Viby Centret, som vi kender det, kan komme til at se markant anderledes ud i løbet af de kommende år.

Ejendomsselskabet NREP, som forvalter indkøbscentret ved Viby Torv, har anmodet Aarhus Kommune om at udarbejde en ny lokalplan for området med det formål at udvikle og udvide Viby Centret med op til 25.000 kvadratmeter.

Og det er ikke så lidt, NREP håber at lave om.

Viby-StavtrupLIV har fået aktindsigt i den lokalplansanmodning, som NREP har sendt til Aarhus Kommune, som i grove træk beskriver, hvad ejendomsselskabet gør sig af tanker for udvidelsen af centret.

Lokalplansanmodningen viser blandt andet, at NREP ønsker at integrere bygningen ud mod Skanderborgvej - som blandt andet huser Danske Bank og Ældre Sagen - bedre med centret.

Bygningen er i dag adskilt fra Viby Centret, men NREP ønsker at gøre den større og integrere den som en del af centret, så det blandt andet bliver muligt at lave et større sammenhængende indgangsparti.

I stedet for det erhverv, som er i Danske Bank-bygningen i dag, forestiller ejendomsselskabet sig, at der i stueplan skal være en ny dagligvareforretning samt en restaurant eller en café. På første sal skal der være biograf, og på anden sal skal der være lokaler til erhverv, eksempelvis kontorer.

Det nye byggeri vil også betyde, at torvet udenfor får et lidt andet udtryk.

- Når vi udvider bebyggelsen, vil det også betyde, at det udendørs torv foran centret bliver en lille smule mindre. For os virker torvet i dag lidt stort og åbent, så vi vil gerne prøve at gøre det mindre og lidt mere intimt, så vi kan fremme kvaliteten i opholdet, fortæller udviklingsdirektør i NREP, Rasmus Meyhoff.

For at planerne kan lykkedes, bliver det ifølge Rasmus Meyhoff formentlig nødvendigt at rive Danske Bank-bygningen ned og genopføre den på ny.

- Vi vil sandsynligvis være nødt til at rive den ned for så efterfølgende at opføre et nyt byggeri, der hænger bedre sammen med centret, og hvor vi kan skabe et lidt mere spændende indgangsforløb. Når man kigger på centret, er det måske også af en dato, hvor det godt kunne løftes lidt, i forhold til hvordan det ser ud i dag, siger Rasmus Meyhoff.

Hvorfor er det nødvendigt at rive hele bygningen ned og genopføre den?

- Vi har selvfølgelig haft i tankerne at bevare bygningen – der er jo også en bæredygtighedspointe i ikke at rive noget ned, som sagtens kunne genbruges. Men lige nu har de indledende undersøgelser vist, at det formentlig bliver svært, fordi vi så løber ind i en masse byggetekniske udfordringer, siger Rasmus Meyhoff.

Bag ved Danske Bank-bygningen mod nord, hvor der i dag er parkeringspladser og nedkørsel til Viby Centrets parkeringskælder, forestiller NREP sig at etablere et parkeringshus.

Derudover lægger NREP op til, at selve udvidelsen af Viby Centret skal ske med et nyt byggeri ud mod Viby Ringvej, hvor der i dag er parkeringspladser.

NREP har ikke lagt sig fast på, hvor mange lejligheder, der skal opføres, og hvor store de bliver.

- Vi er ikke rigtig gået ind i en dimensionering af boligstørrelserne endnu, fordi der fortsat er dialog om, hvorvidt vi skal arbejde med mindre boliger eller lidt større. Det diskuterer vi både ud fra vores egne analyser af, hvad behovet er i området, men det afhænger selvfølgelig også af, hvad kommunen vurderer, at der er behov for, og hvad de mener, der kan understøtte områdets udvikling, siger Rasmus Meyhoff.

Etagehøjderne har NREP dog forholdt sig til, og deres oplæg er at bygge i op til otte etager på hjørnet af Viby Ringvej og Ormslevvej og ellers i fem til seks etager.

- Det er de højder, vi i udgangspunktet arbejder med. Men det her er en lokalplansanmodning, så nu skal vi i dialog med kommunen og stadsarkitekten om deres overvejelser og holdninger til udviklingen i det her område, siger Rasmus Meyhoff og tilføjer:

- Det er vigtigt at huske, at det her er et oplæg og noget, der formentlig vil blive bearbejdet. Men det er de etagehøjder, vi er gået i byen med, og det synes vi både, at området kan bære og vil blive forbedret af.

