Et helt nyt kvarter er på vej i Viby.

Jyllands-Postens tidligere domicil på hjørnet af Ravnsbjergvej og Skanderborgvej skal rives ned, og området skal omdannes til et helt nyt kombineret bolig- og erhvervsområde, der er blevet døbt ”Viby Bakke”.

De seneste to år har en ny lokalplan for området været undervejs, og nu kan Viby-StavtrupLIV løfte lidt af sløret for, hvilke boligtyper der planlægges, og hvordan de skal placeres.

Forslaget til den nye lokalplan er dog ikke færdigt endnu - og har ikke været omkring Aarhus Byråd - og derfor kan projektet fortsat ændre sig, før lokalpolitikerne får det fremlagt – formentlig inden sommerferien. Derefter skal projektet i offentlig høring.

Det er ejendomsselskabet KPC, der har købt grunden af JP/Politikens Hus og står for udviklingen på området.

Det samlede areal er på cirka 70.000 kvadratmeter og tæller dels grunden, hvor Jyllands-Postens tidligere hovedsæde ligger i dag samt grunden nord for Grøndalsvej, hvor store dele i dag er bevokset med træer.

- Vi synes, at det giver mening at gentænke hele området og kæde den sydlige og den nordlige grund sammen, fortæller Johan Gottschalck, projektdirektør i KPC.

- Området har været lukket for omverdenen i rigtig mange år, og i den mellemliggende periode er der blevet lavet en helhedsplan for Viby, hvor Aarhus Byråd har ønsket at kvalificere området langs Skanderborgvej til noget bedre og mere sammenhængende med mere bymæssig kvalitet. De tanker ønsker vi at følge med det her projekt, siger han.

I alt planlægges der cirka 515 boliger på området, hvoraf cirka 10 procent bliver almene boliger.

På arealet nord for Grøndalsvej er det lige nu planen at opføre en kombination af lejligheder og rækkehuse.

Derudover kommer der en daginstitution med tilhørende legeplads og et offentlig tilgængeligt grønt områder med blandt andet regnvandssøer, der skal støde op til Vårkjærparken og de kommende rekreative arealer, som skal skabes i forbindelse med, at Viby Renseanlæg nedlægges.

Etageboligerne opføres langs Ravnsbjergvej i tre-fire etager, mens rækkehusene bliver i to etager.

På den sydlige grund er det planen at opføre hovedparten af boligerne bestående af både etageboliger og rækkehuse samt erhvervsbyggeri, og derudover kommer der torveområder og stisystemer.

Lejlighederne skal ud mod Skanderborgvej opføres i etagebyggerier i op til seks etager, mens der langs Ravnsbjergvej planlægges mellem fire og fem etager. Centralt i bebyggelsen planlægges rækkehusene i to etager.

- Med kombinationen af rækkehuse, etageboliger, almene boliger og en daginstitution tænker vi, at området kan blive attraktivt for mange forskellige aldersgrupper. Vi vil gerne udvikle området, så det bliver så blandet som muligt, og vi arbejder også med, hvordan vi kan indpasse seniorer i området, siger Johan Gottschalck og fortsætter:

- Men vi ved også, at der er et stort krav om, at der skal være erhverv. Det kunne være en cykelforhandler, en udvalgsvareforretning, bager, apotek, café eller måske en større kontorvirksomhed. Så hele paletten er i spil i vores tanker om at transformere området fra den lukkethed, det har haft i rigtig mange år, til noget, der giver værdi for lokalområdet.

At der på nuværende tidspunkt "kun" er lagt op til, at 10 procent af boligerne skal være almene, glæder formanden for Viby Grundejerforening, Jan Sillesen.

- Vi synes, at Viby helt generelt har taget sin andel af almene boliger, og vi er nødt til at regulere beboersammensætningen lidt, hvis vi skal have dæmmet op for meget af det, der foregår i de almene boligområder.

- Vi ser gerne, at man på Viby Bakke bygger boliger til ressourcestærke familier og til seniorer, som ønsker at sælge deres hus, men blive boende i Viby. Man kunne godt forestille sig, at området kunne være attraktivt for dem, hvis man får lavet et godt og lækkert kvalitetsbyggeri, siger han.

De nye bygninger skal primært opføres i røde mursten og tegltag med inspiration fra Ravnsbjergkirken. Boligbebyggelsen planlægges med saddeltag, mens rækkehusene får taghældning belagt med grønt sedum (beplantning, red.).

Da der i foråret 2021 blev gennemført en indledende høring om projektet, meldte flere lokale ind, at de ikke ønskede betonbyggeri med flade tage og samme stil, som den almene nabobebyggelse Vårkjærparken er opført i.

Og det er heller ikke intentionen, forsikrer Johan Gottschalck fra KPC.

- I forhold til de arkitektoniske greb vil vi lave gedigent klassisk byggeri med gode materialer og sikre, at området får et løft, og boligerne bliver i god kvalitet.

