I dag ligger der en stor parkeringsplads, men i fremtiden kan to nye boligbyggerier skyde op på arealet mellem Q8-tanken og McDonalds med Viby Ringvej på den ene side og Vestergårdsvej på den anden.

En ny lokalplan for det cirka 4500 kvadratmeter store område er nemlig ved at blive udarbejdet, og ejendomsselskabet Innovator har siden 2016 været i gang med at planlægge, hvad der skal bygges.

Projektet er stadig på et tidligt stadie, og meget kan nå at ændre sig endnu, men lige nu planlægges der to nye bebyggelser i 3-5 etager ud mod Viby Ringvej med en dagligvarebutik i stueetagen. De nye bygninger skal til sammen rumme cirka 66 lejligheder.

Bagved de planlagte nye bebyggelser langs Viby Ringvej ligger lejlighedskomplekset på Vestergårdsvej 16, som skal indtænkes i det nye område.

Men boligerne på Vestergårdsvej, som pt. er lejet ud, skal ikke renoveres.

- Facaden på den eksisterende bygning får nok en tur, så det spiller sammen med det nye, men som udgangspunkt skal der ikke gøres noget ved selve boligerne, fortæller udviklingschef i Innovator, Andreas Bagunck.

I lejlighedskomplekset ligger der i dag en gammel Fakta-butik, som står tom.

- Planen er at udvide den gamle Fakta-butik der, hvor det grønne areal er i dag. Det bliver så til en ny dagligvarebutik. De eksisterende boliger i bygningen bliver liggende ovenpå, siger Andreas Bagunck.

Den ene af de to nye bygninger, som planlægges ud mod Viby Ringvej, kaldes Længehuset og skal efter planen rumme cirka 50 små lejligheder på mellem 30 og 50 kvadratmeter.

- Med den størrelse in mente bliver det nok primært singler og studerende, som synes, at de lejligheder er interessante, siger Andreas Bagunck.

Mellem Længehuset og den eksisterende lejlighedsbygning på Vestergårdsvej 16 er det idéen at skabe såkaldte hævede gårdrum, altså opholdsarealer på første sal oven på dagligvarebutikken.

Ud til Viby Ringvej længst oppe mod Q8-tanken planlægges der et såkaldt Hjørnehus i fem etager med overdækkede parkeringspladser i stueetagen og fire etager ovenpå med lejligheder på mellem 50 og 125 kvadratmeter.

- Tanken med bygningen er at markere et hjørne ud mod ringvejen, fortæller Andreas Bagunck.

Helhedsplanen ”Bedre by i Viby”, som blev vedtaget i 2021 og udstikker den overordnede retning for Vibys udvikling, giver mulighed for at bygge i 4-6 etager på netop den strækning langs Viby Ringvej, selv om helhedsplanen generelt anbefaler byggeri i 3-4 etager i Viby.

- Ligesom ved Viby Centret er det et af de områder, hvor helhedsplanen giver mulighed for at bygge højere, fordi der ikke er villagrunde i nærheden, siger Andreas Bagunck.

De to planlagte bygninger Hjørnehuset og Længehuset skal efter planen forbindes af en gangbro. På begge bygninger er der tanke om at lave fælles tagterrasser med drivhuse.

Viby Ringvej er jo en meget befærdet vej. Hvordan vil I gøre de arealer til et rart sted at opholde sig?

- Længehuset fungerer som støjskærm for det opholdsareal, der er mellem den nye og den eksisterende bygning på Vestergårdsvej. På tagterrasserne laver vi støjskærme, og så integrerer vi drivhusene som en del af støjskærmsløsningen, siger Andreas Bagunck.

Til bygningerne og den nye dagligvarebutik planlægges der lige nu 75 parkeringspladser. P-pladserne bliver tilgængelige for beboerne og dem, der skal købe ind. Men er det nok?

- Der er en parkeringsnorm, vi skal opfylde, når der både er boliger og dagligvarebutik, siger Andreas Bagunck.

- Men der har også været et ønske om ikke bare at lave ren parkering ud mod ringvejen, men også nogle opholdsarealer, grønne bede og træer, siger han.

Hvordan vil I håndtere den trafik, der kommer til området, når man laver nye boliger og en dagligvarebutik?

- I dag er der flere parkeringspladser, som benyttes til langtidsparkering, så det er også i dag et trafikalt område. Derudover har der tidligere ligget en dagligvarebutik i mange år, og de boliger, vi planlægger, er i en størrelse, hvor det typisk ikke vil være alle beboere, der har bil. Så i forhold til, hvordan området benyttes i dag, tror jeg ikke, at der bliver en væsentlig forskel, siger Andreas Bagunck.

Før det planlagte boligområde kan blive en realitet, skal der vedtages en ny lokalplan for området. Aarhus Kommune er sammen med bygherre, rådgiver og en konsulent i gang med at rette lokalplanforslaget til.

- Vi forventer, at vi er færdige med det i løbet af foråret, hvorefter byrådet skal godkende lokalplanforslaget til offentlig høring, som forventeligt vil foregå hen over sommeren med start først juni, fortæller byplanarkitekt i Aarhus Kommune, Mia Juhl Kyhn.

Kommunen arbejder på at få lokalplanen vedtaget sidst på året.

Det er næppe noget, vi tænker over til daglig: Hvorfor vores byer hedder, som de gør. Bynavnet er der, vi siger, vi kommer fra. Der vi bor. De bogstaver, vi indtaster på gps’en for at finde vej.

Men der er en årsag til, at vores byer hedder, som de gør, og ofte er navnene opstået som en betegnelse for det landskab, byerne er bygget i eller et særligt kendetegn ved netop det sted.

Det er også tilfældet for Stavtrup, og noget kan tyde på, at beboerne, som boede i området for mere end 1000 år siden helt bogstaveligt har kigget på stave, når de har set sig omkring for at finde på et godt navn til deres beboelse.

Det fortæller navneforsker Peder Gammeltoft, som har forsket i stednavne i 26 år på blandt andet Københavns Universitet og nu på Bergen Universitet i Norge.

- Forleddet Stav refererer helt bogstaveligt til en stav, altså en træstang af en slags. Hvad det præcist henviser til, er ikke til at vide – om det er et sted, man har produceret stave, fordi man har haft specielt brugbar skov til det, eller om det er fordi, at der har været en form for palisade (forsvarsværk af pæle, red.) eller lignende, som bebyggelsen er bygget i nærheden af. Det er noget, som arkæologerne måske kan finde ud af, hvis de er meget heldige.

- Men der er ingen tvivl om, at det er ordet stav, der indgår i navnet Stavtrup, siger han.

Peder Gammeltoft forklarer, at endelsen -trup kommer fra ordet torp, som betyder udflytterbebyggelse. Navnet er formentligt dannet i vikingetiden nogenlunde samtidig med navnet Viby – eller måske lidt senere i middelalderen.

Ifølge forskeren er det helt normalt, at nogle stednavne – som Stavtrup – er lige til højrebenet at forstå, selv om de er dannet for længe siden, mens andre bynavne er et større mysterium.

- Nogle stednavne kan være dannet for 2000 år siden, og du kan stadig forstå, hvad de betyder. Andre stednavne kan være relativt nye og så tilpassede i daglig udtale og sprog, at det er umuligt at se, hvad oprindelsen er. Men lige netop Stavtrup er ret gennemskueligt fra en navneforskers synspunkt, siger han.

Men hvem har egentlig bestemt, at byen skal hedde Stavtrup? Ifølge Peder Gammeltoft er det mest sandsynligt, at navnet er opstået løbende og i fællesskab blandt de beboere, der har boet på stedet.

- Dengang blev et steds navn ikke besluttet af en komité, som det sker i dag. Den praksis er kommet til efter 1840’erne, hvor man begyndte at få de første kommunedannelser.

- Før det blev navne generelt etableret ved, at der har været enighed i den lokale brugergruppe om, at det er det, stedet hedder. Når det er etableret, udbredes det til andre dele af samfundet, forklarer han.

Men selv om oprindelsen af navnet Stavtrup er rimelig til højrebenet, har stavemåden ændret sig med årene. I dag står der Stavtrup med v på byskiltet, men i mange år er byens navn også blevet stavet Stautrup med u, og der kører stadig firmabiler rundt med logoerne Stautrup El og Stautrup Fest Udlejning, ligesom fritidsklubben også stadig hedder Stautrup Fritidsklub - i hvert fald på Facebook.

Det er helt normalt, at et u bliver til et v i byers stavemåde, forklarer Peder Gammeltoft.

- Fra omkring år 1900 får man retskrivning i Danmark, som giver nogle regler for, hvordan man staver i forbindelse med forskellige lydkombinationer. Det har afgjort, at man ikke har mulighed for at skrive au eller ou i kombination med det, vi kalder bagtunge vokaler, altså for eksempel st. Det skal i stedet skrives med av eller ov.

Når det er sagt, er der masser af eksempler på, at byer har holdt fast i stavemåden au, tilføjer Peder Gammeltoft

- Der er især tilfældet i Jylland, hvor man har en mere rundet udtale af lige netop den bogstavkombination. Derfor er der en tendens til, at der er et ønske i lokalbefolkningen om at bruge au, og i nogle tilfælde er det også blevet anerkendt af Stednavneudvalget, at det er en gængs nok stavemåde, siger Peder Gammeltoft.

