Når medlemmerne af Viby IF pakker indendørssko, træningstøj og drikkedunk for at tage til gymnastik-, håndbold- eller baskettræning, er det langt fra alle, der møder op i Viby Hallerne på Skanderborgvej.

Viby IF er ligesom mange andre idrætsklubber i Aarhus presset på pladsen, og sidste år lavede foreningen en undersøgelse, der viste, at de på grund af manglen på faciliteter var nødt til at sende halvdelen af deres gymnastik-, håndbold- og baskethold andre steder hen for at træne.

Og sådan er det fortsat, fortæller formand for hovedbestyrelsen, Erna Damgaard:

- Vi er nødt til at sende vores indendørshold ud på skoler, i gymnastiksale og i Viby Gymnasiums hal for at skaffe faciliteter nok. Hver gang vi i hovedafdelingen taler om, at vi gerne vil lave noget mere samarbejde på tværs eller sætte nye tiltag i søen, så ender det altid med: Jamen, hvor vi skal være?

I dag har Viby IF to haller og et fitnessrum foruden cafeteria, mødelokaler, omklædningsrum, redskabsrum og lignende. Udendørs er der atletikbane, fodboldbaner, en relativt nyanlagt kunstgræsbane, tre tennisbaner, en krolfbane og en udendørs basketballbane.

Men med klubbens 1.700 medlemmer er der særligt pladsmangel i hallerne, som også bliver brugt af flere skoler i området - både fra Viby, men også fra Holme Skole og Kragelundsskolen - som har deres idrætstimer i hallen.

Viby IF Håndbold har et såkaldt holdsamarbejde med Stavtrup og AGF, så de kan trække på klubbernes faciliteter, men samtidig kommer der spillere fra Stavtrup og AGF og bruger faciliteterne i Viby Hallerne.

Lige nu er der plads til nye medlemmer på nogle hold i Viby IF, mens der på andre hold er fuldt booket.

- I basketafdelingen er der 15-17-årige drenge på venteliste til at komme på hold på grund af manglende faciliteter - og mangel på trænere. I fodboldafdelingen er der baner nok til det antal medlemmer, afdelingen har lige nu, men de har ikke plads til at udvide. I håndboldafdelingen er der også pres på og altid minimum to hold, der bruger hallen samtidig, fortæller Erna Damgaard.

Ifølge en opgørelse, som Aarhus Kommune lavede i 2019, ligger Viby nummer 7 ud af 13 lokalområder i Aarhus, når det kommer til andelen af idrætsfaciliteter per indbygger. Der er altså både lokalområder, der har bedre og værre forhold. For eksempel har Lisbjerg, Åby, Midtbyen, Hasle og Solbjerg væsentligt færre haller og boldbaner per indbygger end Viby.

- Men det hører med til historien, at Aarhus ligger som nummer 93 ud af 98 kommuner i forhold til andelen af idrætsfaciliteter. Så det kan godt være, at Viby ligger i midten i Aarhus, men der er generelt en meget lav dækningsgrad, siger Heidi Frostholm, forvaltningschef i Sport og Fritid i Aarhus Kommune.

Pladsproblemerne i Viby IF giver mange praktiske udfordringer. Når håndbold- og basketafdelingen skal træne i andre faciliteter end i Viby Hallerne, skal de sikre sig, at der er bolde og udstyr nok de steder samt skabe til at opbevare det. Hvis udstyret skal bruges et andet sted, skal trænerne slæbe det rundt.

- Gymnastikafdelingen bliver til gengæld meget låst på, at deres aktiviteter skal være på bestemte lokationer, hvor deres redskaber er. Det giver udfordringer, siger Erna Damgaard.

At holdene spredes rundt i bydelen, er en stor udfordring i forhold til at skabe et godt fællesskab i klubben.

- Det er svært at skabe noget på tværs af holdene og afdelingerne, når så mange medlemmer ikke er vant til at komme i Viby Hallerne, som egentlig skulle være vores centrum, siger Erna Damgaard.

Viby IF ansøger om haltider i begyndelsen af året og fordeler derefter de tider, de får, mellem deres afdelinger og hold. Alle træningstider i de to haller er mere eller mindre booket, så hvis Viby IF ønsker at oprette nye hold i for eksempel håndboldafdelingen, må de tage tid fra andre hold.