Helhedsplanen for Viby siger, at der maksimalt må bygges i fire til seks etager på strækningen langs Viby Ringvej, hvor I vil bygge otte?

- Det her er jo vores bud på en fremtidig arkitektonisk fortolkning af helhedsplanen, som vi tror vil skabe det mest helstøbte arkitektoniske bidrag i området. Vi har blandt andet kigget på, hvordan solen kommer ind, hvordan udearealerne bag karreen bliver udnyttet bedst, og hvordan vi får markeret byggeriet på den bedste måde.

- Og i forhold til volumener, synes vi, at de her etagehøjder ville give god mening. Men vi kan sagtens møde nogle, der har en anden holdning, og det er jo derfor, vi skal have en dialog med kommunen om det i den kommende tid, siger Rasmus Meyhoff.

Aarhus Kommune har endnu ikke forholdt sig til, om der på baggrund af lokalplansanmodningen fra NREP kan indledes en formel planproces til udvikling af Viby Centret.

Accepterer kommunen plananmodningen, bliver de første forundersøgelser sat i gang.

Rasmus Meyhoff fra NREP forventer ikke, at der går byggeri i gang på området før om tidligst tre-fire år.

Claus Brønderup Sørensen har trykket rigtig mange hænder og sagt hej, goddag, hej, efter han mandag den 1. august havde første arbejdsdag som ny skoleleder på Søndervangskolen.

Den første halvanden uge er gået med at lære skolen og dens personale at kende og forberede sig på den - store - opgave, som ligger og venter på Claus Brønderup Sørensens skrivebord: At drive en skole, og ikke mindst at drive Søndervangskolen videre, efter sidste års betændte sag om dårligt arbejdsmiljø og beskyldninger om fusk med afgangsprøver, som sendte skolen ud i en mediestorm.

Sagen førte til, at den tidligere skoleleder Rani Hørlyck og viceskoleleder Martin Bernhard begge forlod deres stillinger.

Men nu er der altså en ny leder ved roret, og 53-årige Claus Brønderup Sørensen gør sig mange tanker om, hvilken skole, han gerne vil drive.

Hvad fik dig til at søge jobbet?

- Jeg har været pædagogisk leder på Næshøjskolen i Harlev i otte år, og inden da har jeg været lærer i Malling og i Tilst. Jeg har altid boet i forstæderne, så jeg er præget af landsbyfølelsen og det, at man ikke bare er en del af en skole, men også et område. Det kan jeg enormt godt lide.

- Mine otte år på Næshøjskolen har været fantastiske, men jeg kunne mærke, at jeg var nysgerrig på det næste, og hvad man kan som skoleleder. Så det handlede selvfølgelig om at finde en ledig stilling, men også et sted, hvor der var en følelse af et stærkt lokalsamfund. Det er der på Søndervangskolen. Her er der fællesskab, fra man står op, til man går i seng. Man går i skole, og indimellem møder man hinanden i dagtilbuddene, og man er også venner, når man går ud af området. Det fællesskab skal vi som skole være med til at understøtte.

Hvad bliver dine første store opgaver?

- Det bliver blandt andet at møde klubben og dagtilbuddet og de andre institutioner, der også ligger her på matriklen. Vi skal i gang med at lave det, vi kalder brede børnefællesskaber, som har ligget lidt død under corona. Det handler om at finde ud af, hvordan vi kan arbejde sammen om børnene, fra de er nul, til de er 18 år.

- Vi som skole har et tæt samarbejde med dagtilbuddene, hvor de store børnehavebørn for eksempel lige så stille begynder at komme ind på skolen og forme sig til at blive skolebørn. Det er en stor tilvænning for et barn. Så det giver rigtig god mening, at vi arbejder tæt sammen - også for forældrenes skyld. Rigtig mange forældre heromkring har gået på Søndervangskolen selv, og det er supergodt, at de kender skolen, men skolen og dagtilbuddene udvikler sig hele tiden og er ikke præcis de samme, som da forældrene selv gik her.

Synes du, at skolen også skal være en lokal institution, som er andet end blot en skole?

- Ja, det tænker jeg. Jeg ser gerne, at skolernes lokaler også bliver brugt til andet end undervisning, så de ikke kun er åbne fra 7.30 til 15.45. Jeg synes, det er vigtigt, at man som lokal bruger skolen, og at vi ikke lukker os hermetisk om os selv.

Hvad kan man som forældre forvente af dig som skoleleder?

