Politiet om hærværksbølge i Stavtrup: Vi prøver at være til stede med flere patruljer
Højvangskolen og daginstitutioner i Stavtrup er plaget af hærværk, og i løbet af 2022 har politiet modtaget 17 anmeldelser om hærværk alene omkring skolen.
Politiet prøver så vidt muligt at være mere til stede i Stavtrup, både med uniformerede betjente og patruljevogne og med civilklædte betjente, oplyser Østjyllands Politi.
Derudover instruerer de daginstitutionerne i, hvordan de undgår at ødelægge potentielt vigtige spor, når institutionerne bliver udsat for hærværk.
- Vi er død og pine afhængige af at have nogle spor eller nogle vidner, der kan hjælpe os på vej i opklaringen, ellers er det svært at finde gerningsmændene, siger politikommissær Allan Rubin.
Højvangskolen og flere daginstitutioner i Stavtrup har den seneste tid været udsat for groft og vedvarende hærværk med alt fra smadrede ruder til forsøg på afbrænding af bænke og udendørsfaciliteter, som Viby-StavtrupLIV skrev i sidste uge.
Det er man opmærksom på hos Østjyllands Politi.
I løbet af 2022 har politiet modtaget 17 anmeldelser om hærværk alene omkring Højvangskolen, og ifølge politikommissær i forebyggelsesafdelingen Allan Rubin har der hen over sommeren været problemer flere steder.
- Vores forebyggelsesbetjente, som arbejder i Aarhus Syd, har i løbet af de seneste måneder været opmærksomme på, at der har været flere hærværksepisoder både i Stavtrup og i Viby, siger han.
Allan Rubin kan dog ikke give et klart svar på, om politiet har fundet frem til, hvem der står bag hærværket i Stavtrup.
- Mig bekendt er der ikke sigtet nogen. Om det er fordi, at sagerne er henlagt (efterforskningen er opgivet, red.), eller fordi sagerne ikke er efterforsket endnu, det ved jeg ikke.
- Generelt set er det sådan, at når vi kommer ud til en hærværksanmeldelse, så kigger vi på, om der er videoovervågning, fysiske spor eller vidner. Hvis der ikke er det, så har vi ikke noget at gå efter, og så bliver sagen typisk henlagt rimelig hurtigt.
- Vi er død og pine afhængige af at have nogle spor eller nogle vidner, der kan hjælpe os på vej i opklaringen, ellers er det svært, siger han.
Mere til stede i området
For at sikre sig spor i hærværkssagerne har politiets forebyggelsesmedarbejdere blandt andet været rundt til daginstitutionerne i Stavtrup for at instruere dem i, at de i tilfælde af hærværk ikke må begynde at rydde op og røre ved potentielle spor, før politiet har været der, fortæller Allan Rubin.
Politikommissær ved Østjyllands Politi, Allan RubinMan skal virkelig passe på, at man ikke begynder at lave lokal selvjustits eller hænger folk ud på Facebook.
Derudover prøver politiet så vidt muligt at være mere til stede i Stavtrup, både med uniformerede betjente og patruljevogne og med civilklædte betjente, oplyser politikommissæren.
- Vores vagtchefer briefer patruljerne om hærværksepisoderne og siger: ”Når I er ude at køre, så slå vejen forbi skolen inden for det tidsrum”. Men der kan jo ske mange ting i løbet af en vagt, som kan ændre, hvilke opgaver politiet må prioritere, siger han.
Skal være heldige at fange gerningsmændene i aktion
I politiets forebyggelsesafdeling har de ikke betjente på vagt døgnet rundt, men Stavtrup og Viby ligger som et af de højst prioriterede områder for forebyggelsesbetjentene at køre til på deres aftenvagter, siger Allan Rubin.
- Samtidig må vi dog erkende, at vi ofte kommer på tidspunkter, hvor vi ikke træffer nogen. Og hvis der er nogen, der har ødelagt en teltdug eller en postkasse, så er det jo sjældent, at de bliver siddende på stedet. Så vi skal være rigtig heldige at fange dem lige på det rigtige tidspunkt. Og hvis de ser, at vi kommer i en patruljebil, så gør de jo ikke noget, mens vi er der. Så det er svære vilkår, siger han.
I Aarhus Kommune er skolers og daginstitutioners legepladser offentligt tilgængelige uden for åbningstid, og derfor må unge mennesker gerne opholde sig på udeområderne.
- Når vi kommer forbi, kan vi godt tale med de unge og registrere, at de er der, og hvis der så bliver anmeldt hærværk umiddelbart efter, så vil vi måske have dem i søgelyset. Men der skal altså mere til at bevise, hvem der præcis står bag hærværket, siger Allan Rubin.
- Det bedste, vi kan gøre rent efterforskningsmæssigt, er at have vidner, videoovervågning eller at kunne sikre redskaber eller ting, som de har brugt. Så har vi en god bevismæssig sag. Men ellers er det nogle svære sager at føre op, siger han.
Fortæl politiet, hvad du ser - men pas på med rygter
Politikommissæren opfordrer til, at man som borger i Stavtrup går en aftentur - gerne flere sammen - og tager kontakt til dem, man møder på skolen eller legepladserne.
- Jo mere voksen tilstedeværelse, der er på alle tidspunkter af døgnet, jo bedre. Selvfølgelig skal lokalbefolkningen ikke agere lokale politibetjente, men jo mere, man selv går rundt og siger hej til de unge mennesker, jo mere vil det garanteret afholde dem fra at gøre noget. Og så anbefaler vi, at man samler de informationer og observationer, man har, og deler dem med politiet, siger han.
Har man en konkret mistanke om, hvem der står bag hærværket, må man også gerne dele den mistanke med politiet, siger Allan Rubin. Men han kommer alligevel med en advarsel:
- Man skal virkelig passe på, at man ikke begynder at lave lokal selvjustits eller hænger folk ud på Facebook. Vi har før set eksempler på, at der er borgere med en anden hudfarve, der er flyttet til et lokalområde, og alene det har gjort, at de er blevet udpeget til at være ophavsmænd til alt muligt og hængt ud på sociale medier.
- Hvis man begynder at skrive navne på nogle, som man tror, det kan være, så har man hurtigt dømt dem på forhånd. Og i Danmark er man altså uskyldig, indtil man er dømt, siger han.