Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Viby-StavtrupLIV i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Foreningen Den Grønne Kile vil fortsat kæmpe imod, at multihallen bliver placeret på Bispemarken, selv om Aarhus Kommune har givet foreløbigt grønt lys. Visualisering: Sleth

Striden om Stavtrup Multihal: Naboer kæmper fortsat mod placeringen på Bispemarken

Uenigheden om, hvor den kommende multihal i Stavtrup skal placeres, er efter tre års debat igen blusset op, efter der for et par uger siden skete en udvikling i sagen.

Den 6. september besluttede Aarhus Kommune officielt at gå videre med Bispemarken som placering til det store halprojekt og opstarte arbejdet med at lave en ny lokalplan for området.

Sagt på en lidt anden måde, betyder det, at kommunen har vurderet, at det giver mening at placere hallen på marken på hjørnet af Bispevej og Jarlsmindevej, og det er en stor sejr for Haludvalget, som siden 2019 har kæmpet for, at hallen skulle ligge netop der.

Men det betyder ikke, at det sidste ord er sagt i spørgsmålet om, hvor den cirka 6000 kvadratmeter store halbygning skal opføres i Stavtrup.

I hvert fald ikke hvis man spørger foreningen Den Grønne Kile, som de seneste år indædt har kæmpet imod placeringen på Bispemarken.

I foreningen har medlemmerne mildest talt svært ved at se, hvordan trafikken og parkeringsforholdene omkring en kommende hal skal kunne løses optimalt, uden at naboerne til marken bliver generet, og roen i området omkring den gamle stationsby bliver erstattet af biler, støj og trafikkaos.

De vil derfor fortsat kæmpe for en alternativ placering, fortæller formand Karl Skov-Hansen.

- Så længe lokalplanen ikke er besluttet i Århus Byråd, er der i vores øjne ikke noget, der er endelig vedtaget, siger han.

Hos Aarhus Kommune mener man, at trafikken og parkeringsforholdene kan løses på fornuftig vis, men det bliver ikke uden ændringer af vejforholdene omkring marken.

Blandt andet skal Bispevej omdannes markant, og derudover arbejder kommunen på at placere cirka 25 parkeringspladser uden for selve marken, hvis projektet skal kunne realiseres, fortæller projektleder Randi Nørgaard.

Én ting er sikkert i al virakken om placeringen: Haludvalget kæmper for det, de mener er bedst for Stavtrup. Den Grønne Kile gør det samme. Og i sidste instans er det Århus Byråd, der skal træffe en endelig beslutning om det lokalplansforslag, der nu skal udarbejdes, og dermed slå fast, hvor hallen skal ligge.

Lad os dykke ned i det, og husk, at du altid kan fange mig på kridj@viby-stavtrupliv.dk, hvis der er noget, du mangler svar på.

Billede af Kristine Dam Johansen
Billede af skribentens underskrift Kristine Dam Johansen Journalist
Hvis multihallen skal opføres på Bispemarken, bliver det blandt andet nødvendigt at udvide Bispevej og gøre den bredere, ligesom kommunen også kigger på andre ændringer af vejforholdene omkring marken. Foto: Kristine Dam Johansen

Kommunen giver grønt lys til at placere Stavtrup Multihal på Bispemarken, hvis vejforholdene ændres - men naboer kæmper fortsat imod

Aarhus Kommune har valgt at gå videre med Bispemarken som placering til den kommende multihal og begynde arbejdet med at udarbejde en ny lokalplan for området.

Det ærgrer foreningen Den Grønne Kile, som ikke mener, at det er muligt at afvikle trafik og parkering optimalt i området.

Der skal da også ændringer af vej- og trafikforholdene til, hvis hallen skal kunne placeres på Bispemarken, fortæller projektleder i kommunen Randi Nørgaard.

Bispevej skal udvides. Der skal skabes en cykelsti. Passagen fra marken til boldbanerne skal gøre nemmere. Og så overvejer kommunen at gøre det nemmere og mere sikkert at krydse Jarlsmindevej, når man kommer fra skolen og skal op til hallen.

Aarhus Kommune har sagt ja til at gå videre med Bispemarken som placering til Stavtrup Multihal og begynde arbejdet med at lave et forslag til en ny lokalplan for området. Det er en vigtig milepæl for Stavtrup IF, som i flere år har kæmpet for, at hallen skal ligge netop der. Men foreningen Den Grønne Kile vil stadig kæmpe for en alternativ placering. - Vi arbejder fortsat for, at den hal ikke skal ligge på Bispevej, siger formand Karl Skov-Hansen.

Alle er enige om, at Stavtrup mangler mere plads til at dyrke idræt. Men hvor skal multihallen, som Stavtrup IF arbejder for at opføre, placeres?

Det spørgsmål har været kilde til stor diskussion og til dels også uenighed, siden Haludvalget under Stavtrup IF tilbage i 2019 besluttede, at hallen skulle ligge på "Bispemarken" på hjørnet af Bispevej og Jarlsmindevej.

I Haludvalgets øjne er marken den bedste og mest realistiske placering i forhold til at realisere udvalgets vision om at skabe et idrætsmæssigt og kulturelt samlingssted i byen. Særligt fordi marken i forvejen er ejet af Aarhus Kommune og udlagt til idrætsformål.

Sideløbende har foreningen Den Grønne Kile kæmpet imod, at hallen skulle ligge netop der.

Desværre vælger kommunen uden en helhedsplan at sige god for placeringen, og så skal man forsøge at finde løsningerne bagefter

Karl Skov-Hansen, fmd. Den Grønne Kile

Foreningen, som til dels består af beboere i Stavtrup stationsby, mener ikke, at der kan findes gode og optimale løsninger på blandt andet trafik, parkering, lys og støj på marken, uden at naboerne i området bliver generet, og ånden omkring den gamle stationsby går tabt.

Aarhus Kommune siger ja til at gå videre

Under en indledende høring i januar 2021 modtog kommunen cirka 200 høringssvar, som mere eller mindre var delt i to lejre mellem tilhængere og modstandere af placeringen.

Den 6. september besluttede Aarhus Kommune imidlertid at gå videre med Bispemarken som placering til den kommende multihal. Nærmere bestemt har kommunen valgt at begynde arbejdet med at lave et forslag til en ny lokalplan for arealet.

Sagt på en anden måde, er det et alvorligt nik fra kommunens side til, at man mener, at placeringen af hallen på Bispemarken er realistisk - selv om den endelige placering først vil være helt afgjort i det øjeblik, byrådet i Aarhus Kommune godkender forslaget til den nye lokalplan.

- Vi har vurderet, at placeringen giver mening, fordi matriklen er udlagt i Kommuneplanen til rekreative formål med henblik på idrætsformål. Det er et område, som kommunen i forvejen ejer, og derudover har vi vurderet, at det er muligt at placere en hal på den matrikel med den størrelse, der er ansøgt om, siger Randi Nørgaard, projektleder hos Teknik og Miljø i Aarhus Kommune.

Stavtrup IF har ansøgt om en hal på cirka 6000 kvadratmeter på Bispemarken, som er cirka 23.000 kvadratmeter stor.

Vores vurdering er, at det kan lade sig gøre at afvikle trafikken og parkeringen fornuftigt på matriklen. Men undersøgelserne har vist, at det er under forudsætning af, at nogle af de trafikale forhold bliver ændret

Randi Nørgaard, projektleder Aarhus Kommune

Den Grønne Kile: Vores bekymringer er ikke væk

Kommunens beslutning om at opstarte lokalplansarbejdet er en vigtig milepæl for Haludvalget.

Men hos foreningen Den Grønne Kile ærgrer man sig over, at kommunen har valgt at gå videre med Bispemarken som placering til hallen, siger formand Karl Skov-Hansen.

- Det er vigtigt for mig at sige, at vi ikke er imod, at der kommer en hal i Stavtrup. Men i vores øjne er der en masse udfordringer og begrænsninger på Bispemarken, blandt andet i forhold til at skabe ordentlige parkeringsforhold og afvikle trafikken. Desværre vælger kommunen uden en helhedsplan alligevel at sige god for placeringen, og så skal man forsøge at finde løsningerne bagefter, siger han.

Igennem den foreløbige proces med halprojektet har repræsentanter fra Den Grønne Kile siddet med i en følgegruppe og deltaget i møder med kommunen og Stavtrup IF, men det har ikke givet ro i maven.

- Vi synes ikke, at der er noget i det materiale og i de løsningsforslag, vi har set, der tyder på, at de har fundet de bedste løsninger. Jeg ved godt, at man nu kommer mere i materien i forhold til det videre arbejde, men der er ikke noget, der har fjernet vores bekymringer for støj, trafik og parkering, siger Karl Skov-Hansen.

- Hvordan vil den øgede trafik for eksempel belaste Bispevej, hvor der allerede i dag kan være pres på, når børn skal til spejder, eller der er gang i tennisbanerne? Hvor mange p-pladser bliver der reelt brug for, og hvis man vælger at lave færre, hvor kommer folk så til at parkere i området? Hvordan bliver lys og støj på udendørsområderne? Det kan godt være, at de ting bliver løst med de forhold, der er at arbejde med på Bispemarken. Men det kunne i vores øjne løses meget bedre på en anden placering, siger han

Bispevej skal udvides

I processen op til beslutningen om at sætte lokalplanudarbejdelsen i gang har kommunen foretaget en række undersøgelser af blandt andet regnvandshåndtering, grundvandsforhold, trafikforhold og muligheden for at skabe nok parkeringspladser på Bispemarken.

Trafikafviklingen og parkeringsforholdene er hovedsageligt undersøgt ud fra Stavtrup IF’s forventninger til, hvor mange, der kommer til at bruge hallen, og på hvilke tidspunkter af døgnet.

- Vores vurdering er, at det kan lade sig gøre at afvikle trafikken og parkeringen fornuftigt på matriklen. Men undersøgelserne har vist, at det er under forudsætning af, at nogle af de trafikale forhold bliver ændret, siger Randi Nørgaard.

Hvis hallen skal opføres på Bispemarken, bliver det blandt andet nødvendigt at udvide Bispevej og gøre den bredere. Der skal laves fortov i den sydlige ende af Bispevej rundt om hjørnet fra Jarlsmindevej, og buslommen på Bispevej skal flyttes.

Bispevej er i dag for smal til at håndtere den trafik, som en hal på cirka 6000 kvadratmeter vil trække, vurderer kommunen. Foto: Kristine Dam Johansen

Derudover kigger man ifølge Randi Nørgaard på at lave en forbindelse på tværs af Bispevej, som skal gøre det nemmere at komme fra hallen over til boldbanerne, og så skal der laves en cykelsti inde på selve marken umiddelbart parallelt med Bispevej, så der kommer en forbindelse fra Jarlsmindevej til Brabrand Sø.

I dag er der adgang fra Bispemarken til boldbanerne, men det skal gøres nemmere at krydse vejen. Foto: Kristine Dam Johansen

- Vi kigger også på, om man skal gøre noget for at gøre det nemmere at krydse Jarlsmindevej, når man kommer fra skolen og skal hen til hallen, siger Randi Nørgaard.

Parkering på marken og ved klubhuset

I forhold til parkering indgår der lige nu cirka 75 parkeringspladser i projektet. Mindst 50 pladser skal etableres i umiddelbar nærhed til hallen, og de resterende skal etableres ved at omdisponere og optimere parkeringspladsen ved det nuværende klubhus, så der kommer flere pladser.

- Så der er nogle forhold, der skal ændres, men vi har vurderet, at hvis man gør det, så vil det kunne lade sig gøre at etablere hallen på den placering, siger Randi Nørgaard.

I forhold til at sikre nok parkeringspladser også i fremtiden, er det også en del af planen at afsætte et areal inde på marken til en slags ”buffer-plads”, hvor der er plads til flere p-pladser, hvis der på et tidspunkt bliver brug for det, siger Randi Nørgaard.

Alternative beliggenheder

I Den Grønne Kiles øjne er det ærgerligt, at man ikke kigger sig om efter andre placeringer.

Foreningen har igennem de seneste to år præsenteret flere alternative beliggenheder til hallen. Blandt andet et areal ved det eksisterende klubhus, området mellem Århus Friskole og Skovkrogen samt et areal ved motorvejen syd for Salamanderparken. Alle disse beliggenheder er privatejede.

Den Grønne Kile føler dog ikke, at de har mødt nogen reel velvilje til at drøfte alternative placeringer.

Haludvalget har tidligere fortalt til Viby-StavtrupLIV, at flere alternative beliggenheder er blevet undersøgt undervejs i processen, men afvist af forskellige årsager - heriblandt jordbundsforhold, prisen for det samlede projekt, muligheden for at samle inde- og udeidræt, og i det hele taget at realisere haludvalgets vision om at skabe et samlingspunkt i byen.

Ifølge Randi Nørgaard fra Aarhus Kommune har der for år tilbage været indledende drøftelser om andre kommunale matrikler – herunder omkring boldbanerne.

Men det er placeringen på Bispemarken, som kommunen har taget udgangspunkt i.

- Når det er det areal, der er ansøgt på, så har vi valgt at tage den ansøgning seriøst og undersøge forholdene, inden vi begynder at undersøge andre beliggenheder, siger hun.

Konsekvenser langt ind i fremtiden

For Den Grønne Kile er slaget dog ikke tabt endnu.

- Vi arbejder stadig for, at den hal ikke skal ligge på Bispevej, så vi er stadig interesserede i at mødes med både Aarhus Kommune og Stavtrup IF og finde alternative løsninger til placeringen. Så længe lokalplanen ikke er besluttet i Århus Byråd, er der i vores øjne ikke noget, der er endelig vedtaget, siger Karl Skov-Hansen og fortsætter:

- De valg, der træffes nu i arbejdet med lokalplansprocessen vedrørende placeringen, får konsekvenser langt ind i fremtiden. Vi synes derfor ikke, at en eventuel ekstraudgift eller udskydelse i tidsplanen skal være et argumentet for ikke at finde den bedste helhedsløsning for Stavtrup i årene frem.

Når lokalplanforslaget, som nu skal udarbejdes for Bispemarken, er færdigt, skal det vurderes af byrådet, ligesom det endelige forslag vil blive sendt i offentlig høring. Det vil efter planen ske i løbet af foråret 2023.

En stor og en mindre hal, fitnesslokale og fleksible halarealer til alt fra koncerter til børnefødselsdage. Det er blandt tankerne for indretningen af den kommende multihal i Stavtrup. Bibliotek og lokalhistorisk center er droppet. Visualisering: Sleth

Hvad skal Stavtrup Multihal egentlig rumme? Her er planen lige nu

Tidligere var der tale om, at Stavtrup Multihal foruden idrætsfaciliteter også skulle rumme bibliotek og lokalhistorisk center. Det er imidlertid taget ud af planerne, fortæller formand for Haludvalget Per Bo Nørgaard Andersen.

Nu går Haludvalget under Stavtrup IF efter at få så meget med for de 56 millioner, der er budgetteret til halprojektet.

Det tæller i grove træk en stor hal til eksempelvis håndbold og badminton og en mindre hal med gymnastikfaciliteter.

Derudover kommer der fitnesslokale, løbebane og café samt lokaler, der kan rumme forskellige aktiviteter.

Endelig går Haludvalget efter at gøre selve halarealet fleksibelt, så det kan omdannes til mindre rum til alt fra børnefødselsdage til små koncerter.

Og så bliver der arbejdet for at etablere en "grøn korridor" med udendørsaktiviteter fra Højvangskolen op igennem Klokkeskoven og til Bispemarken.

Aarhus Kommune har givet grønt lys til at gå videre med Bispemarken som placering til den nye multihal i Stavtrup. Nu skal det endelige bud på de fysiske faciliteter i og uden for hallen gøres færdige. Derudover er der planer om at etablere en række nye udefaciliteter på strækningen fra Højvangskolen til Bispemarken, som er blevet døbt "Den Grønne Korridor".

Efter Aarhus Kommune har valgt at gå videre med Bispemarken som placering til den kommende multihal i Stavtrup, skal det endelige forslag til, hvad hallen skal rumme, gøres færdig.

Igennem årene har der været flere forskellige planer for indretningen, og lige nu arbejder Stavtrup IF sammen med Sleth Arkitekter for at gøre et såkaldt dispositionsforslag til hallen færdig, som efter planen bliver præsenteret på et stormøde på Højvangskolen senere på efteråret.

Formand for Haludvalget, Per Bo Nørgaard Andersen, løfter lidt af sløret for, hvad de pt. forestiller sig, at hallen skal rumme.

- Det primære mål bliver at skabe mere haltid for håndbold, gymnastik, badminton og ældreidræt, som er de fire afdelinger, der har sværest ved at være der i dag. Det er dem, der er mest trængte, siger han.

Derfor planlægger Haludvalget og arkitekterne, at multihallen først og fremmest skal rumme en fuld hal, som kan bruges til eksempelvis håndbold.

Derudover er der planer om en at etablere en mindre hal, som skal have gymnastikfaciliteter - herunder springgrav og trampoliner - samt en basketballbane og en minihåndboldbane til spillere op til U8.

I både den store og den mindre hal skal der desuden være badmintonbaner.

Fleksible rum til øvelokaler og børnefødselsdage

I "kransen" rundt om de to halarealer kommer der til at være fordelingsgange, en løbebane og en tribune, hvor man kan følge med i, hvad der sker i hallerne og i øvrigt hænge ud.

Rundt om halarealerne kommer der også forskellige aktivitetslokaler samt omklædningsrum, køkken, café og et fitnesslokale.

Flere af lokalerne skal ifølge planen kunne åbnes ud til, så man for eksempel kan flytte fitnessaktiviteter udenfor, hvis vejret er til det, fortæller Per Bo Nørgaard Andersen.

- Ud over idræt har vi også et ønske om at skabe plads til kulturaktiviteter. Det kan være alt fra mødregrupper til venneflokke, der mødes til en aktivitet og får en kop kaffe, eller folk, der vil dyrke yoga. Vi tænker også, at der skal være plads til et øvelokale for lokale musikere, siger han.

Alt det skal blandt andet gøres muligt ved, at de store halgulv skal kunne deles op og omdannes til mindre rum, så de også kan bruges til andre aktiviteter end idræt.

- Det kan være alt fra spontan leg til en børnefødselsdag eller en intim koncert med 50 mennesker. Vi arbejder med at lave en fleksibilitet i bygningen, så faciliteterne kan bruges til mange forskellige formål, siger Per Bo Nørgaard Andersen.

Bibliotek og lokalhistorisk center droppet

Det har tidligere været planen, at multihallen skulle rumme faste lokaler, som var dedikeret til et lokalhistorisk center og et bibliotek. Men det er nu droppet, fortæller Per Bo Nørgaard Andersen.

- Vi har kigget på, hvor mange af vores behov, vi kan få dækket af de 56 millioner, vi har budgetteret med, og lige nu går vi efter at få så meget som muligt med og gøre lokalerne så fleksible som muligt, så de kan bruges til mange forskellige formål, siger han.

- Det betyder, at vi måske kan have nogle bibliotekslignende arrangementer eller udstillinger fra lokalarkivet en gang i mellem. Men vi kommer ikke til at have det som faste rum, siger han.

Hvis alt går, som Haludvalget planlægger, kan byggeriet af hallen gå i gang inden for halvandet år. Men det afhænger af den kommende lokalplansproces, hvor byrådet blandt andet skal tage stilling til det endelige byggeforslag, ligesom det skal i offentlig høring.

En grøn korridor igennem Klokkeskoven

Parallelt med arbejdet med lokalplansforslaget og indendørsfaciliteterne i hallen arbejder Haludvalget sammen med flere foreninger og aktører i Stavtrup om at udvikle udendørsarealerne omkring hallen på det areal, de kalder ”Den Grønne Korridor”.

Den Grønne Korridor strækker sig fra Højvangskolen op igennem Klokkeskoven, videre forbi Bispemarken og ender ved spejderne. På strækningen er der et ønske om at skabe små "øer" eller "stationer" med udefaciliteter, som skal give børn og voksne i Stavtrup lyst til at bevæge sig.

Inspirationen til, hvilke faciliteter, der skal etableres skal blandt andet hentes fra de 355 idéer, som børnene på Højvangskolen byggede i Lego under en workshop i april.

- Vi vil gerne udvikle udearealerne, så de hænger sammen, og så der er aktivitetsmiljøer hele vejen op igennem området. Vi kunne for eksempel godt tænke os, at der var nogle klatremiljøer omkring hallen, som måske også var integreret med klatring inde i hallen.

- Det kunne også være udendørs padelbaner, som enten kunne ligge på Bispemarken eller ved tennisklubben i forlængelse af den udendørs padelbane, som lige er blevet opført der, siger Per Bo Nørgaard Andersen.

Tankerne er dog ind til videre kun på idéplanet.

Det er primært Stavtrup IF Outdoor, som kommer til at drive processen med at etablere Den Grønne Korridor i samarbejde med blandt andre halgruppen og Aarhus Kommune.

Finansieringen til udendørsfaciliteterne skal findes uden om multihalsprojektet. Per Bo Nørgaard Andersen forventer først, at alle faciliteterne vil stå klar inden for 7-10 år.

I postnummer 8260 er afslaget på villaer og rækkehuse steget fra 514 kroner per kvadratmeter i april til 1062 kroner per kvadratmeter i august. Foto: Michael Bager/Ritzau Scanpix 

Prisafslagene på boliger i Viby og Stavtrup stiger: Få eksperternes råd, hvis du overvejer at sælge

Boligmarkedet har i flere år været glohedt, men stigende rente, buldrende inflation og verdenssituationen i det hele taget har betydet, at markedet er ved at bremse op.

Det kan også mærkes i Viby og Stavtrup, hvor der nu bliver givet væsentligt større prisafslag per kvadratmeter på villaer og rækkehuse end tidligere.

Så skal du skynde dig at sælge? Bor du i hus, er der som sælger ikke grund til at spekulere alt for meget på udviklingen på boligmarkedet, lyder det fra to boligøkonomer.

Men har du en ejerlejlighed, kan der måske være grund til at sælge den inden 2024.

Boligmarkedet er bremset op, og der bliver nu givet større prisafslag per kvadratmeter på villaer og rækkehuse i Viby og Stavtrup end tidligere. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at du skal holde dig tilbage med at sætte dit hus til salg, lyder det fra to eksperter i boligøkonomi. Men vil du sælge din ejerlejlighed, kan det være en god idé at rykke på det inden 2024.

De fleste af os kan mærke på pengepungen, at priserne på el, varme og dagligvarer er steget, og inflationen er tårnhøj.

Nu er renterne også begyndt at stige, og den økonomiske verdenssituation sender i det hele taget en kølig brise ind over boligmarkedet, som ellers i mange år har været brandvarmt.

Det begynder kan også mærkes i lokalområdet, hvor der ligesom mange andre steder er blevet givet større afslag på huse og rækkehuse den seneste tid. Det viser tal fra Boligsiden.

Hvor der i august sidste år i gennemsnit blev givet et afslag  på 452 kroner per kvadratmeter på villaer og rækkehuse i postnummer 8260 Viby J, var tallet for samme måned i år steget til 1.062 kroner.

Det svarer til et samlet prisafslag på knap 150.000 kroner for et hus på 140 kvadratmeter.

Ifølge Curt Liliegreen, direktør i Boligøkonomisk Videncenter, skyldes det, at boligmarkedet den seneste tid er bremset op, og antallet af handler er begyndt at falde. Det betyder, at både købere og banker er mere tilbageholdende.

- Der er færre købere, og så vil sælgerne få problemer. Så er de måske mere tilbøjelige til at give prisafslag. Man kan endnu ikke se, at sælgerne sætter udbudsprisen ned, men der går længere mellem fremvisningerne, så når nogen endelig viser interesse, vil man gerne snakke pris, siger han.

Curt Liliegren forventer, at udbudspriserne i den nærmeste tid vil begynde at falde, når markedet vender, og mængden af udbudte boliger stiger. I sådan et scenarie vil afslagene igen begynde at falde.

- Så vil du se mæglerne udbyde boligerne til en lavere pris. Vi kommer ind i en periode, hvor priserne falder, det er ret sikkert – vi ved bare ikke hvor meget, siger Curt Liliegreen.

Ser man på ejerlejligheder i Viby J, kan man ikke se helt samme tendens i stigende afslag som på villaer og rækkehuse.

Her svinger afslagene lidt op og ned, og det har ikke været muligt at få tal for de seneste tre måneder, fordi der ikke har været salg nok i området til at føre statistik, oplyser Boligsiden.

Men det kan være et godt tidspunkt at komme af med din ejerlejlighed, hvis du overvejer at sælge, lyder rådet fra Curt Liliegreen og Mikkel Høegh, som er boligøkonom i Jysk Bank.

For huse og rækkehuse, kan der til gengæld være grund til at have is i maven som sælger.

Få de to eksperters råd herunder:

Hvis du overvejer at sælge din ejerlejlighed

Giver det mening at sælge min bolig, som markedet er lige nu? Det spørgsmål afhænger af, hvilken boligtype, man ejer, siger Curt Liliegreen fra Boligøkonomisk Videncenter. 

- Jeg ville være mest bekymret, hvis jeg sad i en ejerlejlighed og i mindre grad, hvis det var et hus, siger han.

Det skyldes, at lejligheder er mere udsatte i forhold til økonomiske udsving. Derudover kommer både den kommende skattereform og de nye ejendomsvurderinger til at påvirke prisen på ejerlejligheder. 

Curt Liliegreen forklarer, at lejligheder har haft en ”kunstigt lav grundværdi”, og at ejerne derfor har betalt en meget lille grundskyld. Det bliver der nu ændret på, og det vil give et prisfald på 5-10 procent.

Samtidig kan de ejendomsvurderinger, som træder i kraft den 1. januar 2024, betyde, at folk, der køber en lejlighed efter den dato, vil kræve et nedslag i prisen, fordi de ikke får den skatterabat, som de kunne have fået inden 2024. Det vil presse priserne nedad, lyder det fra Curt Lilliengreen.

- Jeg ville forsøge at sælge min lejlighed inden og ride på den bølge af prisstigninger, der har været under corona, siger han.

Hvis du overvejer at sælge dit hus eller rækkehus

Hvad angår villaer og rækkehuse, råder Curt Liliegreen fra Boligøkonomisk Videncenter husejere til at slå koldt vandt i blodet, hvis man overvejer at sætte sin bolig til salg - på trods af de stigende afslag, som vi ser lige nu.

Har ens bolig en god beliggenhed i forhold til trafikstøj, skoler og institutioner, er det et argument for ikke at gå for meget på kompromis med prisen.

- En køber kan altid ændre køkken, bad og energimærkningen, men du kan ikke bare flytte huset. Dit postnummer, afstand til vejstøj, kvaliteten af skolerne i området spiller en stor rolle, men også på et mikroplan: Hvor ligger huset på grunden, er der sol på terrassen. Forhold, du ikke kan ændre på spiller også en rolle, siger Curt Liliegreen.

Generelt fraråder Curt Liliegreen, at man spekulerer for meget i opbremsningen på boligmarkedet. Han synes ikke, man skal bruge sin bolig som "investerings- og spekulationsobjekt".

- Skal du købe et nyt hus, så falder prisen på det formentlig også, men undlad at blive grebet af panik, for så ender det altid galt, og man ender med at sælge alt for billigt. Gør dig selv kold, og så kan du overveje, om det giver mening at sælge dit hus for så at flytte i en lejebolig, mens du ser markedet an. Alt peger på, at du måske vil kunne købe noget nyt billigere om et års tid, men der er jo altid en risiko for, at markedet i stedet stiger i mellemtiden, siger han.

Mikkel Høegh, boligøkonom ved Jyske Bank, er enig i, at det er farligt at spekulere for meget i den udvikling, vi ser på boligmarkedet lige nu.

- Det er svært at sige, om det her er det rigtige tidspunkt at sælge på. Som udgangspunkt synes jeg, at man skal købe og sælge efter behov, og har dit behov ændret sig, så bør man flytte sig frem for at spekulere i en hurtig og kortsigtet gevinst, siger han.