Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Viby-StavtrupLIV i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Rådmand for Teknik og Miljø, Steen Stavnsbo (KF), kalder det "en oplagt idé" at sænke hastigheden på motorvejen, men understreger, at støjen fra motorvejen er statens ansvar. Foto: Axel Schütt

Rådmand vil have farten ned på motorvejen

Se nu at få bygget den støjvold.

Lad os tænke visionært og lægge tag over motorvejen.

Sæt hastigheden ned, så dækstøjen ikke høres så kraftigt.

Ja, der er ikke mangel på gode idéer til, hvordan vi kommer støjen fra Aarhus Syd Motorvejen til livs, selv om der efter 10 års kamp i lokalområdet fortsat ikke er søsat et eneste konkret tiltag for at nedbringe støjen nu og her.

Men det er jo godt, at det flyver rundt med gode idéer - hvis man ellers skal tage den positive hat på.

Det betyder, at der stadig er mennesker, der er optaget af at gøre noget ved problemet, og de seneste år har det blandt andre været den tidligere rådmand for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, Bünyamin Simsek (V), som har taget støjkampen på sig og for eksempel peget på en hastighedsnedsættelse på motorvejen som en oplagt vej at gå.

Fra den 1. januar har en ny mand imidlertid sat sig i rådmandsstolen, nemlig de konservatives Steen Stavnsbo. Så hvad har han tænkt sig at gøre ved støjproblemet i Viby og Stavtrup?

Det spørgsmål har jeg jagtet svar på i de seneste tre uger, hvor jeg har forsøgt at få rådmanden til at stille op til et interview. Og det er nu lykkedes - til dels i hvert fald.

Rådmanden har sagt ja til at svare på spørgsmål om støjproblemerne skriftligt, og dermed har jeg ikke haft mulighed for at stille ham opfølgende spørgsmål. Men min vurdering har været, at skriftlige svar trods alt er bedre end ingen svar.

I interviewet fortæller Steen Stavnsbo blandt andet, at det også i hans øjne er helt oplagt at arbejde for en nedsættelse af hastigheden på motorvejen. Derudover forholder han sig også til Mogens og Lars Lyngby Pedersens støjvoldprojekt, den vilde idé om at lægge tag over motorvejen samt planerne om at etablere motorvejsramper ved Ravnsbjergvej/Ormslevvej.

Trafikudfordringer har der også været rigeligt af på Viby Torv – eller rettere sagt parkeringsudfordringer.

I månedsvis har Viby Kirke nemlig været i dialog med kommunen for at få ændret parkeringsreglerne umiddelbart foran kirken for at gøre det nemmere for pårørende og gæster til eksempelvis begravelser at finde plads til at stille deres bil. Det har kommunen nu lyttet til og derfor er der nu nye p-regler på vej flere steder omkring Viby Torv.

En biograf er der til gengæld ikke på vej i Viby, men det burde der måske være, hvis man skal gøre noget for at gavne kulturlivet i lokalområdet. Det mener i hvert fald den mangeårige vibygenser Michael Bentholm, som brænder for kultur og lever af at skrive og producere teaterkoncerter, som blandt andet sættes op i Tivoli Friheden. Han har i mange år bidt mærke i manglen på kulturarrangementer i Viby og mener, at film på det store lærred ville være et oplagt sted at starte.

Og med de ord vil jeg slutte. Husk, at du altid kan fange mig på kridj@viby-stavtrupliv.dk, hvis du har idéer til noget, jeg skal sætte fokus på.

God lørdag, og tak fordi du læser med.

Billede af Kristine Dam Johansen
Billede af skribentens underskrift Kristine Dam Johansen Journalist
- Da der er tale om en statsvej, så er det Vejdirektoratets ansvar at etablere støjværn, siger rådmand for Teknik og Miljø, Steen Stavnsbo (KF) om støjproblemerne på Aarhus Syd Motorvejen. Foto: Jens Thaysen

Rådmand om motorvejsstøj: Det er oplagt at sænke hastigheden til 90 km/t

Den nytiltrådte rådmand for Teknik og Miljø Steen Stavnsbo (KF) anerkender, at Viby og Stavtrup er hårdt belastet af støj fra motorvejen, og at problemet er stigende.

Han mener lige som sin forgænger, at det er oplagt at arbejde for at sænke farten på motorvejen til 90 km/t og derudover presse på for at få del i den statslige pulje til støjbekæmpelse.

Men rådmanden afviser, at kommunen selv kommer til at opføre eksempelvis en støjvold på kommunal jord.

- Vi skal som kommune ikke opføre støjværn ved statsveje. Det er en stor økonomisk udgift, som vi ikke bør tage på os som kommune, siger han.

Den nytiltrådte rådmand for Teknik og Miljø, Steen Stavnsbo (KF), mener, at det er en god idé at sænke hastigheden til 90 km/t på Aarhus Syd Motorvejen, og han vil samtidig presse på for at få fingre i en del af den statslige pulje på tre milliarder kroner til støjbekæmpelse. Men kommunen kommer ikke til at være frontløber på at opsætte støjværn langs motorvejen, understreger han.

Sænk farten på Aarhus Syd Motorvejen fra 120 km/t til 90 km/t, så støjen i Viby og Stavtrup bliver mindre.

Det forslag blev tilbage i november bragt frem af den tidligere rådmand for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, Bünyamin Simsek (V), og selv om den nye rådmand efter kommunalvalget nu hedder Steen Stavnsbo og er fra Det Konservative Folkeparti, så er der fortsat opbakning til netop det forslag.

Viby-StavtrupLIV har spurgt den nye rådmand, hvordan han vil arbejde for at løse støjproblemerne fra motorvejen. Steen Stavnsbo har ikke ønsket at stille op til interview, men svarer i en mail:

- Jeg synes, at vi skal fortsætte arbejdet for at få nedsat hastigheden. Det har man gode erfaringer med andre steder, og jeg synes, at det er oplagt, at man nedsætter hastigheden på Aarhus Syd Motorvejen til 90 km/t.

- Den tidligere transportminister (Benny Engelbrecht (S), red.) har også nævnt, at man kan bruge stærekasser på motorvejene for at understøtte, at bilisterne holder sig til den skiltede hastighed, hvilket i sig selv kan reducere støjniveauet. Jeg synes, at det er interessante tanker, og det kunne være relevant, hvis man kunne bruge Aarhus Syd Motorvejen som forsøgsstrækning, lyder det fra Steen Stavnsbo.

Fingre i midler fra støjpuljen

Rådmanden anerkender, at Viby og Stavtrup har været udsat for trafikstøj fra motorvejen i flere år, og at problemet er stigende. Men da motorvejen er en statslig vej, er det også statens opgave at løse problemet med trafikstøj, mener Steen Stavnsbo.

- Jeg har stor forståelse for borgernes situation og frustrationer, men det er ikke nogen enkelt opgave, som vi som kommune blot kan afhjælpe. Vejdirektoratets støjkortlægning for statsvejnettet bliver opdateret i 2022- 2023, og den vil, når den ligger klar, være udgangspunktet for den politiske prioritering af midler fra støjbekæmpelsespuljen.

- I den forbindelse er det vigtigt, at vi fra aarhusiansk side gør opmærksom på, at vi har områder, der er støjplagede, og at der bør prioriteres midler til en indsats her. Derfor er jeg også glad for, at der ved det statslige infrastrukturforlig blev afsat en pulje på tre milliarder kroner til støjbekæmpelse. Denne pulje skal byrådet selvfølgelig arbejde for, at Aarhus får del i, skriver Steen Stavnsbo.

Motorvejsramper ved Ravnsbjergvej

Motorvejen er en statslig vej, men har kommunen ikke et medansvar for at mindske støjgenerne, eftersom Aarhus Kommune arbejder for større trafikprojekter som eksempelvis motorvejsramper ved Ravnsbjergvej/Ormslevvej, som potentielt kan give mere trafik og forværre støjproblemerne?

- Vi skal som kommune gøre, hvad vi kan for at mindske støjen fra den statslige motorvej. Men samtidig skal vi selvfølgelig sikre fremkommelighed i det aarhusianske mobilitetssystem og her er Ravnsbjerg-ramperne en prioriteret mulighed for at flytte trafik fra blandt andet området omkring Viby Torv, Viby Ringvej og Skanderborgvej, som også er både trafik- og støjbelastede, skriver rådmanden.

Ingen kommunale støjværn

Ser du muligheder for, at kommunen opfører støjværn langs Aarhus Syd Motorvejen på strækningen ved Viby og Stavtrup – eventuelt ved etablering af en støjvold på kommunal jord?

- Vi skal som kommune og byråd gøre, hvad vi kan for at gøre relevante myndigheder og Folketinget opmærksomme på problemet. Men da der er tale om en statsvej, så er det Vejdirektoratets ansvar at etablere støjværn. Det er også statens opgave at anskaffe de nødvendige arealer til at anlægge en støjvold, for eksempel via ekspropriation. Vi skal som kommune ikke opføre støjværn ved statsveje. Det er en stor økonomisk udgift, som vi ikke bør tage på os som kommune.

Landmænds støjvold og solcelletag over motorvejen

Hvad mener du om de to landmænd Mogens og Lars Lyngby Pedersens tilbud om at opføre en privat støjvold på deres mark syd for Salamanderparken i Stavtrup, mod at kommunen giver tilladelse til at udstykke et areal til boliger - hvilket foreløbigt er blevet afvist i forbindelse med Temaplan til alle boligtyper?

- Vi skal snart behandle temaplanen i byrådet, og så må vi se, om der er opbakning til deres idé i byrådet, men området er et såkaldt §3-område, som betyder, at det er et særligt naturbeskyttelsesområde, og herudover er det også et sårbart grundvandsområde.

- Jeg véd, at Teknik og Miljø har en god dialog om de myndighedsmæssige rammer for selve det omtalte støjvoldsprojekt og vil selvfølgelig hilse en privat støjvold velkommen, hvis den lader sig realisere. Men den konkrete sagsbehandling skal selvfølgelig ske efter gældende lovgivning og rammer, og jeg vil derfor ikke blande mig i den.

Hvad mener du om de to byrådsmedlemmer Jesper Kjeldsen (S) og Metin Lindved Aydins (R) forslag om at lægge et tag af solceller på Aarhus Syd Motorvejen for at indfange støjen?

- Det er et spændende og innovativt forslag, som vi selvfølgelig skal "have i baghovedet" i dialogen med Vejdirektoratet. Men igen er det vigtigt at påpege, at det er en statsvej, og derfor er det ikke et projekt, vi som kommune kan realisere, lyder det fra Steen Stavnsbo.

Viby-StavtrupLIV er et nyhedsbrevsmedie og udkommer ugentligt med artikler om Viby og Stavtrup direkte i din indbakke. Tilmeld dig her.

De cirka 12 parkeringspladser foran Viby Kirke får nye p-regler. Foto: Kristine Dam Johansen

Hold øje, når du stiller bilen: Nye parkeringsregler på vej til Viby Torv

Der er grund til at nærstudere parkeringsskiltene ekstra godt i den kommende tid, hvis du er en af dem, der jævnligt svinger bilen ind på en p-plads på Viby Torv.

P-pladserne foran Viby Kirke bliver snart tidsbegrænsede, så det kun er tilladt at parkere der tre timer ad gangen.

Det sker for at undgå, at bilister spærrer pladserne foran kirken i længere tid ad gangen, så pårørende til eksempelvis begravelser ikke kan finde en plads.

Samtidig indfører kommunen også nye p-regler på Bjørnbaksvej.

I løbet af marts træder nye p-regler i kraft, så der ikke længere er fri parkering foran Viby Kirke. Formålet er at gøre det nemmere for gæster til eksempelvis begravelser at finde en p-plads tæt på kirken. Samtidig er der nye parkeringsregler på vej til Bjørnbaksvej.

Det kan være nødvendigt at iklæde sig den helt store tålmodighedshat for at finde en parkeringsplads på Viby Torv, hvor der ofte er pakket med biler.

Torvet er en af de helt store parkeringspladser tæt på Aarhus, hvor der fortsat er fri parkering, og det har ofte voldt problemer for blandt andet Viby Kirke.

Kirken oplever, at mange bilister langtidsparkerer på p-pladserne umiddelbart foran kirken, når de skal på arbejde eller på en weekendtur med bus.

Det har gjort det svært for pårørende til blandt andet begravelser at finde en p-plads tæt på kirken, og gæsterne har i stedet været nødsaget til at cirkulere rundt i nabolaget for at finde et sted at stille deres bil.

Pladser omdannes til tre-timers parkering

Derfor har Viby Sogn været i en længevarende dialog med kommunen for at få tidsbegrænset parkering foran kirken. Og det bliver nu en realitet.

I løbet af marts bliver der på de cirka 12 parkeringspladser foran kirken indført tre-timers-parkering døgnet rundt alle ugens dage, fortæller Helle Juul, faglig koordinator i afdeling for parkering ved Aarhus Kommune.

- For at sikre, at der er udskiftning på i hvert fald nogle af parkeringspladserne, bliver der nu etableret tidsbegrænset parkering foran kirken, siger hun.

I den nærmeste fremtid vil der blive sat nye parkeringsskilte op, og det vækker glæde hos menighedsrådsformand i Viby Sogn, Hans Christian Feindor-Christensen.

- Det er meget glædeligt, for det betyder, at de bilister, der har vænnet sig til at langtidsparkere foran kirken ikke længere kan optage de pladser, siger han.

Hans Christian Feindor-Christensen har i knap et år presset på for at få ændret p-reglerne foran Viby Kirke. Foto: Axel Schütt

Nye p-regler på Bjørnbaksvej

Samtidig med de nye p-regler ved kirken kommer der også andre regler for bilisterne på Bjørnbaksvej, fortæller Helle Juul fra Aarhus Kommune.

- På Bjørnbaksvej ligger en børnehave, hvor der har været standsningsforbud i den ene side af vejen og parkeringsforbud i den anden ende, og det har forældrene i børnehaven været frustrerede over, når de skulle hente og aflevere deres børn, siger hun.

Sådan kommer skiltningen omkring Viby Kirke fremover til at se ud. Illustration: Aarhus Kommune

Derfor bliver den første del af Bjørnbaksvej, når man kommer fra kirken, i fremtiden uden standsningsforbud for at gøre det nemmere for forældrene at hente og aflevere deres børn, oplyser Helle Juul.

Viby-StavtrupLIV er et nyhedsbrevsmedie og udkommer ugentligt med artikler om Viby og Stavtrup direkte i din indbakke. Tilmeld dig her.

- Jeg tror, at en biograf ville kunne aktivere en masse beboere i Viby og Stavtrup. En biograf er tilgængeligt for mange - også de unge. Det kan man forstå, siger Michael Bentholm. Foto: Kristine Dam Johansen

Michael fra Viby laver hyldestkoncerter med soundtracket fra din ungdom – og så foreslår han at bringe en biograf tilbage til lokalområdet

Michael Bentholm har boet i Viby i 20 år. Han er uddannet musicalskuespiller i England og har i mere end et årti levet af at skrive og producere såkaldte hyldestkoncerter til 70'erne og 80'ernes musik, som blandt andet sættes op i Tivoli Friheden.

Og så har han igennem to årtier betragtet det sparsomme kulturliv i Viby.

Han hylder derfor planerne om at omdanne Viby Præstegård til et kulturhus, hvilket han kalder "en forrygende idé", og derudover foreslår han at bringe en biograf til Viby (igen), hvis man skulle give kulturlivet et boost.

Michael Bentholm fra Viby lever af at producere såkaldte hyldestkoncerter, som turnerer rundt i hele landet med blandt andre en tidligere melodigrandprixvinder i front. Og så har Michael Bentholm i 20 år fulgt Vibys kulturliv – eller mangel på samme – og mener, at en biograf ville være en oplagt måde at bringe mere kultur til bydelen.

Han er uddannet musicalskuespiller i England og har i lidt over et årti drevet virksomheden MusicalDanmark fra sit hjem i Viby.

I forrige weekend havde han premiere på sin nyeste forestilling ”Candle In The Wind” i kulturhuset Hermans i Tivoli Friheden - en hyldestkoncert til 70’ernes musik med sange af Pink Floyd, ABBA og Shu-bi-dua fremført af blandt andre den rødskæggede ”viking” Jonas Rasmussen, som i 2018 vandt Dansk Melodi Grand Prix med sangen ”Higher Ground”.

Grandprixstjernen Jonas Rasmussen har i årevis medvirket i Michael Bentholms hyldestkoncerter, som turnerer rundt i hele landet. Foto: Henning Bagger/Scanpix 2018

Michael Bentholm fra Viby er kulturmenneske og iværksætter, og så lever han af at udvikle idéer og koncepter til det, han med egne ord kalder hyldestkoncerter, som han turnerer rundt i hele landet med.

Det hele begyndte for 12 år siden med koncerter, der over en hel aften hyldede en dansk eller international kunstner som Tøsedrengene, Gnags, Elton John eller Phil Collins.

Men de senere år har Michael Bentholm også kastet sig over at lave forestillinger dedikeret til et årti - primært 70’erne og 80’erne – hvor han samler nogle af de største hits fra den tid.

- Når jeg udvikler idéerne til koncerterne, går jeg ofte helt lavpraktisk ned i min kælder, finder kasserne med mine gamle LP-plader og bladrer, indtil jeg finder noget musik, som jeg selv gerne vil høre, fortæller han.

- Publikum til mine koncerter er typisk i den samme aldersgruppe som mig og har hørt det samme musik, da de var unge, så der er en fælles referenceramme.

- Vi har alle sammen en masse øjeblikke og minder, der er bundet op på musik, så hvis man hører et bestemt nummer, tænker man typisk ”aaah, det var dengang jeg mødte min hustru på det og det diskotek”. Jeg vil gerne lave soundtracket til publikums ungdom, fortæller Michael Bentholm.

Fire sangere står i front i hyldestkoncerten "Candle In The Wind". Længst til højre ses Jonas Rasmussen, som vandt det danske melodigrandprix i 2018. Ved siden af ham ses Lene Nørrelykke, Morten Bytofte og Lucas Hoang. Foto: Christina Scherlund

Til England og tilbage igen

Egentlig er Michael Bentholm uddannet til selv at stå å scenen.

Da han som 27-årig blev færdiguddannet cand.merc. i markedsføring fra Syddansk Universitet, kunne han ikke slippe en gammel drøm om at uddanne sig til musicalskuespiller og sanger.

Tanken havde spiret helt tilbage fra gymnasiet og op igennem universitetstiden, hvor han havde optrådt med revy og kabaret på amatørniveau. Men Michael Bentholm syntes, at han var for gammel til at søge ind på de danske skuespilskoler som 27-årig.

Derfor rejste han i stedet til England og gik til en masse auditions, og det lykkedes ham at blive optaget på Mountview Academy of Theatre Arts i London.

Men undervejs fandt han ud af, at det alligevel ikke var lykken for ham at stå på scenen.

- At være sanger er som at være sportsmand. Man skal holde sig i gang hele tiden, og jeg blev kort sagt træt af at øve. Men jeg fik en masse gode oplevelser ud af det, siger han.

TV-2-forestilling satte det hele i gang

Efter fire år i England rejste Michael Bentholm hjem til Danmark igen og begyndte at arbejde med markedsføring af blandt andet biograffilm, museer og tv-programmer og sad i en periode også på reklamebureau.

I 2002 flyttede han med sin hustru til Viby, hvor han fik arbejde for musicalselskabet Nyt Dansk Musikteater. Det gik godt, indtil det ikke gik så godt længere, og firmaet gik konkurs.

Derfra besluttede Michael Bentholm sig for at starte sin egen virksomhed.

- Jeg fandt hurtigt ud af, at jeg ikke skulle lave musicals. Det er for stor en proces med rigtig mange medvirkende, og det kan være svært og dyrt at hjemtage rettigheder til udenlandske forestillinger.

- Men da jeg tilfældigvis så en teaterkoncert om TV-2 på Aarhus Teater, var jeg fuldstændig solgt. Jeg tænkte: ”Yes! Dét er fedt”. Det var lige det, jeg gerne ville lave, og så begyndte jeg at lave hyldestkoncerter, siger han.

Intet kulturliv i Viby

Imens Michael Bentholm har beskæftiget sig med kultur og musikforestillinger de seneste 20 år, har han samtidig betragtet kulturlivet i Viby, hvor han bor.

Eller rettere - det manglende kulturliv.

- Jeg synes aldrig, at der har været mange kulturtilbud i Viby, og jeg synes heller ikke, at der er nogen af betydning i dag. Men det kommer an på, hvad man kalder kultur. Der er meget sport, og sportsforeningerne arrangerer jo nogle gange en oktoberfest eller en lille koncert, men ikke noget fast eller enkeltstående arrangement, siger Michael Bentholm, som dog peger på koncertpladsen Eskelunden, som et tilbud, der er kommet de seneste år.

Michael Bentholm synes, at projektet med at omdanne Viby Præstegård til et kulturhus er "forrygende", selv om det bliver dyrt.

- Problemet ved at lave sådan nogle projekter er, at det ikke kun handler om at få lavet rammerne. Der skal også publikum ind, og det er en stor udgift til markedsføring. Der kommer ikke bare nogen ind i et kulturhus og laver arrangementer og publikum, der ser det. Det kræver et stort arbejde.

- Men der er også planer om at lave en restaurant, og det synes jeg faktisk, er en endnu bedre i idé, for det er en mangelvare i Viby. Så det tror jeg, kunne blive en succes, siger han.

Lav en biograf i Viby

Skulle man derudover gøre noget for at få mere kulturliv til Viby, synes Michael Bentholm, at det ville være oplagt med en frivilligdrevet biograf.

Tidligere lå der en biograf under navnet Viby Kinograf på Skanderborgvej 200, hvor Danbo Møbler ligger i dag, men den lukkede i 1961.

- Jeg tror, at en biograf ville kunne aktivere en masse beboere i Viby og Stavtrup. En biograf er tilgængelig for mange - også de unge. Det kan man forstå.

- I København er biograferne også decentrale, og nogle steder er der lidt scene- og publikumsforhold, så man også kan afholde små koncerter. Når vi er på turné, spiller vi altid i Teaterbioen i Herlev. Det er både en biograf og et teater. Der kommer mange mennesker, og det ligger trods alt kun 20 km fra København. Så det er mit ydmyge forslag til Viby, siger Michael Bentholm.

Viby-StavtrupLIV er et nyhedsbrevsmedie og udkommer ugentligt med artikler om Viby og Stavtrup direkte i din indbakke. Tilmeld dig her.