Siden hastigheden på Aarhus Syd Motorvejen i 2018 blev hævet fra 110 til 120 kilometer i timen, oplever mange borgere i Stavtrup og dele af Viby, at støjen fra de susende biler er blevet væsentligt værre.

Det rejser spørgsmålet: Hvorfor sætter man ikke bare hastigheden ned?

Sammenlignet med udgiften og tidsforbruget ved at opføre støjvolde eller støjskærme på strækningen virker det umiddelbart som en hurtig løsning, der ikke kræver mere end et par nye skilte.

Og nu melder en række partier i Aarhus da også ud, at de bakker op om idéen om at sænke hastigheden på Aarhus Syd Motorvejen til 90 kilometer i timen. I hvert fald som en del af løsningen for at komme støjproblemet til livs.

- Jeg har haft flere samtaler med rådmanden og følger stort set på ugentlig basis op på, hvordan det går med hastighedsnedsættelsen til 90 kilometer i timen, som vi i Socialdemokratiet mener burde gøres nu, lyder det fra Jesper Kjeldsen, som sidder i Teknisk Udvalg, og blandt andet gik til kommunalvalg på at gøre noget ved støjen i Viby og Stavtrup.

- Hvis politiet kan sige god for, at det er forsvarligt sikkerhedsmæssigt, og trafikken stadig er nogenlunde fremkommelig, så lad os da prøve det af. Det koster kun et par skilte. Om ikke andet kan det være noget, vi skal gøre midlertidigt, indtil vi har en Marselistunnel, en overdækning af motorvejen eller finansiering på plads til en støjvold, siger han.

Vælger man for eksempel at nedsætte hastigheden på den fem kilometer lange strækning fra Viby Ringvej til Genvejen til 90 kilometer i timen, vil bilisterne skulle bruge mindre end et minut ekstra på at køre den.

Men Aarhus Kommune kan ikke træffe en sådan beslutning alene. Motorvejen er en statslig vej, som varetages af Vejdirektoratet under Transportministeriet.

Men de århusianske politikere kan føre ønsket frem og presse på for at få det gennemført.

Og det vil Venstres byrådsmedlem og medlem af Teknisk Udvalg Gert Bjerregaard også gerne bidrage til - sideløbende med at fremføre ønsket om at få del i den støjpulje på tre milliarder kroner, som er afsat i Folketingets infrastrukturaftale fra 2021.

- Udgangspunktet for mig er, at ingen mennesker skal leve i et støjhelvede. Derfor skal vi gøre alt, hvad vi kan, for at modvirke det lokalt. Jeg vil blive ved med at lægge tryk på ministeren igennem mine folketingsmedlemmer på Christiansborg for, at vi kommer i betragtning til den støjpulje, der er afsat, siger Gert Bjerregaard og fortsætter:

- Men indtil vi har tilsagn om, at vi har midler til støjafskærmning, så synes jeg, at man skal forfølge muligheden for en hastighedsnedsættelse i området, siger han.

Også Enhedslisten i Aarhus er fortalere for hastighedsnedsættelse på motorvejen. Her kan Solveig Munk, som er konstitueret formand for Teknisk Udvalg, se en sidegevinst i øget trafiksikkerhed.

- Jo højere hastighed, jo flere ulykker og dødsfald. Så vi synes, at det er udmærket at nedsætte hastigheden. Men jeg tvivler på, at det løser problemet helt, for en bil, der kører 90 kilometer i timen, larmer altså også.

- Så uanset om man nedsætter hastigheden eller ej, synes jeg stadig, at man bør arbejde for at få etableret en støjvold. Det er et rimeligt krav for alle, der bor op ad en støjende vej. Men det er kompliceret – særligt når der er mange jordejere og myndigheder blandet ind i det, siger hun.

Den 3. januar 2022 trådte en ny hastighedsbekendtgørelse i kraft, hvor det for første gang er blevet muligt at nedsætte hastigheden på veje alene for at nedsætte støjniveauet.

Det har fået Gentofte Kommune til at anmode Vejdirektoratet om at få nedsat hastigheden på dele af Helsingørmotorvejen fra 90 til 60 kilometer i timen.

Det afviste Vejdirektoratet imidlertid for nylig, skriver TV2 Lorry. Blandt andet med den begrundelse, at en hastighedsnedsættelse vil få flere biler til at søge mod mindre veje, som dermed vil blive belastet.

Rådmand for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, Steen Stavnsbo (K), har selv over for Viby-StavtrupLIV betegnet det som "en oplagt løsning" på støjproblemet at sænke hastigheden på Aarhus Syd Motorvejen.

Det har dog ikke været muligt at få et svar fra rådmanden på, om han vil anmode Vejdirektoratet om en hastighedsnedsættelse eller på anden vis arbejde videre for at få farten ned.