Og selv om det kan virke som en detalje, om et bynavn staves med u eller v, skal man ikke underkende, hvor meget det kan betyde for de mennesker, der bor i byen, siger Peder Gammeltoft, der tidligere har været formand for Stednavneudvalget og behandlet sager, hvor lokale har ønsket at holde fast i en bestemt måde at stave deres bys navn på.

- Et bynavn er identitetsskabende, og ofte er det enormt vigtigt for dem, der lever i navnet så at sige. Folk, der ser på det udefra, kan måske tænke, at det er relativt åndssvagt at gå op i, men det handler om, at vi er så bundet op på retskrivning og korrekte stavemåder. Men hvad er egentlig korrekt? Er det de officielle myndigheder, der har ret i en stavemåde, eller er det de lokale? Det kan der hurtigt komme en identitetskonflikt ud af, siger han.

Hvis Stavtrup - teoretisk set - skulle ønske at få skrevet bynavnet med au i stedet for av, kan man tage sagen op i kommunalt regi. Herefter kan Stednavneudvalget behandle sagen og komme med en udtalelse om, hvorvidt en ændring af stavemåden vil være ok eller ej, forklarer Peder Gammeltoft.

Der vil man blandt andet se på, hvor meget stavemåden bruges lokalt.

Har beboerne, der først kom til Viby, sagt: Her bor vi! Og opkaldt byen Viby?

Har der ligget en vig ved Viby, som har givet navn til byen? Eller har skuespillerinden Marguerite Viby insisteret på at få en by opkaldt efter sig? Nok næppe.

Jeg kan godt komme med mange mere eller mindre seriøse bud på, hvorfor Viby egentlig hedder Viby. Måske har du aldrig selv tænkt over det.

Men hvis du er nysgerrig, er svaret heldigvis forholdsvist klart for navneforsker Peder Gammeltoft, som har forsket i stednavne i 26 år på blandt andet Københavns Universitet og nu som leder af Sprogsamlingen på Bergen Universitet i Norge.

- Viby mener man er en sammensætning af ordet with, som er et gammelt dansk ord for skov. Det er det, som findes i ordet ved, som man nu bruger om det træ, man for eksempel brænder i en brændeovn. Så Viby betyder sådan set skovby, siger han.

Ifølge Peder Gammeltoft er Viby et klassisk vikingetidsnavn, som formentlig er opstået på et tidspunkt i perioden mellem år 800 og år 1050.

Der findes flere Viby’er rundt omkring i landet - blandt andet på Sjælland - og byernes navne har ofte forskellige oprindelser. Derfor har der også været beskrevet forskellige forklaringer på bynavnet.

- Der er nogen, der gerne vil se det første led som wi, som er et gammelt dansk ord, der betyder helligdom, alter eller noget lignende. Det er det ord, som indgår i Odense, som er et oprindeligt Odins-wi.

- Men med Viby nær Aarhus viser kildeformerne tydeligt, at der er tre lyde i forleddet, altså w, i og noget mere, og det ser ud til at være en th-lyd, som udtales som et blødt d.

Så kan man sige ret præcist, at Vi-et i Viby ved Aarhus referer til skov?

- Ja, det kan man. Det vil jeg helt klart mene, siger Peder Gammeltoft.

Og netop det bynavn er opstået, fordi Viby har ligget i nærhed til... ja, en skov.

- Byen har været placeret enten ved en skov eller der, hvor der engang stod en skov. Det er også en mulighed, at skoven er blevet fældet lige der for at skabe plads til en bebyggelse.

- Man kan se Viby som et typisk ekspansionsnavn for eksempel fra et centrum af Aarhus. Aarhus var en veletableret købstad eller handelsplads i sin tid, og så vil der ofte komme satellitter rundt om byen, siger Peder Gammeltoft.

Navneforskeren forklarer, at stednavne selvsagt er dannet ud fra det ordforråd, der fandtes på den tid, hvor navnene opstod. Ofte har beboerne valgt et navn, som de mente var dækkende eller udpegende for lokaliteten.

- Derfor er det helt naturligt, at det er almindelige ord, som indgår i forleddet, som for eksempel skov, vig og sø. Ofte findes ordene ikke mere, men vi finder dem stadig i stednavnene. For eksempel med Viby, hvor vi jo ikke bruger ordet with om skov længere, men det findes i bynavnet, siger Peder Gammeltoft.

I Danmark er det sjældent personnavne, der indgår som forled i et bynavn. Men tager man til England, kan man se, at der er en masse personnavne, som indgår i stednavne, der ender på -by, og de er ofte navngivet af danske eller skandinaviske vikinger, fortæller Peder Gammeltoft.

- Det har sikkert været for at sige, at det er dem, der ejer stedet nu, og ikke nogle andre, som ejede stedet før, siger han.

Endelsen -by findes over alt i det skandinaviske område og i vikingetidskolonierne.