De fleste af os tænker ikke videre over det, når vi svinger bilen ind i indkørslen derhjemme og parkerer, som vi har gjort det tusind gange før. Træk håndbremsen. Sluk motoren. Nemt.

Men for Helena Sejr, som bor på Kongsgårdsvej i Viby, har noget så simpelt som at dreje bilen ind i indkørslen jævnligt fået hendes krop til at sitre af irritation.

Indkørslen har været spærret af biler, der holder ulovligt parkeret, og den ellers fredelige villavej tæt på Viby Torv har i det hele taget ofte været så pakket med biler langs kantstenene, at det har været svært at navigere.

Vejen ligger i et knudepunkt med Viby Lokalcenter, plejehjemmet Kongsgården, Viby Torv, skolen og kirken helt tæt på, og det kan mærkes, fortæller Helena Sejr.

- Når der er arrangementer på lokalcentret, kommer der mange biler med besøgende og medarbejdere, som holder på vejen, fordi lokalcentret ikke har parkeringspladser nok. Men jeg har også indtryk af, at eksempelvis medarbejderne på Viby Skole eller andre, der arbejder i området, har brugt vores vej til at parkere, fordi de ikke kan finde plads andre steder, siger hun.

Hun oplever også, at nabovejen Borgvold ofte er plaget af rigtig mange parkerede biler, som kan gøre det svært at orientere sig ordentligt.

- Jeg tror, at der er rigtig mange udefra, der har fundet ud af, at det er smart at parkere her i vores område, fordi det er tæt på Viby Torv, så man nemt kan tage bussen, letbanen eller cyklen videre ind til Aarhus. Men det giver lidt parkeringskaos her, siger hun.

Helena Sejr har også oplevet, at de mange parkerede biler på Kongsgårdsvej har voldt problemer for lastbiler, der ikke har kunnet komme ind med varer til eksempelvis lokalcentret eller plejehjemmet.

- Vi har boet her i 17 år, og i starten var det overhovedet ikke et problem, men inden for de seneste år er det virkelig blevet irriterende. Der er kommet mange flere biler til området, siger hun.

Derfor har hun sammen med sin mand presset på for at få kommunen til at gøre noget ved problemet. Det har ført til, at kommunen nu har indført parkering forbudt på Kongsgårdsvej.

På Viby Lokalcenter og plejehjemmet Kongsgården mærker de også, at der er mange biler i området.

Kongsgården har for nylig fået lavet p-pladser, som er forbeholdt ansatte og besøgende. Før det var det svært for personer med ærinde på plejehjemmet at finde en plads, fordi de var optaget af andre bilister.

På Lokalcentret har formand for brugerrådet Erling Engkjær ind imellem oplevet ”kæmpe problemer” med, at folk parkerer ulovligt på centrets p-plads.

- Jeg afholder banko hver anden søndag i lokalcentret, og der har jeg nogle gange været ude og tage billeder af biler, der er parkeret ulovligt, så vi ikke kan komme ind med kørestole. Nogle parkerer også på handicappladserne uden at have et handicapskilt i bilen. Så det er et problem, det er helt sikkert.

- Problemet er, at folk vil køre til alt i dag, og så længe, der er gratis parkering, så er det jo superfint at kunne smide sin bil her og tage bussen ind til byen, siger han.

Viby Torv er en af de helt store parkeringspladser tæt på Aarhus, hvor der fortsat er fri og gratis parkering. På en almindelig hverdag er der ofte ledige pladser, men særligt ved større begivenheder kan der komme pres på.

Viby Kirke har længe haft problemer med, at bilister har langtidsparkeret umiddelbart foran kirken, så pårørende og gæster til store bryllupper og begravelser må finde parkering på villavejene i stedet, som Viby-StavtrupLIV skrev i sidste uge.

I hverdagen oplever medarbejderne på Viby Skole også udfordringer med at finde parkering, til trods for at skolen har en parkeringsplads med 15 pladser, som er dedikeret til medarbejderne, fortæller skoleleder Dorte Jensen.

- Den parkeringsplads vi har tilknyttet skolen, bruger beboerne over for skolen også. Så selv om vi har en parkeringsplads, kan vi ikke komme til at parkere der, hvor vi skal.

- Så de fleste af os, der kommer i bil, parkerer ved kirken. Det gør forældrene også om morgenen, selv om der er en kys-og-kør-bane. Så det giver en del udfordringer med, hvor dælen vi skal holde, siger Dorte Jensen.

Hos Aarhus Kommune har man ikke tal på, om parkeringspladserne ved Viby Torv generelt er mere fyldte i dag, end de var for eksempelvis fem år siden, og at flere biler derfor siver ud på villavejene, fortæller civilingeniør i Teknik og Miljø Steffen Arnbo Nielsen.

- Men når folk i området siger det, så tror jeg, at det er rigtigt, at der holder langt flere biler i dag end tidligere, og jeg vil formode, at det er en konsekvens af parkeringspolitikken, som byrådet vedtog i 2018, siger han.

I 2018 indførte man beboerparkering overalt inden for Ringgaden og udvidede området med betalingsparkering, så pendlere og besøgende til Aarhus nu skal betale for at parkere i midtbyen.

- Det har fået nogle til at parkere længere ude og tage bussen, letbanen eller cyklen ind til byen. Vi har blandt andet fået henvendelser om øget parkering på Katrinebjerg og ved Tangkrogen, og jeg kunne sagtens forestille mig, at det samme er sket ved Viby Torv, fordi der er cykelsti på Skanderborgvej hele vejen ind til byen og gode busforbindelser, siger Steffen Arnbo Nielsen.

Hvordan forholder I jer til det?

- Det er jo en overordnet parkeringsstrategi, som man har lagt. Da byrådet vedtog den model i 2018, gjorde vi dem opmærksom på, at man skubber problemet med parkering længere ud. Derfor er der nu nogle områder, som vi skal se nærmere på, når parkeringspolitikken efter planen skal revideres inden for to år.

- Hvis vi kan se, at den generelle belægning er øget på Viby Torv, kan det sagtens være, at der skal gøres noget for at afhjælpe det, hvis det er en stor udfordring, siger Steffen Arnbo Nielsen.

I mellemtiden er man altid velkommen til at rette henvendelse til Teknik og Miljø og spørge til løsninger på en specifik parkeringsudfordring, tilføjer han.

Nu er der eddermame igen en spade, der har svinget bilen ind på en handicapplads uden at have et skilt i forruden eller kørt den ene side af bilen op på fortovet, så gamle fru Hansen ikke kan komme forbi med sin rollator. Typisk.

Der er ikke noget som ulovligt parkerede biler, der kan få andre bilister op i det røde felt, og det gælder også vibygensere, som melder hinandens hasarderede og uhensigtsmæssige parkeringer til kommunen.

Aarhus Kommunen lancerede i 2018 et nyt indberetningssystem på sin hjemmeside, hvor man kan uploade billeder af ulovlige parkeringer og i samme ombæring tilkalde byens cityassistenter – det moderne ord for parkeringsvagter – til stedet.

Siden systemet blev indført, er der kommet 484 indberetninger om ulovlige parkeringer inden for postnummer 8260 Viby J. Det gælder særligt på Matildelundsvej og på Skanderborgvej omkring Europcar og Fitness World, hvor kommunen har modtaget henholdsvis 56 og 36 indberetninger om ulovlige parkeringer.

Derudover er der kommet mange tip fra Kongsgårdsvej tæt på Viby Torv, hvor der ofte har været problemer med ulovlige parkeringer. Her har kommunen modtaget 40 tip.

På kortet nedenfor kan du zoome ind og se, hvor der er kommet meldinger om ulovlige parkeringer i Viby-området:

Kommunen bruger det nye indberetningssystem til at opdage steder, hvor ulovlige parkeringer er til gene eller kan føre til farlige trafikale situationer, fortæller afdelingsleder i Teknik og Miljø Joshua Krogager.

- Ofte sender vi vores cityassistenter ud til steder, hvor vi ikke kommer ret ofte, og på den måde bliver vi opmærksomme på forskellige parkeringsproblemer i Aarhus, siger han.

- Hvis vi vurderer, at det er væsentlige problemer, så drøfter vi internt, hvad vi kan gøre for at forebygge det ved eksempelvis at etablere parkerings- eller standsningsforbud eller tidsbegrænset parkering, siger Joshua Krogager.

Afdelingslederen fra Teknik og Miljø understreger dog, at indberetningssystemet ikke er lavet for at gøre det nemmere at kradse penge ind til kommunekassen.

- Vi prøver at hjælpe borgerne, og de hjælper os ved at gøre os opmærksomme på, hvad vi kan gøre bedre i lokalområderne. Det er faktisk ikke nogen pengemaskine, og handlede det alene om at udskrive parkeringsafgifter, skulle cityassistenterne aldrig forlade midtbyen, hvor der er flest biler, fortæller Joshua Krogager.

Men hvad er det så, der går galt, når folk parkerer ulovligt? Ifølge Joshua Krogager er biler, der holder parkeret på et fortov, en typisk faldgrube, der kan føre til, at folk får en bøde.

- Det har været ulovligt at holde på fortovene i mange år, og ofte sker det ud fra et misforstået hensyn. Bilisterne tænker, at de tager hensyn til andre bilister, men de glemmer, at de svageste borgere - børn og gangbesværede - bruger fortovene. 99 procent af alle knækkede fliser skyldes bilister folk, der kører og parkerer på fortov, siger Joshua Krogager.

Oplever du problemer med parkering i dit område? Tip mig på kridj@viby-stavtrupliv.dk.

Hvis amatørteatret Stavtrup Scenen en dag besluttede sig for at opføre teatrets egen historie som en forestilling, ville det være en blanding af et drama og en komedie.

Rollelisten ville tælle alt fra tyrkiske dørmænd til en bramfri førstelærerinde, der redder den gode stemning. Scenografien ville bestå af en larmende motorcrossbane, en faldefærdig gammel skole og den helt rigtige lugt af muggen skov, og starten ville være svær, men slutningen lykkelig.

I mere end 35 år har det lille amatørteater på Højvangsvej i Stavtrup opført omkring 185 forestillinger og slidt scenegulvet tyndt, og en af de oprindelige grundlæggere af teatret Henning Lindberg har været med hele vejen.

Han er bærer af Stavtrup Scenens historie og fortæller her om den svære opstart, de mest mindeværdige forestillinger, de største udfordringer, og hvorfor det er vigtigt at vise Stavtrups børn, at der findes andet i livet end fodbold.

- Stavtrup Scenen blev grundlagt i 1985 af Jytte Jensen, Erik Pedersen og jeg. Vi spillede sammen i Åbyhøj Amatørteater, som havde fået et kæmpestort teater på den gamle Ingerslevs Boulevard Skole, og det medførte en masse interne problemer, så vi valgte at træde ud og lave vores eget teater.

- Vi startede med at gå til kommunen og spørge, om vi kunne få vores egne lokaler, og de tilbød os nogle lokaler på Grimhøjvej i Brabrand. Og jeg kan godt forstå, at de kalder den Grimhøjvej… Det var et rigtig skummelt industrikvarter, hvor der senere er kommet en muslimsk moské. Kommunen havde tre store lokaler, hvor vi fik det ene. I det andet lokale var der et projekt med tyrkiske kvindearbejdere, og så snart vi mænd trådte ind i lokalet ved siden af, blev der ringet, og så troppede der ellers en gruppe store stærke, tyrkiske mænd op for at stå vagt. Det var virkelig et skummelt sted. Derudover var der en motorcrossbane, så når vi spillede forestillinger, kunne man høre den der wrooom, wrooom-lyd i baggrunden. Salen var meget lille og tilskuerpladserne var så få, at vi kunne ikke betale forfatterafgiften på de stykker, vi spillede.

- Efter fire år gik Jytte Jensen og jeg til kommunen og sagde: ”Det går ikke. I må hjælpe os, ellers lukker vi”. Og det synes Sport og Fritid ville være synd. ”Vi har den gamle Stavtrup Skole, som står til at blive revet ned, fordi bygningen er forfalden", sagde manden fra kommunen og lagde nøglen på bordet. Så Jytte og jeg tog bussen til Stavtrup og låste os ind. Det var kærlighed ved første blik. Det var som om rummet sagde: ”Åh endelig kommer I, vi har ventet på jer”.

- Da vi overtog lokalerne, besluttede vi os for at renovere. Vinduerne hang i laser, og væggene var ved at falde ned, så arkitekten Hans Høltermann tegnede et nyt teater, og vores frivillige kastede sig over arbejdet. Vi fik nogle vaskemaskiner fra en lokal boligforening til at vaske vores kostumer, og ombygningen, som vi havde regnet med skulle tage halvandet år, tog ti måneder.

- Udfordringen var, at vi ikke var en del af Stavtrup by. Vi kom udefra. Folk i Stavtrup havde tidligere brugt lokalerne til at feste helt vildt, og nu blev deres festlokale taget fra dem, så vi mødte mange korslagte arme. Jeg måtte stå skoleret, for hvad var det nu for noget med, at vi skulle flytte ind på den gamle skole? Tidligere havde lokalerne været lejet ud til et teaterprojekt, hvor skuespillerne sprang nøgne rundt, så paraderne var oppe. Desuden var der spejdere, der brugte lokalerne til opbevaring af deres telte og grej.

