Der har været stor uro i området omkring Rosenhøj den seneste uge.

Natten til tirsdag den 8. marts blev den 21-årige Søren Koch, der var ved at uddanne sig til bygningskonstruktør, skudt og dræbt, da han kom kørende ad Søndervangs Allé i Viby.

Han blev tilsyneladende et uskyldigt offer for den konflikt, der ifølge politiet er blusset op mellem grupperinger fra Rosenhøj og Brabrand.

Politiet har den seneste tid fundet både skyde- og stikvåben hos personer, som, de mener, har tilknytning til bandemiljøet. Og fredag oprettede Østjyllands Politi visitationszoner i to afgrænsede områder i Rosenhøj og Brabrand.

Hændelserne har efterladt en utryg stemning omkring Rosenhøj, og det er man opmærksom på hos Østjyllands Politi.

- Det er fuldt forståeligt, at der er rigtig mange, der er interesserede i - og også nervøse for - hvad pokker der sker lige nu, siger chefpolitiinspektør Klaus Arboe Rasmussen.

For at øge trygheden i området har politiet forhøjet deres tilstedeværelse.

- Det betyder, at vi prioriterer flere synlige patruljer til blandt andet Rosenhøj i øjeblikket.

- Hvis der er våben tilbage i området, forsøger vi at få fat i dem, og det er blandt andet hensigten med visitationszonen. Formålet er at se, om vi kan få våbnene ud af omløb i de kriminelle miljøer, siger Klaus Arboe Rasmussen.

Politiet har hen over weekenden foretaget 10 visitationer i Rosenhøj og fundet ét slagvåben.

Visitationszonen betyder lavpraktisk, at politiet kan visitere personer og ransage køretøjer, uden at der er et mistankegrundlag.

- Det betyder fuldstændig klart, at vi kan lave en stikprøvevis visitation på dem, vi møder, og hvis de er i bil, kan vi ransage bilen for våben.

- Men det er klart, at vi selvfølgelig prøver at lægge vores kræfter der, hvor våbnene kan være. Så vi går målrettet efter de steder, hvor vi baseret på vores efterforskning og kendskab til området vurderer, at det er sandsynligt, at våbnene kan være, siger Klaus Arboe Rasmussen.

Foruden flere synlige patruljer og visitationszonen efterforsker politiet de hændelser, der er sket i området den seneste tid.

Chefpolitiinspektør Klaus Arboe Rasmussen opfordrer beboerne til så vidt muligt at opføre sig, som de plejer. Derudover håber han, at lokale vil hjælpe med at være politiets øjne og ører i området.

- Hvis man som beboer i området ser et eller andet, hvor man tænker "det var sgu da mærkeligt" - det kan være nogle våben, der bliver smidt ind i et buskads eller en stor gruppering, der samler sig ud på aftenen, hvor det virker unaturligt - så opfordrer vi til, at man ringer til os. Så skal vi nok komme ud og håndtere det.

- Vi vil gerne vide alt, der afviger fra normalbilledet.  Så skal vi nok selv sortere i informationerne.

Politiet er også fortsat interesseret i videoovervågning fra alle borgere og virksomhedsejere i områderne Rosenhøj, Viby, Stavtrup, Brabrand, Årslev og Harlev i perioden fra fredag 4. marts til tirsdag 8. marts, da det potentielt kan hjælpe politiet i efterforskningen af drabet på den 21-årige Søren Koch.

- Det er svært for os at sige, hvad vi leder efter, for det vil vi gerne holde for os selv indtil videre. Men vi har en del af vores medarbejdere, der sidder og ser de her videoklip igennem for at se, om der er noget, der matcher med de andre ting, vi ved, der er sket derude, siger Klaus Arboe Rasmussen.

Foruden den øgede indsats i området arbejder forebyggelsesafdelingen i Østjyllands Politi også med forebyggende arbejde i Rosenhøj i tæt dialog med Aarhus Kommune, tilføjer chefpolitiinspektøren.

Visitationszonen i Rosenhøj løber foreløbigt frem til torsdag den 7. april.

- Der er ingen tvivl om, at vi oplever en trykket stemning herude, også når området nu er gjort til en visitationszone. For mange er det grænseoverskridende at kunne blive visiteret konstant.

Sådan siger Jeanne Funch Asmussen, leder af den boligsociale indsats i Viby Syd, som arbejder for at skabe tryghed og trivsel for de mere end 4000 beboere i almene boliger i områderne Rosenhøj, Søndervangen og Kjærslund.

Udmeldingen kommer i kølvandet på den seneste uges uro, hvor en 21-årig mand natten til tirsdag den 8. marts blev skudt og dræbt, da han kom kørende i sin bil ad Søndervangs Allé, og politiet efterfølgende har indført visitationszone i et afgrænset område af Rosenhøj.

For at skabe mere tryghed i området er politiet massivt til stede med patruljevogne, men det er forskelligt, hvordan beboerne oplever det, fortæller Jeanne Funch Asmussen.

- Politiets tilstedeværelse er selvfølgelig med til at skabe tryghed – for nogen – mens andre føler sig utrygge, fordi der hele tiden er blå blink og hunde, og det kan føles som at leve i en kampzone. Så der er en dobbeltsidethed, siger hun.

- Det, der er brug for lige nu, er ro til at håndtere situationen, hvor både beboere, kommunale parter, helhedsplanen og politiet står tættere sammen for at skabe tryghed, siger hun.

Den boligsociale indsats i Viby Syd har til huse i Nabohuset i Rosenhøj og driver desuden fælleshuset Basen på Søndervangen.

De stiller sig til rådighed for beboere, der føler sig nervøse ved hele situationen.

- Der er altid nogen, man kan komme i kontakt med, hvis man føler sig utryg eller savner information. Vi kan lytte og prøve at hjælpe med at give svar på de spørgsmål, beboerne måtte have, fortæller Jeanne Funch Asmussen.

Hun understreger, at hun normalt oplever Rosenhøj som et roligt og trygt sted at bo.

- Vi er ikke et område, der er kontinuerligt utrygt. Men der er konflikter, som lige så langsomt ulmer, og lige pludselig er der en vulkan, der går i udbrud. Jeg kalder det Toblerone-effekten, hvor det går op og ned. Når man får slukket vulkanen, er der igen roligt og trygt, siger hun.

Hvad tror du, man kan gøre for at skabe tryghed på den lange bane?

- Når man er et Toblerone-område, er der kun ekstra bevågenhed i de perioder, hvor vulkanen eksploderer. Min tese er, at man kunne holde vulkanen ned, så den ikke kommer med de her voldsomme udbrud, hvis man havde et mere kontinuerligt fokus på området i forhold til tryghedsskabende indsatser, siger Jeanne Funch Asmussen.

Faren ved at "slippe" området efter en konflikt, er, at der opstår et vakuum, hvor der er frit slag for nye grupperinger til at opbygge en position af ikke-hensigtsmæssig karakter, som Jeanne Funch Asmussen formulerer det.

- Min oplevelse er, at området slippes for meget imellem vulkanudbruddene. Jeg ville ønske, at der var flere ressourcer til mere forebyggende lokalt gadeplansarbejde – også til unge over 18 år. De dygtige kommunale gadeplansmedarbejdere, der er knyttet til området, dækker hele Aarhus Syd, og har selvfølgelig opgaver andre steder end Viby Syd, siger hun.

Foruden flere gadeplansarbejdere, tror Jeanne Funch Asmussen, at det har en tryghedsskabende effekt at forskønne området med en anden type arkitektur.

Rosenhøj har allerede været i gennem en omfattende renovering, og byrådet har for nylig vedtaget en ny lokalplan for centerområdet med blandt andet nye rækkehuse, etagebygninger og åbne, grønne torv.

- Jeg er slet ikke i tvivl om, at det batter noget. Lige nu er der et meget forladt område omkring torvet, hvor der er masser af hjørner, man kan gemme sig bag, så i det øjeblik, at der kommer større synlighed, hvor trygheden er tænkt ind, så vil man indsnævre de rum, som kan indtages med uhensigtsmæssig adfærd, siger hun.

Lad os starte med at slå fast, at Viby for langt de fleste borgere er et trygt sted at bo og leve.

Men når der sker tre drab på fem måneder, og politiet indfører visitationszone i Rosenhøj efter konflikten mellem to grupperinger er blusset op, er der grund til at spørge, hvordan man øger trygheden i Viby.

Det er et stort spørgsmål med mange mulige greb og løsninger både her og nu og om fem år.

Spørger man formand for Viby Fællesrådet kan øget overvågning og vagtværn være nødvendigt ”i meget korte perioder” for at få tingene til at falde til ro.

Men tager man de lange briller på, tror fællesrådsformanden særligt på flere boligsociale medarbejdere som en del af løsningen på at gøre Viby trygt.

- Vi har en kæmpe andel af almennyttige boliger i Viby, så man er nødt til at se på, hvordan vi tackler det byliv, der skal være der, på en god måde. Er det nok bare at renovere facader og skifte toilettet ud? Måske ikke. Jeg tror nærmere, man skal se på, hvilke ressourcer de mennesker, der bor der, har, og hvordan vi kan udnytte dem bedre, end vi gør. Kan vi få beboerne til at deltage i deres lokalområde, få børnene meldt ind i sportsforeninger og så videre?

- Jeg har en idé om, at boligsociale medarbejdere kan være en løsning fremadrettet. Ansæt nogle flere af dem, og find nogle mennesker med store hjerter og god energi, siger Hans Peter Mehlsen.

Derudover mener fællesrådsformanden, at det er afgørende, at nye, store byggeprojekter bliver bygget med tanke på, at de mennesker, der bor der, skal kunne føle sig trygge og glade og inspireres til at tage del i lokalområdet.

- Vi skal ikke begå fortidens fejl ved at lave den byggeritype, som vi ser rigtig mange steder – Vårkjærparken, Stenkildeparken, Vestergårdsparken, Grøndalsparken. Jeg siger ikke, at der er en masse ballade i de områder, men der kan være grobund for, at sådan noget opstår, som det vi ser i Rosenhøj lige nu.

- Man skal have nogle flere åbne vidder med hul igennem bygningerne, ligesom man har gjort i Gellerup, siger han.

Rosenhøj har de seneste år været igennem en omfattende renovering, som Hans Peter Mehlsen kalder ”fantastisk flot og smuk”. Man har blandt andet fjernet blokke og etableret lavere bygninger. Men fællesrådsformanden tror ikke, at forskønnelsen er nok i sig selv.

- Der er stadig utrygt i Rosenhøj. Der er stadigvæk hærværk og hashsalg og alt muligt andet. Så vi er nødt til at have en social dimension også. Vi skal også have fat i de mennesker, der bor der og gøre noget mere for dem, siger han.

De to lokale byrådsmedlemmer Jesper Kjeldsen (S) og Mahad Yussuf (R) peger på, at byrådet for nylig har vedtaget en ny lokalplan for centerområdet i Rosenhøj med planer om blandt andet moderne rækkehuse, etageboliger og grønne torveområder.

- Når vi får ændret den del af Rosenhøj, så tror jeg på, at det kan hjælpe på den lange bane, siger Jesper Kjeldsen.

- Som politikere skal vi sørge for er, at rammerne omkring de her steder er gode nok, og det har de ikke været i lang tid. Så det er rigtig godt, at byrådet har truffet beslutning om at gøre noget ved det her område i Rosenhøj. Men det står der jo ikke i morgen, siger han.

På den korte bane mener Jesper Kjeldsen derfor, at man med fordel kunne gøre belysningen mellem blokkene i Rosenhøj bedre.

- Derudover tror jeg på den gode dialog, og det er blandt andet min intention at bede om en samtale med SSP for at få en beretning om situationen lige nu, siger han.

Mahad Yussuf fra De Radikale mener, at flere gode fællesskaber og ”tryghedsskabende aktiviteter” kan være en del af løsningen.

- Det kunne for eksempel være fædregrupper, der går rundt i området og taler med de unge, der hænger ud. Det har man gjort med succes i Frydenlund, og det kan virke forebyggende.

- Det er også godt med politi, men vi har brug for, at beboerne tager ejerskab over området. Det er den forebyggende indsats, vi skal satse på, hvis vi skal vende udviklingen, siger han.

Både Jesper Kjeldsen og Mahad Yussuf peger på også på, at et mere mangfoldigt fællesråd i Viby kunne være en del af løsningen på lang sigt.

- I dag består fællesrådet mest af ældre mennesker, og det betyder måske, at der er områder, hvor fællesrådet har svært ved at sparke døren ind. Hvis der var lidt flere yngre mennesker og minoriteter i fællesrådet, kunne det åbne andre muligheder, siger Mahad Yussuf.

Formand for fællesrådet Hans Peter Mehlsen ønsker sig også en bredere repræsentation i fællesrådet som supplement til grundejerforeningerne, som især er engageret i dag.

- Jeg savner forskellige grupperinger, som kunne gå ind i fællesrådet og være med til at gøre en fælles indsats. Udfordringen er, at mange ikke kan overskue at gå ind i fællesrådet, men hellere vil arbejde for en enkelt sag. Jeg savner idrætsforeningen, centerforeningen, familier med anden baggrund end dansk og så videre for at skabe en større dynamik og forståelse for hele Vibys udfordringer, siger han.

Fællesrådet har for nylig åbnet op for, at det ikke kun er foreninger, men også enkeltpersoner, der kan melde sig ind.

Det betyder noget for trygheden i et område, hvordan der ser ud, og et større, nedslidt område i Viby Syd står nu over for en makeover.

Onsdag i sidste uge vedtog Aarhus Byråd en ny lokalplan, som skal give området mellem Ringvej Syd, Viby Gymnasium, Matildelundsvej, Kjærslund og Rosenhøj et løft, så det bliver et mere attraktivt sted at bo og færdes.

I dag består området blandt andet af en tankstation, en vaskehal, en kontorbygning, store parkeringsarealer og et butikscenter, hvor hovedparten af bygningen står tom. Derudover er det alment kendt, at området har været plaget af salg af euforiserende stoffer.

Men med den nye lokalplan vil man ”omdanne et nedslidt og delvist funktionstømt område til et levende og aktivt bydelscenter for hele den centrale del af Viby Syd", som det lyder i lokalplanen.

- Rosenhøj bliver nu opgraderet på en måde, som mange har drømt om. Der er tænkt mange gode tanker ind i den her plan, sagde byrådsmedlem Jesper Kjeldsen fra Socialdemokratiet på byrådsmødet den 9. marts.

Gert Bjerregaard fra Venstre var også glad for den endelige plan.

- Tillykke til Viby Syd og centerområdet omkring Rosenhøj. Området bliver nu løftet – endda en del – og der er ingen tvivl om, at det bliver en forskønnelse af området, sagde han på byrådsmødet.

Den samlede plan for området indebærer blandt andet nye rækkehuse, etageboliger, grønne torveområder og et såkaldt punkthus i seks etager.

Punkthuset skal etableres på hjørnet af Ringvej Syd og Søndervangs Allé og fungere som et slags vartegn, der skal markere ankomsten til området.

Punkthuset får en dagligvarebutik i bunden med tilhørende taghave og fem etager boliger ovenpå med cirka 20 lejligheder i alt.

Punkthuset adskiller sig fra den omkringliggende bebyggelse i tre etager, og Viby Fællesråd har fra start været bekymret for højden og ønsket det lavere.

Socialdemokratiet, Enhedslisten og Dansk Folkeparti har også udtrykt ønske om at reducere højden på punkthuset til fem etager, men det var der i sidste ende ikke flertal for.

Da forslaget til den nye lokalplan først blev lagt frem tidligere på året, var det også tanken at opføre et kontor- og medborgerhus i træ på hjørnet af Matildelundsvej og Søndervangs Allé, som blandt andet skulle huse kommunale arbejdspladser.

Men medborgerhuset er blevet sløjfet i den endelige plan, fordi det ikke vil være muligt at opføre byggeriet inden for den økonomiske ramme. Det er formanden for Viby Fællesråd, Hans Peter Mehlsen, skuffet over.

- Jeg synes, at byggeriet så rigtig spændende ud, og der var en signalværdi fra kommunen i at sige, at man rykkede ud og placerede en mindre afdeling i området, siger han.

Aarhus Kommune og boligforeningen Århus Omegn arbejder dog lige nu på et alternativ til det planlagte kontor- og medborgerhus, som er delvis finansieret af Landsbyggefonden.

Foruden punkthuset skal der i området opføres fire bygninger med etageboliger i tre etager, som skal rumme cirka 35 boliger i alt.

I stueetagen på etageboligerne bliver der mulighed for at etablere kontorerhverv, mindre butikker, restauranter eller caféer, som får facader i glas ud mod et torv. Desuden er der mulighed for etablering af op til 26 parkeringspladser.

I området skal der også opføres cirka 23 nye rækkehuse, som etableres i to etager og placeres i klynger med fælles gårdrum. De nye boliger får separate udendørs opholdsarealer, som efter planen skal indrettes med legeplads, borde, bænke, sandkasser og grillpladser samt træer, busker og stauder.

Grønne torveområder 

Langs med Søndervangs Allé etableres to nye torve.

Det ene, som blot omtales som Torvet, er tiltænkt som et mødested, hvor beboere og besøgende kan opholde sig i dagligdagen. Derudover kan torvet benyttes til markedsdage, byfester og lignende.

I forlængelse af Torvet etableres der endnu et torv, som i lokalplanen kaldes Naturtorvet, der skal have arealer med plænegræs, blomster og træer, ligesom der bliver mulighed for mindre opholdsrum og grillpladser, samt klatre- og legeredskaber i naturlige materialer.

Området, som den nye lokalplan dækker, er en del af helhedsplanen for Viby Syd, som byrådet vedtog i december 2009.

Du kan læse hele lokalplanen her.