Nu skal støjen fra Aarhus Syd Motorvejen kortlægges - og det kan blive afgørende
Er støjen fra motorvejen virkelig blevet værre de seneste år, efter det er blevet tilladt at køre 120 km/t i stedet for 110?
Det skal Vejdirektoratet nu give svar på. I år skal trafikstøjen fra alle landets motorveje kortlægges, og det gælder også på strækningen, der løber mellem Viby og Stavtrup.
Og resultaterne kan vise sig at få stor betydning.
Kortlægningen af trafikstøjen danner nemlig grund for Vejdirektoratets såkaldte støjhandlingsplan, der udpeger en række særligt støjbelastede boligområder i Danmark, som Vejdirektoratet anbefaler politikerne at skele til, når de skal beslutte, hvor der skal etableres støjværn.
Støjen fra motorvejen er blevet værre, og særligt efter hastigheden i 2018 blev hævet fra 110 km/t til 120 km/t.
Den oplevelse deler mange borgere i Viby og Stavtrup, og nu skal det undersøges nærmere, om den susende lyd fra biler og lastbiler reelt er blevet højere i de seneste år.
Vejdirektoratet er forpligtet til hvert femte år at kortlægge trafikstøjen fra statsvejene, og da den seneste kortlægning fandt sted i 2017, skal den revurderes i år.
Og det kan få stor betydning.
Kortlægningen af trafikstøjen danner nemlig grund for Vejdirektoratets såkaldte støjhandlingsplan, som udpeger særligt støjbelastede boligområder i Danmark, hvor det efter Vejdirektoratets vurdering som udgangspunkt vil være mest oplagt for politikerne at prioritere midler til støjværn.
Det fortæller chefkonsulent i Vejdirektoratet, Jakob Fryd.
- Vi er forpligtet til at støjkortlægge statsvejene, men vi er også selv interesserede i at følge udviklingen for at se, hvor de største støjproblemer er, fordi en del af vores opgave er at pege på steder, hvor man får mest ud af at etablere støjværn, siger han.
Støjplan færdig i 2024
Selve støjhandlingsplanen har dog lange udsigter. Første skridt er som sagt at kortlægge støjen, og det sker ad to omgange.
Først er Vejdirektoratet forpligtet til at lave en kortlægning af støjen ud fra en fælles EU-model. Den skal være færdig i sommeren 2022.
Derefter beregner Vejdirektoratet også trafikstøjen via en fællesnordisk model kaldet Nord2000, som de anser for at være mere præcis og valid end den europæiske. Den kortlægning forventes færdig i sommeren 2023.
Først derefter udarbejdes den nye støjhandlingsplan, som bliver fremlagt i offentlig høring i foråret 2024.
Med andre ord skal vi to år frem i tiden, før det står klart, om Vejdirektoratet i deres støjhandlingsplan peger på strækningen ved Viby og Stavtrup som et område, hvor der med fordel kunne prioriteres støjværn.
Sådan beregnes støjniveauet
- Når Vejdirektoratet i løbet af 2022 og 2023 kortlægger støjen langs statsvejene, foretager de ikke målinger af støjen, men beregninger.
- Beregningerne foretages ud fra en model, der tager højde for alle de faktorer, der har betydning for støjniveauet.
- Det indebærer antallet af køretøjer, fordelingen af tunge og lette køretøjer, den gennemsnitlige hastighed, vejens belægning, terrænet, bygninger og støjskærme langs vejen samt det gennemsnitlige vejr over et år - herunder vindforhold.
- Støjkortlægningen vil vise status for støjbelastningen fra statsvejene per 2021 og tager ikke højde for eventuelle kommende infrastrukturprojekter, som for eksempel motorvejsramper eller Marselistunellen. Vejprojekter vil derimod være omfattet af krav om miljøkonsekvensvurderinger, hvor de fremtidige støjmæssige konsekvenser beregnes og vurderes.
- Det er almindeligt anerkendt, at opgørelser af vejstøj ved hjælp af støjberegninger, giver lige så valide resultater, som opgørelse af støj ved hjælp af støjmålinger.
- I Danmark foretages støjberegninger med den fælles nordiske beregningsmodel Nord2000, som betragtes som en af de mest avancerede støjberegningsmodeller i verden.
Kilde: Vejdirektoratet
Støjniveau over 65 dB
Når Vejdirektoratet skal prioritere boligområder, hvor de vurderer, at det vil give mening at opsætte støjværn, sker det ud fra flere parametre, forklarer Jakob Fryd.
- Vores tilgang er, at vi peger på de steder, som er særligt støjbelastede, og samtidig laver vi analyser af, hvad vi kan gøre for at nedbringe støjen, og hvad det vil koste at sætte en støjskærm op.
- Når man sammenholder prisen med den støjreduktion, man får ud af det, kan man regne omkostningseffektiviteten ud. Det er den måde, vi prøver at prioritere på, når vi skal indstille områder til politikerne, siger han.
I Vejdirektoratets øjne er et område særligt støjbelastet, hvis der indgår mindst fem boliger, der er belastet over 63 dB, samt mindst én bolig der er belastet med mere end 65 dB.
Men selv om Vejdirektoratet kommer med deres anbefalinger i støjhandlingsplanen, er det ikke ensbetydende med, at et område bliver prioriteret, tilføjer Jakob Fryd.
- I sidste ende er det politikerne, der beslutter projekterne, og de kan have nogle andre ønsker end dem, som vi peger på, siger han.
2,4 milliarder i støjpuljen
I forhold til udfordringerne med støj fra motorvejen i Viby og Stavtrup, har det lokale byrådsmedlem Jesper Kjeldsen (S) blandt andet peget på muligheden for at få del i den støjpulje på 3 milliarder kroner, som tilbage i juni måned blev afsat i den store aftale om Danmarks infrastruktur.
Ud af de 3 milliarder kroner er 2,4 milliarder fortsat ikke udmøntet til konkrete projekter, og den politiske forhandling om, hvordan pengene skal fordeles, sker i princippet uafhængig af Vejdirektoratets støjhandlingsplan, fortæller Jakob Fryd.
- Men man skeler selvfølgelig til vores faglige input, for det er typisk os, der får bestillingen om at indfri projekterne. I den forbindelse er vores udgangspunkt stadig vores støjhandlingsplan, siger han.
Viby-StavtrupLIV er et nyhedsbrevsmedie og udkommer ugentligt med artikler om Viby og Stavtrup direkte i din indbakke. Tilmeld dig her.