-Da vi skulle åbne og spille den første forestilling, besluttede vi at invitere alle, der havde stillet spørgsmål ved os. De kom alle sammen, og der var en virkelig trykket stemning. En af dem var den sidste førstelærer på skolen, Astrid Hansen. Hun sad nede bagerst i salen med sin håndtaske. Rådmanden Lone Hindø deltog og holdt den mest fantastiske tale om, at nu skulle Stavtrup være glade for, at der var kommet et kulturtilbud, og hun opfordrede os til at slide scenegulvet tyndt.

- Vi havde valgt en forestilling, som var sjov, fordi vi tænkte, at der skulle være noget at grine af. Den hed ”Ægtemand på deltid” om en mand, der havde to koner. Under hele første akt kom der ikke en lyd fra publikum i salen. I pausen var der kaffebord, og vi i teatergruppen tænkte: ”Det her går aldrig”. Men så i kaffepausen slog førstelærerinden i bordet og udråbte: ”DET ER FANDME SJOVT DET HER”. Og så lettede stemningen på fem minutter. Pludselig begyndte folk at tale om handlingen i stykket, og da anden akt kom på, væltede de huset så meget, at Lone Hindø for et par år siden sagde til mig: ”Jeg kan godt huske den aften!”. Fra den ene dag til den anden var vi accepteret i lokalområdet, og så kørte det bare.

- I teatergruppen blev vi hurtigt enige om, at det var vigtigt for os at engagere os i lokalsamfundet. Så da idrætsforeningen samlede penge ind til et nyt klubhus, lavede vi en forestilling, hvor billetsalget gik til det.

- Vi engagerede os i byfester og spillede børneteater ti forskellige steder i området for at gøre opmærksom på os selv. Vi lavede skolekomedier og julearrangementer for børnehaverne, hvor vi mørklagde lokalerne, og børnene kom ind med lommelygter og mødte julemanden. I årevis var der børn, som var overbeviste om, at julemanden boede på Stavtrup-scenen. Vi gjorde virkelig meget for at blive en del af området, og det er stadig vigtigt for os.

- Siden 1985 har vi spillet 134 forestillinger, og det er et mantra for os, at vi aldrig gør noget, der er let. Vi kan godt lide at udfordre os selv både på scenografien og skuespillet. Jeg husker for eksempel, da vi spillede Ibsens ”Fruen fra Havet”, hvor vi havde fyldt hele scenerummet op med flis, som vi gik og vandede, fordi det skulle dufte lidt hengemt og muggent af skov. I en Holberg-forestilling havde vi vasketøj, der hang på snore blandt publikum.

- Når vi laver et repertoire, prøver vi at finde nogle forestillinger, som kan udfordre vores skuespillere, så de kan udvikle sig og vise, hvad de kan. Vi vil ikke kun spille komedier. Vi vil også lave forestillinger, hvor der er noget tyngde. Faktisk er vi et af de teatre, der har spillet flest Ibsen-forestillinger. Men vi spiller også gerne nogle mere letbenede forestillinger, så længe de har et budskab.

- De seneste år har vi fået den udfordring, at publikumsgrundlaget bliver ældre. Det er den samme tendens som hos professionelle teatre. Men det er ikke noget, vi tænker over, når vi vælger forestillinger. Til gengæld arbejder vi for at blive synlige på en anden måde. Før i tiden var det nok at hænge en seddel op i kiosken om, at vi spillede. Det er det ikke mere. Derfor har vi for eksempel op til en forestilling haft folk i kostumer til at gå rundt i Rema 1000 med indkøbsvogne og dele foldere ud. Men vi oplever, at opbakningen i lokalsamfundet er der.

- Det er også vigtigt for os som teater at give noget tilbage til lokalsamfundet. Vi har haft børnehaver og daginstitutioner til at spille teater her. Vi har samarbejde med skolerne, som laver projektopgaver på teatret. Vi har haft sommeraktiviteter, hvor vi lavede teater for børn hver dag i en uge. Vi har haft billedkunstudstillinger, sminkekurser og dramakurser.

- Jeg tror, at det er vigtigt med en kulturinstitution som os i Stavtrup blandt andet af hensyn til børnene. De får en fornemmelse af, at livet kan byde på mange ting. Mine børnebørn bor i Vildbjerg, hvor det er fodbold, fodbold, fodbold. Hvis man ikke gider fodbold, er der ikke noget. Men i Stavtrup er der et alternativ. Samtidig er teatret noget, man kan være sammen om, hvor forældre og børn, gode venner og bekendte fra byen kan mødes og få en fælles oplevelse. Det synes jeg, er meningsfuldt.

Stavtrup Scenen har premiere på den nyeste forestilling ”Vin, kvinder og Nobilis” den 20. marts.