Peter Kaarup.

Men ifølge fodboldformanden er det trygt at spille på banen.

- Når folk spørger os, om man kan spille på banen i frostvejr, siger vi ja. Det er ligesom at spille på den grusbane, vi havde før, hvor man har et hårdere underlag. Og så må man tage de forbehold, der er. Det har ikke givet nogle skader, så det er ikke sådan, at jeg er nervøs for, at spillerne render rundt og brækker arme og ben.

- Vi har også spillet i snevejr, og det går fint. Vi skal bare finde en løsning på, at vi undgår den glatte overflade. Det er vi i dialog med leverandøren og kommunen om, siger han.

Ifølge Peter Kaarup er der endnu ikke nogen konkrete løsninger i spil. Udfordringen er at finde en miljøvenlig måde at forhindre den glatte overflade, for når banen er bæredygtig, vil Stavtrup IF ikke begynde at bruge miljøskadelige stoffer til frostbekæmpelse.

- Man kunne jo godt pøse en masse frostvæske på banen, men det er jo ikke en god idé i bæredygtighedens navn, så det er mere et spørgsmål om, hvordan vi løser udfordringen på en bæredygtig måde. Det finder vi ud af sammen med leverandøren, siger han.

Hvis andre klubber kom til dig og spurgte, om du kunne anbefale at anlægge denne type kunstgræsbane, ville du så anbefale det?

- Selv om det er billigere at anlægge en traditionel gummigranulatbane, så sporede vi i lokalsamfundet - og også blandt forældre til børn i klubben - en bekymring for, at der skulle anlægges en bane med traditionel gummigranulat som infill, og derfor valgte vi at gå all in på den bæredygtige løsning.

- Så kan man spørge: Havde vi valgt at gøre det om, hvis vi kunne? Nej, det tror jeg ikke. Vi glæder os til, at banen har sat sig, og vi har fundet en løsning på, hvad vi gør, når det er frostvejr. Jeg tror ikke, at vi har set det fulde potentiale af banen endnu, siger Peter Kaarup.

Viby-StavtrupLIV er et nyhedsbrevsmedie og udkommer ugentligt med artikler om Viby og Stavtrup direkte i din indbakke. Tilmeld dig her.

Anna Nielsen, 36 år, sekretær på en kiropraktorklinik, bor i Viby med sin mand og to børn.

Hvornår flyttede du til Viby og hvorfor?

- Da jeg var to år, købte mine forældre en lejlighed i Grøfthøjparken, og da min lillesøster kom til verden halvandet år senere i 1987, flyttede vi i et rækkehus på Grøndalsvej, hvor vi boede i mange år. Som ung var jeg inde forbi centrum af Aarhus, og jeg har også boet i udlandet, men da jeg vendte hjem, blev det Viby, jeg tog tilbage til. Det var genkendeligt, og det betød noget for mig at være tæt på mine forældre. Så her bor jeg sammen med min mand og mine to børn i en lejlighed lige mellem Viby Centret og biblioteket. I virkeligheden vil vi gerne flytte i noget større, og det kunne sagtens være i Viby, hvis bare priserne ikke var så høje… Så nu må vi se, om vi bliver boende i 8260.

Hvad er dit yndlingssted?

- Jeg kan godt lide at komme ud i naturen, og jeg elsker at komme ned i Høskoven og på Brabrandstien. Det er det bedste sted, jeg kan indfinde mig. Jeg synes, at det er helende at komme ud i naturen, hvis jeg lige har brug for at tømme hovedet lidt, og jeg er glad for at gå ture. Jeg elsker også de grønne områder omkring søen ved Viby Kirke og Byvangs Allé, hvor der er en legeplads og en lille sø.

Hvad er det bedste ved Viby?

- Jeg synes, at det bedste er at bo i en mindre by i en stor by. Viby er en forstad, men den har alt fra en optiker til en juicebar, et apotek og en frisør. Der er alt, hvad man har brug for, og hvis man har brug for lidt mere, så er der kun 10 minutters kørsel ind til Aarhus. Det kan jeg godt lide. Jeg synes, at der er et rigtig godt liv her både for unge og ældre, og det trækker mange forskellige typer til.

Hvad bekymrer dig?

- Jeg er bekymret for den stigende kriminalitet. Jeg synes desværre, at vi har oplevet lidt for mange gange at ringe til politiet, og det bekymrer mig helt vildt. Jeg har oplevet at komme ud fra Viby Centret og blive stoppet af en bil, hvor en fyr spurgte mig: "Er det dig, der har bestilt hash?" Hvor jeg bare tænkte: "Nej – ligner jeg sådan en?" Der tog jeg nummerpladen på bilen og ringede til politiet.

- Min datter har oplevet at få stjålet mere end 20 armbånd, som stod til salg i en bod. Lige pludselig var de væk, uden at der kom betaling for dem. Der var endda et skilt, hvor der stod, at det var en syvårig pige, der havde lavet dem. Det synes jeg simpelthen ikke, man kan være bekendt. Vi har haft de samme armbånd stående i en bod i Højbjerg, og der er aldrig sket noget. Så jeg oplever, at kriminaliteten er stigende i det område, hvor vi bor, og det gør mig utryg, specielt fordi jeg er mor til to børn.

- Det positive er, at vi har et rigtig godt naboskab med dem, vi bor omkring. Det er dejligt, så man ved, hvem hinanden er og kan hjælpe hinanden, når det brænder på.

Hvis du kunne give en bøn til det nye byråd, hvad skulle det så være?

- Jeg kunne godt tænke mig mere politi i gadebilledet. Både på grund af den åbenlyse hashhandel, men også fordi, jeg synes, at rigtig mange folk kører virkelig uhensigtsmæssigt i bil omkring Viby Torv. Jeg ser mange, der kører åbenlyst over for rødt og begår andre ulovligheder. Måske er det bare fordi, jeg bor her og er mor til to børn, men jeg synes, at det er skræmmende. Der ligger flere skoler i området, og der går mange børn rundt herude. Så mere politi i gadebilledet kunne gøre folk mere trygge, tror jeg.

Viby-StavtrupLIV er et nyhedsbrevsmedie og udkommer ugentligt med artikler om Viby og Stavtrup direkte i din indbakke. Tilmeld dig her.

Når vi i dagligdagen spæner afsted fra vores hjem til arbejdet, til supermarkedet, til fritidsaktiviteter og tilbage igen, tager vi os ikke altid tid til at stoppe op og kigge nærmere på gadebilledet.

Men hvis vi gør det, kan man i Viby finde mange små detaljer og levn fra bydelens historie.

Den disciplin har Annette Damgaard specialiseret sig i. Hun er grundlægger af foreningen "Skjulte steder", som via blandt andet Facebook formidler billeder af gemte steder bag byernes facade, som rummer en fortælling.

Annette Damgaard guider her til fem skjulte steder i Viby, som du kan lægge mærke til.