Viby er et stærkt trafikeret område, og når der er meget trafik, er der også større risiko for, at der sker uheld, hvor biler og - i værste fald - personer kommer til skade.

Ifølge en opgørelse som Aarhus Kommune har lavet, er der fra 2017 til og med 2021 sket 118 trafikuheld i Viby, der har været så alvorlige, at politiet er blevet involveret.

Opgørelsen tæller altså ikke uheld, som er registreret af skadestuerne, men kun dem som Østjyllands Politi har opgjort. Dermed er det samlede uheldstal formentlig større.

Ser man på kortet over, hvor uheldene er fundet sted, springer krydset Skanderborgvej/Rosenvangs Allé/Christian X's Vej særligt i øjnene.

Her er der de seneste fem år sket syv uheld, hvor personer er kommet til skade.

Det betyder formentlig, at der har været cyklister involveret, fortæller civilingeniør i kommunens mobilitetsafdeling, Martin Splid Svendsen.

- Vi ved, at de kryds, hvor der sker mange personskader, ofte har mange cyklister. Særligt i de bynære områder kan man have forventning om, at der er mange cyklister i de kryds, hvor der sker meget personskade, siger han.

I krydset Skanderborgvej/Rosenvangs Allé/Christian X's Vej er der flere forhold, der kan være lumske.

Først og fremmest er det et stort kryds med meget trafik, hvor mange trafikanter skal i forskellige retninger. Derudover kommer der cyklister i høj fart ned ad bakke, og visse steder kan der være dårligt udsyn.

Langt de fleste uheld i krydset sker, når cyklister og bilister skal dreje til enten højre eller venstre og overser hinanden, fortæller kommunens cykelekspert Martin Løv Simonsen, som via et uheldsregister kan se, hvad der oftest går galt.

- Der er blandt andet noget beplantning lige der, hvor Skanderborgvej skærer Christian X's Vej, hvor man som cyklist kan komme til at køre i skygge, så bilisterne ikke lægger mærke til, at der kommer en cyklist, siger han.

På den anden side af krydset, hvor Skanderborgvej skærer Rosenvangs Allé, kan det spille ind, at cyklister kommer susende ned ad bakke, hvilket kan overraske bilister, der skal svinge til højre.

Det er en meget typisk årsag til uheld generelt i Aarhus, fortæller Martin Løv Simonsen.

- Vi har mange store højdeforskelle i Aarhus, og det vil sige, at vi rigtig mange steder har cyklister, som kommer ned ad bakke mod et kryds i meget høj fart, hvilket gør det svært for nogle bilister at observere dem, fordi de skal orientere sig endnu længere tilbage. Der ser vi kollisionerne, siger han.

I den type kryds har kommunen nogle steder indført lysreguleringer med grønne pile i stedet for almindeligt grønt lys, så bilisterne kan svinge uden at risikere at kollidere med cyklister.

- Men når man laver pile, nedsætter man samtidig kapaciteten på vejene, så det skal man tage med i overvejelserne, siger Martin Løv Simonsen.

Derudover prøver kommunen at sørge for at fjerne beplantning, der kan give dårligt udsyn. Og så opfordrer de både cyklister og bilister til at bruge to sekunder mere på at orientere sig.

- Selvfølgelig har man som cyklist ret til at køre over for grønt, men brug lige et-to sekunder på at få øjenkontakt med bilisterne og vær sikker på, at de lastbiler, der skal svinge, har set dig.

- Og hvis man som bilist kører ned ad bakke mod et kryds, så hold øje med, om man kører forbi cyklister på vej ned ad bakken, for så kommer de formentlig frem til krydset nogenlunde samtidigt med dig, siger han.

Foruden krydset Skanderborgvej/Rosenvangs Allé/Christian X’s Vej er der flere andre store kryds i Viby, der bonner ud i uheldsstatistikken.

Det tæller især området omkring Viby Torv, og rundkørslen ved Jyllands Allé/Christian X’s Vej, hvor der som cyklist er grund til at være lidt ekstra på vagt. Her er der sket tre alvorlige uheld, hvor personer er kommet til skade.

Derudover bonner krydset Skanderborgvej/Gunnar Clausens Vej i industriområdet ud samt det stærkt trafikerede kryds Ravnsbjergvej/Skanderborgvej, hvor der har været fire uheld med materiel skade og tre uheld med alvorlig personskade siden 2017.

Krydset Ravnsbjergvej/Skanderborgvej har flere gange været omtalt som et kryds, hvor mange bilister kører stærkt, aggressivt og over for rødt.

Derfor har krydset været i spil til at få såkaldte rødlyskameraer sat op, der kan afsløre trafikanter, der kører over for rødt. Men forsøgsordningen, som Vejdirektoratet og Rigspolitiet er inde over, er blevet udskudt og er stadig ikke realiseret.

Hos Aarhus Kommune kan civilingeniør i mobilitetsafdelingen Martin Splid Svendsen ikke sige, hvor mange uheld der skal til, før kommunen laver et bestemt kryds om.

Antallet af uheld skal blandt andet holdes op imod, hvor meget trafik der er i området, og om kommunen kan se et mønster i, hvad der går galt.

- Et kryds med 10 forskellige uheldstyper kan være sværere at gøre noget ved i forhold til et kryds med fem uheld, hvor fire af dem er samme type, siger Martin Splid Svendsen.

- Men vi gør noget ved et kryds, hvis vi finder ud af, at nogle forhold går igen, siger han.

Aarhus Kommune laver jævnligt en såkaldt sortpletsanalyse, hvor de identificerer de kryds og strækninger i kommunen, hvor der er størst behov for ændringer.

Er du ofte vidne til farlige situationer i trafikken bestemte steder i Viby? Så skriv gerne til mig på kridj@viby-stavtrupliv.dk.

Hvis man som fodboldklub har en ambition om at fastholde og tiltrække de bedste nye talenter, allerede fra spillerne er helt unge, er det afgørende, at man kan tilbyde dem et sted at bo tæt på deres træningsfaciliteter.

På den måde kan de unge spillere nemmere få en hverdag med træning fem-seks gange om ugen, kampe i weekenden, skole, venner og familie til at gå op.

Det er i hvert fald erfaringen hos AGF, som holder til i Fredensvang, og derfor har klubben et stort ønske om at opføre en række mindre kollegieboliger – også kaldet akademiboliger – på deres anlæg på Terp Skovvej.

Det vil give klubbens unge spillere på 15 til 18 år mulighed for at bo helt tæt på træningsfaciliteterne.

- Hvis vi skal være konkurrencedygtige med de andre klubber i Danmark, der er dygtige til talentudvikling, så kræver det, at vi har akademiboliger, hvor spillerne kan bo og træne samme sted, så de får en sammenhængende hverdag, siger projektleder Bo Jensen.

- I dag har vi spillere, som bruger op til tre timer på transport 5-6 gange om ugen bare for at komme til træning. Det er ikke befordrende for deres hverdag, hvor der udover fodbold og uddannelse også skal være tid til venner og familie. Derfor vil vi rigtig gerne kunne tilbyde dem at bo helt tæt på vores træningsanlæg, siger han.

Derfor har AGF anmodet kommunen om at opføre en kollegiebygning på op til 2000 kvadratmeter, som skal ligge i forlængelse af det nuværende klubhus ud mod Midtagervej.

Faktisk blev anmodningen til kommunen allerede indgivet i november 2020. Her lagde AGF først op til at opføre 60 små boliger i en bygning på to etager.

Det forslag blev sendt i offentlig høring i maj 2021.

Her kom der 28 høringssvar, hvor flere borgere og naboer i området blandt andet udtrykte bekymring for bygningens omfang og højde, mangel på parkeringspladser, støjgener, trafikale udfordringer og risiko for parkering langs nabovejene.

Efter den første høring er projektet nu blevet reduceret til 19 akademiværelser.

Tanken er, at værelserne skal have plads til 1-2 personer, og derudover skal der i bygningen etableres en lidt større bolig til en leder, som kan bo fast med de unge fodboldspillere, fortæller Bo Jensen.

- Maksimalt bliver der plads til 36 spillere, men der vil nok i realiteten komme til at bo omkring 20-25, siger han.

Foruden kollegieværelserne skal bygningen blandt andet rumme kontorfaciliteter, omklædningsrum, arealer til lektielæsning og en overdækket atriumgård med ovenlysvinduer, som kan indrettes med forskellige træningsaktiviteter til de unge.

