Viby Centret er en institution i Viby, og i løbet af de kommende år kan centret meget vel vokse sig større med nye spisesteder, udendørsområder og boliger omkring.

Det er i hvert fald ønsket hos ejendomsselskabet NREP, som forvalter Viby Centret på vegne af ejeren, Dades.

NREP har en ambition om at modernisere og udvide Viby Centret med op til 20-25.000 kvadratmeter, og planen er, at udvidelsen skal ske mod Skanderborgvej mod sydøst, mod Viby Ringvej mod sydvest og mod Stenkildevej mod nordøst.

Det fortæller udviklingsdirektør Rasmus Meyhoff.

- Vores generelle holdning er, at bycentre som Viby Centret gerne må transformeres og blive mere udadvendte til bymidter, der tilbyder borgere og kunder flere grunde til at benytte sig af centret.

- Vores ambition er at skabe liv, bevægelse og gode muligheder for ophold og skabe flere årsager til, at Vibys borgere har lyst til at komme ned i og omkring centret, siger han.

De nye arealer, som er i spil, er i forvejen ejet af Dades, og bruges i dag blandt andet til parkeringspladser.

Tanken er, at der i fremtiden dels skal være mere erhverv på de nye arealer, fortæller Rasmus Meyhoff.

- Vi vil gerne have mere bespisning, som kan være med til at løfte eksistensgrundlaget for caféer og restauranter i området. Det kunne både være indendørs og udendørs.

- Men der kunne også være mulighed for at lave legepladser til familierne, en biograf eller andre kulturtilbud, som kan forvandle Viby Centret til et andet og bredere tilbud til borgerne i Viby, og så man kan bruge centret til mere end "bare" at købe nyt tøj eller to liter mælk, siger han.

På den sydøstlige side af Viby Centret ønsker NREP at opføre karréer med boliger.

- Hvis man skal skabe en levende bymidte, forudsætter det, at man også bor og lever der. Så vi ser gerne, at der kommer flere boliger omkring centret.

- Vi arbejder lige nu med konkrete planer for, hvordan vi på de matrikler, vi disponerer over, kan lave fortætning – selvfølgelig med hensyntagen til, hvordan den generelle oplevelse af helheden i området er. Så vi er lige nu i dialog med kommunen om, hvordan vi vil gøre det, siger Rasmus Meyhoff.

Hvor meget og hvad der skal bygges, ligger ikke fast endnu. NREP har for ganske nylig anmodet kommunen om at starte en lokalplanproces for hele projektet med udvidelsen af centret og boligbyggerierne.

- Vi har forholdt os en lille smule til, hvordan boligerne kunne tage sig ud, men det er vi jo ikke ene om at bestemme. Vi skal i gang med en lokalplansproces, og vi er ikke langt endnu i forhold til typologi og endelig konkret anvendelse.

- Men vi synes, at området kunne være interessant inden for eksempelvis microliving (boliger, hvor pladsen er udnyttet optimalt, red.), som NREP også arbejder med andre steder i kommunen. Så det kunne man godt forestille sig kunne give mening her, siger Rasmus Meyhoff.

Foruden boliger og nye arealer til selve centret, er det tanken at etablere en zone for fodgængere langs Viby Ringvej og en slags "grøn buffer" mellem vejen og centret.

- Vi tænker meget over, hvordan vi udendørs kan aktivere facader og skabe områder, som man kan lide at opholde sig i, og det må gerne være med træer og opholdszoner. Vi ved jo godt, at hvis det er rart at være omkring centret, kommer man også mere derned, siger Rasmus Meyhoff.

Planerne for udvidelsen af Viby Centret er også nævnt i helhedsplanen "Bedre by i Viby", som blev vedtaget i sommeren 2021.

Her står der, at der også er tanker om at etablere en bro til fodgængere og cyklister fra Viby Centret over Viby Ringvej. Broen skal gå fra arealet bag Zleep Hotel til den anden side af vejen, hvor blandt andet McDonalds og Alboa ligger.

Ifølge helhedsplanen skal broen sikre tilgængelighed og sammenhæng mellem boligområderne i Viby og gøre hele Viby C til et udflugtsmål.

Men NREP er lige nu lidt tilbageholdende, når det kommer til idéen om at lave en broforbindelse over Viby Ringvej, fortæller Rasmus Meyhoff.

- Broforbindelsen er et af de elementer i helhedsplanen, som vi har lidt svært ved at se den konkrete gavn af på den korte bane. Selvfølgelig skal der være mulighed for at komme over Viby Ringvej, men der er jo allerede et velfungerende kryds, som fodgængere kan benytte sig af, siger han.

Til gengæld er der i helhedsplanen også nævnt, at Viby Centrets tag potentielt kunne udnyttes som opholdsareal til eksempelvis en boldbane. Og det er ikke helt skævt, mener Rasmus Meyhoff.

- Vi synes, at det ville være positivt at aktivere tagfladen til noget, der kan bruges som et byrum til sport- eller foreningsaktiviteter. Det giver liv og bevægelse i området. Men om det lige bliver en boldbane eller noget andet, det ved vi ikke endnu, siger han.

Næste skridt i projektet er, at en lokalplansproces skal startes op, hvor kommunen skal forholde sig til NREPs idéer for området, og projektet skal igennem offentlig høring og politisk behandling.

Derfor ligger det fortsat nogle år ude i fremtiden, før en eventuel udvidelse af Viby Centret er gennemført.

- Jeg tror ikke, at der er nogen, der stikker spaden i jorden før tidligst om tre-fire år, siger Rasmus Meyhoff.

Viby Centret har eksisteret siden 1970.

Der er efterhånden bred enighed blandt de aarhusianske politikere om, at hastigheden på motorvejen skal ned, så borgerne i Stavtrup, Viby, Ormslev og Lemming kan få mere ro.

I slutningen af maj meldte Enhedslisten og Venstre sig i koret af partier, som bakker op om at sætte farten ned.

Og fredag eftermiddag mødtes rådmand for Teknik og Miljø, Steen Stavnsbo (K), og byrådsmedlemmerne Jesper Kjeldsen (S) og Metin Lindved Aydin (R) med repræsentanter fra både det tidligere og nuværende Stavtrup Fællesråd og frivillighedsgruppen Ro i Stavtrup for at sende et samlet signal til Christiansborg om, at hastigheden skal ned.

Nærmere bestemt mødtes gruppen hos medlem af Ro i Stavtrup, Sune Sparre, som bor på Vestergårdsvangen, som er et af de allermest støjplagede parcelhuskvarterer i Stavtrup.

Med den susende lyd af biler i baggrunden, bøjet over havebordet, skrev rådmand Steen Stavnsbo og medlem af Stavtrup Fællesråd, Karen Yde, under på et brev, som nu er blevet sendt til transportminister Trine Bramsen (S), Østjyllands Politi og Vejdirektoratet med en klar bøn om at sætte farten på motorvejen ned til 90 km/t.

Det sker, efter rådmand Steen Stavnsbo for et par uger siden besøgte Vestergårdsvangen og fik øre for sagen.

- Jeg har tidligere været opmærksom på støjproblemet, men det var først, da jeg kom ud og mødte borgerne, og vi sad og talte, og der var én, der åbnede havedøren, at det gik op for mig, hvor slemt det egentlig er. Det er simpelthen ikke rimeligt. Det er alt for voldsom en støj i et parcelhuskvarter.

- Så jeg glæder mig over, at der er opbakning til at reducere hastigheden til 90 kilometer i timen. Det er det indlysende nemme greb at bruge, siger han.

I Stavtrup Fællesråd er Karen Yde også glad for, at der er politisk opbakning til at kæmpe de støjplagede borgeres sag.

- Jeg synes, det er en god hensigtserklæring. Nu er der flere partier i Aarhus, der står bag vores ønske, og så skal vi bare have Christiansborg med. For det vil hjælpe at sætte hastigheden ned, men det kan ikke stå alene, siger hun.

Formålet med henvendelsen til transportminister Trine Bramsen er også at få del i den støjpulje på tre milliarder kroner, som er afsat til bekæmpelse af trafikstøj i Folketingets infrastrukturforlig.

Ifølge rådmand Steen Stavnsbo skal der optimalt set mere til end en hastighedsnedsættelse for at reducere støjen. Men det er ikke så lige til at sætte støjværn op.

- Der er en masse fysiske ting, vi skal i gang med at undersøge. Jeg tror, at en kombination af støjvolde og støjskærme kunne være en idé, men der er mange forskellige ejerforhold på arealerne langs motorvejen, og der er naturområder og drikkevandsreserver, som man skal passe på og ikke bare sådan kan dynge jord ovenpå, siger han.

Derudover er der ikke i kommunen afsat midler til etablering af støjværn.

- Jeg tror, at vi tre partier (Konservative, Socialdemokratiet og Radikale, red.) ender med at fremsætte et forslag til budgetforliget, men det store problem er, at der ikke er ret mange midler i spil. Vi kigger generelt ind i et anlægsloft og besparelser på grund af de mange prisstigninger, der har været på det seneste. Derfor er det virkelig vigtigt, at vi kommer i spil til den nationale pulje.

- Men jeg synes ikke, vi kan vente på de fysiske tiltag, som er ekstremt komplekse og tager lang tid. Så kunne vi sænke hastigheden med 30 km/t på motorvejen, tror jeg, at det vil have en kæmpe effekt, siger han.

Det er langt fra første gang, at der er blevet rettet henvendelse til transportministeren for at få gjort noget ved støjproblemet i Viby og Stavtrup.

I november 2021 sendte den forhenværende rådmand for Teknik og Miljø Bünyamin Simsek (V) sammen med Stavtrup Fællesråd en bøn til den daværende transportminister Benny Engelbrecht (S) om at sænke hastigheden til 90 km/t. Uden, at det rykkede noget.

I efteråret kontaktede byrådsmedlem Jesper Kjeldsen også ministeren for at gøre opmærksom for behovet for støjreduktion, og så sent som i april 2022 rettede Steen Stavnsbo henvendelse til ministeren.

Alle gange, er der kommet et høfligt brev tilbage, som ikke har ført konkrete tiltag med sig.

Steen Stavnsbo, hvad sker der, hvis ministeren endnu en gang blot sender et høfligt svar tilbage om, at hun er opmærksom på støjproblemet?

- Jeg kan jo ikke garantere, at der sker noget, men jeg mener, at det her samlede brev, vi sender nu, er et væsentligt skridt på vejen.

- Da jeg i starten af året rettede henvendelse til ministeren om de støjproblemer, der var omkring elektrificeringen af jernbanen, der nåede vi et andet resultat igennem forhandlinger. Der følte jeg, at Trine Bramsen lyttede til os.

- Det giver da håb for, at vi også kan flytte nogle ting her. Min fornemmelse er, at ministeren ønsker en god dialog, og jeg synes, at vi har haft et godt samarbejde, siger han.