Den 28. april 2022 skrev rådmanden et brev til transportminister Trine Bramsen (S), hvor han gjorde opmærksom på, at Aarhus Kommune fortsat modtager mange henvendelser fra borgere, der føler sig stærkt generede af støj fra motorvejsnettet. Og at generne kun er blevet værre i takt med, at der igen er kommet gang i samfundet efter coronanedlukningen.

- Vi vil derfor gerne henlede opmærksomheden på, at problemet med støjgener fra motorvejene i Aarhus Kommune fortsat er højaktuelt, og at problemerne kræver snarlig handling. Det glæder os, at der er afsat midler til støjbekæmpelse i det seneste infrastrukturforlig, og vi vil derfor appellere til, at der allerede nu tages initiativ til, at den reviderede støjhandlingsplan også kommer til at omfatte indsatser for boligområder i Aarhus Kommune, skriver Steen Stavnsbo i brevet.

Den 6. maj 2022 svarer transportminister Trine Bramsen, at hun er "yderst opmærksom" på de støjgener, der følger af at bo tæt på motorveje - også i Aarhus.

Ministeren skriver videre, at Vejdirektoratets støjkortlægning af motorvejene, som forventes færdig i 2023, vil danne grundlag for udmøntningen af midlerne til støjbekæmpelse, som er afsat i forbindelse med infrastrukturforliget.

Men hvis det viser sig, at Viby-Stavtrup-området ikke får del i de afsatte midler til støjbekæmpelse, eller at hastigheden på motorvejen ikke kan nedsættes som ønsket, mener Venstres medlem af Teknisk Udvalg Gert Bjerregaard, at Aarhus Kommune må undersøge, hvad det vil koste at finansiere et støjværn selv.

- Det er dyrt, og vi har knapt med midler, men vi kan jo heller ikke lade stå til og sidde på hænderne i Aarhus. Vi er også nødt til at tage handling. Bolden flyver frem og tilbage, og derfor tror jeg, at vi kan ende med at skulle til lommerne selv lokalt, selv om det ikke er rimeligt. Det er en statslig opgave at begrænse støjen. Derfor er vi nødt til at mase på, men vi er også nødt til at komme til en afslutning, siger han.

De fleste indbyggere i Stavtrup og Ormslev bor i privatejede huse, men cirka en femtedel har adresse i almene boliger - og dem kan der komme endnu flere af fremover.

Byrådet i Aarhus har netop vedtaget en ny plan, som skal fordele almene boliger bedre rundt omkring i kommunen.

I den plan er 13 ud af 20 skoledistrikter udpeget som områder med ”stort potentiale” for mere alment boligbyggeri, og det er blandt andet Højvangskolens skoledistrikt, som blandt andet tæller Stavtrup og Ormslev.

I dag er 21 procent af familieboligerne i Højvangsskolens distrikt almene, men der kan altså efter kommunens vurdering være rum til flere.

- Når vi har udpeget Stavtrup og Ormslev bunder det blandt andet i, at vi har kigget på andelen af almene boliger i dag, og at der er god søgning mod området. Der er let til- og frakobling via motorvejen, og så er området udpeget som fortætningspunkt i kommuneplanen. Derudover har vi kigget på befolkningsprognosen og skolekapaciteten, siger Cecilie Kjærgaard, som er AC-medarbejder i Almene Boliger i Aarhus Kommune.

At Stavtrup og Ormslev vurderes som at have stort potentiale for flere almene boliger, betyder dog ikke nødvendigvis, at nye almene byggerier kommer til at skyde op næste år eller året efter.

Planen udstikker de overordnede retningslinjer for, hvor der kan bygges, når kvoterne med almene boliger skal fordeles, forklarer Cecilie Kjærgaard.

- Man skal se planen som et overordnet strategisk værktøj. Det er ikke sådan, at vi med denne plan har udpeget konkrete områder eller grunde i Stavtrup og Ormslev, hvor der skal opføres almene boliger. Planen siger blot, at Stavtrup og Ormslev kan være et sted, hvor man kan bygge flere almene boliger, hvis muligheden er der, og hvis det giver mening. Også fordi det er et meget attraktivt område, siger hun.

Ser man på Aarhus Kommunens befolkningsprognose for hele Højvangskolens skoledistrikt, forventes det, at indbyggertallet vil falde med 13,1 procent frem mod 2033 svarende til 778 personer.

Stavtrup som by har dog de seneste år oplevet stor befolkningstilvækst, hvilket blandt andet har medført en udbygning af Højvangskolen.

Derfor har Stavtrup Fællesråd i forbindelse med den nye plan udtrykt bekymring for, at flere boliger i byen vil være med til at skabe yderligere pres på blandt andet infrastrukturen og daginstitutionerne.