Bygningen planlægges fortsat i to etager, men stueetagen kommer til at ligge længere nede i terrænet end Midtagervej, fortæller Bo Jensen.

- Det betyder, at det ikke helt vil opleves som en toetagers bygning ude fra Midtagervej. Bygningens højde kommer til at flugte med det nuværende klubhus, siger han.

Læser man høringssvarene fra den offentlige høring i maj, går en af indsigelserne på, hvorfor AGF ikke blot indlogerer de unge talenter i lejligheder eller andre boliger rundt omkring i nærområdet i stedet for at opføre en helt ny bygning.

Men ifølge Bo Jensen betyder det meget for spillerne at bo klos op ad deres træningsfaciliteter.

- Når unge fodboldspillere i dag skal vælge, hvor de gerne vil spille, vælger de klubber ud fra, hvem der har de bedste miljøer for talentudvikling. Altså hvor de kan se, at de kan optimere deres fodbolduddannelse mest muligt.

- Hvis du lige uden for din dør har et styrketræningsrum, fodboldbaner, faciliteter til teknisk træning og så videre, så animerer det endnu mere spillerne til at dygtiggøre sig, i modsætning til hvis de boede 1-2 kilometer derfra. Vi har været på tur rundt i Danmark, men også i Tyskland og Holland og se andre akademier, og der ligger boligerne på selve akademierne, siger han.

Så det er et spørgsmål om at gøre det attraktivt for talenter at komme til klubben?

- Ja, men også et spørgsmål om at fastholde de gode spillere, vi allerede har i klubben. Vi har tidligere oplevet, at spillere er flyttet fra Aarhus, fordi de synes, at andre klubber havde bedre miljøer og tilbudt noget, som vi ikke kunne. Så vi vil rigtig gerne have boliger på anlægget, så vi er konkurrencedygtige, siger Bo Jensen.

Midtagervej, som den nye kollegiebygning kommer til at lægge ud til, er en forholdsvis smal vej med villaer på den anden side, så naboerne vil få den nye bygning relativt tæt på.

Ifølge Bo Jensen har AGF blandt andet forsøgt at tage hensyn til naboerne ved ikke at placere altaner på bygningen ud mod Midtagervej.

- På den måde kommer der ikke til at sidde spillere og kigge direkte ned i naboernes haver. Selvfølgelig kommer der vinduer, men ingen altaner.

- Derudover har vi tænkt over højden på bygningen, som altså ikke bliver højere end det nuværende klubhus, siger han.

Hvad vil du sige til de naboer, som kunne bekymre sig for støj og fester, når der flytter 25-30 unge ind i en kollegiebolig?

- Jeg vil sige, at allerede i 16-17-års-alderen er spillerne meget seriøse omkring deres fodboldkarriere og spiller kamp hver weekend, så det vil være meget begrænset, hvor mange fester, der bliver holdt.

- Selvfølgelig kan der være høj musik ind i mellem, men derfor har vi også gjort plads til, at der fast kan bo en leder i bygningen, som også kan være med til at sikre, at de husregler, der er, bliver overholdt i forhold til sengetid og larm, så naboerne ikke bliver generet af støj, siger han.

I forhold til behovet for parkeringspladser, er det en del af projektet, at den nuværende parkeringsplads foran klubhuset skal omrokeres, så der kommer flere p-pladser.

- Men når det er sagt, er det faktisk vores forventning, at byggeriet kommer til at give færre biler i området, fordi de unge ikke længere skal køres frem og tilbage til træning af deres forældre, som mange bliver i dag, siger Bo Jensen.

Adgangen til den nye bygning skal hovedsageligt ske via klubhusets hovedadgang fra AGF's parkeringsplads ved Terp Skovvej 16. Adgang til parkeringspladsen vil alene ske fra Terp Skovvej.

Når det endelige forslag til en ny lokalplan for området er færdigt, bliver det forelagt byrådet. Godkender byrådet forslaget til offentlig fremlæggelse, bliver det sendt i høring igen.

Kommunen forventer, at en sådan høring vil blive afviklet inden udgangen af 2022.

Her kommer et kort nyhedsoverblik.