- Det her er det helt rigtige sted at mødes, siger Flemming Knudsen, idet han sætter sig til rette på en bænk på Viby Torv lige midt i runddelen af parkerede biler.

Det er en almindelig mandag formiddag i starten af august, og der er knap to uger til, at spillefilmen om sanger Flemming Bamse Jørgensens liv får premiere i alle landets biografer.

Den mangeårige politiker og tidligere borgmester i Aarhus, drejer hovedet langsomt rundt langs torvet.

- Mit og Bamses venskab har sit udgangspunkt i en radius af cirka 100 meter herfra, siger han og begynder at pege:

Først over mod præstegården, hvor det hele begyndte. Dernæst mod hjørnet af Viby Torv og Skanderborgvej, hvor han og Flemming Bamse Jørgensen i de unge dage svingede pigerne rundt på danseskolen på det gamle Hotel Viby.

Og han skeler også til kirken, hvor hans gode ven i dag ligger begravet.

Flemming Knudsen mødte sin navnebror, Flemming Bamse Duun Jørgensen, længe før Bamse blev kendt af alle som den gemytlige musiker i selebukserne, der fik succes med Bamses Venner og senere som solist.

De to Flemming'er er begge opvokset i Viby få hundrede meter fra hinanden, og de mødte hinanden første gang i præstegården ved Viby Torv i starten af 1950’erne, hvor de som to 5-6-årige drenge i korte bukser spillede i FDF Vibys orkester.

- Jeg spillede fløjte, og Bamse spillede kornet, men det var kun ham, der blev noget ved musikken, som Flemming Knudsen formulerer det.

Flemming Knudsen er opvokset på Rosenvangs Allé og Flemming Bamse Jørgensen på Edisonsvej.

Egentlig blev Bamse født i Randers i en søskendeflok på 12, men som spæd blev han afleveret på et børnehjem i Hadsten. Da han var otte uger gammel, blev han adopteret af et velhavende grossérpar, som boede i en villa i Viby, hvor Bamse voksede op.

Hans adoptivfar drev en gummivarefabrik på Ormslevvej.

- Dengang blev Ormslevvej kaldt ”den frække vej”, fortæller Flemming Knudsen og trækker mundvigene op i et smil.

- I den ene ende havde sangerinden Birgit Lystagers far en springmadrasfabrik, og i den anden ende havde Flemmings far en gummivarefabrik. Men gummivarefabrikken lavede nu mest af alt gummibolde, siger han.

Flemming Knudsen besøgte aldrig Bamse i hans barndomshjem på Edisonsvej.

De mødtes i forbindelse med FDF, og Flemming Knudsen husker blandt andet, at de hvert år til fastelavn gik med orkestret fra Viby Torv til et børnehjem i Ormslev og slog katten af tønden med børnehjemsbørnene.

- Kornetten var Flemmings instrument. Senere i livet blev han også medlem af jazzklubben Korovi, som stod for Kongsvang, Rosenvang, Viby. Han spillede musik i mange år, før han dannede Bamses Venner, og kornetten fulgte ham og var med til at danne hans karriere, inden han gik over til guitaren, fortæller Flemming Knudsen.

I ungdomsårene kom en stor del af venskabet mellem de to Flemming'er fra Viby til at centrere sig om aftenener på det nu hedengangne Hotel Viby, som frem til 1969 lå på hjørnet af Viby Torv og Skanderborgvej.

På hotellet lå Møllers Danseskole, hvor de to venner gik til dans et par gange om ugen.

I pausen, når pianisten skulle hvile fingrene, traskede Flemming og Flemming ned til Sigfreds pølsevogn, som lå langs Skanderborgvej, umiddelbart over for hvor Viby Centret ligger i dag.

- Vi fik altid en krasser, et pølsebrød med sennep, og så ordnede vi verdenssituationen og fik en snak med pølsemanden, Sigfred. Det har jeg rigtig mange gode minder fra, fortæller Flemming Knudsen.

Mens Bamse helt tydeligt havde talent for musikken, havde Flemming Knudsen det for dansen.

Han blev østjysk mester i ungdomsrækkerne og vandt flere titler, og som årene gik, udviklede de to kammeraters voksenliv sig i væsentligt forskellige retninger.

Flemming Knudsen blev uddannet lærer, meldte sig ind i Socialdemokratiet og endte med en karriere i politik som mangeårigt medlem af Århus Byråd og borgmester fra 1997 til 2001.

