Vejtrafik, søtrafik, togtrafik. Industri, afbrænding, produktion. Brændeovn, kakkelovn, kamin.

Vores samfund gemmer på et væld af såkaldte udstødninger. Kilder, som forurener luften, vi indånder og færdes i til dagligt, men som alligevel er en fundamental del af det pulserende liv nær en stor by.

Vi ville ganske enkelt ikke kunne fungere uden biler, busser og anden transport, som især er de kilder, der forurener luften mest. Alligevel kan det have sundhedsskadelige konsekvenser, hvis vi bor for tæt på.

I 2017 slog en forskergruppe fra Nationalt Center for Miljø og Energi fast, at luftforurening koster 20.000 sygedage i Aarhus Kommune. Årligt.

Faktisk findes der også et kort, som fortæller, hvor de mest røde luftforureningszoner findes. Også hos os i 8260, hvor især Viby Torv, det nordlige Stavtrup og det østlige Kongsvang gør sig negativt bemærket.

Selv de gule zoner - og til dels de lysegrønne - kan have en sundhedsmæssige konsekvenser for din krop.

- Vi ved, at især to stoffer (dem kommer vi til i næste afsnit, red.) viser en sammenhæng mellem koncentration og helbredsproblemer. Personer, som bliver mere udsat for disse stoffer, har også en overdødelighed, siger Matthias Ketzel, som er professor i luftforurening hos Aarhus Universitet.

Artiklen her bliver måske lidt teknisk. Men hold ud, for den er ikke kun negativ. Ud over at du kan få overblik over, hvordan luftforureningen er i dit nabolag - ja, faktisk på din adresse - så kommer det hele heldigvis også til at emme positivt.

Først og fremmest skal vi dykke lidt ned i, hvad luftforurening egentlig består af. Hvad er det, som udskilles fra biler og skorstene, som forbliver i luften over lang tid? Og hvad gør det ved os?

Når man brænder noget af, opstår der en række partikler og gasser. Det hele er kemi, og du skal ikke tages gennem samtlige af stofferne, deres opbygning og deres påvirkning.

Men du skal kende de to, som Matthias Ketzel nævnte før.

PM2,5 og NO2.

- PM2,5 er særligt små partikler, som kan sætte sig dybt i luftvejene og lungerne. Her kan de fremkalde inflammation eller – for særligt små partikler – transporteres til andre dele af kroppen og virke skadende på andre måder, forklarer professoren og fortsætter:

- NO2 (med det fulde navn nitrogendioxid, red.) er en gas, som endnu nemmere kan komme i blodbanerne, og man ved, at den er giftig i store koncentrationer.

_{Artiklen indeholder flere af ovenstående kort. Du kan ved hvert kort trække i markøren og se, hvordan det står til med PM2,5 og NO2, og hvis du ikke kan finde din egen adresse - eller vil se, hvordan der ser ud andre steder i Aarhus - kan du selv finde kortet her, men husk så at trykke 'Brug systemet'.}

For at vide hvor markant luftforureningen er i et område, kigger man især på koncentrationen af disse to stoffer. Også egentlig på PM10, som er større partikler, men de to andre er kendt som mest sundhedsproblematiske.

Forskere som Matthias Ketzel måler, hvor mange mikrogram der findes inden for en kubikmeter af den luft, vi indtager i et bestemt område.

Man sammenligner ofte områder ud fra, hvor stor koncentrationen er på en enkelt dag eller over et helt år.

Ud fra flere års undersøgelser har forskere fundet frem til nogle grænser for, hvor meget hvert af disse stoffer må fylde i luften dagligt og på årsbasis. Men googler man det, finder man forskellige anbefalinger og regler.

Verdenssundhedsorganisationen WHO kom i 2021 ud med nye anbefalinger, som langt fra stemmer overens med EU's grænseværdier. EU's er generelt højere, også sammenlignet med WHO's gamle anbefalinger.

- WHO's anbefalinger er trods alt kun retningslinjer og ikke lovbestemmende, fortæller Matthias Ketzel om forskellen mellem de to organers grænser.

- Det er EU's grænseværdier til gengæld, hvor miljøministeriet har handlepligt, hvis en grænseværdi bliver overskredet. Et EU-medlemsland kan også stilles for EU-retten og i sidste instans pålægges bøder for misligholdelse.

Han slår fast, at vi i Aarhus' forstæder overholder EU's grænseværdier. Men at det stadig er en god ting, når WHO har lavet nye anbefalinger.

Man ved nemlig nu, at selv lav luftforurening har en effekt på vores sundhed og levealder.

- Jeg tænker, at WHO's nye retningslinjer er en gevinst for alle i Viby-Stavtrup og generelt borgerne i Danmark. Fordi det sætter mere fokus på luftforureningens helbredsskadelighed og behov for yderligere at reducere forureningen, siger luftforureningseksperten.

Derfor er EU Kommissionen lige nu også i gang med at lave en revision af deres grænseværdier, som måske bliver indført i de kommende år. Det kan være, at vi så ikke overholder dem mere på de røde steder som Viby Torv, Søholmvej og Rosenvangs Allé.

Betyder det så, at vi alle - også selv dem, der bor i grønne områder på kortene - skal være bange for at trække vejret? Og ser vores lungers fremtid helt kulsort ud?

Det korte svar er heldigvis nej.

Siden 1990'erne har luftforureningen gået i den rigtige retning. Partikler og gasser forsvinder år for år fra luften, også selv om man måske kunne tro andet.

- Nedgangen i luftforurening skyldes vores regulering, som blandt andet har ført til forbedringer i teknologi. Vi kører lige så meget på vejene som før - trafikmængde i byerne er i hvert fald relativt konstant - men bilerne er blevet meget renere på grund katalysatorer og filtre, fortæller Matthias Ketzel.

- Det gælder både lastbiler, vare- og personbiler. Elbiler og søtransporten gør også store fremskridt.

Industrien er også blevet bedre til at indkapsle deres forurening. Det hele handler om at stoppe emissionen, altså udstødningen, ved kilden.

- Her er der også tale om bedre rensningsteknologi. Skorstene har fået filtre eller lignende løsninger.

I jeres seneste rapport er luftforureningen på flere parametre gået op igen i 2021. Jeg er med på, at 2020 var et corona-år, men hvordan kan det ligefrem stige?

- Det drejer sig om to ting: Som du siger, blev transporten meget reduceret især i foråret 2020. Der var ikke brug for flyvemaskiner og vejtransport i samme grad, og i 2021 var nedlukningen mindre restriktiv, lyder svaret fra Matthias Ketzel, der fortsætter:

- Den anden ting er, at 2020 også var et vådt og blæsende år. Regn vasker partikler og forurening ud af luften, ligesom vinden er med til at fortynde koncentrationen af forurening. Det gør, at der sagtens kan være svingning til det værre, når man sammenligner år for år.

Han tilføjer, at vi så selvfølgelig skal huske, at der er en generel nedgang i luftforurening.

Positivt, må man sige. Det kan lyde, som om vi på et tidspunkt vil blive helt fri for PM2,5 og NO2 i luften i fremtiden.

Filtre fjerner forurening fra al vores os, mens regn og blæst tynder ud i det resterende. Bliver det så med tiden helt ren luft, vi indsnuser langs fortorvene eller fra haven, når vi bor tæt på industri eller motorvej?

Igen er det korte svar - denne gang mindre positivt - nej.

- Der vil altid dannes luftforurening ved kørsel. Bildæk slides og afgiver partikler, især når vi bremser eller accelererer. Når vejbelægningen og bremser slides, danner det ligeså partikler. Alt dette ophvirvles så under kørsel, siger Matthias Ketzel.

Uanset hvad vil det altså altid være knapt så godt at bo tæt på større trafikårer, hvilket nok ikke kommer helt som et chok. Det betyder også, at vi i 8260 har en højere koncentration af luftforurening end mange andre steder i Danmark, når vi både har ringvej, motorvej, togskinner og industri.

Hvad gør Aarhus Kommune så for at forbedre luftkvaliteten hos os og i resten af Aarhus?

Blandt andet måler man hver dag luftforureningen i samarbejde med Miljøstyrelsen, dog kun fra to stationer: én bybaggrundsstation  i Botanisk Have og én gadestation ved banegården.

Det gør man for at holde øje med, at luftforureningen generelt ikke overstiger EU's grænseværdier.

Samtidig er Aarhus blandt kun fem europæiske byer, som er med i et EU-projekt ved navn DivAirCity. Her ser både universitetet, Aarhus Kommune og eksterne partnere på, hvordan luftkvaliteten - og samtalen herom - kan højnes i bymiljøer.

- Vi arbejder med tre lidt nyere løsningstyper: At forureningen selvfølgelig stoppes ved kilden. At man skærmer borgere for forureningen. Eller at man opfordrer borgere til at undvige forureningen, fortæller Søren Jørgensen, som arbejder hos Aarhus Kommune og er projektleder på DivAirCity Aarhus.

Forurening ved kilden har vi været inde på med filtre, og det kan også handle om at nedbringe trafik med bilfrie søndage, ensrettede veje eller andet. Af afskærmning til borgere nævner han "begrønning".

- I Aarhus har man haft gode erfaringer med at arbejde med planter op ad husfacader eller træer i bybilledet, der absorberer og skærmer borgerne for forureningen, forklarer Søren Jørgensen.

At få borgere til at undgå og undvige luftforurening bliver til gengæld mere komplekst.

- Det handler om at få folk til at hacke egne byrum. Kan man vælge en anden vej at transportere sig på gåben eller cykel? Eller vælge steder med lav luftforurening til løbeture eller højpulstræning, nævner han.

Det kan kortene her i artiklen blandt andet bruges til, men personer bruger jo byen forskelligt: kun til arbejde, til længere ophold i parker, til transport, til at sidde udendørs eller indendørs på bar.

Samtidig er personer også forskellige: et barn har ikke samme højde som en voksen, en ung bevæger sig hurtigere end en ældre borger, hvilket gør, at man bliver påvirket forskelligt af luftforurening.

- Og hvordan rammer vi alle? Skal der være skiltning, kunst eller andet, som får folks øjne op for at undvige steder med mere luftforurening? Hvad når vinden får luftforureningen til at ophobe sig andre steder, og man så egentlig burde bevæge sig i modsatte retning? spørger projektlederen og tilføjer:

- Vi skal ikke lave om på folks liv. Løsningerne må ikke være for trælse, men skal stadig kunne bemærkes.

Så Søren Jørgensen og folkene bag DivAirCity Aarhus har lidt af en opgave foran sig. Projektet har nu halvandet år på bagen, hvor de har samlet inspiration, så de nu rent praktisk kan begynde på lokale opmålinger af luftkvalitet i januar 2023.

Samtidig vil de frem mod 2025 prøve forskellige tiltag i Langenæs/Frederiksberg og midtbyen/Øgadekvarteret, som er deres fokusområder. De tester først, og hvis nogle ting fungerer, vil det måske blive ført ud til andre steder i Aarhus eller andre danske byer.

- Men vi vil selvfølgelig allerede nu opfordre folk i forstæder som Viby og Stavtrup til, at man har luftkvalitet i sin bevidsthed, når man bevæger sig rundt, lyder det fra Søren Jørgensen.

- Vi bliver hele tiden klogere på luftforurening, men vi ved stadig meget lidt om dets påvirkning på os i små mængder. Dét er vigtigt at have en samtale om.

Man ved dog, at partikelforureningen giver inflammation i lungerne, kan fremprovokere astmaanfald og forværre lungesygdommen KOL. Samtidig kan det for borgere i røde zoner med tiden nedsætte lungekapaciteten. I grelle tilfælde snakker Kræstens Bekæmpelse også om lunge- og blærekræft.

Men hvad skal du helt konkret gøre, hvis du bor midt i en rød zone og ikke kan gå uden om?

Til Lungeforeningen har Steffen Loft, som er læge og leder hos Institut for Folkesundhedsvidenskab, givet sine råd til at undgå for meget luftforurening.

– Hvis man kan, er det en god idé ikke at lufte ud i myldretidstrafikken eller i det mindste åbne vinduet ud til gården. Vi skal ikke bare lade være med at lufte ud, da der er nogle forhold, som gør, at det ikke er sundt at holde vinduerne lukket. Der skal frisk luft ind i lejligheden eller huset, siger han.

I forhold til at bevæge sig udendørs nævner institutlederen også at tilrettelægge gå- og cykelruter for at undgå tæt trafik og smalle gader. Samt tænke på ikke at lægge ruterne i tidspunkter med myldretrafik, hvis man kan undgå det.

Dog må man heller ikke holde sig inde, hvis det er på bekostning af motion.

- Det er vigtigt at holde sig for øje, at fysisk aktivitet er sundt - selvom der er forurening i luften, slår Steffen Loft fast, da fysisk aktivitet og høj puls netop forøger lungekapaciteten.

Derudover er eneste anden mulighed, hvis bilerne ikke skal helt væk fra vejene, at man vælger en bopæl tæt på grønne områder eller med rolig trafik.

Så hvad siger de, som benytter, bor og arbejder i de røde luftforureningsområder i Viby-Stavtrup til det?

I Kongsvang på den nordlige del af Christian X's Vej bor Iben Skaade. Hun vidste ikke, at hendes og hendes mands hus ligger i et rødt område.

Søndagen forinden havde de dog snakket om luftkvaliteten.

- Jeg synes klart, at man kan mærke forskel på, om det er hverdag, eller om det er søndag. Det kan lugtes og fornemmes i luften, at den så er renere, siger hun og peger langs vejen.

- Det er da skræmmende, at vi bor i en af de mere røde zoner.

Iben Skaade har boet på Christian X's Vej i 30 år, og de seneste år er trafikken langs vejen blevet værre.

- Der er helt sikkert kommet flere biler til. Jeg kan så kun håbe på, at der kommer initiativer, som nedbringer trafikken, fortæller den 51-årige, der nævner bilfrie søndage som en mulighed.

- Ellers er eneste anden løsning jo, at vi flytter. Og det kommer vi ikke til. Ikke når vi har boet her i så mange år.

Ikke så langt fra hendes hus ligger Rosenvangskolen ved en anden trafikeret færdselsåre, nemlig Rosenvangs Allé. Her kommer det også som en overraskelse med røde partikeltal.

- Vi har ikke været bekendt med, at der er udfordringer omkring luftforurening. Derfor har vi ikke haft grund til at behandle emnet i skolebestyrelsen, siger Anne Bergholt Sommer, som er forælder og formand for skolens bestyrelse på Rosenvangskolen.

- Det er jo helt givet, at der vil være en form for luftforurening. Skolen ligger mellem Jyllands Allé og Rosenvangs Allé, der både har bustrafik og almindelig trafik.

Men Viby-StavtrupLIVs opringning vil hun alligevel tage med videre.

- Nu kender jeg ikke tallene, så jeg kan ikke sige, om der reelt er et problem. Hvis der er problemer med luftforurening, tænker jeg da, at det er relevant at inddrage og arbejde videre med, forklarer Anne Bergholt Sommer og fortsætter:

- Så selvfølgelig er det et spørgsmål, som jeg gerne vil rejse. Det kan give anledning til at arbejde med det i skolens fremtidige renovering: Hvordan bygningen er indrettet, hvordan børnene bliver skærmet for forureningen, måske se på ventilation med luftfiltre og den slags.

Dog er der allerede visse tiltag i gang i forhold til indeklimaet på skolen.

- Det skal siges, at der er opsat et nyt projekt med luftmålinger, hvor vi måler CO2'en i klasselokalerne. Det er et projekt, som skolelederen forespurgte os på, og som vi i bestyrelsen godkendte. Så det er noget, som der er fokus på, nævner skolebestyrelsesformanden.

Tager vi turen til Viby Centret, finder vi en enorm færdselsåre i form af krydset til Viby Ringvej. Her bremser biler og holder stille med motor og udstødning kørende. Nærmest i alle dagstimer.

I forvejen indeholder Aarhus Kommunes helhedsplan for Viby planer om at mindske trafikken i krydset. Indtil da vil Viby Torv formentlig være det mest luftforurenede sted i hele 8260.

Tre telefonabonnementssælgere står på hjørnet lige ved krydset én gang om ugen. De har aldrig tænkt på luftforureningen som et større problem ved deres arbejde, siger de, men finder det lidt foruroligende.

Går vi over Skanderborgvej, ligger de mest belastede adresser i Viby og Stavtrup i bygningen, hvor Nybolig, Vibys centrale ejendomsmægler, har til huse. Her er det knap så foruroligende.

- Det skænker jeg ikke den store tanke. Butikken lå, hvor den ligger, da jeg overtog den for tre år siden, og hvis man vil have en god placering dér, hvor tingene sker, så er det klart, at der kommer biler forbi, fortæller ejendomsmægler og Nybolig-indehaver Peter Dybvad.

Det har ikke den store betydning for ham eller hans ansatte, at forureningen er høj lige uden for døren.

- Man kan sige, at havde jeg haft en blomsterbutik eller anden forretning, ville det selvfølgelig have betydet noget. Men som ejendomsmægler har det dog ikke den store betydning, når vi sidder herinde og ellers kun har ture ud af huset, forklarer ejendomsmægleren, men siger dog, at de laver et enkelt tiltag:

- Vi holder døren lukket hele dagen, og hvis vi har brug for luft, åbner vi et vindue ud til gården i stedet. Men det handler mere om støjniveauet fra trafikken ved Viby Torv, som vi vil undgå. Ikke så meget forureningen.

Inden vi går ud af den ellers altid lukkede dør hos Nybolig, kommer der en kommentar fra en af de ansatte.

- Jeg har faktisk godt lagt mærke til, at vinduerne bliver en del hurtigere beskidte på frontsiden end bagsiden af bygningen. Det er klart, når man ser trafikken udenfor, lyder det fra salgskoordinator Marianne Stig.

Sidste besøg på turen rundt i de røde luftforureningsområder går til Århus Friskole på Søholmvej i Stavtrup.

I vejsvinget forbi skolen gemmer der sig flere bump, som får biler til at bremse op i fart. Ligesom vejen byder på en del trafik til og fra Brabrand-området. Ved de på friskolen, at luftforureningen er høj tæt ved dem?

- Nej, det vidste jeg ikke, og det undrer mig, fordi vi ligger så meget ude på landet. Der må være langt flere røde zoner inde i byen, men det er da foruroligende for at høre for os, en skole med børn, fortæller Århus Friskoles skoleleder, Marie Ludvigsen.

- Man har ved vejen arbejdet en del med nedsættelse af fart og tung transport med bump på vejen. Men hvis selvsamme bump sørger for mere luftforurening, er det jo ikke godt. Så vidt jeg ved, er der ikke målt på deres betydning for luftforureningen.

Hun undrer sig over, at den slags ikke er noget, man på kommuneplan får besked om. Eller bliver beroliget omkring.

- Selvfølgelig er det godt, at I gør opmærksom på det, men vi skal jo ikke lave en skræmmekampagne, slår Marie Ludvigsen fast.

- Når vi i undervisningen normalt arbejder med klima og miljø med børnene, handler det tværtimod om håb og løsninger.

Det må altså ifølge skolelederen ikke blive en løsningsfattig diskussion.

- Det er bare svært at vide, hvad løsningen helt præcist er her. Børnene skal jo i skole langs vejen på en cykelsti, men vi kan jo ikke flytte skolen. Ellers handler det måske om, at vi skal afskærme mere. Uanset hvad synes jeg, at det bør ske på højere plan i samarbejde med Aarhus Kommune, afslutter Marie Ludvigsen.

Flere steder i landet kan du finde såkaldte Lykkeliga-hold. Håndboldhold, hvor udviklingshandicappede kan spille med. Hvor der er plads til alle.

Det lokale Lykkeliga-hold, Stavtrup All Stars, holdt for nyligt fem års fødselsdag. 14-årige Camille Aarup har været med helt fra begyndelsen.

- Det er så fedt at være en del af, siger hun med det største smil, da Viby-StavtrupLIV møder hende før træningen.

- Her har jeg mødt og kan spille sammen med andre, som også kæmper med noget.

Camille er forsinket udviklet - både motorisk og forståelsesmæssigt, som hun siger. Hun går i specialklasse 7.D i Harlev, og så har hun døjet med en del besvimelser gennem sin barndom grundet epilepsi.

I mange år havde hun plaget sin mor, Lea Aarup, om, om hun ikke gerne måtte begyndte til håndbold.

- Vi så altid håndboldstjernerne i fjernsynet, og jeg var tit med ude til min søsters håndboldstævner, fortæller Camille Aarup.

- Jeg synes jo, at det var lidt snyd, at hun kunne gå til det, mens jeg ikke kunne.

Hun forsøgte sig i den lokale håndboldklub i Harlev sammen med tidligere klassekammerater, men spillet gik bare for hurtigt. Hvordan kunne hun så komme til at dyrke den sport, hun elskede?

I 2016 oprettede tidligere håndboldlandsholdsspiller Rikke Nielsen så Lykkeliga. Hun har en datter med Downs syndrom, som hun også ville give chancen for at være med i Danmarks lykkeligste fællesskab.

Lea Aarup hørte om konceptet og begyndte selv at undersøge muligheden for at lave et hold gennem den lokale håndboldklub, som Camille kunne være en del af.

Men lidt ud af det blå i 2017 kom opstarten af Stavtrup Håndbold og Stavtrup All Stars som kaldet.

- Jeg var meget genert, da jeg skulle til allerførste træning, husker Camille Aarup om opstarten i november 2017, hvor hun pludselig skulle spille med en masse, hun aldrig havde mødt før.

Spol fem år frem i tiden, og genertheden er som forduftet. Hver lørdagstræning ser Camille frem til med største glæde, så hun igen-igen kan vise de ting frem, som hun har lært og hele tiden bliver bedre til.

- Håndboldreglerne kan jeg alle sammen nu. Jeg er også blevet ret god til at aflevere, og min specialitet er faktisk gennembrud. Altså, hvor man skubber sig forbi forsvaret og skyder, nævner lykkespilleren i flæng.

Faktisk har håndbolden også forbedret andre sider af hendes liv.

- Jeg har været på min epilepsi-medicin i syv år. Som jeg skulle tage både morgen og aften. Men nu prøver jeg uden, for vi håber, at jeg er vokset fra det. Dét tror lægen på, forklarer Camille Aarup.

- Og hvad er det ellers, som vi gerne må, når du bevæger dig? Noget om fredagen? spørger mor Lea Aarup lidt ledende.

Datteren tænker lidt, før der går et lys op for hende, og hun spærrer øjnene op og løfter pegefingeren:

- Nåh ja, fredagsslik! Jeg skal nå at gå en masse skridt gennem ugen, så jeg når mine mål på min skridttæller. Håndbold hjælper mig til at nå det hurtigere. Og så er det samtidig sjovt.

Camille er selvfølgelig ikke den eneste, som føler sig afhængig af håndbolden og har det som et af ugens absolutte højdepunkter.

Hun har to holdkammerater, der går på efterskole, men som stadig kommer forbi til træningen i Stavtrup, så ofte de nu kan.

- Min rigtig gode veninde siger, at jeg ikke slipper for hende, griner Camille.

Årets højdepunkt vil til gengæld altid være Lykkecup. Et stort arrangement for alle Lykkeliga-hold, som afholdes én gang om året. I år var det i Jyske Bank Boxen i Herning, hvad det også skal være næste år.

Hvorfor er det federe, end når I er til nogle af jeres andre Lykkeliga-stævner?

- Det er så sjovt! Vi spiller flere kampe og møder nogle af håndboldstjernerne. Vi får også frokost, og vigtigst af alt så får vi medaljer, remser hun op og fortæller samtidig, at hun har medaljer fra alle årene.

Camille Aarup har efterhånden også været med til en del Lykkeliga-projekter. Og interviews i den forbindelse.

Senest i 2021, hvor hun medvirkede i Lykkeligas ekspertpanel, som skulle give mændenes VM-håndboldhelte gode råd. Du kan se hende først i videoen her:

Ligesom hun også er en del af Danmarks største landshold sammen med alle de andre Lykkeliga-spillere.

- Eller i hvert fald det lykkeligste, slår den 14-årige fast.

Lykkeliga-konceptet gælder egentlig kun for spillere mellem fem og 18 år, så hun har fire år tilbage til at samle lykke og medaljer.

Hun håber på at blive ved med håndbolden, så længe hun kan, når hun bliver ældre. Hvad de fleste på landets Lykkeliga-hold da også får lov til.

Hun vil gerne spille nøjagtigt lige så længe som sit helt store idol: føromtalte Rikke Nielsen.

- Hun er ikke kun virkelig dygtig til håndbold. Hun har også skabt muligheden for, at jeg kan spille. Og at jeg hver dag ser frem til det. Det vil jeg altid være taknemmelig for. Og derfor er hun min største stjerne.

Så er der lidt forskelligt nyt: