I Viby ligger et center, hvor de ansatte hjælper danske børn i en abstrakt verden. En verden, som mange forældre, lærere, pædagoger og voksne generelt finder det svært at navigere i.

Den verden, vi kalder for internettet. The World Wide Web.

Center for Digital Pædagogik lyder måske som noget, der burde være en del af et universitet. Men det er en privat rådgivende virksomhed med grundlægger og administrerende Anni Marquard i spidsen.

- Det hele startede som en idé om et online klubhus. I 2004 lavede jeg derfor Cyberhus, som siden har udviklet sig til meget, meget mere, forklarer hun til Viby-StavtrupLIV.

- I dag har centeret seks online-sites under sig, 17 fuldtidsmedarbejdere og 40-50 frivillige, ligesom vi er nået ud til 54 forskellige kommuner i Danmark, hvor vi rådgiver om digital pædagogik.

Faktisk begyndte selve lysten til at hjælpe børn og unge, lang tid før Cyberhus overhovedet var nogle streger på et linjeret notepapir. Idéen bunder i Anni Marquards egen sårbarhed, siger hun.

Da hun var 12 år gammel i barndommens Skanderborg, havnede hendes forældre i en bilulykke. Faren blev stærkt invalideret, mens moren blev hjerneskadet.

- Jeg lærte, hvordan verden kan ændre sig på et splitsekund. Hvordan noget pludselig går fra at være helt normalt til meget sårbart.

- Jeg blev dét, som jeg kalder for et 'skævt barn'. Jeg pjækkede, for jeg var ikke særligt glad for at læse. Var det ikke for en af mine lærere, som så potentialet i mig og viste mig, at "jeg selv havde et valg" om at forbedre min situation, ved jeg ikke, hvor jeg var endt. Jeg lærte at stå på egne ben.

Hun var meget kreativ og praktisk anlagt, så efter skolen ville hun andre ting end de fleste. Anni Marquard fik job som tjener på Hotel Atlantic, hvor teenageren i 1980'erne gik rundt omkring internationale kendisser og fik sig et pusterum fra den kaotiske hverdag derhjemme.

- Vil du ikke begynde i lære her? blev hun spurgt af sin leder. Endnu én, der så mulighederne i hende.

Mesterlæreuddannelsen som tjener åbnede en del døre, og inden længe havde Anni Marquard også en uddannelse i Oplevelsesøkonomi og Hotelledelse.

Hun nåede at arbejde med både kommunikation og salg, inden hun brugte en del år som hotelchef på Scandic Hotel i Horsens.

Det kørte på skinner - bare ikke de helt rigtige skinner, kunne hun mærke.

I stedet rettede Anni Marquard blikket fra det kommercielle til ngo-arbejde. Børns Vilkår blev hendes nye frivillige arbejdsplads, og hun mærkede, hvordan det gav hende mere at hjælpe børn og unge.

- Det har med garanti haft noget med min egen sårbarhed at gøre. At støtte op om andre med samme sårbarhed, lyder hendes refleksioner om den nye vej.

Allerede i slut-80'erne havde hun opdaget sin interesse for online-teknologi, koder og computere. Så den tidligere hotelchef fik i 1997 job som koordinator for lokalafdelingen i Børn Vilkår samt rollen som webmaster og digitalt redigerende, der skulle stå for hjemmesiden. Noget, hun virkelig så et potentiale med.

- Desværre havde vi ikke helt de samme digitale tanker. Børns Vilkår rykkede i forvejen også næsten al deres kontor til København, og det skulle jeg i hvert fald ikke, siger Anni Marquard.

I stedet tog hun en projektlederuddannelse, og sammen med kreative sjæle og en tidligere kollega fra Børns Vilkår, der havde pædagogisk baggrund, opstod idéen om et digitalt klubhus, der skulle kunne hjælpe børn og unge online.

I 2004 skød de så Cyberhus afsted. Et digitalt forum for børn og unge, hvor man kunne stille spørgsmål til professionelle pædagoger om alt, hvad hjertet begærede.

- Det var vigtigt, at vi havde en solid pædagogisk baggrund. Og at vi var til stede, hvor de unge også var, forklarer Anni Marquard og tilføjer:

- Derfor havde Cyberhus onlineprofiler på tjenester som Arto og Habbo Hotel, som nogle nok vil kunne huske. Det handlede om at vise ansigt og være klar til at hjælpe, hvis nogen havde brug for det og ikke kunne finde det andre steder end online.

Da Cyberhus først startede op, havde Anni Marquard og kollegerne flere fonde i ryggen. Aarhus Kommune spædede også til blandt andet ved at stille lokaler til rådighed.

- Dengang hørte vi til i Ungecentret, da det lå på Søndergade i midten af Aarhus. Vi voksede hurtigt i mandskab og måtte rykke ud for os selv efter ganske kort tid, husker direktøren.

Mens årene gik, kom Cyberhus til at lave mere og mere andet end bare Cyberhus-hjemmesiden. De lavede rapporter til myndigheder, holdt foredrag for kommunernes folkeskoler og kreerede flere rådgivnings-sites, når der opstod nye tendenser hos unge i deres onlineliv.

Derfor gav det i 2015 ikke længere mening at hedde Cyberhus.

- Folk glemte også altid navnet, måske fordi det måske lød lidt spacy. Vi manglede et navn, som bedre kunne blåstemple vores indsats. Et navn med mere pondus, fortæller Anni Marquard, og her kom Center for Digital Pædagogik på tale.

- "Kan man godt kalde sig for et center?" blev jeg spurgt, og ja, det kan man faktisk. Vi er bare mere praktiske end de akademiske centrer i universitetssammenhæng, men baserer stadig vores rådgivning på deres forskning og vores egne undersøgelser. Center for Digital Pædagogik er måske lidt formelt, langt og kringlet, men fagpersoner husker det bedre, og det vidner om kvalitet.

En anden grund til at skifte navn var også, at Anni Marquard og kollegernes indsats skulle gøres mere økonomisk bæredygtig.

- Før 2015 var vi særligt afhængige af fondsmidler til projekter. Dét ville vi gerne lave om på. Det var svært at sikre jobtryghed for de ansatte, fordi det mest var tidsbegrænsede projektansættelser, forklarer hun.

- Som socialøkonomisk virksomhed var vi derfor nødt til at prissætte vores ydelser, både vores oplæg og rådgivning. Det blev vigtigere at gøre os ekstra umage, fordi vi ellers før havde været vant til at give vores ydelser blev gratis ud. Samtidig var det meget positivt at opleve, at skoler, kommuner m.m. var klar til at betale, og at der var behov for indsatser til gavn børn og unge i sårbare positioner online.

I 2017 rykkede Center for Digital Pædagogik så endelig til Viby. Tilbage til en gammel kending.

- Vi skulle igen kigge efter nye lokaler. Da Cyberhus var i sin spæde år, virkede det fantastisk at være i samme lokaler som Ungecentret, hvor de unge kom fysisk, siger centerdirektøren.

- Så det første, jeg gjorde, var at se, hvor Aarhus Kommunes ungecenter lå. Det lå i Viby på Skanderborgvej, og heldigvis var der lokaler, vi kunne flytte ind i. Så selv om Cyberhus kun er en mindre del af os i dag, har det igen fundet sammen med Ungecentret. Det er da lidt sjovt.

Har I så også samarbejde med nogle af de skoler, vi har i Viby eller Stavtrup?

- Måske. Vores dygtige pædagoger og psykologer har været ude mange steder, så det er ikke udelukket, svarer hun og tilføjer med et grin:

- Ellers vil vi rigtigt gerne lave et samarbejde.

Gennem tiden har Anni Marquard og Center for Digital Pædagogik kørt rigtig mange kampagner. Lige fra nøgenhed på nettet til sugardating og identitetstyveri.

Den seneste store succes er et Anders And-blad, som skal hjælpe unge i livet online.

- Vi fik printet 50.000 eksemplarer, hvor vi har stået for det redaktionelle indhold, fortæller Anni Marquard.

- Det blev kun sendt ud til vores partnere, som finansierede bladet og så kunne sende det ud til deres kunder. Men efterspørgslen har simpelthen været enorm, og vi kigger på at få printet 200.000 mere.

Lige nu rammer hun og kollegerne også bare lige ned i tiden. Der kommer stadig mere og mere fokus på børns digitale tilstedeværelse, og hvilke faldgruber de støder på i World Wide Web.

- I 00'erne snakkede man meget om, hvad man kunne med internettets mange muligheder. I 10'erne overhalede det al etik og lovgivning. Det gik simpelthen for stærkt. Og jeg tror, at 20'erne bliver fyldt med en vis tilbageholdenhed og en sundere tilgang til det digitale, lyder Anni Marquards vurdering.

Selv håber direktøren bare på at blive ved med at sætte fokus på internettets mange problemstillinger hos børn og unge. Samt at guide dem til at bruge dem varsomt.

- Vi har en stor flok af dygtigt faglige mennesker og frivillige ildsjæle, som ligesom mig er drevet af at ville ændre verden til det bedre, siger hun og afslører, at det ikke handler om at vokse sig større som virksomhed.

- Selvfølgelig kun hvis det betyder, at vi kan hjælpe flere. Jeg håber, at det altid vil være en del af vores dna. At vi er nysgerrige på nye tendenser og altid er dér, hvor de unge også er. For det er nogle gange i det digitale, at børn og unge er mest sårbare. Det er her, hvor vi med vores kompetencer kan gøre den største forskel.

Viby-StavtrupLIV kan ikke tage turen forbi Center for Digital Pædagogik på Skanderborgvej uden også at få lidt gode råd med på vejen til dig.

Altså, hvis du selv er forælder til eller omgås børn eller unge, der elsker telefoner og computere.

Centerets seniorrådgiver Jonas Ravn giver her sine 10 gode råd til, hvad man som voksen skal tænke i forhold til livet i det digitale.

Jonas Ravn er uddannet i Medievidenskab med speciale i unges medieforbrug. Han har de seneste 15 år været en del af Cyberhus, der nu hører under Center for Digital Pædagogik.

Hans råd får du her:

Antallet af indbrud er for første gang i flere år gået frem i Viby-Stavtrup. Og så endda før tyvenes absolutte højsæson - jule- og nytårstiden, hvor huse står mørke og tomme hen.

I alt har Østjyllands Politi fået 106 anmeldelser om indbrud i privat beboelse. Tallet kommer fra en aktindsigt, som Viby-StavtrupLIV har fået, og gælder fra januar til 18. november.

Tallet er også 30 mere end i hele 2021.

På kortet herunder kan du se, hvilke veje der har været mest belastet af indbrud:

De mest uheldige veje er Rugbjergvej i Stavtrup og Kastanievej i Kongsvang, som begge har haft fire meldinger om indbrud.

Andre veje, der tre gange har haft besøg af indbrudstyven, er Grøfthøjparken, Reventlowsvej, Kaj Munks Vej og Saturnvej.

Efter at have ligget stabilt omkring de 200 årlige indbrud, faldt tallet drastisk i 2019 og især under corona-pandemien og de forskellige nedlukninger af Danmark.

Det kan også ses på Viby-Stavtrups tal:

Risikoen er derfor, at i år kommer længere op imod normalen end de tidligere år, nu hvor landet ikke er lukket ned i juletiden. Østjyllands Politi råder derfor til at holde ekstra meget øje.

Også selv om man har haft besøg af tyvene én gang. De har det nemlig med at finde tilbage til gerningsstedet.

- Vi er et land, hvor vi forsikrer os rigtig meget, så man behøver ikke at være en klog tyv for at regne ud, at hvis man stjæler designermøbler og et fladskærms-tv, så bliver det formentlig erstattet af noget nyt inden for en overskuelig fremtid, forklarer Camilla Nielsen, vicepolitiinspektør i Østjyllands Politi, og fortsætter:

- Vi ser faktisk nogle gange, at borgere, der har været udsat for indbrud én gang, bliver udsat for indbrud igen, fordi tyvene ved, at vi ofte erstatter vores ting én til én.

Indbrudstyvene går ofte efter designermøbler, designerlamper, smykker, kontanter og elektronik. Ting, som er nemme at omsætte.

Tidligere i år bragte Viby-StavtrupLIV også en artikel om, hvilke veje der mellem 2015 og 2021 har været mest ramt af indbrud i vores postnummer.

Her så man, at især Balagervej og Damagervej i Viby har været særligt ramt med henholdsvis 39 og 37 indbrud. Kortet kan du se her:

På Jarlsmindevej i Stavtrup har der været 25 indbrud de seneste syv år, mens Lykkesholms Allé og Ormslevvej hver har haft 22 indbrud i perioden.

Vicepolitiinspektør Camilla Nielsen understregede også dengang, at indbrud i privat beboelse er et vigtigt fokusområde for politiet.

Østjyllands Politi opfordrer til at ringe 114 med det samme, hvis man ser indbrud eller mistænkelig adfærd.

Det kan også være en god idé at advare andre via sociale medier. Et eksempel kan være i den lokale facebookgruppe.

- Hvis man eksempelvis ser en mistænkelig bil. Eller hvis man har oplevet, at nogen har taget i døren, siger Camilla Nielsen.

Derudover kan det være en god idé at bruge en eftermiddag på at se på sin bolig med andre øjne.

- Gå en tur rundt om dit hus eller din ejendom og sæt dig i tyvenes sted. Tænk: "Hvordan kommer jeg nemmest ind her?"

Østjyllands Politis tal siger, at en tyv i gennemsnit bruger tre minutter på at bryde ind i en bolig. Jo længere tid tyven skal bruge på at bryde ind, jo mere larmer det, og jo større risiko er der for at blive opdaget.

Aarhus Kommune skal spare 229 millioner kroner fra kommunebudgettet startende fra det kommende år, og Viby-StavtrupLIV har tidligere skrevet om, hvad det får af effekt for 8260.

Torsdag behandlede byrådet sparekataloget igen, da man havde fået tæt på 4000 høringssvar med kritik af de forskellige besparelser. På baggrund af disse kom en ny aftale op plads.

Den nye aftale indeholder nogle ret så markante ændringer i nogle af spareforslagene.

Dog skal det siges, at de først endeligt skal vedtages i byrådet til februar. Ofte drejer det sig om formalitet, og denne aftale kan godt regnes for at være den endelige.

- Forligsparterne noterer, at ændringerne langtfra tilfredsstiller alle de bekymringer, der er rejst i
høringssvarene. Det er imidlertid forligsparternes udgangspunkt, at gennemførelse af besparelserne som
aftalt i budgetaftalen er en bunden opgave, og at der med de ændringer, der nu indarbejdes, er fundet den
bedst mulige balance, står der i aftalen.

Viby-StavtrupLIV har samlet de vigtigste ændringer herunder, og du kan selv gå på opdagelse i ændringer på Aarhus Kommunes egen hjemmeside.