Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Viby-StavtrupLIV i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Foto: Kim Haugaard

Viby Torv står over for en stor forvandling

Forestil dig følgende scenarie. Du står på Viby Torv og kigger dig omkring.

På runddelen, hvor der før i tiden var propfyldt med parkerede biler, er der torvedag, hvor fiskebiler og ostehandlere holder side om side og sælger delikatesser. På torvet er der opstillet bænke, hvor du kan sætte dig og nyde synet af små regnvandsbassiner og spise en is.

På den anden side af Skanderborgvej er Viby Centret vokset betragteligt, og på facaden hænger der reklamer for den nyeste James Bond-film nummer hvem-ved-hvad, som går i den nyetablerede Viby Biograf.

Og drejer du hovedet lidt rundt, kan du se nye lejlighedskomplekser med drivhuse på tagene.  En ny dagligvareforretning. Nye caféer og restauranter og et kulturelt samlingspunkt, hvor folk strømmer til for at høre foredrag, koncerter og se fodbold på storskærm.

Det er et fremtidsscenarie - og måske også et skønmaleri. Men ikke desto mindre er det et nogenlunde realistisk scenarie for, hvordan Viby Torv kommer til at tage sig ud i fremtiden.

Der er nemlig et væld af udviklingsplaner i gang for hele området omkring torvet, og hvis de bliver ført ud i livet, kommer det centrale Viby til at se væsentligt anderledes ud, når man kigger bare tre og fem år frem i tiden. Derfor vil jeg i denne uge prøve at give dig et overblik over planerne.

Stavtrup har også forandret sig markant de seneste år, og hvis der er én, der har oplevet det på nærmeste hold, så er det Lise Leander. Eller Rema-Lise, som man også kunne kalde hende.

I mere end 15 år har Lise Leander været en fast del af Rema1000 i Stavtrup, og sludret med de fleste hen over køledisken. Hun har set byens forvandling og oplevet, hvordan børn, der er opvokset i Stavtrup, først flytter væk, men nu er begyndt at flytte tilbage igen.

I et interview fortæller Lise Leander om sit forhold til Stavtrup, og hvad hun oplever som det bedste og det værste ved byen, og jeg spørger hende blandt andet til hendes yndlingssted, og hvad der bekymrer hende mest.

Personligt er jeg rimelig bekymringsfri lige for tiden. Jeg er nemlig fortsat på sommerferie, men på mandag vender jeg tilbage til kontoret, og derfor er jeg så småt begyndt at tænke over, hvilke historier, jeg skal kaste mig over i de kommende uger og måneder. Er der noget, du gerne vil blive klogere på? Så tøv ikke med at skrive til mig på kridj@viby-stavtrupliv.dk.

God læselyst.

Billede af Kristine Dam Johansen
Billede af skribentens underskrift Kristine Dam Johansen Journalist
Viby Torv, Viby Centret, Vestergårdsvej og meget mere skal forvandles i de kommende år. Foto: Silas Bang

Rivende udvikling i området omkring Viby Torv: Få overblikket over de store byggeplaner her

På parkeringspladsen mellem McDonalds og Q8 skal der laves nye lejlighedskomplekser med drivhuse på tagene og en stor dagligvareforretning i bunden.

På den anden side af Viby Ringvej håber ejendomsselskabet NREP at udvide Viby Centret.

I den gamle præstegård på Kirkestien har en nystiftet forening med menighedsrådsformand Hans Christian Feindor-Christensen i spidsen drømme om at omdanne den nedslidte præstegård til kulturhus.

Viby Torv skal derimod have mere karakter af et landsbytorv, og så åbner helhedsplanen for Viby for udvikling på hjørnet af Ormslevvej og Viby Ringvej, hvor der i dag ligger en Burger King og en Ilva.

Det er en del af de mange udviklingsplaner for området omkring Viby Torv.

Lejlighedskomplekser, drivhuse på tagene, en ny dagligvarebutik, en biograf, et kulturhus, et landsbytorv og et pænere og mere attraktivt byrum at opholde sig i. Det er bare nogle af de mange og store planer for området omkring Viby Torv, som kommer til at se væsentligt anderledes ud i fremtiden.

Lige som de fleste andre, kommer du formentlig tit forbi Viby Centret og området omkring Viby Torv. I dag er området især præget af trafik og rigtig mange parkeringspladser.

Men tager man et kig i krystalkuglen og ser 5-10 år frem i tiden, kommer det centrale Viby formentlig til at se markant anderledes ud end i dag.

Her får du en opsummering af alle de idéer og konkrete projekter, der er i spil for området.

Nye lejligheder og dagligvarebutik ud mod Viby Ringvej

På parkeringspladsen langs Viby Ringvej (som ses nederst til venstre) planlægges der etageboliger og en ny dagligvarebutik som vist på illustrationen øverst. Illustration og foto: Arkitema Architects, Kristine Dam Johansen

I dag ligger der en stor parkeringsplads, men i fremtiden kan to nye boligbyggerier skyde op på arealet mellem Q8-tanken og McDonalds med Viby Ringvej på den ene side og Vestergårdsvej på den anden.

En ny lokalplan for det cirka 4500 kvadratmeter store område er nemlig ved at blive udarbejdet, og ejendomsselskabet Innovator har siden 2016 været i gang med at planlægge, hvad der skal bygges.

Projektet er stadig på et tidligt stadie, og meget kan nå at ændre sig endnu, men lige nu planlægges der to nye bebyggelser i 3-5 etager ud mod Viby Ringvej med en dagligvarebutik i stueetagen. De nye bygninger skal til sammen rumme cirka 66 lejligheder.

Den ene af de to nye bygninger, som planlægges ud mod Viby Ringvej, kaldes Længehuset og skal efter planen rumme cirka 50 små lejligheder på mellem 30 og 50 kvadratmeter.

- Med den størrelse in mente bliver det nok primært singler og studerende, som synes, at de lejligheder er interessante, siger Andreas Bagunck.

Ud til Viby Ringvej længst oppe mod Q8-tanken planlægges der et såkaldt Hjørnehus i fem etager med overdækkede parkeringspladser i stueetagen og fire etager ovenpå med lejligheder på mellem 50 og 125 kvadratmeter.

De to planlagte bygninger Hjørnehuset og Længehuset skal efter planen forbindes af en gangbro. På begge bygninger er der tanke om at lave fælles tagterrasser med drivhuse.

Det ligger endnu ikke fast, hvilken dagligevarebutik, der kommer på arealet. 

Først skal hele forslaget til det nye byggeri dog forbi byrådet og i offentlig høring på den anden side af sommerferien. Kommunen håber, at lokalplanen kan vedtages endeligt sidst på året. 

Viby Centret bliver større

Viby Centret har eksisteret siden 1970, og er løbende blev udvidet og renoveret igennem årene. Foto: Kim Haugaard

Viby Centret er en institution i Viby, og i løbet af de kommende år kan centret meget vel vokse sig større med nye spisesteder, udendørsområder og boliger omkring.

Det er i hvert fald ønsket hos ejendomsselskabet NREP, som forvalter Viby Centret på vegne af ejeren, Dades.

NREP har en ambition om at modernisere og udvide Viby Centret med op til 20-25.000 kvadratmeter, og planen er, at udvidelsen skal ske mod Skanderborgvej mod sydøst, mod Viby Ringvej mod sydvest og mod Stenkildevej mod nordøst.

De nye arealer, som er i spil, er i forvejen ejet af Dades, og bruges i dag blandt andet til parkeringspladser.

Tanken er, at der i fremtiden dels skal være mere erhverv på de nye arealer, fortæller Rasmus Meyhoff.

- Vi vil gerne have mere bespisning, som kan være med til at løfte eksistensgrundlaget for caféer og restauranter i området. Det kunne både være indendørs og udendørs.

- Men der kunne også være mulighed for at lave legepladser til familierne, en biograf eller andre kulturtilbud, som kan forvandle Viby Centret til et andet og bredere tilbud til borgerne i Viby, og så man kan bruge centret til mere end "bare" at købe nyt tøj eller to liter mælk, siger Rasmus Meyhoff.

På den sydøstlige side af Viby Centret ønsker NREP at opføre karréer med boliger.

Hvor meget og hvad der skal bygges, ligger ikke fast endnu. NREP har for ganske nylig anmodet kommunen om at starte en lokalplanproces for hele projektet med udvidelsen af centret og boligbyggerierne.

- Men vi synes, at området kunne være interessant inden for eksempelvis microliving (boliger, hvor pladsen er udnyttet optimalt, red.), som NREP også arbejder med andre steder i kommunen. Så det kunne man godt forestille sig kunne give mening her, siger Rasmus Meyhoff.

Han forventer, at der går mindst tre-fire år, før byggeriet kan gå i gang. 

Kulturhus i den gamle præstegård

Med inspiration fra Elværket i Åbyhøj og Det Gamle Gasværk i Brabrand, vil Hans Christian Feindor-Christensen og foreningen Viby C Kulturhus skabe et pulserende kulturhus i Viby. Foto: Kristine Dam Johansen

Udefra ser den gamle præstegård ved Viby Kirke imponerende ud, men når man træder ind ad hovedindgangen til den røde murstensbygning fra 1881, er præsteboligen ikke ligefrem et syn for guder.

Kælderen og dele af stueetagen er hårdt ramt af skimmelsvamp. Vinduerne er rådne. Fundamentet er fugtigt. Huset er nedslidt, dyrt at varme op og i det hele taget totalt ubeboeligt.

Derfor har den 400 kvadratmeter store præstegård i mange år været en økonomisk klods om benet for Viby Sogns Menighedsråd. 

Men nu arbejder den nystiftede forening Viby C Kulturhus, med menighedsformand Hans Christian Feindor-Christensen i spidsen, på at omdanne den gamle præstegård til et kulturhus. 

Det indebærer at det gamle, nedslidte hus skal totalrenoveres. Og drømmene om, hvad det skal bruges til er store. Hans Christian Feindor-Christensen forestiller sig et kulturhus, der kan danne ramme om alt fra koncerter til fællessang, kunstudstillinger og foredrag.

Derudover skal private have mulighed for at leje huset til dåbs- og bryllupsfester, fødselsdage og receptioner, mens foreninger og klubber skal kunne leje kulturhusets lokaler til at mødes om alt fra whisky-smagning til folk- og jazzmusik og lignende, har han tidligere fortalt til Viby-StavtrupLIV.

- Vi har også en idé om at få sat en kæmpe storskærm op, så man kan lave sportsbar en gang i mellem, hvis der er nogen, der vil drive det. Om sommeren kan der være udendørsservering og måske en te-pavillon i haven, siger han.

Endelig planlægger foreningen også at etablere lokaler til en restaurant ud mod Grundtvigsvej, som kan være et alternativ til de mange burger- og shawarmabarer i byen.

Der er dog flere skridt på vejen. Den nystiftede forening skal købe huset af Viby Sogn, og der skal samles rigtig mange penge ind, primært hos fonde og sponsorer. 

Hans Christian Feindor-Christensen forventer en samlet pris for projektet på 20-25 millioner. Kulturhuset forventes først at stå færdigt om mindst 2-3 år. 

Landsbystemning på Viby Torv

Viby Torv skal omdannes, så der kommer en mere reel torvedannelse. Illustration: Helhedsplanen Bedre By i Viby

Tager man de lange briller på, er der udsigt til, at runddelen på Viby Torv, hvor der er i dag er parkeringspladser, skal have mere karakter af et landsbytorv. 

Ifølge helhedsplanen Bedre By i Viby, som blev vedtaget i sommeren 2021, skal parkeringsarealerne afgrænset af Grundtvigsvej, Kirkevej og Gangstien mellem Viby Skole og Viby Kirke omdannes til ét samlet torveareal. 

Kirkevej skal omdannes fra almindeligt vejareal til sivegade og bliver en del af det nye torv, så torvet strækker sig helt fra skole til kirke. 

- Kirkevej lukkes ikke helt for trafik, så der fortsat er mulighed for at hente og bringe børn til skolen. Ens og sammenhængende belægning samt ny beplantning angiver det nye torv, lyder det i helhedsplanen. 

I dag udnytter mange bilister, at der - som et af de få steder omkring Aarhus - er gratis parkering på Viby Torv. 

Hvis der fortsat er et ønske om at fastholde parkeringspladser, kan torvearealet anvendes til parkering, når der ikke er torveaktiviteter og friholdes for biler, når aktiviteterne foregår - på samme måde som man kender det fra Ingerslevs Boulevard på Frederiksbjerg, står der i helhedsplanen.  

Derudover er der også tanker om, at parkeringsarealet mellem Skanderborgvej og Grundtvigsvej kan anvendes til byudvikling i form af ny bebyggelse, fjernbusterminal og endestation for en BRT-linje på Viby Ringvej. 

Der skal dog sikres en sigtelinje fra Viby Ringvej til Viby Kirke, for at fastholde kirken som en markant og vigtig bygning i Viby C.

De konkrete planer for Viby Torv og tidshorisonten ligger dog ikke fast endnu. Helhedsplanen er udtryk for de overordnede tanker for området. 

Hjørnet Ormslevvej/Viby Ringvej

Det er tanken at skabe et grønt område langs Viby Ringvej foran byggeriet, og have hævede gårdrum på den anden side. Der er dog fortsat ikke nogen konkret lokalplan på vej for området, så det ligger ikke fast, hvordan tankerne vil udmønte sig i praksis. Illustration: Helhedsplanen bedre By i Viby

Bag ved Viby Centret på hjørnet af Viby Ringvej og Ormslevvej ligger der blandt andet en Ilva og en Burger King. 

Og netop det hjørne peger helhedsplanen "Bedre By i Viby" også på som et området, der har potentiale for byudvikling. 

- Det meget sammensatte område med fritstående byggerier og åbne flader til parkering kan udvikles med et sammenbindende volumen fra Lykkesholms Allé, omkring hjørnet til Viby Ringvej, mod syd til Ormslevvej og videre mod øst. 

Med et "sammenbindende volumen" forstås et byggeri ud mod Viby Ringvej. Byggeriet kan skærme mod den massive trafik på Viby Ringvej, så der kan dannes gårdrum på den anden side af komplekset. 

Tanken er, at bebyggelsen skal være højere ud mod Ringvejen og trappes ned mod øst mod Stenkildevej. 

Det ligger dog endnu ikke fast om - og hvordan - tankerne kommer til at udmønte sig i praksis.

Ansigtsløft til almene boliger

Alboa ønsker blandt andet at udskifte altaner, vinduer og døre i Ny Vestergårdsparken 1-3. Foto: Andreas Bang Kirkegaard

Det almene boligselskab Alboa har flere afdelinger umiddelbart omkring Viby Torv, som skal have et ansigtsløft.

Det gule byggeri på Grundtvigsvej har allerede fået den store tur, hvor bygningerne har fået en ny ydervæg i samme gule mursten som den gamle.

Derudodover er taget blevet skiftet, og der er blevet central ventilation, lige som der kommer nye udearealer for beboerne.

Derudover er der afsat 333 millioner til renovering af Ny Vestergårdsparken 1-3, som skal have en kærlig hånd både indvendigt og udvendigt.

Flere ladestandere på vej til Viby Torv

Energiselskaberne E.ON og Clever opsætter ladestandere omkring Viby Torv. Foto: Kristine Dam Johansen

Foruden nyt byggeri, bliver der i fremtiden rig mulighed for at få strøm på sin elbil i området omkring Viby Torv. 

Energiselskabet E.ON etablerer 12 nye ladepladser til elbiler på parkeringspladsen ved Viby Torv, hvoraf fire bliver såkaldte lynladepladser. De nye pladser skal erstatte de ladepladser, der allerede er på torvet i dag og bliver efter planen etableret inden for det næste halve år.

Derudover har energiselskabet Clever indgået en aftale om at etablere 30 ladepladser ved Viby Centret,  hvoraf 10 bliver lynladepladser. Clevers arbejde med at opsætte ladepladser begynder efter sommerferien, og vil efter planen stå klar inden udgangen af 2023.

Hvordan undgår Viby Torv at drukne?

Viby Torv er et såkaldt "hotspot" for regnvand og dermed i særlig risiko for oversvømmelse. Illustration: Aarhus Kommune

Mens der er store planer for byggeri og byfornyelse omkring Viby Torv, har området også en kæmpe udfordring

Nemlig, at det stærkt trafikerede kryds mellem Skanderborgvej og Viby Ringvej er er i fare for at blive omdannet til en mindre sø, når der ifølge forventningerne kommer mere ekstremregn og flere skybrud i fremtiden som følge af klimaforandringerne. 

Alene ved skybrud forventes der at falde 40 procent mere regn i løbet af de næste 50 år, og her er området omkring Viby Torv i særlig fare for at blive oversvømmet, fordi det er lavtliggende og har et stort regnvandsopland. 

Hvis der kommer oversvømmelse, kan der ophobe sig op til en halv meters vand i krydset, hvilket vil betyde, at ambulancer og redningskøretøjer ikke kan passere. Derudover kan de store regnmængder gå ud over bolig- og erhvervsejerne i området.

- Oversvømmede kældre er én ting, men det scenarie vi kigger ind i er, at borgerne i Viby kan risikere at få oversvømmet deres huse, har Anne Laustsen, fagchef i Aarhus Vand, tidligere fortalt til Viby-StavtrupLIV.

Derfor skal store mængder regnvand i fremtiden kunne ledes mere hensigtsmæssigt videre fra Viby Torv mod sydvest, forbi Vårkjærparken og Viby Idrætspark og videre ud i Døde Å, så det ender i Brabrandssøen.

For at det kan lykkedes, skal der skabes en bedre og større passage mellem bygningerne på det sydvestlige hjørne af Skanderborgvej og Viby Ringvej, hvor der i dag ligger to erhvervsbygninger, som blandt andet huser Nordea, McDonald’s, Domino’s og Itadel. 

Hvordan det skal gøres i praksis, ligger ikke fast endnu. 

- Når jeg kommer hjem fra ferie og kommer op i butikken, så føler jeg mig hjemme, siger Lise Leander, som har været i Rema1000 i Stavtrup siden 2006. Foto: Kristine Dam Johansen

Rema-Lise kalder Stavtrup for sit hjertebarn: Der er så mange, der knokler for at gøre byen til et bedre sted

Lise Leander er indehaver af Rema1000 i Stavtrup og en kvinde, som - stort set - alle i byen kender navnet på. Hun flyttede i sin tid til byen for at give sine børn de samme rammer, som hun selv er vokset op med.

Siden er Lise Leander blevet mere og mere imponeret over frivilligheden i Stavtrup, som kun er blevet større de seneste år.

Men hun bekymrer sig over, at nogle forældre må køre langt for at få deres børn passet i institution. Og så synes hun ikke, at en hastighedsnedsættelse på motorvejen er nok for at komme støjproblemerne til livs.

Da alle vennerne fik barn nummer tre, fik Lise Leander Rema1000 i Stavtrup. Hun elsker byens mangfoldighed og de mange ildsjæle, men bekymrer sig for pladsmangel i institutionerne. Og så har hun en klar opfordring til byrådet.

Lise Leander, 52 år, selvstændig købmand og indehaver af Rema1000

Hvornår flyttede du til Stavtrup og hvorfor?

- Jeg flyttede til byen 1. april 1999, hvor vores hus på Råhøjtoften var bygget færdigt. Vores ældste søn skulle starte i skole efter sommerferien, og vi valgte Stavtrup, fordi vi gerne ville have et godt sted for vores børn at vokse op med en skole og en hal tæt på, hvor man ikke skulle krydse nogle store veje. Det er jeg selv vokset op med i Skjoldhøjparken.

- Jeg kendte Stavtrup lidt igennem veninder, og fordi jeg havde spillet badmintonstævner i hallen. Da vi kom herud og så, hvor naturskønt her er, og at det var en lille landsby, men tæt på Aarhus, så valgte vi at slå os ned her. I 2006 begyndte jeg at arbejde i Rema1000.

Hvad er dit yndlingssted i Stavtrup?

- Det er Rema1000. Det bliver jeg selvfølgelig nødt til at sige, men det ville også være løgn at sige andet. Efter vi havde boet på Råhøjtoften, flyttede vi til Blåhøjvænget, og der elskede jeg at sidde i haven og kigge ud over markerne og Råhøjvej. Men Rema1000 er mit absolutte yndlingssted. Det er mit arbejde, min hobby og mit tredje barn. Da alle vores venner fik barn nummer tre, fik jeg butikken.

- Jeg laver en hel masse frivilligt arbejde i byen også, og det gør jeg, fordi Stavtrup er mit hjertebarn, og det skyldes selvfølgelig, at jeg har Rema. Når jeg kommer hjem fra ferie og kommer op i butikken, så føler jeg mig hjemme.

Hvad er det bedste ved Stavtrup?

- Det er mangfoldigheden, fællesskabet og alle de fantastiske ildsjæle, der er herude. Der er så mange, som har et krævende arbejde, hvor de knokler, men som samtidig formår at bruge mange timer om ugen på at gøre Stavtrup til et federe sted for vores børn og for os alle sammen. Sådan har det altid været, men det er blevet endnu mere de seneste år. Da mine børn var små var det mest inden for sport. Nu er der både friluftsliv, De Rekreative, Stavtrup Netværket og så meget andet fedt.

- Derudover synes, jeg at mangfoldigheden er fantastisk. At vi har bofællesskaber, parcelhuse, andelsboligforeninger og virkelig mange forskellige typer mennesker. Og så er der et stærkt fællesskab. Nogle af mine ældre kunder har boet i byen i 50 år, og deres børn er også flyttet herud, fordi det har været sådan et godt sted at vokse op. Det giver endnu mere samhørighed.

Hvad bekymrer dig?

- Jeg synes, det er bekymrende, at der er pladsmangel i daginstitutionerne. For nogle år siden var det også svært at få plads til sit barn, og mange måtte køre langt for at hente og bringe, og det er stadigvæk et problem i byen. Det må være hårdt for forældrene. Heldigvis bliver vores skole større nu.

- Hvis det er muligt, synes jeg, at man bør udstykke endnu mere i Stavtrup, fordi det er så unikt et sted, men man skal bare sørge for, at institutionerne følger med.

Har du en bøn til byrådet?

- Jeg synes, at politikerne bør komme ud og lytte mere til lokalområdet. Steen Stavnsbo (rådmand for Teknik og Miljø, red.) har for nylig været herude, og jeg synes, det er fint, at de aarhusianske politikerne vil sænke hastigheden på motorvejen, men jeg synes ikke, at det er nok for at løse støjproblemet.

- Jeg synes, at Stavtrup og dele af Viby-området fortjener den støjvold. Der må være så meget overskudsjord rundt omkring, som kan bruges – også den gode overskudsjord, så man kan tage hensyn til naturen og miljøet.

- Jeg synes ikke, det er i orden, at kommunen tjener en masse penge på at udstykke grunde, og så kan folk ikke sidde i deres haver på grund af støjen. Det er ikke okay, så kommunen eller andre bør sikre, at vi får den støjvold, som burde være blevet opført for fem år siden.