Flemming Bamse Jørgensen kom først i lære som smed på Højbjerg Maskinfabrik.

Hans adoptivfar havde igennem hele sit liv et ønske om, at Bamse skulle overtage gummivarefabrikken på Ormslevvej. Men det blev uundgåeligt musikken, der vandt.

I 1973 blev Bamses Venner dannet, og Flemming Bamse Jørgensen begyndte at turnere landet rundt til spillesteder og halballer, hvor han nogle gange stødte ind i sin gamle Viby-ven.

- Jeg var blandt andet med til at arrangere halbal i Grønløkkehallen i Tranbjerg, hvor jeg var leder i AIA, fortæller Flemming Knudsen.

- Der havde vi fester, hvor Bamses Venner kom og spillede. Så stod jeg der og så Bamse gå frem på scenen og sige ”Goddaw do’, vil du danse med mig?”. Det var altid den første sang, de spillede. Og så var jeg selvfølgelig backstage og hilse på ham i pausen.

Når de to venner ikke mødtes til koncert, mødtes de på stadion.

Både Flemming Knudsen og Flemming Bamse Jørgensen var glødende AGF-fans og blev en del af AGF’s første ambassadørkorps, hvor de fik faste pladser ved siden af hinanden på tribunen.

De to kammerater har delt meget. Og tilbage på bænken på Viby Torv i 2022, prøver Flemming Knudsen at opsummere, hvem hans gode ven var.

Han beskriver først og fremmest Bamse som ”en virkelig god dreng”.

- Han var en virkelig rar og sympatisk fyr. Jeg taler somme tider med to af de musikere, der var med i Bamses Venner, Peter Bødker og Frank Thøgersen. Peter har beskrevet det sådan, at hvis man var en af Flemmings venner, så var man det for livstid. For han var fantastisk sød og kærede sig om andre mennesker.

- Og selv om det er mere end 10 år siden, han døde, savner jeg ham stadigvæk, det gør jeg virkelig. Jeg føler, at det var i går, de ringede og fortalte mig, at han var død, siger han.

Sidste gang Flemming Knudsen så Bamse, var i midten af december 2010 i Ridehuset i Aarhus.

De var begge til julemarked med deres familier, og Flemming Bamse Jørgensen fortalte, at han glædede sig til at skulle til USA i marts, hvor han efter planen skulle indspille et countryalbum.

De to venner blev enige om, at de skulle ses i det nye år.

To uger senere, nytårsmorgen 2011, døde Flemming Bamse Jørgensen i sit hjem i Egå af et hjertetilfælde, 63 år gammel.

- Jeg sad derhjemme i morgenkåbe og skulle til at høre nytårskoncerten fra Wien, da jeg blev ringet op og fik nyheden. Det var en forfærdelig dag.

- Han var gået i seng og vågnede ganske enkelt ikke op igen. Hvis jeg skal sige noget som helst positivt om det, så er det en nem måde at komme herfra på. At forestille sig Flemming i en kørestol eller som en grøntsag på et plejehjem, det var meget værre. I dag har jeg heldigvis de gode minder om ham.

Flemming Bamse Jørgensen ligger i dag begravet ved Viby Kirke.

Som en af de få, var Flemming Knudsen med til den sidste afsked i kirken.

- Det var en smuk højtidelighed, og jeg husker, at biskop Kjeld Holm, som var Bamses gode ven, sagde til sidst i sin tale: ”Ja, og nu sidder Flemming så oppe ved Vorherre. Og Vorherre siger til Jesus: Flyt dig lige knægt, nu kommer Bamse, og ham skal jeg snakke med”.

- Der brød smilet frem, selv om vi alle sammen var kede af det og savnede ham forfærdeligt, siger Flemming Knudsen.

Flemming Bamse Jørgensen nåede at være en del af den danske musikscene i 35 år og solgte mere end 3,5 millioner album. Han fik succes både med Bamses Venner og som solist, hvor han i 2010 udgav det meget personlige album "Tæt på".

Filmen ”Bamse”, som skildrer hans liv, har premiere den 25. august.

Det er skuespiller Anders W. Berthelsen, der spiller hovedrollen som Flemming Bamse Jørgensen i den kommende film "Bamse", som har biografpremiere den 25. august.

