Hvordan skal Viby se ud om 10 år? I fællesrådets drømmeland kan du gå til koncert og spise en god middag på Viby Torv og nyde ... stilheden
En helhedsløsning for trafikken. Nyt kvalitetsbyggeri, som tager hensyn til naboerne. Et kulturhus med koncerter og spisested. Mere tryghed i belastede områder. Og fut i planerne om at lave en grøn kile igennem Viby.
Det er fem store ønsker for fremtidens Viby, som fællesrådet drømmer om, når kalenderen skriver 2032.
Rådet giver her deres bud på, hvordan Viby skal se ud om 10 år, hvis de kunne bestemme.
- Jeg sidder og nyder en kop kaffe på det smukke landsbytorv, som fremsynede og kreative personer etablerede i Viby for nogle år siden. Kaffen er købt i Kulturhusets fine cafe, som er bygget til den restaurerede præstegård, der nu fungerer som kulturhus.
- I aftes overværede jeg en intim koncert med et nyt spændende musiknavn på Kulturhusets flotte, tilbyggede scener. Og inden koncerten havde jeg indtaget et dejligt måltid i Kulturhuset fine lille restaurant.
Ja, hvis det var formand for Viby Fællesråd, Hans Peter Mehlsen, der bestemte, så ville det være hans drømmescenarie for, hvordan han ville nyde en lørdag formiddag i Viby, hvis vi skruer tiden 10 år frem.
Viby-StavtrupLIV har spurgt Viby Fællesråd, hvordan bydelen skulle se ud, hvis rådet havde magten til at bestemme. Hvad er de største ønsker for fremtiden?
Hans Peter Mehlsen maler videre på sit billede fra en formiddag på Viby Torv anno 2032:
- Jeg sidder og kigger videre på torvet. Op på den flotte hvide bygning ved siden af Kulturhuset. En gang var der højskole, senere institution. I dag er det Vibys Borgerhus fyldt med sprælske og kreative sjæle, der innovativt arbejder med genbrug, klima, teknologi, motion og meget andet. Videre falder øjet på Vibys gamle, fine, hvide kirke. 900 år gammel og stadig lige smuk og endelig kigger jeg over mod Viby skole, hvis ydre facade sublimt matcher helhedsindtrykket af et landsbytorv.
- Ja og trafikken. Den høres næsten ikke. Ganske vist kører der stadig mange biler på Skanderborgvej, men de fine nybyggede karreer ud mod Skanderborgvej skaber et fint støjly for trafikken. Og Grundtvigsvej er heldigvis lukket. På torvet er der liv. Børn leger, folk snakker og nyder solen også omkring det smukke springvand.
- Viby fik langt om længe, hvad byen burde have haft for mange år siden. Inden jeg lukker mine øjne for sidste gang, ved jeg, at der er blevet skabt et smukt byrum for de kommende generationer i Viby. Det er en ret fed fornemmelse, slutter Hans Peter Mehlsen.
Men hvad skal der til for at komme nærmere det maleri? Fællesrådet peger her på fem konkrete ønsker, som i deres øjne ville være et oplagt sted at starte.
En helhedsløsning, der kan aflaste trafikken
"Trafikken høres næsten ikke på Viby Torv", var én af Hans Peter Mehlsens drømmescenarier for fremtidens Viby, og i dag er det næsten utopisk at forestille sig.
Ser man på Aarhus Kommunes seneste trafiktal, kører der i gennemsnit omkring 18.000 biler ad Skanderborgvej i døgnet og op mod 30.000 biler i døgnet på Viby Ringvej omkring Viby Torv.
Derudover er torvet det næststørste knudepunkt for offentlig bustrafik i hele Aarhus kun overgået af Aarhus H. Derfor mindsker man ikke trafikken i et snuptag.
Kommunen arbejder med flere løsningsmuligheder for at aflaste trafikken i Viby. Blandt andet at etablere motorvejsramper ved Ravnsbjergvej/Ormslevvej, indføre letbane eller BRT-busser på Skanderborgvej og sænke hastigheden omkring Viby Torv til 50 km/t, som det står beskrevet i Helhedsplanen for Viby.
Men i fællesrådets øjne er der brug for at komme i gang nu med at tænke den helt store løsning for Viby.
- Vi har brug for en overordnet trafikplan og specifikt for Viby Torv. Et helikopterperspektiv med fornuftige og rigtige løsninger og ingen ”lappeløsninger”, som kan risikere at skabe problemer andre steder. Vi synes, at der burde etableres en arbejds- eller visionsgruppe af kommunale folk og lokale, som kunne arbejde på en helhedsløsning, siger Hans Peter Mehlsen.
Kvalitetsbyggeri med forskellige typer boliger og beboere
I Viby er der en lang række store byggeprojekter i gang i disse år, blandt andet langs Søndervangs Allé, ved Jyllands-Postens tidligere domicil og på Vestergårdsvej, ligesom der også er store planer for udvikling på "Arla-grunden" ved Store Ravnsbjerg.
Derfor ligger byggeprojekterne også fællesrådet på sinde, og hvis Hans Peter Mehlsen skal sige det kort, ønsker fællesrådet, at der i fremtiden bliver bygget kvalitetsbyggeri med fokus på det gode liv og en varieret beboersammensætning med et godt mix af almene og private boliger i Viby.
Og så ønsker fællesrådet, at byudvikling sker med naboerne og de eksisterende boligområder in mente og en stærk borgerinddragelse.
- Vi ønsker, at der bliver taget stærkt hensyn til eksisterende og omkringboende naboer ved byudviklingsprojekter - også i villaområder. I særdeleshed med hensyn til højde, tæthed og type af boliger, siger Hans Peter Mehlsen.
Mere tryghed i belastede områder
De fleste beboere i Viby vil sikkert sige, at bydelen er et trygt sted at bo. Men der er udfordringer i særligt nogle af bydelens almene boligområder, og alene i år har der været tre drab i Viby i løbet af fem måneder.
Derudover har politiet indtil flere gange indført visitationszone i Rosenhøj.
- Vi ønsker os en effektiv indsats mod utryghedsskabende aktiviteter i de områder, som pt. er belastede, siger Hans Peter Mehlsen.
Fællesrådsformanden har tidligere peget på, at øget overvågning og vagtværn i hans øjne kunne være et værktøj ”i meget korte perioder”, hvis der blusser problemer op i et område. Men på den lange bane kan bedre byggeri og flere boligsociale medarbejdere nærmere være en del af løsningen på at skabe tryghed i Viby.
Senest har Fællesrådet blandt andet været optaget af situationen omkring Bjørnholms Allé, hvor den ellers vedtagne lokalplan for området er blevet afvist i Planklagenævnet. Det medfører, at de gamle bygninger nu står og falder endnu mere hen med graffiti og smadrede ruder, hvilket skaber utryghed blandt naboerne.
- Vi synes, at man bør komme i gang med nedrivningen eller ombygningen af tomme ruiner som for eksempel Gasværket og diverse fabriksbygninger i Viby, siger Hans Peter Mehlsen.
Et nyt og pulserende kulturhus ved Viby Torv
Et stærkere kulturliv i Viby er også en prioritet for fællesrådet, og derfor er det blandt ønskerne, at det lykkes at omdanne den gamle og nedslidte præstegård ved kirken til et nyt kulturhus, som kan skabe liv og aktivitet omkring Viby Torv.
Lige nu er status på projektet, at den nystiftede forening Kulturhuset Viby C har købt den gamle præstegård af sognet. Foreningen drømmer om, at huset kan danne ramme om alt fra koncerter til foredrag, kunstudstillinger og fodbold på storskærm, og formand Hans Christian Feindor-Christensen håber at kunne åbne dørene for de første arrangementer allerede i løbet af denne vinter.
Men der er lang vej igen med selve omdannelsen af bygningen til kulturhus. Først skal der samles flere penge ind til projektet, som ifølge foreningen forventes at koste 20-25 millioner i alt.
Få gang i planerne om en grøn kile igennem Viby
I dag er der ikke ligefrem en overflod af grønne åndehuller og naturområder i Viby, hvor man kan høre fulgene synge og slå sig ned med et tæppe på græsset.
Men der er ambitioner om at etablere en såkaldt grøn kile igennem Viby.
Den skal løbe fra Brabrand Sø til området omkring rensningsanlægget, videre til boligområdet Viby Bakke og Vårkjærparken forbi idrætsanlægget og ned til Viby Torv.
En del af tanken er, at den grønne korridor også skal være med til at opsamle regnvand, eftersom Viby forventes at blive ramt af større mængder ekstremregn, der vil løbe igennem bydelen i fremtiden. Men ifølge fællesrådet er det et stort plus, hvis Viby kan få flere grønne åndehuller. Men de savner handling.
- Der snakkes meget om den grønne kile, men der sker ikke så meget. Vi synes, at man skal få den delt op i etaper og komme i gang, siger Hans Peter Mehlsen.