- Vårkjærparken er et klassisk eksempel på, at man har formået at bygge rigtig mange kvadratmeter formentlig ret billigt, men efter en årrække er der ikke noget, der er patineret. Det er markant for Viby, at der er meget alment byggeri, som desværre ikke får det sidste kvalitative udtryk, og så bliver det ikke kønnere med tiden, men derimod grimmere. Det vil vi gerne ændre på, siger han.

Højden på etagebyggerierne har også været et tema i høringssvarene, og Viby Fællesråd har ad flere omgange påpeget i både høringssvar og til dialogmøder med projektgruppen, at de mener, at etagebyggerier i seks etager ud mod Skanderborgvej er for højt.

Det skyldes blandt andet en bekymring for, om det bliver attraktivt at bo bag et byggeri i den størrelse. Men også fordi der generelt ikke er bygget højt i Viby, og bygningerne dermed vil være høje sammenlignet med den eksisterende bebyggelse.

Også Viby Grundejerforening er betænkelig ved byggeri i seks etager, siger formand Jan Sillesen.

- Vi er blandt andet bekymret for skygger i de bagvedliggende rækkehuse og indkigsgener. Men det handler også om, hvor mange mennesker, det er realistisk at klemme ind i området, hvis det skal være attraktivt og ikke blive for overfyldt, siger han.

Ifølge helhedsplanen "Bedre by i Viby" må nye byggeprojekter langs Skanderborgvej maksimalt være i tre-fire etager, men ved enkelte områder - herunder Jyllands Posten - tillader helhedsplanen op til seks forudsat en "høj arkitektonisk, bymæssig og indholdsmæssig kvalitet".

Men, siger Jan Sillesen:

- Selv om helhedsplanen giver mulighed for seks etager, er vi jo ikke nødvendigvis enige i, at det er det rigtige for området.

Ifølge Johan Gottschalck har KPC fokuseret på at holde sig inden for helhedsplanens rammer.

- Da vi for tre år siden startede projektet, var der embedsmænd i kommunen, som mente, at vi godt kunne markere hjørnet af Ravnsbjergvej og Skanderborgvej endnu mere for at indikere, at her starter "byen". Så vi har ikke gjort andet end at følge intentionen i helhedsplanen.

- Vi har selvfølgelig lyttet til, hvad Fællesrådet og Viby Grundejerforening har sagt, men kommunen ønsker, at vi skal fortsætte, og vi er ikke blevet bedt om at pille etager af eller gøre noget andet, siger han.

Johan Gottschalck argumenterer i øvrigt med, at det er vigtigt at have bygninger af en vis volumen, når de skal ligge op ad en bred vej som Skanderborgvej, og samtidig kan bygningerne skærme mod støj.

- Og så skal man huske, at seks etager egentlig er fem etager og en udnyttet tag-etage, som man i højdemæssig forstand ser overalt i Aarhus Midtby for eksempel på Harald Jensens Plads og på Frederiksbjerg.

- Men vi drøfter selvfølgelig højden med Fællesrådet og finder en vej. Vi har ikke nogen store interesser i, at vi skal presse ekstra arealer ind. Så det kan være, at vi kommer til at drøfte omplaceringer eller andet, men indtil videre synes vi faktisk, at det er det, der er bedst for området, siger han.

Hvis lokalplanen bliver vedtaget i år, vil nedrivningen af Jyllands-Postens tidligere lokaler kunne begynde i starten af 2023.

KPC forventer, at projektet kan være færdigbygget i 2027-2028. Planen er at starte på den sydlige grund.

Når 500 nye boliger efter planen skyder op på Jyllands-Postens tidligere grund, får de nye beboere, som flytter ind, Vårkjærparken som nabo.

Og det er blevet et opmærksomhedspunkt i forbindelse med udviklingen af det nye boligområde på Viby Bakke.

Vårkjærparken, som administreres af Alboa, har blandt andet haft udfordringer med beboersammensætningen og kriminalitet, og Aarhus Kommune har kategoriseret de seks boligblokke på Vårkjærvej som et udsat boligområde.

Derfor har det været magtpåliggende for både Viby Fællesråd og Viby Grundejerforening, at det nye boligområde på Viby Bakke bliver forbundet med Vårkjærparken på en god måde.

Hos ejendomsselskabet KPC, som står for udviklingen på Jyllands-Postens tidligere grund, arbejder man på at forbinde områderne med blandt andet stisystemer, fortæller projektdirektør Johan Gottschalck.

- Det vil være naturligt, at Vårkjærparken kobles til vores arealer, så det ikke lever sin egen tilværelse lukket for omverdenen. Vi tror på, at vores projekt kan være med til at sikre en bedre passage igennem området, fordi nogle af de stier, vi laver, kan kobles til Vårkjærparken.

- Jeg har siddet og kigget på nogle historiske kort og satellitfotos tilbage fra 1980’erne, hvor man kan se nogle sjove stiforløb og trædestier, der tidligere har været brugt. Så der har tidligere været en sammenhæng mellem Vårkjærparken og Ravnsbjergvej af forskellig karakter. De forløb har vi intentioner om at lave bedre til skolebørn og gående, siger han.