Men Viby har også en central rolle i skildringen af den berømte danske musiker, der sang om en dejlig steg på Vimmersvej og en lille båd, der gynger.

Flemming Bamse Jørgensen er nemlig opvokset i Viby. Da han var otte uger gammel, blev han adopteret af et velhavende grosserer-ægtepar, som boede i en villa på Edisonsvej, og både som barn og voksen har Flemming Bamse Jørgensen haft sin gang i Viby.

Derfor har det været vigtigt for holdet bag filmen, at Viby ikke kun spillede en naturlig rolle i manuskriptet, men også så vidt muligt blev brugt som kulisse i filmen.

Det fortæller Lise Uldbjerg Jørgensen, som er producer hos aarhusianske Ja Film, der er medproducent på ”Bamse”.

- Det har været en prioritet for os og for Nimbus Film, som er hovedproducent, at holde så mange optagelser som muligt i Viby og i Aarhus. Når det nu er en film, der foregår i Aarhus og til dels også i Viby, er det fedt at kunne skabe noget genkendelighed, siger hun.

- Så de steder, hvor vi har haft mulighed for at læne os op ad virkeligheden, har vi gjort det.

Derfor kan man i "Bamse" se flere steder i Viby.

Blandt andet er et parcelhus på Uraniavej i Fredensvang blevet brugt som kulisse til Flemming Bamse Jørgensen og hans hustru Kätes private hjem i 1979, som i virkelighedens verden lå ved Hasselager.

- Vores location scout besøgte Flemming og Kätes oprindelige hjem, men huset i Fredensvang passede bedre med tidsperioden, fortæller Lise Uldbjerg Jørgensen.

Huset på Uraniavej er i forbindelse med filmen blevet forvandlet og indrettet med alt fra ryatæpper til grønt blomstret tapet, så det passer til tiden.

Foruden parcelhuset er Brugtvare Terminalen på Øllegårdsvej også blevet brugt som kulisse til en scene, hvor Flemming Bamse Jørgensen opsøger sin biologiske søster Jonna spillet af Stine Egholm Olsen.

Og så er der scener, som skal forestille at foregå i Viby Centret.

Nærmere bestemt ser man i filmen, at "Bamses Venner" i 1980 er ramt af lidt af en krise, efter de har fået en bundplacering ved det europæiske melodigrandprix, hvor de optrådte med kærlighedssangen "Tænker altid på dig", som de vandt det danske grandprix med.

Derfor må Flemming Bamse Jørgensen tage til takke med mindre spillejobs for at få penge i kassen, hvilket blandt andet indebærer at stå ene mand med mikrofon og lydanlæg og optræde i Viby Centret.

Men da filmholdet skulle finde en kulisse til scenerne i centret, blev de nødt til at tænke kreativt.

Viby Centret, som det ser ud i dag, er for moderne til at foregive at være fra 1980’erne, og derfor måtte holdet på jagt efter en bygning, der kunne ligne.

- Vi har siddet og kigget på gamle billeder af Viby Centret for at se, hvordan det så ud på den tid. Det handlede om at finde en bygning fra samme tidsalder, hvor der var nogle linjer eller gange, som kunne ligne centret, hvis vi framede optagelserne på en bestemt måde, fortæller Lise Uldbjerg Jørgensen.

Det fandt de på Danmarks Radio på Oluf Palmes Allé i Aarhus. DR's bygning er opført i samme rå betonstil, som Viby Centret så ud i 1980’erne.

- Vores dygtige production designer vurderede, at rummet inden for på DR godt kunne minde lidt om Viby Centret, som det så ud, hvis vi satte nogle rekvisitter op, fortæller Lise Uldbjerg Jørgensen.

Med lidt visuelt efterarbejde kunne DR's bygning også komme til at ligne Viby Centret udefra.

- Skiltet med ”Viby Centret” er ikke blevet sat op på DR’s bygning, men tilføjet digitalt efterfølgende, og højhuset ved siden af centret er også skabt i 3D og sat ind, da det jo naturligt nok ikke findes ved DR, fortæller Lise Uldbjerg Jørgensen.

I traileren til "Bamse" kan man se nogle af scenerne fra det, der skal ligne Viby Centret indefra, cirka 57 sekunder inde:

Flemming Bamse Jørgensens barndomshjem i Viby er optaget i en villa i Randers.