I december skrev de i et høringssvar til den nye plan:

- Fællesrådet mener, at lokalsamfundet ikke kan rumme flere boliger på nuværende tidspunkt og appellerer til, at der efter mange års rivende udvikling og vækst i Stavtrup gives tid og ro til at genskabe det gode og trygge liv i vores lokalsamfund.

Det er dog vigtigt at huske, at der pt. ikke er nogle konkrete planer om almene boligbyggerier i Stavtrup og Ormslev, understreger Cecilie Kjærgaard fra Aarhus Kommune.

- Og hvis der i fremtiden kommer mere konkrete planer eller idéer til almene boligbyggerier, vil der indgå overvejelser omkring veje og trafik, som skal medvirke til en god trafikafvikling til og fra området. Det gælder generelt, når der kommer nye konkrete planer for et område, og det vil også være tilfældet her, siger hun.

Den nye plan for fordeling af almene boliger har fokus på kommunens oplandsområder, fordi en stor del af væksten de seneste år har koncentreret sig om centrum af Aarhus.

Inflationen er høj for tiden, og mange varer er steget i pris. Det gælder også prisen på grus, granit og asfalt, som har fået nogle gevaldige prisstigninger.

Det betyder nu, at rådmanden for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, Steen Stavnsbo (K), har valgt at udsætte en række vej- og stiprojekter, som skulle have været gennemført i 2022. Det skriver Århus Stiftstidende. 

Det går blandt andet ud over et projekt med at skabe bedre adgangsforhold på Kongsvang St., som kan være svær at komme til både som gående, cyklist og bilist.

- Det er ansvarlig brug af skatteydernes penge, at vi nu sætter en række anlægsprojekter i bero. Vi aflyser ikke projekter, men udskyder nogle af dem, til priserne forhåbentlig finder et mere naturligt leje, siger Steen Stavnsbo til avisen.

Udsættelsen af anlægsprojekterne rammer ikke projekter, der allerede er i gang. Derudover har rådmanden valgt at prioritere projekter, der handler om trafikstøj og trafiksikkerhed. De skal ikke bremses.

Den århusianske mangemilliardær Anders Holch Povlsen har siden, han var ung, haft en forkærlighed for Skotland.

Foruden herregården Constantinsborg uden for Stavtrup ejer han adskillige godser i Skotland, og derudover ejer han 89.000 hektar skotsk jord, hvilket er mere end den britiske dronning Elizabeth.

Det gør Anders Holch Povlsen til den rigeste person i Skotland, skriver The Sunday Times, som hvert år laver en liste over landets rigeste personer.

Ifølge avisen er Anders Holch Povlsen god for 6,5 milliarder pund, hvilket i danske kroner er 57 milliarder kroner.

Årets Northside er lige om hjørnet, og for første gang skal festivalen afholdes i Eskelunden.

Forberedelserne er i fuld gang, og fredag blev den store sølvfarvede ballon med navnet The Orb pustet op og svæver nu fem meter over jorden i Eskelunden, så man kan se den, hvis man kommer forbi.

Den er udviklet af BIG-partnerne, Bjarke Ingels og Jakob Lange, til festivalen Burning Man i Nevada i 2018, men skal nu være et vartegn for Northside.

Globussen hænger på et stålstativ i en hældning på 21 grader, som svarer til jordens aksehældning omkring solen. Den er præcis jordens størrelse divideret med 500.000.

Se en video af spejlkuglen, der pustes op her.

Northside løber af stablen den 2.-4. juni 2022.

Om små tre uger er der byfest i Stavtrup den 11. juni, og i den anledning skal byen ryddes pænt op til festlighederne.

Derfor har Stavtrup Netværket sammen med Rema 1000 og Coop365 taget initiativ til en affaldsindsamling.

Det forgår lørdag den 28. maj fra klokken 11.00 til 13.00, og arrangørerne kvitterer med lidt mad og drikke og en præmie for det bedste skraldefund.

Læs mere her.

Politi og brandvæsen rykkede natten til mandag klokken 03.18 ud til en bilbrand på en p-plads på Rosenhøj Allé i Viby. Bilen udbrændte. Tre biler, der stod i nærheden, fik også nogle skader.

Der var ingen personer i bilerne, og branden blev slukket, inden den kunne brede sig yderligere.

Østjyllands Politi sikrede spor på stedet og efterforsker branden som påsat.

Lørdag kunne Viby-spejderne langt om længe fejre, at de har fået en ny spejderhytte på Bjørnbaksvej.

Spejderhytten er bygget som erstatning for de tidligere spejderhytter, som brændte i henholdsvis 2009 og 2015.

Den nye spejderhytte har været i brug i et par år, men coronapandemien har spændt ben for en officiel indvielse, men lørdag kunne spejderne altså indvie hytten med snobrødsbagning og en kastebod.

Der er lige nu to spejdergrupper, der bruger hytten til spejdermøder og aktiviteter, ligesom den også bliver brugt af børnehaverne i området.