Det bliver et væsentligt anderledes skoleår på Viby Gymnasium, når klokken ringer ind til første skoledag efter sommerferien.

Tre nye HF-klasser begynder på gymnasiet, men der kommer ingen nye, forventningsfulde 1.g’ere med pakkede skoletasker ind ad hovedindgangen på Søndervangs Allé.

Skolens lærere skal vænne sig til at bruge en del af deres arbejdstid på udviklingsprojekter frem for undervisning i matematik og oldtidskundskab.

Og rektor Lone Sandholdt har fået en stor opgave med at sikre, at flere elever fremadrettet kommer til at vælge Viby Gymnasium som deres førsteprioritet, når de søger gymnasium. Herunder også elever, som ikke har indvandrerbaggrund.

Alt det sker som konsekvens af, at Folketinget i oktober sidste år besluttede, at Viby Gymnasium sammen med fem andre gymnasier landet over ikke skal have lov at optage stx-elever i det kommende skoleår.

Baggrunden for beslutningen er at hjælpe gymnasierne med at rette op på faldende ansøgertal og skabe en bedre balance i elevsammensætningen, fordi skolerne har oplevet en stor stigning i andelen af elever med ikke-vestlig baggrund.

Derfor har Viby Gymnasium nu fået knap 30 millioner kroner, som ellers skulle have være brugt på at undervise 1.g-elever, til at sætte en række udviklingsprojekter i søen.

- Undervisningsministeriets krav er, at vi sikrer, at der er flere elever, der søger os, og at dem, der søger os, har forskellige baggrunde, fortæller rektor Lone Sandholdt.

- Så vi skal i højere grad ud at fortælle, hvad vi er gode til, og vise at vi kan blive mere attraktive for omgivelserne. Det bliver alle skoler målt på, men der er ekstra fokus på os, og på at vi formår at få vores ansøgertal til at vokse, siger hun.

Og hvordan gør man så det?

Det har ledelsen i samarbejde med lærerne og eleverne siden efteråret arbejdet på at finde ud af, og det er nu mundet ud i en plan med knap 60 forskellige tiltag, som gymnasiet skal arbejde med det kommende år. Planen er netop blevet godkendt af Undervisningsministeriet.

Hovedfokus bliver at tiltrække flere nye elever, da Viby Gymnasium allerede har formået at skabe en mere balanceret elevsammensætning med hjælp fra Region Midtjylland.

- Vi vil først og fremmest forbedre nogle ting internt i måden, vi er gymnasium på, så vi bliver en endnu bedre skole. De gode historier om skolen skal komme fra de elever, der går her. Så vi skal udnytte, at vi får mulighed for at gå i dybden med det, som vi ikke til daglig har haft tid til at gentænke, siger Lone Sandholdt.

Mere konkret vil gymnasiet indadtil arbejde med flere nye tiltag. Det tæller blandt andet, at der skal mere fokus på talentudvikling, efteruddannelse af lærerne, og at lektiecaféen skal udvides, så eleverne også får mulighed for at lave laboratorieopgaver.

Derudover vil gymnasiet styrke læsevejledningen, lave en strategi for at få flere elever til at vælge sprogfag og skabe mulighed for at oprette små hold, så de kommende elever fortsat har mulighed for at vælge imellem flere forskellige fag.

Udadtil vil gymnasiet arbejde for at få dybere rødder i lokalområdet.

- Vi vil gerne være det naturlige valg for elever i lokalområdet, og med det mener jeg elever fra de områder, der grænser op til Skanderborg, Odder og Aarhus C. De seneste år er der måske kommet et billede af, at lokalområdet er Rosenhøj og så os, så vi skal genvinde vores naturlige opland, siger Lone Sandholdt.

For at blive mere synlige i lokalområdet vil Viby Gymnasium blandt andet arbejde med at åbne dørene mere for offentligheden og blive en slags kulturhus i lokalsamfundet.

Det kunne ske igennem arrangementer målrettet forældrene eller begivenheder med alt fra fællessang til koncerter og ølbrygningskurser, siger Lone Sandholdt.

- Vi kunne sagtens spille en langt større rolle i lokalsamfundet, når man tænker på, hvad der foregår her vidensmæssigt og kulturelt. Simpelthen åbne dørene mere til omverdenen og invitere ind.

- Samtidig vil vi bruge tid på at dokumentere det, så vi kan vise alle de gode ting, der foregår her. Så vi bliver lidt mere end et gymnasium på matriklen, men også noget man naturligt tænker på som en af de gode ting, der findes i Viby.

Har du været bekymret for, at den manglende årgang ville være dårligt for skolens brand og ry?