- Vi kan ikke få mere tid - heller ikke i gymnastiksalene på skolerne - så vi bliver nødt til at tage tid internt fra nogle andre. Det giver mange svære diskussioner hele tiden, siger Erna Damgaard.

Derfor står ønsket om en Hal 3 øverst på ønskesedlen hos Viby IF i forhold til at gøre noget ved pladsproblemerne. Med mindre pladsproblemerne kan løses på andre måder.

- Det er jo nemt for mig at sige, at vi gerne vil have en hal mere, men jeg tænker, at vi skal have nogle fagfolk med ind for at vurdere, hvad der vil være det bedste at gøre. Det har vi ikke nødvendigvis kompetence til som frivillige. Vi kan bare sige, at vi har mangel på kapacitet, siger Erna Damgaard.

- Selvfølgelig skal vi også være åbne for, om vi kan bruge vores faciliteter på andre måder, som giver mening. Men når der er knaphed, er det svært at udfordre sig selv, siger hun.

Sport og Fritid har for nylig udarbejdet en ny strategi for, hvordan kommunen i fremtiden vil imødegå det store efterslæb på idrætsfaciliteter. Strategien er lige nu til behandling i kulturudvalget, før den skal vedtages i byrådet. Strategien indebærer blandt andet at bygge nye faciliteter, men også at gentænke dem, der allerede er.

- Viby vil gerne have en hal mere, men når man kigger på arealerne, er pladsen knap. Så en del af strategien er også at se på, om der er bygninger rundt omkring, der kan bruges bedre. Vi ser for eksempel, at padeltennis skyder op i gamle lagerhaller. Kan vi gøre gymnastiksalene mere vedkommende og indrette dem, så de i højere grad efterkommer de behov, der er? Det skal vi kigge på, siger Heidi Frostholm.

Mest af alt har Erna Damgaard fra Viby IF et ønske om, at man i højere grad tænker idrætsfaciliteter ind, når man planlægger nye byggerier i Viby - for eksempel på Jyllands-Postens grund og på Store Ravnsbjerg, hvor der kommer rigtig mange nye boliger de kommende år.

Hun er blandt andet i kontakt med Viby Fællesråd og Idrætssamvirket for at sætte fokus på at tænke idrætsfaciliteter ind i byudviklingen:

- Vi vil gerne være i stand til at byde nye beboere velkommen i klubben. Der er også mange studerende på kollegier og i ungdomsboliger i Viby, der kommer til byen for at læse, og måske har været vant til at spille håndbold der, hvor de kommer fra. Dem vil vi rigtig gerne have ind.

- Samtidig vil vi gerne være med til at løfte nogle af dem, der ikke er så vant til at gå til idræt. Men det kræver, at vi også har mulighed for at invitere dem ned, hvor vi har vores aktiviteter, siger Erna Damgaard.

Forvaltningen i Sport og Fritid tager allerede højde på befolkningstilvæksten, forsikrer Heidi Frostholm.

- Men Viby er i forvejen tæt bebygget, og derfor er det rigtig svært at finde ledige arealer til nye idrætsfaciliteter. Så i Viby er det mest relevant at se på, hvordan man kan udbygge det eksisterende og udnytte det bedst muligt. Men det kræver stadig økonomi til både faciliteten, grundkøb eller grundleje, siger hun.

Der er afsat 27 millioner kroner årligt i perioden 2024-2033 til idrætsanlæg i Aarhus.

Hvis eleverne ikke vil bruge skolens toiletter, fordi de er for klamme og beskidte, kan det medføre, at eleverne i stedet går rundt og holder sig i flere timer i træk og bliver forstoppede.

Og rengøringen på de århusianske folkeskoler har været mangelfuld. Skoleledere og forældre i blandt andet Risskov og Tranbjerg har flere gange berettet om overfyldte skraldespande, beskidte gulve og ulækre toiletter, særligt efter Aarhus Kommune i stigende grad har udliciteret rengøringen på folkeskolerne til private virksomheder.

Kommunen erkender, at rengøringen i perioder har været for dårlig.

Derfor får 48 århusianske folkeskoler nu tildelt en éngangsindsprøjtning på 3,5 millioner kroner, som er øremærket ekstra rengøring på skoletoiletterne i elevernes middagspause. Det skriver Børn og Unge i en pressemeddelelse.