- Lige som alle andre skoler stræber vi efter at være en skole for lokalområdet og være så lokale, som vi kan. Og det kan vi kun være i samarbejde med forældrene. Vi har brug for forældrenes idéer og input, når noget er godt, men skolen skal også være et sted, hvor man kan henvende sig, når ting er svære. Det er ikke altid nemt eller muligt at tage ind på kommunen, men som skole, klub eller dagtilbud kan vi være med til at kanalisere de svære udfordringer et sted hen.

- Har man som forælder en god idé, kan vi også som skole være med til at undersøge, om den kan realiseres. Der er for eksempel blevet etableret Get2sport (initiativ for at få flere ind i sports- og foreningslivet, red.), som er udsprunget af personalegruppen, men også helhedsplanen og andet. Det er fedt, når der kan være et samarbejde om de gode idéer. Dem skal man som forælder kunne gå hen på skolen med.

Har du andre konkrete ambitioner for noget, du gerne vil søsætte eller skabe på skolen?

- Min første opgave bliver at finde ind i skolens historik, og derefter kan jeg begynde at tone det. Men jeg synes, at det er rigtig vigtigt, at vi fortsætter med at arbejde sammen med de andre institutioner i området for at lave så god en rød tråd mellem vuggestue, børnehave, skole, klub og ungdomsuddannelserne. Så der bliver en glidende overgang.

- Det kan som et helt lavpraktisk eksempel være, at man i børnehaven øver sig på at binde snørebånd, fordi vi ved, at det er en god idé at kunne, når man skal starte i skole. Det kan også være at hjælpe endnu mere med at skabe en god overgang til ungdomsuddannelserne, så der måske ikke kommer så meget frafald. Det, at vi tænker institutionerne og faserne i hele barnets liv sammen, synes jeg er en rigtig vigtig ting at arbejde for.

Du overtager også en skole, som har været igennem en sag om dårligt arbejdsmiljø og beskyldninger om eksamenssnyd, og hvis ry er blevet præget af det. Hvordan vil du føre skolen videre fra det?

- Jeg synes, at det var en brandærgerlig sag. For skolen og for alle de involverede parter. Jeg vil ikke dykke ned i omstændighederne, for det gavner ikke rigtig noget, men fra det øjeblik, jeg trådte ind på skolen, har jeg oplevet, at alle har en intention om at komme videre.

- Søndervangsskolen er et godt sted, og alle ønsker, at det også skal føles som et godt sted for alle parter. Der er rigtig mange nystartede medarbejdere, børn og nye forældre, som ikke er en del af den dårlige fortælling om skolen. Så det skal ikke fylde vores hverdag. Dermed ikke sagt, at vi skal lukke øjnene for det. For det, der har været, har været.

- Når vi som personale arbejder videre, handler det rigtig meget om, at vi skal være samstemte. Vi skal vide, hvad hinanden gør, og hvad hinandens intentioner er, og lave en så stor åbenhed og transparens som muligt. Man skal komme med det, der fylder. Ellers har man ikke en åben skole. Og der er ikke noget, der er for stort eller fint til, at man kan sige det til mig eller den øvrige ledelse.

Hvad tænker du om det ry, som skolen har fået, efter sagen om eksamenssnyd? Er det noget, du vil gøre noget aktivt for at ændre?

- Vejledningen for, hvordan man afvikler eksamen og går til prøve på særlige vilkår, er så klar, at det i mine øjne overhovedet ikke bliver et issue, hvordan vi afvikler prøver fremadrettet. Vi kommer til at leve op til det, vi skal. Det er det korte svar.

- Vi har netop ansat en ny udskolingsleder, som har arbejdet med prøveafvikling igennem længere tid, og jeg har arbejdet med det i otte år. Så jeg ser det vitterligt ikke som nogen problemstilling. Vi skal bare fortælle, hvad vores praksis er, og så skal den dårlige fortælling om Søndervangskolen og eksamenssnyd have lov til at aflive sig selv.

- Min rejse bliver først og fremmest sammen med resten af ledelsen at sørge for, at vores praksisser er gode. Det har alle en interesse i - også personalet - så det hjælper vi hinanden med.

Som ny skoleleder afløser Claus Brønderup Sørensen nu Martin Appel Loft, som de seneste 10 måneder har været konstitueret i stillingen.

Martin Appel Loft vender tilbage til sin stilling på Lisbjergskolen.

Her kommer et kort nyhedsoverblik.