I krydset ved Viby Centret ligger et hus, som har spredt mystik gennem flere år. Ikke fordi det spøger, fordi det stinker langt væk af skimmel, eller fordi det gemmer på en rigid og uopklaret mordsag.

Næh, bygningen er bare ... halv.

Det drejer sig om Skanderborgvej 207. Med et kirurgisk snit deler bygningens ene tympanon, altså den øverste bue på facaden, sig præcis på midten og bliver til et helt andet hus. Det ser nærmest ufærdigt ud.

Som om mureren løb tør for mursten midt i byggeprojektet.

Hvad er den egentlige forklaring? Selv min indledende henvendelse til Selskabet for Arkitekturhistorie ender til at starte med blindt.

- Jeg har aldrig set noget lignende. Det er godt nok specielt, lyder det i telefonrøret fra foreningens næstformand og museumsinspektør Vibeke Andersson Møller.

- Ja, det er måske ikke den vigtigste historie, men ..., siger jeg i telefonrøret, før hun med et grin afbryder mig:

- Det er den lige blevet. Det skal vi da have fundet ud af.

Gennem tiden er flere teorier - også mere kvalificerede end de manglende murersten - kommet på banen for at forklare Vibys store arkitektoniske spørgsmålstegn.

I 2016 undersøgte en af mine gode journalistkolleger "den halve gavl", som den blev kaldt dengang.

- Den, jeg er mest tilbøjelig til at tro på, er, at der var to forskellige bygherrer, som ikke kunne blive enige. Den kan jeg godt lide. Men det ser markant åndssvagt ud, sagde Ole Reif til Århus Stiftstidende dengang.

Han havde oprettet facebookgruppen "Vores Viby", hvor et billede af bygningen florerede. Men selv om det er et skarpt bud, slog Ole Reif dengang fast, at det kun er en teori uden noget bevis.

Så lad os prøve at finde dét bevis. Eller en forklaring. Eller bare et spor!

Kigger vi i Aarhus Kommunes enorme filarkiv over byggeplaner, som går mere end hundrede år tilbage, finder man ovenstående plantegning. Den indeholder flere interessante ting.

Skanderborgvej 207 hed dengang Kongevej 4. Desuden begyndte opførelsen af bygningen i 1927.

Det hele er også tegnet af arkitekt Charles K. Gjerrild, hvilket står nederst til højre. Øverst til venstre kan man se, at han har tegnet det for sin far, byggematadoren A.P. Gjerrild, som har bygget et utal af lejlighedsbygninger i Viby-området.

Mere interessant for vores mysterieløsning er, at vi øverst til venstre på tegningen kan se, at den sidste del af bygningen er streget over, og den overstregede del er slet ikke lige så detaljeret som resten af planen.

Det betyder, at A.P. Gjerrild allerede vidste, at den sidste del ikke ville komme med, før mureren begyndte med stenene.

Første spørgsmål til det må være: Hvorfor skulle det sidste stykke krydses over?

Sammenligner vi nogle af planerne med matrikelkortet på Geodatastyrelsens kort over matrikler, kan man se, at den ekstra del på bygningen ville betyde, at bygningen ville gå ind over matrikelskellet til Skanderborgvej 205 (dengang Kongevej 6).

Så det kunne tyde på, at A.P. Gjerrild gik efter at købe grunden til Skanderborgvej 205 og fortsætte 207-byggeriet, som også gik over Skanderborgvej 209 og 211, videre ind over den næste matrikel.

Men af en eller anden grund fik han ikke mulighed for dette.

Byggeriet af Skanderborgvej 205 begyndte i stedet først i 1934 ifølge filarkivet, hvor Isenkræmmer Ejner Thor står som ejer. Dog er denne også tegnet af A.P. Gjerrilds søn, Charles K. Gjerrild, som netop var arkitekt på det "halve" nabohus, der blev til år forinden.

Det har altså været tale om to forskellige bygherrer. Men det behøver ikke at have noget med uenighed at gøre.

Vi står stadig tilbage med spørgsmålet: Hvorfor lavede A.P. Gjerrild, en byggematador, som har stået for en skov af lejlighedsbyggerier og ejendomme i Viby i 1920'erne og 1930'erne, ikke bare bygningsplanerne om? Så udtrykket ikke bare stoppede brat op midt i bygningen.

Det bliver straks mere underligt, hvis man bevæger sig lidt længere hen af Skanderborgvej og ind på Holme Ringvej. Nemlig nummer 148 og 150, og de ser således ud:

"Den tvedelte tympanon" har jeg navngivet den. Her er A.P. Gjerrild bygherrer på begge ejendomme, og de er bygget cirka samtidig. Men igen bliver bygningerne skilt på midten, hvor der er matrikelskel.

Her kan forskellen på de to bygningsdele skyldes to forskellige ejerforeninger, lyder det fra Vibeke Andersson Møller, hvilket også kan forklare, hvorfor den højre er nyere og renere end den venstre.

Det fortæller ikke, hvorfor A.P. Gjerrild droppede at lave det færdigt det andet sted på Skanderborgvej. Men det fortæller, hvordan matrikelskel nogle gange kan have stor indvirkning på, hvordan en bygning kommer til at se ud.

Jeg har selvfølgelig forhørt mig lidt mere omkring "den halve gavl" andre steder. Stadsarkivet i Aarhus gav desværre ikke nogen spor.

Vibeke Andersson Møller vil tage det med på Selskabet for Arkitekturhistories foreningsmøde, som dog først finder sted i begyndelsen af december. Måske har de andre i foreningen lidt viden omkring A.P. Gjerrild, matrikelskel-asymmetrier eller arkitekturen i Viby.

Men! Måske har Viby Lokalhistoriske Arkiv en forklaring. Jeg har lavet en aftale med leder Kurt Boch Andersen, der mener at have læst noget omkring det i én af udgaverne af Vibybogen. I hvert fald om A.P. Gjerrild.

Mit møde med ham finder dog først sted sent mandag 21. november. Så du må vente til næste nyhedsbrev for at se, om jeg får gravet mere frem.

Hvis du selv har den mindste viden eller information om bygningen, som kan hjælpe mig videre i sagen, så kontakt mig gerne på mihje@jfmedier.dk eller på telefonnummeret 40 95 93 41.

Mysteriet om den halve gavl lever videre - men forhåbentlig kun lidt endnu.

Måske er du én af dem, der synes, at folk kører lige lovligt stærkt, når du møder dem i trafikken. Eller måske er du én af dem, der en uheldig gang har glemt at lette speederen, kort forinden blitzen viste sig.

Eller måske elsker du bare fart?

Uanset hvad kan det være interessant, hvor Østjyllands Politi uddeler flest af de såkaldte ATK-bøder - altså fartbøder - i dit lokalområde.

I hele Aarhus Kommune er bødeantallet faldet fra 11.823 sidste år til 6.091 bøder her i 2022 indtil videre. Det viser en aktindsigt, som Viby-StavtrupLIV har søgt hos politiet.

Og selv om tallene er trukket fra slut-september, og der derfor stadig mangler tre måneder af 2022-statistikken, ligner det, at bilisterne generelt kører pænere.

- Vores indsats skulle jo gerne virke, og hvis der er markant færre bøder, så tyder det jo på, at vores arbejde har en effekt, siger Lars Bisgaard, som er politikommissær i Østjyllands Politis færdselsafdeling.

- Politiet vil gerne tage hele æren for, at vores indsats virker, men det ville også være utroværdigt at gøre. Jeg tror rent faktisk, at man kører langsommere generelt for at spare lidt på benzinen og de høje priser.

Og det er ikke, fordi I var ude mere sidste år?

- Det er det samme. Vi kører nærmest det samme antal måletimer på hele året. Når året er omme, skulle vi gerne have målt det samme, forklarer politikommissæren.

Jeg hører tit, at fartkontroller bliver kaldt for pengemaskiner. Er der noget om snakken?

- Der er ikke noget om snakken. Men for mit synspunkt kan man sige, at det er en pengemaskine i den forstand, at vi sparer penge. Hvis folk undgår at køre for hurtigt og komme til skade, så sparer vi penge, svarer Lars Bisgaard.

- Så er der det menneskelige i, at færre kommer til skade, som er svært at gøre op i penge. Men vi skal generelt helst have folk til ikke at få de her bøder.

Han siger også, at hvis du oplever, at folk kører særligt stærkt et sted i Viby-Stavtrup, så kan de godt sætte en fartkontrol op.

- Man kan gå ind på vores hjemmeside og bestille en kontrol. Man skal selvfølgelig kvalificere det en smule, og alle, der skriver, bliver ringet op og spurgt ind til det, siger Lars Bisgaard, men tilføjer også:

- På den måde finder vi ud af, hvad der giver mest mening. Vi kan ikke holde i bunden af en villavej, det kan ikke lade sig gøre, men vi vil gerne gøre noget for, at sikkerheden bliver større i trafikken.

Så er der nyt nyhedsoverblik - fra mig til dig: