Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Viby-StavtrupLIV i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Krydset ved Viby Torv er det mest luftforurenede område i 8260 - og et af dem med mest luftforurening på visse tidspunkter af dagen i hele Aarhus Kommune. Foto: Jens Thaysen

Vi skal tale lidt mere om den luft, vi indånder

Træk vejret dybt ind. Helst via næsen. Hold det. Hold det lidt mere. Og pust så ud.

Få tømt lungerne godt. Træk så vejret ind igen. Hold det. Hold det lidt mere. Og så ud igen med det.

Når jeg begiver mig hen ad den osende trafikåre, jeg selv bor ved, tænker jeg ofte på, hvor ren luften egentlig er. Hvad er der i den luft, som jeg fylder mine lunger med?

Det kan umuligt være helt sundt at arbejde, gå og bo langs med luftforurening, og i denne uges nyhedsbrev har jeg ladet den undren strække sig ud over hele 8260.

Her har vi nemlig både tung og tæt trafik på myldretidspunkterne i døgnet. Vi har togtransport. Vi har motorvej. Vi har tilmed industri.

Ved du, hvad luftkvaliteten er på din adresse? Jeg vidste det ikke, før jeg kiggede nærmere på det.

Derfor kan du se det helt store overblik for Viby, Stavtrup og omegn. Især tre steder ligger luftforureningen tæt på de røde grænseværdier, hvilket jo er foruroligende læsning, når vi ved, at det øger chancen for gener og flere helbredsproblemer.

Samtidig kan du læse nogle reaktioner fra dem, der bor eller færdes i de røde zoner.

Som én af personerne siger, skal det her ikke være en skræmmekampagne. Vi skal ikke gå i panik og tro, at det hele snart går under. Luftkvaliteten bliver heldigvis bedre år for år, og gode kræfter i Aarhus Kommune og i Danmark kæmper dag for dag for at forbedre det for os alle.

Jeg synes bare, at det er vigtigt, at vi har en samtale om den luft, vi indånder. Og hvad vi selv kan gøre for at undgå de forurenende partikler mest muligt. Men derfor er det vigtigt at vide noget om det først.

Jeg håber, at du vil tage positivt imod det og måske tænke det ind i din hverdag.

Ellers kan du altid læse Stavtrup All Stars' lidt mere opmuntrende historie. Håndbolden har her betydet enormt meget for 14-årige Camille Aarup, som har epilepsi og er forsinket udviklet.

Hun er for nyligt kommet af sin epilepsi-medicin efter syv år med det morgen og aften. Godkendt af lægen, selvfølgelig, og til stor glæde for hendes håndboldglade og smilende sind.

Det er virkelig sejt og livsbekræftende. Dét gør mig glad.

Træk vejret ind igen. Luk eventuelt øjnene. Hold vejret. Bliv ved lidt længere endnu. Ooog pust ud. Helt ud.

Går du selv med en idé til, hvad jeg skal skrive om? Noget, du gerne vil have undersøgt eller belyst? Noget, du selv føler, at du brænder inde med? Et menneske med en god historie, som, du synes, andre bør kende til eller lade sig inspirere af? Min indbakke er som altid åben på mihje@jfmedier.dk.

God læselyst - og husk at tænke over, hvad, hvor og hvornår du indånder!

Billede af Mikkel Hamann Johnsen
Billede af skribentens underskrift Mikkel Hamann Johnsen Journalist
Tænker du nogle gange over, om luften, du indånder, er ren? Faktisk vil der måske især i Viby og Stavtrup som forstæder til Aarhus være flere partikler i luften, end man ser andre steder i landet. Foto: Henning Bagger/Nf-Nf/Ritzau Scanpix

Her er luftforureningen værst i Viby-Stavtrup: Tre steder ser tallene røde ud - men heldigvis kan du selv gøre noget

Ved Viby Torv, det nordlige Stavtrup og det østlige Kongsvang ligger luftforureningen i rødt. Det betyder en særlig sundhedsrisiko, men selv gule og grønne zoner kan skabe mindre problemer for dit helbred, viser ny viden bag verdenssundhedsorganisationen WHO's nye grænseværdier.

Heldigvis går luftforureningen år for år i en positiv retning, da der hele tiden udvikles nye teknologier til at stoppe de forurenende stoffer. Vi er faktisk nede på en tredjedel af partikler i luften i forhold til for bare 20 år siden.

Det kan dog altid være en god idé at vælge bolig væk fra særligt trafikerede områder - eller i hverdagen gå uden om dem. Sidste forslag vil projektet DivAirCity Aarhus være med til at indprente i folks bevidsthed. Også hos os i forstæderne.

Ligesom man ifølge læge Steffen Loft ikke skal holde sig indendørs væk fra lav luftforurening, hvis det sker på bekostning af motion. Her vil fysisk aktivitet altid være den bedre løsning for lungerne.

I Viby og Stavtrup har vi flere forureningskilder, der generer luftkvaliteten. Her får du overblikket over, hvordan der ser ud, hvor du bor - og lidt baggrund omkring, hvad luftforurening egentlig er, hvad man skal passe på, og hvilke løsninger vores verden gemmer på.

Vejtrafik, søtrafik, togtrafik. Industri, afbrænding, produktion. Brændeovn, kakkelovn, kamin.

Vores samfund gemmer på et væld af såkaldte udstødninger. Kilder, som forurener luften, vi indånder og færdes i til dagligt, men som alligevel er en fundamental del af det pulserende liv nær en stor by.

Vi ville ganske enkelt ikke kunne fungere uden biler, busser og anden transport, som især er de kilder, der forurener luften mest. Alligevel kan det have sundhedsskadelige konsekvenser, hvis vi bor for tæt på.

I 2017 slog en forskergruppe fra Nationalt Center for Miljø og Energi fast, at luftforurening koster 20.000 sygedage i Aarhus Kommune. Årligt.

Faktisk findes der også et kort, som fortæller, hvor de mest røde luftforureningszoner findes. Også hos os i 8260, hvor især Viby Torv, det nordlige Stavtrup og det østlige Kongsvang gør sig negativt bemærket.

Selv de gule zoner - og til dels de lysegrønne - kan have en sundhedsmæssige konsekvenser for din krop.

- Vi ved, at især to stoffer (dem kommer vi til i næste afsnit, red.) viser en sammenhæng mellem koncentration og helbredsproblemer. Personer, som bliver mere udsat for disse stoffer, har også en overdødelighed, siger Matthias Ketzel, som er professor i luftforurening hos Aarhus Universitet.

Artiklen her bliver måske lidt teknisk. Men hold ud, for den er ikke kun negativ. Ud over at du kan få overblik over, hvordan luftforureningen er i dit nabolag - ja, faktisk på din adresse - så kommer det hele heldigvis også til at emme positivt.

De to grelle stoffer

Først og fremmest skal vi dykke lidt ned i, hvad luftforurening egentlig består af. Hvad er det, som udskilles fra biler og skorstene, som forbliver i luften over lang tid? Og hvad gør det ved os?

Når man brænder noget af, opstår der en række partikler og gasser. Det hele er kemi, og du skal ikke tages gennem samtlige af stofferne, deres opbygning og deres påvirkning.

Men du skal kende de to, som Matthias Ketzel nævnte før.

PM2,5 og NO2.

- PM2,5 er særligt små partikler, som kan sætte sig dybt i luftvejene og lungerne. Her kan de fremkalde inflammation eller – for særligt små partikler – transporteres til andre dele af kroppen og virke skadende på andre måder, forklarer professoren og fortsætter:

- NO2 (med det fulde navn nitrogendioxid, red.) er en gas, som endnu nemmere kan komme i blodbanerne, og man ved, at den er giftig i store koncentrationer.

Artiklen indeholder flere af ovenstående kort. Du kan ved hvert kort trække i markøren og se, hvordan det står til med PM2,5 og NO2, og hvis du ikke kan finde din egen adresse - eller vil se, hvordan der ser ud andre steder i Aarhus - kan du selv finde kortet her, men husk så at trykke 'Brug systemet'.

For at vide hvor markant luftforureningen er i et område, kigger man især på koncentrationen af disse to stoffer. Også egentlig på PM10, som er større partikler, men de to andre er kendt som mest sundhedsproblematiske.

Forskere som Matthias Ketzel måler, hvor mange mikrogram der findes inden for en kubikmeter af den luft, vi indtager i et bestemt område.

Man sammenligner ofte områder ud fra, hvor stor koncentrationen er på en enkelt dag eller over et helt år.

Hvor går grænsen?

Ud fra flere års undersøgelser har forskere fundet frem til nogle grænser for, hvor meget hvert af disse stoffer må fylde i luften dagligt og på årsbasis. Men googler man det, finder man forskellige anbefalinger og regler.

Verdenssundhedsorganisationen WHO kom i 2021 ud med nye anbefalinger, som langt fra stemmer overens med EU's grænseværdier. EU's er generelt højere, også sammenlignet med WHO's gamle anbefalinger.

- WHO's anbefalinger er trods alt kun retningslinjer og ikke lovbestemmende, fortæller Matthias Ketzel om forskellen mellem de to organers grænser.

- Det er EU's grænseværdier til gengæld, hvor miljøministeriet har handlepligt, hvis en grænseværdi bliver overskredet. Et EU-medlemsland kan også stilles for EU-retten og i sidste instans pålægges bøder for misligholdelse.

Han slår fast, at vi i Aarhus' forstæder overholder EU's grænseværdier. Men at det stadig er en god ting, når WHO har lavet nye anbefalinger.

Man ved nemlig nu, at selv lav luftforurening har en effekt på vores sundhed og levealder.

- Jeg tænker, at WHO's nye retningslinjer er en gevinst for alle i Viby-Stavtrup og generelt borgerne i Danmark. Fordi det sætter mere fokus på luftforureningens helbredsskadelighed og behov for yderligere at reducere forureningen, siger luftforureningseksperten.

Derfor er EU Kommissionen lige nu også i gang med at lave en revision af deres grænseværdier, som måske bliver indført i de kommende år. Det kan være, at vi så ikke overholder dem mere på de røde steder som Viby Torv, Søholmvej og Rosenvangs Allé.

Det går den rigtige vej

Betyder det så, at vi alle - også selv dem, der bor i grønne områder på kortene - skal være bange for at trække vejret? Og ser vores lungers fremtid helt kulsort ud?

Det korte svar er heldigvis nej.

Siden 1990'erne har luftforureningen gået i den rigtige retning. Partikler og gasser forsvinder år for år fra luften, også selv om man måske kunne tro andet.

- Nedgangen i luftforurening skyldes vores regulering, som blandt andet har ført til forbedringer i teknologi. Vi kører lige så meget på vejene som før - trafikmængde i byerne er i hvert fald relativt konstant - men bilerne er blevet meget renere på grund katalysatorer og filtre, fortæller Matthias Ketzel.

- Det gælder både lastbiler, vare- og personbiler. Elbiler og søtransporten gør også store fremskridt.

Industrien er også blevet bedre til at indkapsle deres forurening. Det hele handler om at stoppe emissionen, altså udstødningen, ved kilden.

- Her er der også tale om bedre rensningsteknologi. Skorstene har fået filtre eller lignende løsninger.

I jeres seneste rapport er luftforureningen på flere parametre gået op igen i 2021. Jeg er med på, at 2020 var et corona-år, men hvordan kan det ligefrem stige?

- Det drejer sig om to ting: Som du siger, blev transporten meget reduceret især i foråret 2020. Der var ikke brug for flyvemaskiner og vejtransport i samme grad, og i 2021 var nedlukningen mindre restriktiv, lyder svaret fra Matthias Ketzel, der fortsætter:

- Den anden ting er, at 2020 også var et vådt og blæsende år. Regn vasker partikler og forurening ud af luften, ligesom vinden er med til at fortynde koncentrationen af forurening. Det gør, at der sagtens kan være svingning til det værre, når man sammenligner år for år.

Han tilføjer, at vi så selvfølgelig skal huske, at der er en generel nedgang i luftforurening.

Slipper ikke for vejens partikler

Positivt, må man sige. Det kan lyde, som om vi på et tidspunkt vil blive helt fri for PM2,5 og NO2 i luften i fremtiden.

Filtre fjerner forurening fra al vores os, mens regn og blæst tynder ud i det resterende. Bliver det så med tiden helt ren luft, vi indsnuser langs fortorvene eller fra haven, når vi bor tæt på industri eller motorvej?

Igen er det korte svar - denne gang mindre positivt - nej.

- Der vil altid dannes luftforurening ved kørsel. Bildæk slides og afgiver partikler, især når vi bremser eller accelererer. Når vejbelægningen og bremser slides, danner det ligeså partikler. Alt dette ophvirvles så under kørsel, siger Matthias Ketzel.

Uanset hvad vil det altså altid være knapt så godt at bo tæt på større trafikårer, hvilket nok ikke kommer helt som et chok. Det betyder også, at vi i 8260 har en højere koncentration af luftforurening end mange andre steder i Danmark, når vi både har ringvej, motorvej, togskinner og industri.

Sådan nedbringer myndigheder og virksomheder forurening

Det er svært at nedbringe forurening som privatperson. Men myndigheder og virksomheder kan tænke i fire forskellige løsningsformer, når de gerne vil sikre så lidt luftforurening som muligt:

  1. Emissionsreduktion ved kilden: Altså filtre eller anden rensningsteknologi, der fanger partikler og gasser, inden de overhovedet når ud i luften. Et godt eksempel er katalysatorer hos biler.

  2. Fortynding af luftforureningen for reduceret eksponering: Det kan være at hæve en skorsten, så partiklerne skal "falde" længere, før de kommer ned til os, hvilket fortynder luften. Emissionen reduceres selvfølgelig ikke, men mennesker bliver udsat for mindre.

  3. Adskillelse af emissionskilde og modtager for reduceret eksponering: Det her handler om at flytte den forurenende kilde længere væk. Hvor det ovenover handlede om at fortynde via højde, skal dette fortynde over distance, så mennesker igen bliver udsat mindre for stofferne.

  4. Rensning afluften i det eksterne miljø: En nyere form for løsning end de ovenstående tre. Professor i luftforurening ved Aarhus Universitet Matthias Ketzel fortæller følgende om det: - Der har været lidt en hype, men vi har i en undersøgelse vurderet, at effekterne er små og usikre, samt at langtidseffekter er ikke dokumenteret. Helt basalt handler det om at lægge et kemisk stof ind i maling, beton, asfalt eller andre blandinger. Når solen så skinner herpå, opstår en kemisk reaktion, hvor NO2 bliver optaget fra luften og omdannet til nitrat, som forbliver på overfladen, og herved renser man luften. Der blev lavet flere storskalaeksperimenter med det, og i praksis aftager virkningen hurtigt.

Generelt vil Nationalt Center for Miljø og Energi altid anbefale, at man bruger løsning 1. Hvis dette ikke stopper luftforureningen tilpas, kan man ty til 2 og 3.

Kilde: DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi

Hvad gør Aarhus Kommune så for at forbedre luftkvaliteten hos os og i resten af Aarhus?

Blandt andet måler man hver dag luftforureningen i samarbejde med Miljøstyrelsen, dog kun fra to stationer: én bybaggrundsstation  i Botanisk Have og én gadestation ved banegården.

Det gør man for at holde øje med, at luftforureningen generelt ikke overstiger EU's grænseværdier.

Samtidig er Aarhus blandt kun fem europæiske byer, som er med i et EU-projekt ved navn DivAirCity. Her ser både universitetet, Aarhus Kommune og eksterne partnere på, hvordan luftkvaliteten - og samtalen herom - kan højnes i bymiljøer.

- Vi arbejder med tre lidt nyere løsningstyper: At forureningen selvfølgelig stoppes ved kilden. At man skærmer borgere for forureningen. Eller at man opfordrer borgere til at undvige forureningen, fortæller Søren Jørgensen, som arbejder hos Aarhus Kommune og er projektleder på DivAirCity Aarhus.

Forurening ved kilden har vi været inde på med filtre, og det kan også handle om at nedbringe trafik med bilfrie søndage, ensrettede veje eller andet. Af afskærmning til borgere nævner han "begrønning".

- I Aarhus har man haft gode erfaringer med at arbejde med planter op ad husfacader eller træer i bybilledet, der absorberer og skærmer borgerne for forureningen, forklarer Søren Jørgensen.

Bevæg dig luftforurenings-bevidst

At få borgere til at undgå og undvige luftforurening bliver til gengæld mere komplekst.

- Det handler om at få folk til at hacke egne byrum. Kan man vælge en anden vej at transportere sig på gåben eller cykel? Eller vælge steder med lav luftforurening til løbeture eller højpulstræning, nævner han.

Det kan kortene her i artiklen blandt andet bruges til, men personer bruger jo byen forskelligt: kun til arbejde, til længere ophold i parker, til transport, til at sidde udendørs eller indendørs på bar.

Samtidig er personer også forskellige: et barn har ikke samme højde som en voksen, en ung bevæger sig hurtigere end en ældre borger, hvilket gør, at man bliver påvirket forskelligt af luftforurening.

- Og hvordan rammer vi alle? Skal der være skiltning, kunst eller andet, som får folks øjne op for at undvige steder med mere luftforurening? Hvad når vinden får luftforureningen til at ophobe sig andre steder, og man så egentlig burde bevæge sig i modsatte retning? spørger projektlederen og tilføjer:

- Vi skal ikke lave om på folks liv. Løsningerne må ikke være for trælse, men skal stadig kunne bemærkes.

Så Søren Jørgensen og folkene bag DivAirCity Aarhus har lidt af en opgave foran sig. Projektet har nu halvandet år på bagen, hvor de har samlet inspiration, så de nu rent praktisk kan begynde på lokale opmålinger af luftkvalitet i januar 2023.

Samtidig vil de frem mod 2025 prøve forskellige tiltag i Langenæs/Frederiksberg og midtbyen/Øgadekvarteret, som er deres fokusområder. De tester først, og hvis nogle ting fungerer, vil det måske blive ført ud til andre steder i Aarhus eller andre danske byer.

- Men vi vil selvfølgelig allerede nu opfordre folk i forstæder som Viby og Stavtrup til, at man har luftkvalitet i sin bevidsthed, når man bevæger sig rundt, lyder det fra Søren Jørgensen.

- Vi bliver hele tiden klogere på luftforurening, men vi ved stadig meget lidt om dets påvirkning på os i små mængder. Dét er vigtigt at have en samtale om.

Tænk på tidspunkterne

Man ved dog, at partikelforureningen giver inflammation i lungerne, kan fremprovokere astmaanfald og forværre lungesygdommen KOL. Samtidig kan det for borgere i røde zoner med tiden nedsætte lungekapaciteten. I grelle tilfælde snakker Kræstens Bekæmpelse også om lunge- og blærekræft.

Men hvad skal du helt konkret gøre, hvis du bor midt i en rød zone og ikke kan gå uden om?

Til Lungeforeningen har Steffen Loft, som er læge og leder hos Institut for Folkesundhedsvidenskab, givet sine råd til at undgå for meget luftforurening.

– Hvis man kan, er det en god idé ikke at lufte ud i myldretidstrafikken eller i det mindste åbne vinduet ud til gården. Vi skal ikke bare lade være med at lufte ud, da der er nogle forhold, som gør, at det ikke er sundt at holde vinduerne lukket. Der skal frisk luft ind i lejligheden eller huset, siger han.

I forhold til at bevæge sig udendørs nævner institutlederen også at tilrettelægge gå- og cykelruter for at undgå tæt trafik og smalle gader. Samt tænke på ikke at lægge ruterne i tidspunkter med myldretrafik, hvis man kan undgå det.

Dog må man heller ikke holde sig inde, hvis det er på bekostning af motion.

- Det er vigtigt at holde sig for øje, at fysisk aktivitet er sundt - selvom der er forurening i luften, slår Steffen Loft fast, da fysisk aktivitet og høj puls netop forøger lungekapaciteten.

Derudover er eneste anden mulighed, hvis bilerne ikke skal helt væk fra vejene, at man vælger en bopæl tæt på grønne områder eller med rolig trafik.

Nybolig ved Viby Torv, Århus Friskole i Stavtrup og Rosenvangskolen er nogle af de steder, som ligger tættest på de mest luftforurenende færdselsårer. Kollagefotos: Mikkel Hamann Johnsen

Borgere overrasket over at befinde sig i røde luftforureningsområder: - Det er da skræmmende

Vi kan ikke sætte fokus på luftforurening uden også at høre de personer, som bor i de mest røde områder. Det har Viby-StavtrupLIV selvfølgelig gjort, og det har bragt lidt forskellige tilbagemeldinger.

En beboer på Christian X's Vej kan mærke forskellen i luftkvalitet mellem hverdage og søndage. Hun håber, at trafikken kan nedbringes lige uden for hendes hoveddør, hvor hun har boet i 30 år og ikke vil flytte fra.

Skolebestyrelsen på Rosenvangskolen har ikke været bekendte med at ligge tæt på en rød zone. Men formanden vil gerne rejse spørgsmålet og tage det med i det videre arbejde, hvis problemerne er store.

Nybolig-indehaveren ved Viby Torv ser ikke det store problem med at drive forretning på stedet, da han og de ansatte ikke befærder sig i det i løbet af arbejdsdagen. De kan dog ikke undgå at bemærke trafikken.

Slutteligt vil Århus Friskole i Stavtrup fokusere mere på håb frem for foruroligende skræmmekampagner. Skolelederen håber her på mere fokus på samarbejde og flere luftforureningsløsninger fra Aarhus Kommune.

Flere skoler, arbejdspladser og boligejere har til huse i røde zoner, hvor luftforureningen ifølge verdenssundhedsorganisationen WHO nærmer sig grænseværdierne for sundhedsskadelighed.

Så hvad siger de, som benytter, bor og arbejder i de røde luftforureningsområder i Viby-Stavtrup til det?

I Kongsvang på den nordlige del af Christian X's Vej bor Iben Skaade. Hun vidste ikke, at hendes og hendes mands hus ligger i et rødt område.

Søndagen forinden havde de dog snakket om luftkvaliteten.

- Jeg synes klart, at man kan mærke forskel på, om det er hverdag, eller om det er søndag. Det kan lugtes og fornemmes i luften, at den så er renere, siger hun og peger langs vejen.

- Det er da skræmmende, at vi bor i en af de mere røde zoner.

De røde zoner

Du kan via linket her læse en uddybende artikel om, hvad det betyder at bo i en rød luftforureningszone.

Hurtigt fortalt handler det om, at EU har nogle grænseværdier for, hvor stor en mængde partikler der må forurene et bestemt område over tid. En rød zone ligger lige under EU's grænseværdi.

I 2021 kom verdenssundhedsorganisationen WHO ud med nye (og lave) anbefalede grænseværdier i forhold til luftforurening, som EU lige nu er i gang med at revurdere deres egne grænseværdier på baggrund af.

Når vi snakker røde zoner, så handler det om særligt små partikler (kaldet PM2,5), som af forskere er vurderet som de mest sundhedsskadelig. I 8260 har vi tre røde zoner: området omkring Viby Torv, det nordlige Stavtrup og det østlige Kongsvang.

Samtidig kan du selv se kortet over, hvordan det ser ud på din adresse, som Nationalt Center for Miljø og Energi har lavet.

Iben Skaade har boet på Christian X's Vej i 30 år, og de seneste år er trafikken langs vejen blevet værre.

- Der er helt sikkert kommet flere biler til. Jeg kan så kun håbe på, at der kommer initiativer, som nedbringer trafikken, fortæller den 51-årige, der nævner bilfrie søndage som en mulighed.

- Ellers er eneste anden løsning jo, at vi flytter. Og det kommer vi ikke til. Ikke når vi har boet her i så mange år.

Et spørgsmål, der skal rejses

Ikke så langt fra hendes hus ligger Rosenvangskolen ved en anden trafikeret færdselsåre, nemlig Rosenvangs Allé. Her kommer det også som en overraskelse med røde partikeltal.

- Vi har ikke været bekendt med, at der er udfordringer omkring luftforurening. Derfor har vi ikke haft grund til at behandle emnet i skolebestyrelsen, siger Anne Bergholt Sommer, som er forælder og formand for skolens bestyrelse på Rosenvangskolen.

- Det er jo helt givet, at der vil være en form for luftforurening. Skolen ligger mellem Jyllands Allé og Rosenvangs Allé, der både har bustrafik og almindelig trafik.

Rosenvangskolens store bygning skærmer for luftforureningen fra den trafikerede Rosenvangs Allé, men vinduerne vender stadig derud. Foto: Mikkel Hamann Johnsen

Men Viby-StavtrupLIVs opringning vil hun alligevel tage med videre.

- Nu kender jeg ikke tallene, så jeg kan ikke sige, om der reelt er et problem. Hvis der er problemer med luftforurening, tænker jeg da, at det er relevant at inddrage og arbejde videre med, forklarer Anne Bergholt Sommer og fortsætter:

- Så selvfølgelig er det et spørgsmål, som jeg gerne vil rejse. Det kan give anledning til at arbejde med det i skolens fremtidige renovering: Hvordan bygningen er indrettet, hvordan børnene bliver skærmet for forureningen, måske se på ventilation med luftfiltre og den slags.

Dog er der allerede visse tiltag i gang i forhold til indeklimaet på skolen.

- Det skal siges, at der er opsat et nyt projekt med luftmålinger, hvor vi måler CO2'en i klasselokalerne. Det er et projekt, som skolelederen forespurgte os på, og som vi i bestyrelsen godkendte. Så det er noget, som der er fokus på, nævner skolebestyrelsesformanden.

Lidt mere ro ved mest forurening

Tager vi turen til Viby Centret, finder vi en enorm færdselsåre i form af krydset til Viby Ringvej. Her bremser biler og holder stille med motor og udstødning kørende. Nærmest i alle dagstimer.

I forvejen indeholder Aarhus Kommunes helhedsplan for Viby planer om at mindske trafikken i krydset. Indtil da vil Viby Torv formentlig være det mest luftforurenede sted i hele 8260.

Tre telefonabonnementssælgere står på hjørnet lige ved krydset én gang om ugen. De har aldrig tænkt på luftforureningen som et større problem ved deres arbejde, siger de, men finder det lidt foruroligende.

Går vi over Skanderborgvej, ligger de mest belastede adresser i Viby og Stavtrup i bygningen, hvor Nybolig, Vibys centrale ejendomsmægler, har til huse. Her er det knap så foruroligende.

- Det skænker jeg ikke den store tanke. Butikken lå, hvor den ligger, da jeg overtog den for tre år siden, og hvis man vil have en god placering dér, hvor tingene sker, så er det klart, at der kommer biler forbi, fortæller ejendomsmægler og Nybolig-indehaver Peter Dybvad.

Bilkøen er nærmest vedvarende fra morgen til aften i krydset ved Viby Torv, hvor ejendomsmæglerforretningen Nybolig ligger. Foto: Mikkel Hamann Johnsen

Det har ikke den store betydning for ham eller hans ansatte, at forureningen er høj lige uden for døren.

- Man kan sige, at havde jeg haft en blomsterbutik eller anden forretning, ville det selvfølgelig have betydet noget. Men som ejendomsmægler har det dog ikke den store betydning, når vi sidder herinde og ellers kun har ture ud af huset, forklarer ejendomsmægleren, men siger dog, at de laver et enkelt tiltag:

- Vi holder døren lukket hele dagen, og hvis vi har brug for luft, åbner vi et vindue ud til gården i stedet. Men det handler mere om støjniveauet fra trafikken ved Viby Torv, som vi vil undgå. Ikke så meget forureningen.

Inden vi går ud af den ellers altid lukkede dør hos Nybolig, kommer der en kommentar fra en af de ansatte.

- Jeg har faktisk godt lagt mærke til, at vinduerne bliver en del hurtigere beskidte på frontsiden end bagsiden af bygningen. Det er klart, når man ser trafikken udenfor, lyder det fra salgskoordinator Marianne Stig.

Må ikke blive skræmmekampagne

Sidste besøg på turen rundt i de røde luftforureningsområder går til Århus Friskole på Søholmvej i Stavtrup.

I vejsvinget forbi skolen gemmer der sig flere bump, som får biler til at bremse op i fart. Ligesom vejen byder på en del trafik til og fra Brabrand-området. Ved de på friskolen, at luftforureningen er høj tæt ved dem?

- Nej, det vidste jeg ikke, og det undrer mig, fordi vi ligger så meget ude på landet. Der må være langt flere røde zoner inde i byen, men det er da foruroligende for at høre for os, en skole med børn, fortæller Århus Friskoles skoleleder, Marie Ludvigsen.

- Man har ved vejen arbejdet en del med nedsættelse af fart og tung transport med bump på vejen. Men hvis selvsamme bump sørger for mere luftforurening, er det jo ikke godt. Så vidt jeg ved, er der ikke målt på deres betydning for luftforureningen.

Århus Friskole ligger i ellers så grønne naturområder, men har en trafikeret vej, som nærmest svinger rundt om skolen. Kun halvdelen af skolegården er skærmet i forhold til vejen. Foto: Mikkel Hamann Johnsen

Hun undrer sig over, at den slags ikke er noget, man på kommuneplan får besked om. Eller bliver beroliget omkring.

- Selvfølgelig er det godt, at I gør opmærksom på det, men vi skal jo ikke lave en skræmmekampagne, slår Marie Ludvigsen fast.

- Når vi i undervisningen normalt arbejder med klima og miljø med børnene, handler det tværtimod om håb og løsninger.

Det må altså ifølge skolelederen ikke blive en løsningsfattig diskussion.

- Det er bare svært at vide, hvad løsningen helt præcist er her. Børnene skal jo i skole langs vejen på en cykelsti, men vi kan jo ikke flytte skolen. Ellers handler det måske om, at vi skal afskærme mere. Uanset hvad synes jeg, at det bør ske på højere plan i samarbejde med Aarhus Kommune, afslutter Marie Ludvigsen.

Mange af spillerne hos Stavtrup All Stars kommer faktisk ikke fra Stavtrup, men fra byerne omkring. Camille Aarup er én af dem, da hun kommer fra Harlev, men holdet er efterhånden godt sammentømret gennem flere år. Foto: Mikkel Hamann Johnsen

14-årige Camilles lykke-medicin får hun gennem sin håndbold: Det holder epilepsien væk og smilet bredt

Som vi skrev for nyligt har Stavtrup All Stars for nyligt kunnet fejre fem-års jubilæum.

Flere af spillerne har været med samtlige år, fordi det simpelthen fylder dem med glæde at dyrke sport med andre, som "også også kæmper med noget" udviklingshandicap.

En af de spillere på Stavtrup Håndbolds Lykkeliga-hold, som var med fra start, er 14-årige Camille Aarup.

Hun har epilepsi og er forsinket udviklet blandet andet på motorikken. Men formentlig har håndbolden været med til at holde hende så meget i gang, at hun efter syv år nu er stoppet på sin epilepsi-medicin og (forhåbentlig) ikke længere behøver den.

Camille Aarup kunne ikke finde et håndboldhold, som passede til hende. Lige indtil Stavtrup All Stars dukkede op, og nu har hun været med på Lykkeliga-holdet i over fem år.

Flere steder i landet kan du finde såkaldte Lykkeliga-hold. Håndboldhold, hvor udviklingshandicappede kan spille med. Hvor der er plads til alle.

Det lokale Lykkeliga-hold, Stavtrup All Stars, holdt for nyligt fem års fødselsdag. 14-årige Camille Aarup har været med helt fra begyndelsen.

- Det er så fedt at være en del af, siger hun med det største smil, da Viby-StavtrupLIV møder hende før træningen.

- Her har jeg mødt og kan spille sammen med andre, som også kæmper med noget.

Plagede længe om at måtte prøve

Camille er forsinket udviklet - både motorisk og forståelsesmæssigt, som hun siger. Hun går i specialklasse 7.D i Harlev, og så har hun døjet med en del besvimelser gennem sin barndom grundet epilepsi.

I mange år havde hun plaget sin mor, Lea Aarup, om, om hun ikke gerne måtte begyndte til håndbold.

Hver eneste Stavtrup All Star-træning indledes med et kampråb. Og selvfølgelig afsluttes den også med et samme stærke kampråb. Foto: Mikkel Hamann Johnsen

- Vi så altid håndboldstjernerne i fjernsynet, og jeg var tit med ude til min søsters håndboldstævner, fortæller Camille Aarup.

- Jeg synes jo, at det var lidt snyd, at hun kunne gå til det, mens jeg ikke kunne.

Hun forsøgte sig i den lokale håndboldklub i Harlev sammen med tidligere klassekammerater, men spillet gik bare for hurtigt. Hvordan kunne hun så komme til at dyrke den sport, hun elskede?

I 2016 oprettede tidligere håndboldlandsholdsspiller Rikke Nielsen så Lykkeliga. Hun har en datter med Downs syndrom, som hun også ville give chancen for at være med i Danmarks lykkeligste fællesskab.

Lea Aarup hørte om konceptet og begyndte selv at undersøge muligheden for at lave et hold gennem den lokale håndboldklub, som Camille kunne være en del af.

Camille Aarup har sin mor, Lea Aarup, med til træningerne med Stavtrup All Star. Moderen er "voksenkegle", som hun selv beskriver dét at være en slags assistenttræner. Foto: Mikkel Hamann Johnsen

Men lidt ud af det blå i 2017 kom opstarten af Stavtrup Håndbold og Stavtrup All Stars som kaldet.

- Jeg var meget genert, da jeg skulle til allerførste træning, husker Camille Aarup om opstarten i november 2017, hvor hun pludselig skulle spille med en masse, hun aldrig havde mødt før.

Uden medicin efter syv år

Spol fem år frem i tiden, og genertheden er som forduftet. Hver lørdagstræning ser Camille frem til med største glæde, så hun igen-igen kan vise de ting frem, som hun har lært og hele tiden bliver bedre til.

- Håndboldreglerne kan jeg alle sammen nu. Jeg er også blevet ret god til at aflevere, og min specialitet er faktisk gennembrud. Altså, hvor man skubber sig forbi forsvaret og skyder, nævner lykkespilleren i flæng.

Når Camilles aflevering sidder lige i keglen, må man gerne hæve armene og juble. Foto: Mikkel Hamann Johnsen

Faktisk har håndbolden også forbedret andre sider af hendes liv.

- Jeg har været på min epilepsi-medicin i syv år. Som jeg skulle tage både morgen og aften. Men nu prøver jeg uden, for vi håber, at jeg er vokset fra det. Dét tror lægen på, forklarer Camille Aarup.

- Og hvad er det ellers, som vi gerne må, når du bevæger dig? Noget om fredagen? spørger mor Lea Aarup lidt ledende.

Lykkeliga

Det unikke håndboldprojekt Lykkeliga blev startet af den tidligere landsholdsspiller Rikke Nielsen. Hun blev i 2009 mor til datteren Magda med Downs Syndrom, der ville spille håndbold, men ikke passede ind i de eksisterende fritidstilbud.

- Alt for mange af hverdagens aktiviteter minder om, at familien ikke er som alle andre. Alt for ofte huskes familierne og de udviklingshæmmede børn på alt dét, som de ikke kan, står der om konceptet på hjemmesiden.

Lykkeliga fokuserer på alt dét, som de udviklingshæmmede børn godt kan.

LykkeLiga-hold er i dag spredt ud over hele Danmark, hvor de danner ramme om et stærkt, positivt fællesskab for ikke bare børn, men hele familien bag.

Kilde: Lykkeliga.dk

Datteren tænker lidt, før der går et lys op for hende, og hun spærrer øjnene op og løfter pegefingeren:

- Nåh ja, fredagsslik! Jeg skal nå at gå en masse skridt gennem ugen, så jeg når mine mål på min skridttæller. Håndbold hjælper mig til at nå det hurtigere. Og så er det samtidig sjovt.

Stjerner og medaljer

Camille er selvfølgelig ikke den eneste, som føler sig afhængig af håndbolden og har det som et af ugens absolutte højdepunkter.

Flere af spillerne på Stavtrup All Stars har deres pædagoger eller forældre med. Her er det Sofie, som er datter til holdets lykkeleder Anette Arentsen, og som står med sin pædagog. Foto: Mikkel Hamann Johnsen

Hun har to holdkammerater, der går på efterskole, men som stadig kommer forbi til træningen i Stavtrup, så ofte de nu kan.

- Min rigtig gode veninde siger, at jeg ikke slipper for hende, griner Camille.

Årets højdepunkt vil til gengæld altid være Lykkecup. Et stort arrangement for alle Lykkeliga-hold, som afholdes én gang om året. I år var det i Jyske Bank Boxen i Herning, hvad det også skal være næste år.

Hvorfor er det federe, end når I er til nogle af jeres andre Lykkeliga-stævner?

- Det er så sjovt! Vi spiller flere kampe og møder nogle af håndboldstjernerne. Vi får også frokost, og vigtigst af alt så får vi medaljer, remser hun op og fortæller samtidig, at hun har medaljer fra alle årene.

- Hvordan skal jeg lave næste gennembrud? kunne Camille Aarup sagtens tænke her. Foto: Mikkel Hamann Johnsen

Den største stjerne

Camille Aarup har efterhånden også været med til en del Lykkeliga-projekter. Og interviews i den forbindelse.

Senest i 2021, hvor hun medvirkede i Lykkeligas ekspertpanel, som skulle give mændenes VM-håndboldhelte gode råd. Du kan se hende først i videoen her:

Ligesom hun også er en del af Danmarks største landshold sammen med alle de andre Lykkeliga-spillere.

- Eller i hvert fald det lykkeligste, slår den 14-årige fast.

Lykkeliga-konceptet gælder egentlig kun for spillere mellem fem og 18 år, så hun har fire år tilbage til at samle lykke og medaljer.

Hun håber på at blive ved med håndbolden, så længe hun kan, når hun bliver ældre. Hvad de fleste på landets Lykkeliga-hold da også får lov til.

Hun vil gerne spille nøjagtigt lige så længe som sit helt store idol: føromtalte Rikke Nielsen.

- Hun er ikke kun virkelig dygtig til håndbold. Hun har også skabt muligheden for, at jeg kan spille. Og at jeg hver dag ser frem til det. Det vil jeg altid være taknemmelig for. Og derfor er hun min største stjerne.

Christina Jespersen styrede Stavtrup All Stars-træningen med kærlig hånd. Først kampråb, så to-tre forskellige øvelser, så kamp og slutteligt kampråb igen. Alt sammen hver lørdag i Stavtruphallen mellem kl. 12-13. Foto: Mikkel Hamann Johnsen
Lykken er ikke til at tage fejl af. Hverken hos Camille Aarup eller de andre spillere på Stavtrup Håndbolds lille Lykkeliga-hold. Foto: Mikkel Hamann Johnsen

Det skal du også vide: Nattelarm ved jernbanen og godt nyt for bygningselskere

Så er der lidt forskelligt nyt:

Derfor larmer det langs skinnerne om natten

Det kan være en god idé at holde øje med, om Banedanmarks aften- og nattearbejde med jernbanen støjer "utåleligt" meget i Viby og Stavtrup. Måske er der kompensation at hente. Foto: Jens Thaysen

Måske bor du tæt på jernbanen og har bemærket, at der her i slut november har larmet en del om natten.

Forklaringen er, at Banedanmark har fået lov til at støje mere om natten i en begrænset periode, og Altinget har en fin artikel om det her.

Arbejdet foregår, fordi man vil gøre jernbanesystemet klar til en fremtidig elektrificering af togene.

Hvis støjen er utålelig for dig, skal Banedanmark faktisk give tilbud om midlertidigt ophold uden for dit hjem eller kontant kompensation.

Og når vi nu snakker jernbanelarm...

En skinnefræser kan henover vinteren slibe ret meget metal af skinnerne. Faktisk op til tre tons på en nat, som så bliver brugt til udbedringer af skinner eller genanvendt til andre formål. Foto: Peter Elmholt

... ja, så kommer Banedanmarks 155 ton tunge "skinnefræser" forbi Viby.

Den arbejder også om natten, og den vil kunne høres mellem Hørning og Aarhus natten til 18., 19. og 21. december, skriver Banedanmark i en pressemeddelelse.

- Skinnefræseren støjer moderat, mens den fræser. Klargøringen af fræsetoget, som foregår i dagtimerne, kan dog give noget støj for naboer, der bor tæt på togets standplads, står der blandt andet.

En skinnefræser er nødvendig, fordi den fjerne revner i skinnerne, som ellers ville udvikle sig til større og mere kritiske revner. Med fire fræsehjul og to slibehjul kører den langsommere end gåtempo.

Ligesom med banearbejdet i første historie arbejder skinnefræseren bedst om natten, når den forstyrrer togtrafikken mindst muligt. Den kører faktisk på cirka samme tidspunkt hvert år.

Du kan læse mere om skinnefræseren her.

Ny arkitekturpolitik kan være godt nyt for Viby

Mere fokus på områdets historie og dets mulighed for byrum. Det er nogle af de ting, som med ny arkitekturpolitik kommer til at gælde for byggeprojekter i Aarhus Kommune. Foto: Jens Thaysen

Aarhus Kommune har fået en ny arkitekturpolitik med det mundrette navn Politik for Bykvalitet og Arkitektur. Den blev offentliggjort 18. november og har flere interessante punkter:

  1. Bykvalitet i samspil med landskabet og naturen
  2. Blandede bydele styrker vores mangfoldighed
  3. Bylivsknudepunkter samler
  4. Arkitekturen er generøs
  5. Vi bygger videre på historien
  6. Forbindelser væver bydele sammen
  7. Lokalt engagement skaber god bykvalitet
  8. Partnerskaber løfter bykvalitet

Med alt det, der bliver bygget i Viby og omegn, kan punkterne komme til at rykke vores område i en positiv retning. I hvert fald hvis man spørger formand Hans Peter Mehlsen fra Viby Fællesråd.

Han, Viby Fællesråd og andre lokalråd i Aarhus har siddet med ved bordet til de salonmøder og seminarer, da arkitekturpolitikken skulle tegnes.

- Vi har fokuseret meget på at bringe bæredygtig trivsel til bordet. Man snakker så meget om, at klima og miljø skal være bæredygtigt, men det skal livet for borgerne også være, siger formanden til Viby-StavtrupLIV.

- Det har en effekt på arkitektur og byggeplaner. Vi skal give folk mulighed for at ånde, have fred og ro samt plads til at udfolde sig og slå sig ned. Byrum, byliv og folks velbefindende skal med ind tidligere i processerne.

Han nævner, at fællesrådet håber på, at det gør sig gældende i planerne på Arla-grunden, Jyllands-Posten-grunden og alle andre projekter i Viby. Og de håber også på færre små boliger.

- Vi har ikke brug for mere byfortætning og små lejligheder til studerende. I stedet skal vi have større boliger til vores område, hvor børnefamilier kan bo. Eller hvor ældre, der ikke længere behøver at bo i hus, men som gerne vil bo i området med flere kvadratmeter, kan bo, forklarer Hans Peter Mehlsen.