Ordningen tæller også Viby Skole, Søndervangskolen, Vestergårdsskolen og Højvangsskolen, hvor eleverne altså kan se frem til, at der bliver gjort bedre rent på toiletterne.

- Det siger næsten sig selv, at en ekstra rengøring af toiletterne midt på dagen vil have stor betydning for elevernes lyst til at bruge toiletterne og indtrykket af rengøringens standard generelt, siger Nikolaj Harbjerg, økonomi- og administrationschef i Børn og Unge og tilføjer:

- Samtidig kan vi konstatere, at det går støt fremad med tilfredsheden i rengøringen i skolens øvrige arealer. Så vi arbejder målrettet for at løse de udfordringer, der har været.

På Vestergårdsskolen i Viby har de også oplevet, at rengøringen i perioder har været mangelfuld og overfladisk, og at aftalerne om, hvad der skal gøres rent, ikke bliver overholdt.

Derfor er skoleleder Dorthe Kjærulff Christensen glad for den nye mulighed.

- Der er ingen tvivl om, at vi ser frem til muligheden for, at der kan komme ekstra rengøring på toiletterne midt på dagen. Det er en super god idé, for det er vigtigt, at eleverne ikke tænker, at de bliver nødt til at holde sig, til de kommer hjem, fordi toiletterne ikke er rene nok, siger hun.

Ordningen med ekstra rengøring kører i et år, og ventes at være på plads fra midten af maj.

Skoler, der allerede har indført middagsrengøring sammen med deres leverandører, vil også få andel af de 3,5 millioner kroner.

- Skolerne afgør selv, hvordan de bedst bruger pengene til rengøring. Der kan også være lokale forskelle på, om arbejdet skal udføres af nuværende eller nyt personale. Det afgørende er, at der kommer ekstra rengøring på skolerne, siger Nikolaj Harbjerg.

På Vestergårdsskolen håber Dorthe Kjærulff Christensen, at kommunen vil forlænge ordningen, så den ikke kun løber over det kommende år.

- Den ekstra rengøring kommer til at dække et behov, der bliver svært at undvære igen efter et år, så jeg håber, at man vil fortsætte med at give det tilskud, siger hun.

Hvad kan du få for 39 kroner? Knap nok fire hindbærsnitter fra Kvickly. De koster typisk 40. Og efter vores lækkersultne erfaring er både fornøjelsen og fordøjelsen desværre ret kortvarig.

Så hvad siger du til denne her servering, som både er mere vitaminrig og langvarig: For 39 kroner om måneden holder vi dig oplyst, inspireret og orienteret i dybden om, hvad der sker i dit lokalområde.

Vi fortæller, hvad der rører sig lige nu, og hvad der er på vej i Viby og Stavtrup. Vi peger på interessante mennesker i området, som du med fordel kan forbinde dig med. Vi tager dig med på råd og anviser løsninger på problemer i området.

For mange af jer er det ikke nogen nyhed, hvad vi har gang i på Viby-StavtrupLIV. For vi har været i gang siden juni, hvor vi formulerede en række løfter til jer. Dem kan du se eller gense her.

Og I har taget godt imod os. Foreløbig følger over 1500 os tæt og modtager 1-2 gange om ugen vores nyhedsbreve om jeres område.

Den brede interesse for vores nye type lokalmedie – det kærligt, kritiske, konstruktive, uafhængige nyhedsbrev – har bekræftet os i, at det er levedygtigt. På en vigtig betingelse:

I kan ikke leve af hindbærsnitter og velvilje alene. Det kan vi heller ikke. Det koster penge at fremstille og udgive god, professionel journalistik. Så derfor tager vi nu næste skridt i vores publicistiske plan for dit lokalområde.

Det er stadig gratis at modtage nyhedsbrevet, hvor du kan få indtryk af, hvad vi beskæftiger os med lige nu.

Men hvis du vil læse artiklerne, som giver dig den dybe indsigt, og resuméerne, som giver dig overblik og klæder dig på til at tale med, så skal du fremover af med 39 kroner om måneden.

Vi håber, at du finder, at Viby-StavtrupLIV mætter dit behov for fokuseret lokal dækning. At det hjælper dig til at deltage i det lokale liv, som vi brænder for at styrke. Og at det giver dig fuld valuta for pengene.

De bedste hilsner fra Jens W. Møller, redaktionschef på Viby-StavtrupLIV.