- Egentlig ikke. Jeg ser det her som muligheden for en effektiv genstart. Hvis ikke, vi var kommet med i gruppen af skoler, der ikke skulle modtage nye elever, så havde det været et hårdere arbejde at overbevise folk om, at vi er på rette vej med mange ting. Det her er så markant en ændring, at det måske kan få folk til at genstarte opfattelsen af Viby Gymnasium, siger Lone Sandholdt.

Da det i efteråret blev annonceret, at skolen ikke skulle modtage nye elever efter sommerferien, udtrykte eleverne især bekymring for, hvad det ville betyde for det sociale liv på skolen.

Ifølge Lone Sandholdt kommer gymnasiet til at gøre noget ekstra ud af at byde 2.g'erne og 3.g'erne velkommen efter sommerferien.

Derudover vil skolen arbejde med venskabsklasser, så HF-klasserne bliver koblet sammen med stx-klasserne, og 2. g’erne og 3.g’erne får mere med hinanden at gøre.

- Vi vil prøve at sørge for, at der udvikles venskaber på tværs af klasserne. Det er sådan noget, man kunne arbejde med under alle omstændigheder, men nu har vi en anledning og nogle resurser til at gøre det, siger Lone Sandholdt.

Undervisningsministeriet vil løbende følge med i effekten af de nye initiativer på Viby Gymnasium, og det er positivt, mener Lone Sandholdt:

- Vi vil rigtig gerne følges af ministeriet i den her proces. Vi gør det her efter bedste evne, og vi vil gerne lære undervejs.

- Men jeg har en meget større ambition, end at vi bliver gode. Jeg har en ambition om, at vi med de her tiltag kan blive klogere på det, som hele sektoren bøvler med, så de fremadrettet ringer til os og spørger, hvordan man får flere til at vælge sprogfag for eksempel. Det skulle vi gerne have svaret på om tre år, så vi føler os også forpligtede med den bevilling, vi har fået, siger hun.

Hvis du har syslet med tanken om at invitere dine bedste venner til en havefest, de sjældent glemmer, eller måske få en pølsevogn ud til den lokale vejfest, så er der en anledning nu.

I forbindelse med årets festuge, som har fået temaet ”In It Together”, vil Aarhus Festuge gerne have så mange som muligt til at feste lørdag den 3. september – også uden for midtbyen.

Derfor tilbyder festugen nu hjælp til dem, der vil holde en fed fest for deres venner, familie eller naboer – eller måske har en idé, der kan gøre deres arrangement en tand sjovere.

Helt konkret kan man sende en ansøgning til Aarhus Festuge med det, man ønsker hjælp til. Både som privatperson, klub, forening, fællesråd eller lignende.

- Alle idéer er velkomne. Det kan være alt fra to veninder, der vil feste sammen, til en familiefest i haven, en fest i beboerforeningen eller på det lokale plejecenter, fortæller projektleder Nadia Harchi.

- Vi vil gerne prøve at ramme alle, der kunne have interesse i at fejre festugen med os. Vi har allerede fået en masse gode idéer ind - blandt andet fra folk der vil holde en vejfest. Vi vil gerne mobilisere hele Aarhus til at komme med deres bud på en fejring, siger hun.

Ifølge Nadia Harchi kan man for eksempel søge om hjælp til drikkevarer, en kok til at stå for menuen, en ølsmagning, en foodtruck, en dekoratør, råd og vejledning til markedsføring, en musiker, der kan optræde, eller hjælp til at spærre vejen af til vejfesten.

Man ansøger altså ikke om en pose penge til sin fest, men om et specifikt element som Aarhus Festuge så måske kan hjælpe med at skaffe og finansiere.

- Vi vil gerne hjælpe så bredt som overhovedet muligt, så det tæller både kontakter, lokationer og sparring om, hvordan man kan holde festen. Festugen har allerede en helt masse gode samarbejdspartnere, som vi gerne vil prøve at tænke ind i de her komsammener, siger Nadia Harchi.

I kan jo risikere at få virkelig mange henvendelser. Kan man være sikker på at få hjælp, eller hvordan udvælger I?

- Vi har en lille udvælgelseskomite, som vurderer ansøgningerne i forhold til, hvordan vores resurser kan bruges til at realisere de her fester bedst muligt. Så ansøgerne kan ønske sig hjælp til forskellige ting, og ud fra hvad vi har i vores værktøjskasse, vil vi prøve at imødekomme ønskerne og forløse dem bedst muligt.

Hvis man vil ansøge om hjælp, kan man udfylde en tilmeldingsblanket på Aarhus Festuges hjemmeside. Blanketten skal sendes til komsammen@aarhusfestuge.dk.

Ansøgningsfristen er 1. juli, og man kan forvente svar senest 1. august.

Her kommer et kort nyhedsoverblik.