Som en del af den nye lokalplan for Viby Bakke, arbejder KPC desuden med at rydde en del af den bevoksning, der i dag findes på grunden nord for Grøndalsvej og på den måde skabe mulighed for passage i området, der skal grænse op til Vårkjærparken.

- Forhåbentlig kan nogle af de lysninger, vi kan skabe i beplantningen være med til at sikre gennemgangen ind til Vårkjærparken, så der kommer mere liv – ikke nødvendigvis fra folk med et ærinde – men vi håber at kunne skabe en passage ned til skolen, badmintonhallen, Vårkjærparkens park og det grønne område, som kommer, når rensningsanlægget nedlægges, siger Johan Gottschalck.

- Derudover håber vi, at Vårkjærparkens børn og unge kan få glæde af noget af det, som kommunen eventuelt vil supportere med på vores område, for eksempel legeredskaber i forbindelse med den børnehave, der kommer. Det kan også være, at vi selv vil lave udendørsfaciliteter i området, for eksempel fitnessudstyr. Det ligger ikke helt fast, fordi planen ikke er endelig, men det er nogle af de tanker, vi gør os, siger han.

Hos Viby Grundejerforening håber formand Jan Sillesen, at kommunen også vil tænke i sociale initiativer for Vårkjærparken og det nye boligområde.

- Man kunne godt have nogle kommunale medarbejdere, som arbejdede med at få flere børn og unge med over på Viby Stadion og engageret i sportsaktiviteter. Det er rigtig vigtigt at tænke den sociale balance ind, når man laver nye boligområder. Hvis vi skal undgå belastede boligkvarterer, er vi nødt til at sikre, at der er aktiviteter, som børn og unge kan gå til, siger han.

Vårkjærparken står lige nu over for en større renovering, efter Alboa har fået frigivet midler af Landsbyggefonden til at renovere flere af deres afdelinger, som Viby-StavtrupLIV tidligere har beskrevet.

En internetcafé, en McDonalds, en iscafé med plads til hunde, en karrusel, en vandrutsjebane, Dino World, en stald med heste og en katapult, der kaster børn og voksne til den kommende multihal i Stavtrup.

Der er ikke mangel på store drømme blandt eleverne i Stavtrup, når det kommer til, hvilke udendørsfaciliteter de kunne tænke sig ved byens kommende multihal.

Det stod lysende klart – og bygget i farverige legoklodser – da der torsdag eftermiddag var fernisering på Højvangskolen og massevis af små legomodeller stod udstillet på langborde i skolens gymnastiksal, så eleverne kunne vise dem frem til forældre og andre fremmødte.

Ferniseringen var kulminationen på en to-dages-workshop, hvor elever fra 1.-6. klasse fra både Højvangskolen og friskolen har bygget med legoklodser for at visualisere deres idéer til, hvordan udemiljøerne kunne indrettes omkring hallen og ned gennem Klokkeskoven.

- Vi har bygget en salamander, som man kan lege på og lege indeni, og så har vi bygget en rutsjebane, hvor man lander nede i en pool, og herovre er der et skumbad, fortalte Rasmus Thybo Vestergaard fra 3.A på Højvangskolen, som sammen med tre klassekammerater fremlagde deres idé.

Det er lokale medarbejdere hos Lego, som er bosat i Stavtrup, der har hjulpet med at stable arrangementet på benene. Workshoppen blev afholdt som en del af projektet Lego Build The Change, som har til formål at få børn til at dele deres idéer til, hvordan problemstillinger fra den virkelige verden kan løses.

- Vi håber, at det her arrangement kan give inspiration til, at arkitekterne kan realisere nogle af idéerne i den virkelige verden, når multihallen skal bygges, fortalte Anders Juul, som arbejder for Lego Group og har været med til at facilitere workshoppen.

Alle elevernes modeller er nu blevet fotograferet og samlet i et digitalt galleri, som kan hives frem og bruges som idékatalog, når udendørsfaciliteterne skal realiseres, fortæller formand for Haludvalget, Per Bo Nørgaard Andersen.

- De mange idéer udfordrer vores evne til at forestille os, hvad skal der være omkring hallen, og hvordan vi kan få udeområderne til at hænge sammen op igennem Klokkeskoven. Det har børnene givet os noget rigtig god inspiration til, og vi kommer til at bruge idéerne aktivt, siger han.

Per Bo Nørgaard Andersen håber og forventer, at Haludvalget kan finansiere og realisere nogle af idéerne, mens hallen er undervejs, så børnene ikke skal vente på, at hallen står færdig, før de kan se nogle af deres tanker for udearealerne realiseret.

Status på multihalsprojektet er lige nu, at Haludvalget har indsamlet 44 ud af de 53 millioner, som skal bruges til første fase af byggeriet.

I løbet af de kommende måneder træffer Aarhus Kommune afgørelse om, hvorvidt hallen kan placeres på Bispemarken på hjørnet af Bispevej og Jarlsmindevej.

Lige nu forventer Haludvalget, at hallen kan stå færdig i foråret 2025.

Se flere billeder af børnenes idéer her: