Er der en voksen til stede, hvis mit barn begynder at græde på stuen, eller hvis en god leg blandt børnehavebørn pludselig går i hårdknude?

Det er noget, de fleste forældre er optagede af, og for to år siden indførte Folketinget efter mange års debat et krav om minimumsnormeringer i vuggestuer og børnehaver.

Det indebærer, at der senest i 2024 mindst skal være én pædagogisk medarbejder til tre børn i vuggestuerne og én til seks børn i børnehaverne, og i Aarhus annoncerede rådmand for Børn og Unge, Thomas Medom, sidste år, at minimumsnormeringerne allerede skulle indføres i kommunen i løbet af 2022.

Det kommer imidlertid ikke til at lykkedes, lyder det nu fra rådmanden. 

Men hvordan ser det ud med normeringerne i Viby og Stavtrup?

Hvis vi begynder med Stavtrup, viser de nyeste tal, at byens vuggestuer faktisk allerede lever op til minimumsnormeringerne med højst tre børn per pædagogisk medarbejder, mens der i børnehaverne er mellem 5,5 og 6,4 børn per voksen.

Det fremgår af en opgørelse fra Aarhus Kommune, som tager udgangspunkt i et gennemsnit for hele 2021. Den bedste børnehavenormering fandt man i Paletten, mens Søskrænten havde den dårligste.

Opgørelsen tæller både pædagoger, støttepædagoger, assistenter, medhjælpere og studerende, og det skal siges, at tallene ikke tager højde for, hvor meget fravær, der har været blandt børn eller voksne i institutionerne som følge af eksempelvis ferie, sygedage og kurser. Derfor giver tallene ikke nødvendigvis det helt reelle billede.

På kortet nedenfor kan du zoome ind på de enkelte institutioner i Stavtrup og se den gennemsnitlige personalenormering for 2021. De røde er vuggestuer, de grønne er børnehaver. 

I Viby er situationen i daginstitutionerne blandet.

Et af de steder, som har den bedste personalenormering, er Vestergård Dagtilbud omkring Ravnsbjerg og Grøfthøjparken, hvor institutionerne 2-Kløveren, Anemonen, Træhøjen, Grøften, Skovkanten og Skovbørnehaven Grøftekanten ligger.

På kortet nedenfor kan du zoome ind på de enkelte institutioner i Viby og se den gennemsnitlige personalenormering for 2021. De røde er vuggestuer, de grønne er børnehaver.

Her var der i 2021 i gennemsnit mellem 2,4 og 2,8 børn per pædagogisk medarbejder i vuggestuerne og mellem 4,3 og 7,1 børn per pædagogisk medarbejder i børnehaverne. Det betyder, at institutionerne stort set allerede lever op til minimumsnormeringerne.

Det er positivt for de børn, der har glæde af meget voksenkontakt, men det er til dels også en udfordring, fortæller dagtilbudsleder Jan Fisker.

Normeringstallene hænger nemlig sammen med, at området i det sydvestlige Viby i noget tid har oplevet faldende børnetal og simpelthen manglet børn til at fylde stuerne.

- Det er klart, at vores børnetal går ned, så kan jeg ikke bare gå ud og sige til x-antal medarbejdere, at nu skal I ikke være her mere fra på mandag. Vi bliver nødt til at se situationen lidt an, men vi ser frem imod, at det nok først vender om nogle år, siger Jan Fisker.

- Hvis vi skal afskedige medarbejdere, vil vi jo allerhelst have, at der sker gennem naturlig afgang. Så konsekvensen er, at vi lige nu har lidt flere medarbejdere ansat, end vi har børn til, og derfor kommer vi ud med et underskud i år og bliver nødt til at rette ind på økonomien. Det er vi i gang med, siger han.

Jan Fisker peger på flere årsager til det faldende børnetal i det sydvestlige Viby. Dels er der mange rækkehuse og lejligheder i området, og når familierne vokser og flere børn kommer til, begynder mange at lede efter en større bolig.

- Tidligere har det i højere grad været muligt for familierne at finde en større bolig inden for distriktet, men med de prisstigninger, vi har set på det seneste, oplever vi oftere og oftere, at familierne flytter længere væk til omegnskommuner som Favrskov og Skanderborg, siger Jan Fisker.

- Vi ved, at der er nogle nye byggerier på vej i lokalområdet, som egner sig til børnefamilier, men det er først om nogle år, at de står klar, siger han.

Derudover er der hellere ikke længere samme pres på institutionerne i naboområderne Stavtrup og Kolt-Hasselager, som der var for nogle år tilbage, og derfor kommer der ikke længere lige så mange børn fra de områder til Viby, fortæller Jan Fisker.

I Søndervang Dagtilbud, som tæller institutionerne Vandet, Luften og Ilden på Søndervangs Allé, lever man også allerede op til minimumsnormeringerne med en personalenormering på mellem 2,2 og 2,4 børn per pædagogisk medarbejder i vuggestuerne og mellem 4,7 og 5,2 børn i børnehaverne.

En del af forklaringen er, at dagtilbuddet får et ekstra tilskud fra Socialstyrelsen, fordi de har flere børn i udsatte positioner, og det giver flere midler til at ansætte medarbejdere, fortæller dagtilbudsleder Marianne Jepsen.

I Søndervang oplever de dog lige som rigtig mange andre steder store udfordringer med at skaffe nok uddannede pædagoger.

- Så selv om vores normering ser god ud, så er det ikke nødvendigvis uddannede pædagoger, vi har. Den seneste tid har vi været nødt til at ansætte medhjælpere eller pædagogiske assistenter til pædagogstillinger, fordi vi simpelthen ikke kan skaffe uddannede hænder nok, siger Marianne Jepsen.

Og det er et problem, for når man flere børn i udsatte positioner, kræver det i særlig grad uddannede pædagoger at give børnene den rigtige støtte.

- Konsekvensen er, at de pædagoger, vi har, og vores pædagogiske ledere kommer til at løbe endnu stærkere, fordi de varetager flere skriftlige opgaver som for eksempel indstillinger og møder, som medhjælperne ikke kan løse på samme måde, siger Marianne Jepsen.

I Viby-Rosenvang Dagtilbud havde vuggestuerne i 2021 en gennemsnitlig normering på mellem 2,8 og 3,4 børn per pædagogisk medarbejder og mellem 6 og 7,4 i børnehaverne.

Den dårligste normering var i børnehuset Vilhelm Becks Vej og den bedste i børnehuset Fredensvang. Det kan dog have ændret sig siden.

Det har desværre ikke været muligt at få en kommentar til tallene fra dagtilbudsleder i Viby-Rosenvang, Lisbeth Skjøttgaard.

Da rådmanden for Børn og Unge, Thomas Medom (SF), sidste år valgte at fremrykke minimumsnormeringerne i Aarhus Kommune fra 2024 til 2022, var det for hurtigst muligt at sikre nok pædagoger til børnene i daginstitutionerne.

Og tager man et kig på Danmarks Statistiks nye opgørelse over normeringerne i Aarhus Kommune, ser det ikke helt skidt ud. Men det er langt fra alle daginstitutioner, der lever op til normeringerne om tre børn per pædagogisk medarbejder i vuggestuerne og seks børn per pædagogisk medarbejder i børnehaverne.

Heller ikke i Viby og Stavtrup, som du kan læse her. 

Så er det overhovedet realistisk at nå i mål med minimumsnormeringerne i år? Er rådmanden for Børn og Unge tilfreds, og hvad kommer de store besparelser på børne- og ungeområdet til at betyde for børnene?

Når man ser på tallene for normeringerne i de enkelte daginstitutioner, er du så tilfreds med, hvor langt I er nået?

- Nej, jeg ville gerne have været længere, det er der ingen tvivl om. Og vi var også nået længere, hvis ikke vi var blevet udfordret af prisstigninger. Priserne stiger, og der er rigtig mange daginstitutioner, som er nødt til at flytte pengene over til for eksempel kostbudgettet eller rengøringsudgifterne. Så der er stadigvæk et stykke arbejde foran os, før vi er i mål.

Hvad tænker du om, at pengene blev afsat til rekruttering, men bliver brugt til noget andet?

- Det er noget bøvl for rigtig mange daginstitutioner. Der er rigtig mange dagtilbudsbestyrelser, medarbejdere og ledere, som havde drømt om, at man kunne bruge alle pengene på at ansætte flere medarbejdere. På den anden side er jeg glad for, at vi har tilført pengene, men der er ingen tvivl om, at opgaven er større nu, end vi havde troet for et år eller to siden.

Burde man have øremærket midlerne til rekruttering af mere pædagogisk personale?

- Der er kun de midler, der er i budgettet, så det havde ikke været ansvarligt. Jeg tror heller ikke, at hverken forældre eller medarbejdere havde være interesseret i, at kostordningen ikke kunne overholdes, eller at der ikke var blevet gjort rent. Det er det rigtige at lægge pengene ud i daginstitutionerne, men det havde været forkert at sige, at de ikke selv kunne bestemme over deres budgetter.

Var du for optimistisk, da du fremrykkede minimumsnormeringerne til 2022?

- Jeg ved ikke, om jeg kunne have forudset krigen i Ukraine, eller at der blev så stor personalemangel, at rengøringspriserne eksploderede. Jeg forholder mig mest til, at jeg er glad for, at vi har afsat pengene, og at hver eneste krone er kommet ud i daginstitutionerne. Vi havde stået et dårligere sted, hvis ikke vi havde gjort det. Men det havde da været rart, hvis de ekstra penge havde ført til væsentligt flere medarbejdere.

Der skal spares omkring 70 millioner kroner årligt i perioden 2023-2026 på børne- og ungeområdet. Hvordan kommer det til at påvirke minimumsnormeringerne?

- Vi arbejder på et sparekatalog, hvor det er en stor opgave at friholde daginstitutionerne, men her virker minimumsnormeringerne faktisk. Havde vi ikke haft dem, var det sandsynligt, at en del af besparelserne havde ramt daginstitutionerne. Lovkravet gælder først fra 2024, men det vil være ualmindeligt uklogt at lave besparelser i 2023, for så bliver opgaven frem mod 2024 det større. Jeg vil strække mig så langt som muligt for, at vi kan frede normeringerne.

I har lavet en ny uddannelse, hvor akademikere kan uddanne sig til meritpædagoger, men hvad vil du ellers gøre for at komme rekrutteringsudfordringerne til livs?

- Der er mange forskellige greb, men rekruttering er en af vores største samfundsudfordringer, og derfor er der også et nationalt spor. Vi har dannet en alliance med Københavns Kommune, professionshøjskolerne og BUPL, hvor vi blandt andet forsøger at påvirke landspolitikerne til at lave en rekrutteringsplan. Så vi for alvor kan få taget hul på det løngreb, som er helt nødvendigt.

- Vi har selvfølgelig også et kæmpestort ansvar selv. Der har vi nu en række forskellige uddannelsesinitiativer, hvor dygtige folk kan opkvalificere sig.

Er det realistisk, at der ikke bliver gået på kompromis med den faglige kvalitet, når det nationale lovkrav om minimumsnormeringer træder i kraft i 2024?

- Det er i hvert fald realistisk, at vi kan fastholde en høj kvalitet og stadigvæk har gode daginstitutioner. Men samtlige danske kommer til at have en højere andel pædagogmedhjælpere, end vi drømmer om at ende med. Det er personalesammensætningen, som er på spil, og der kommer vi til at arbejde med at dygtiggøre vores pædagogmedhjælpere.

Byrådet har for nylig diskuteret, om der skal indføres tilskud til hjemmepasning. Det lyder som om, at det ville lette presset i institutionerne, men alligevel er du imod. Hvorfor?

- Hvis man skulle give tilskud til de forældre, som allerede hjemmepasser i dag, ville det blive en stor udgift for daginstitutionerne. Det ville skabe dårligere økonomi midt i en sparerunde. Det svarer til, at man giver penge til dem, der ikke tager bussen, for at de bliver ved med ikke at tage bussen. Det ville også øge rekrutteringsudfordringerne bredt set, fordi hjemmepasserne ikke ville være en del af arbejdsmarkedet.

Det siger meget om et område, hvordan der bliver stemt, når der er valg. Er folk i Viby og Stavtrup røde eller blå? Hvilke politikere er mest populære i lokalområdet? Og er borgere i Stavtrup mere flittige til at gå i stemmeboksen end folk i Viby?

Alt det får vi svar på, når der er folketingsvalg den 1. november. Men hvordan så det ud, da der senest var valg i 2019, og hvad har ændret sig siden da?

Viby-StavtrupLIV har lavet en række nedslag nedenfor, hvor du også kan tage en kandidattest og se, hvilke kandidater du kan stemme personligt på.