Ikke ofte trækker et grundlovsforhør mange journalister til Aarhus Byret klokken 9 om morgenen en helt almindelig onsdag. Eller politifolk for den sags skyld.

Få timer i forvejen havde Østjyllands Politi tweetet, at grundlovsforhøret ville finde sted. Den sigtede 27-årige mand skulle have noget med Søren Kochs drab at gøre.

Altså den 21-årige Søren, som mistede livet helt - ifølge politiet - tilfældigt natten til 8. marts i år, da han sad i sin bil ved OK-tanken på Søndervangs Allé.

Skuddrabet har med rette skabt en del frygt og utryghed for borgerne i Rosenhøj.

For hvorfor skulle det ske? Og hvem stod bag?

Derfor var grundlovsforhøret velbesøgt onsdag 23. november. Det gav ikke klare svar på ovenstående spørgsmål, men du får alligevel her, hvad der skete.

Egentlig skulle forhøret være begyndt præcist kl. 9, men den sigtede skulle bruge længere tid på at forberede sig med sin beskikkede forsvarer. Så mens dommeren gik ud og afventede, hørtes kun retstegnerens blyant på pergament og tastende fingre fra anklagerens tastatur.

Kl. 9.20 præcis kom den sigtede så ind i lokalet og tog plads midt i lokalet.

På forhånd var det meldt ud, at der var tale om en 27-årig mand. Dommeren spurgte ham, om de havde fat på det rette navn, hvortil han svarede ja, og han nævnte sin fødselsdato, som var i 1995.

Af ren skik kan Viby-StavtrupLIV ikke nævne fødselsdato og ej heller navnet - i hvert fald ikke endnu. Sagen har ikke navneforbud, men de presseetiske regler - og selvfølgelig også vores retssystem - siger, at man er uskyldig, til det modsatte er bevist. Først hvis han bliver dømt, kan sløret løftes for hans navn.

Men ligesom retstegneren må tegne en illustration af den sigtede, må vi beskrive billedet af ham her.

Han havde klædt sig i sort kasket, sort trøje, sorte joggingbukser, sorte, flade sneakers og en sort dynevestjakke. Formentlig noget, han havde haft på, da han blev anholdt kl. 10 tirsdag 22. november.

Politiet eftersøgte med nedenstående video en mand, som haltede. Men manden så ikke ud til at halte ind i grundlovssalen.

Til gengæld sad han meget fremadlænet og svarede tjept på de korte spørgsmål, der blev stillet.

Anklageren læste herefter den 27-åriges forskellige sigtelser op. I alt to forhold kom i spil:

• Straffelovens paragraf 237, 81b og 23: Han sigtes altså for manddrab, for at lovovertrædelsen skete på offentlig sted med skydevåben og for at medvirke til disse.
• Straffelovens paragraf 192 stk. 3, 81b og 23: Han sigtes også for at bryde våbenloven under særligt skærpede omstændigheder, igen i det offentlige rum, og medvirken til dette. Fordi våbnene har befundet sig i bilen før drabet og under flugten væk.

Samtidig fortalte anklageren, at der er tale om en endnu ukendt medgerningsmand.

Dét betyder, at Østjyllands Politi altså ikke med sikkerhed har fat i den person, som skød med pistolen, men det kan også være den person, der medvirkede ved at køre bilen. Det ville politiinspektør Brian Voss Olsen heller ikke komme nærmere ind på efterfølgende.

Den sigtede erklærede sig ikke-skyldig i begge forholdene.

Kort efter anmodede anklageren om lukkede døre i sagen, så journalisterne blev bedt om at gå ud. En enkelt journalist fra Ekstra Bladet protesterede, fordi sagen nu havde stået på i et halvt år. Det ville være med til fortsat at fastholde frygt og utryghed i Rosenhøj, Viby og omegn, hvorfor journalisten argumenterede for, at pressen skulle være med under resten af forhøret.

Den protest gav grundlovsforhørets dommer dog ikke meget for, da sagen - på trods af at være over et halvt år gammel - stadig er i sin første fase. Og at der stadig er en medgerningsmand på fri fod.

Senere på grundlovsforhøret ville de nemlig gennemgå store dele af sagen og vise både vidneafhøringer og beviser, som ikke må komme ud. Ellers kan det hæmme de næste skridt i sagen.

Seks minutter tog den offentlige del af grundlovsforhøret.

En googlesøgning på hans navn giver den information, at den sigtede tidligere har fået en fængselsstraf for et banderelateret skyderi. Også her i det offentlige rum i Aarhus, men dengang i 2017 blev ingen ramt.

Dommen lød dengang på 3,5 års ubetinget fængsel. Så hvis den sigtede ender med at blive dømt for medvirken i drabet på 21-årige Søren Koch, vil det være begået ikke særligt mange år efter løsladelsen.

I forvejen står han til over fem års fængsel for selve manddrabet, hvis han bliver dømt for det, og der kan blive lagt flere år til, fordi det skete i det offentlige rum. Selv om bandeparagraffen 81a i straffeloven ikke endnu er nævnt i sagen, kan denne også give ekstra lang fængselsstraf, hvis drabet på Søren Koch skete i bandehenseende.

Læg dertil, at han er straffet før, og pludselig snakkes der om en meget lang fængselsstraf formentlig på over 10 år.

Efter grundlovsforhøret blev den 27-årige varetægtsfængslet i fire uger. Normalt fængsler politiet på denne måde af flere grunde: manden kan være farlig for sine omgivelser, han skal måske beskyttes, eller han skal ikke have mulighed for at påvirke vidner i sagen eller advare medgerningsmænd.

- Det var allerede tidligt i efterforskningen, at vi kunne fastslå, at den 21-årige (Søren Koch, red.) var et helt tilfældigt offer, siger politiinspektør Brian Voss Olsen i en pressemeddelelse fra Østjyllands Politi om sagen.

- Han havde ingen relationer til det det kriminelle miljø eller til bandegrupperinger, og han har heller ingen forbindelse til den nu anholdte person.

Familien til Søren Koch har også været meget åbne omkring fortællingen om ham. At han ikke havde kriminel baggrund, men at hans glade liv blev taget fra ham helt ud af det blå.

De har sammen med Viby Gymnasium aftalt, at der skal placeres et mindesmærke - en mindesten - på gymnasiets grund. Det bekræfter rektor Lone Sandholdt Jacobsen over for Viby-StavtrupLIV.

Hun fortæller desuden, at der er gravet ud til den, men at mindestenen dog først kommer op tidligst i december.

Stensagerskolen er en af de største specialskoler i Skandinavien. I uge 7 efter nytår er det meningen, at den flytter til helt nye faciliteter og lokaler på Tovshøjskolen i Brabrand.

De 256 elever med udviklingsforstyrrelser og funktionsnedsættelser glæder sig til flytningen til et nyt sted.

Men Viby-StavtrupLIV har fået flere henvendelser fra naboer, som er mere nysgerrige på, hvad der så skal ske med Stensagerskolen, når eleverne fordufter.

- I den specifikke lokation i Viby er et sandsynligt scenarie, at der vil blive udviklet boliger på grunden, fortæller Anne Marie Due Schmidt, som er bygningschef hos Børn og Unge i Aarhus Kommune, til Viby-StavtrupLIV.

I forvejen har afdelingen for Børn og Unge gjort sit for, at bygningerne kunne blive på kommunens egne hænder, siden det i 2020 kom frem, at Stensagerskolen skulle flytte. Samt at det senere på byrådet blev besluttet, at skolen skulle være "forudsat solgt".

- Når en bygning eller grund er forudsat solgt, undersøges det allerførst internt i kommunen, om andre magistratsafdelinger kunne have et behov i denne del af byen, forklarer Anne Marie Due Schmidt.

- Det kunne for eksempel være behov ved Sundhed og Omsorg for at etablere et fremtidigt plejehjem. Det har ikke været tilfældet i denne sag.

Derfor er de gået i gang med at forberede et offentligt udbud, hvor private by-udviklere eller privatpersoner kan købe Stensagerskolen eller grunden.

- Når kommunen sælger bygninger eller grunde, er anvendelseskategorien i lokalplanen ofte målrettet offentlige formål. Det kan en privat aktør ikke arbejde indenfor; de skal jo typisk ikke drive skole eller lignende, siger bygningschefen om det foranliggende arbejde.

- Som et led i salgsarbejdet afdækker vi derfor, hvordan lokalplanrammerne vil være for en kommende køber. Dermed kan en køber bedre vurdere, hvad grunden kan anvendes til i forhold til en fremtidig anvendelse.

Her vil boliger som sagt være den mest sandsynlige brug af grunden. Siden bygningen skal sælges og ikke være under Aarhus Kommunes ejerskab mere, vil arbejdet fra nu ligge hos afdelingen for Teknik og Miljø.

- For en fremtidig køber vil det eksempelvis være væsentlig information, hvor mange boliger der vil kunne bygges. Det er dette arbejde, der er i gang i øjeblikket, forklarer Anne Marie Due Schmidt.

Viby-StavtrupLIV følger selvfølgelig udviklingen, og så snart vi hører mere om en potentiel køber eller et igangværende salg, skal I nok få noget at vide med det samme.

- Salgsindtægten (fra salget af Stensagerskolen, red.) anvendes som en del af finansieringen til projektet for skolens nye lokalitet, afslutter bygningschefen med.

Den nye udgave af Tovhøjskolen i Brabrand har en anlægssum på 121 millioner kroner. Den har blandt andet også fået tæt på 5,5 millioner kroner i støtte fra Den A.P. Møllerske Støttefond til at købe nyt inventar.

Stensagerskolen skulle allerede have flyttet over sommeren i år, men grundet konkurser hos entreprenørfirmaet bag blev flytningen af skolens funktion og elever udsat til uge 7 i det kommende år.

Nu indrømmer jeg lige noget på forhånd: Det er ikke ligefrem nye oplysninger, som jeg fik gravet frem på mit besøg hos Viby Lokalhistoriske Arkiv.

Faktisk har de fandtes i Vibybogen siden 2005. Ikke desto mindre har vi medier ikke skrevet om det før.

Bogen giver svaret på, hvorfor bygningen med "den halve gavl" på Skanderborgvej 207 fik streget det sidste stykke over på de indledende plantegninger.

- Ved siden af bygningen skulle der mellem bygningerne have gået en vej ud til Kongevej (som i dag hedder Skanderborgvej, red.), fortæller Kurt Boch Andersen, som er leder af lokalarkivet.

Kongsgårdsvej skulle med andre ord være forbundet med Skanderborgvej i dag.

Den information giver dog anledning til mere mystik og flere spørgsmål. For som bekendt står der en bolig på nabogrunden, som blev bygget i 1934 - kun syv år efter den halve gavl kom op.

Kilder vidner om, at planerne om at forlænge Kongsgårdsvej til Kongevej aldrig blev til noget på grund af byggematador A.P. Gjerrild, som jo opførte karrébygningerne, og som vi skrev om i første del af efterforskningen, som du kan læse her.

- I februar 1927 indsendte A.P. Gjerrild en ansøgning til sognerådet om, at den projekterede gade i fortsættelse af Kongsgårdsvej til Kongevejen måtte bortfalde mod, at der anlagdes en to meter bred gangsti, står der i Vibybogen 2005.

- Dette godkendtes med oplysning om, at stien også bortfaldt.

Så altså ... man vidste allerede i 1927, at først vejen og så stien ikke blev til noget? Hvad var så skyld i, at Isenkræmmer Ejner Thor endte med at bygge på grunden, hvor A.P. Gjerrild så ikke fik færdiggjort sin karré?

For som der også står i Vibybogen:

- Der kan vel ikke være tvivl om, at A.P. Gjerrild har haft planer om, at ejendommene Kongevej 4 og 6 skulle danne facade sammen.

Alligevel giver bogen ikke et klart svar på, hvorfor byggematadorens planer gled ud i sandet.

Historien om nabohuset - altså Skanderborgvej 205, der dengang hed Kongevej 6 - er til gengæld sjov nok. Mere præcist historien om, hvorfor det står så underligt forskudt.

Da det skulle bygges i 1934, vidste man, at Kongevejen på et tidspunkt ville blive udvidet. Derfor måtte Isenkræmmer Ejner Thor bygge en anelse længere inde på grunden, så der ville være plads til vejudbygning.

Man regnede faktisk med, at A.P. Gjerrilds karré ville blive revet ned med tiden, og så ville Skanderborgvej 205 stå som eneste gamle bygning.

I stedet kom udvidelsen af Kongevej først cirka 30 år senere, og her blev den udvidet på den anden side, hvor Viby Centret i dag ligger. Hvilket så er grunden til, at Gjerrild-husene stadig står den dag i dag med det lidt aparte Skanderborg 205, som slet ikke passer ind blandt de andre bygninger.

Men ... ja, jeg ved godt, at du sidder med et 'men'. Det forklarer jo stadig ikke, hvorfor vi ser "den halve gavl" i dag. Selv om det fortæller lidt om, hvorfor bygningerne ser så skøre ud ved siden af hinanden, når den ene er halv, og den anden er rykket længere fra fortorvet.

Jeg har lidt på fornemmelsen, at vi nærmest skal spørge A.P. Gjerrild eller sønnen Charles selv for at få et svar. Det bliver lidt svært, da førstnævnte døde i 1940 og sidstnævnte gjorde samme i 1977.

- Jeg tvivler på, at vi nogensinde finder ud af det. Men det kunne nu være sjovt med en smoking gun (rygende pistol, red.), griner Kurt Boch Andersen, da jeg viser min frustration for det manglende svar.

Du kan regne med, at jeg fortsat søger videre, for det er et spændende mysterie at følge.

Men det kan godt være, at der går længere tid, før jeg kommer ud med nyt om det i nyhedsbrevet.

Hvis du selv har den mindste viden eller information om bygningen, som kan hjælpe mig videre i sagen, så kontakt mig gerne på mihje@jfmedier.dk eller på telefonnummeret 40 95 93 41.