Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Viby-StavtrupLIV i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Foto: Morten Stricker

Ved du, hvor meget der saltes og ryddes hos dig?

♫ For når sneen daler ned fra en sky ♫

... er det tid at salt' og ryd' på ny.

Vores jul i Viby, Stavtrup og omegn endte med at blive mere sjappet end hvid. Trods en ellers ret hvid december måned.

En snehvid og kold december gør også, at man allerede i Aarhus Kommunes vinterberedskab har brugt mange mandetimer med snerydderen og vejsalteren.

Jeg synes ikke selv, at jeg kender nok til, hvordan det hele forløber. Hvordan sørger de for, at jeg kan komme frem ad cykelstien på min tohjulede jernslæde? Eller at min bus ikke kører fast på vej til arbejde?

Og hvorfor får nogle veje og stier ikke lige så meget kærlighed som andre?

Det satte jeg mig for at finde ud af, nu da flere af landets vejrtjenester varsler om ikke bare sne, men chance for snestorm senere på ugen.

Så i nyhedsbrevet her kan du derfor læse, hvor meget snerydning og vejsaltning færdselsårerne omkring dig bør få i vintermånederne. Og hvordan du hjælper vinterberedskabet, hvis det halter.

Du kan eksempelvis selv gå efter, at der kommer flere sne- og glatføreindsatser på din vej, ligesom nogle borgere i Ormslev gjorde det. Men det behøver ikke altid at være en god idé, og det er langt fra altid muligt.

Uanset hvad har historien gjort mig meget imponeret over det store, sitrende puslespil, der skal gå op.

Noget helt andet, som også er imponerende, er Vibys dyreste villa. Nogensinde.

For da jeg i sidste nyhedsbrev skrev om dyre hussalg i 8260, manglede der åbenbart et vigtigt rekordsalg fra november i databaserne. En førsteplads måtte jeg altså bare ikke mangle, for ellers bliver det hurtigt en journalistisk boligglidebane, hvor I ikke får det hele med. Ikke på min vagt!

Derfor kan du herunder også læse om - og nyde synet af - den 18 millioner kroner dyre villa.

Jeg har meget andet godt på vej til dig her i det nye år, skal det siges. Men synes du, at der er noget, jeg bør undersøge, må du til enhver tid smide mig en mail på mihje@jfmedier.dk.

God læselyst - og pas på de glatte veje!

Billede af Mikkel Hamann Johnsen
Billede af skribentens underskrift Mikkel Hamann Johnsen Journalist
Det er i Aarhus Kommune private vognmænd og ejere af store maskiner som traktorer, der sørger for at fjerne sne fra vejene samt salte. Det sker oftest mellem kl. 2 om natten og kl. 6 om morgenen. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Når nu sneen kommer: Ved du, hvor ofte den ryddes på din vej i Viby-Stavtrup? Oversigten får du her

Sneen daler ned fra himlen i de kommende dage, hvis man skal tro flere vejrtjenesters meldinger. Derfor kan du have godt af at tjekke op på, hvor meget snerydning og vejsalt veje omkring dig har ret til.

For nyligt blev Trindballevej i Ormslev opklassificeret til klasse II, hvilket ellers ikke sker så ofte. Det kræver større ændringer i trafikmængde og andre forhold, før Aarhus Kommune ændrer på vejes klasser.

Der findes i alt tre klasser for både veje og stier: klasse I, klasse II og klasse III. Klasse I er den højeste og vidner om en stor trafikmængde, der kræver mere sne- og glatførebekæmpelse. Skanderborgvej, Genvejen og Rosenvangs Allé er gode eksempler.

Kommunens vinterberedskab erkender gerne, at der fra år til år sker fejl, og at enkelte veje og stier ikke ryddes eller saltes på behørig vis. Men de håber, at du melder det ind. Ligesom det også er fint at komme med henvendelser om at få opklassificeret en vej eller sti, så længe du bare kender konsekvenserne heraf.

Det behøver ikke altid at være en god idé at få mere saltning og snerydning på din vej. Til gengæld er det altid en god idé at melde ind, hvis du opdager fejl.

Midt i december kunne Viby-Stavtrup i et nyhedsoverblik fortælle, at Trindballevej i Ormslev fremover får mere vejsalt og snerydning.

Vejen er med andre ord blevet opklassificeret fra klasse III til klasse II af Aarhus Kommune, så den har ret til mere vinterhjælp.

Mere snerydning. Mere vejsaltning.

Sidenhen smeltede sneen, og snerydderne har i længere tid stået stille. Men i slutningen af denne uge varsler flere vejrtjenester, at snevejret igen kan ramme Danmark, Østjylland og selvfølgelig 8260.

Derfor kan det være en god idé at vide, hvor ofte din vej - eller din færdelsåre til arbejdet - bør have vejsalt eller besøg af sneskovlen. Og hvordan du hjælper kommunens vinterberedskab med at holde styr på det.

- En vej hopper aldrig en klasse op på grund af en enkelt henvendelse. Vi modtager mange i løbet af et år, og der skal være en god grund til det, fortæller Søren Peter Rahbek, som er kontraktholder i Aarhus Kommunes vinterberedskab og sammen med to kolleger får det store puslespil til at gå op hvert år.

- Trindballevej havde vi fået flere henvendelser om over længere tid. Det gav god mening at opklassificere den, fordi vejen har en ret stejl bakke, som udgør en trafiksikkerhedsmæssig fare, når der bliver isglat.

Et spørgsmål om penge

Når veje - eller cykelstier for den sags skyld - skal have sin vinter-klasse, handler det om at se på mængden af trafik, der belaster vejen og stierne.

Jo flere cykler og biler, desto mere grund er der til at salte og snerydde.

- Vi skal yde stor indsats på veje, som er ringeveje, og deres tilhørende cykelstier. Så de veje hører automatisk til i klasse I, forklarer Søren Peter Rahbek.

Skanderborgvej, Christian X's Vej og Genvejen er også eksempler på den højeste klasse i vores postnummer. Mens Ormslevvej og Søndervangs Allé er eksempler på klasse II.

Vejklasser, kriterier, og hvad de betyder

Herunder ses de principper, som Aarhus Kommunes vintertjeneste kigger på, når de klassificerer veje:

Veje - klasse I: Mere end 1.000 bilister ved myldretid. Tilstedeværelse af kollektiv trafik. Udgør et sammenhængende vejnet af overordnede veje eller store trafikveje.

  • Krav på: 90 udkald til saltning og 170 timer til snerydning pr. 100 km i løbet af en normalvinter

Veje - klasse II: Mere end 100 bilister ved myldretid. Tilstedeværelse af kollektiv trafik. Fordelingsveje til lokal trafik og trafikveje. P-pladser ved samkørsel og med større belastninger ligge sammen med disse.

  • Krav på: 60 udkald til saltning og 120 timer til snerydning pr. 100 km i løbet af en normalvinter

Veje - klasse III: Mindre end 100 bilister ved myldretid. Består af boligveje og mindre veje. P-pladser med mindre belastning.

  • Krav på: 2 udkald til saltning og 40 timer til snerydning pr. 100 km i løbet af en normalvinter

Stier - klasse I: Mere end 400 cykelister i døgnet. Store hovedstier og supercykelstier. Skal samtidig udgøre et sammenhængende stinet, ofte inden for Ringvejen.

  • Krav på: 90 udkald til saltning og 170 timer til snerydning pr. 100 km i løbet af en normalvinter

Stier - klasse II: Mere end 50 cyklister i døgnet. Gælder mindre hovedstier mellem lokalområder, også kaldet fordelingsstier.

  • Krav på: 60 udkald til saltning og 100 timer til snerydning pr. 100 km i løbet af en normalvinter

Stier - klasse III: Mindre end 50 cyklister i døgnet. Gælder mindre lokale stier, rekreative stier og fællesstier m.m.

  • Krav på: 40 udkald til saltning og 60 timer til snerydning pr. 100 km i løbet af en normalvinter

Både veje og stier kan også være uden for klasserne herover og får derfor ikke sne- og saltassistance. Ligesom der også gælder andre regler for fortove, gangstier, gangarealer samt offentlige torve og pladser:

  • Disse sidestilles med arealer, hvor grundejerforpligtelsen finder anvendelse
  • Arealer forbeholdt gående, hvor ansvaret ikke kan overdrages til anden grundejer
  • Er der tale om dobbelte stier, ryddes kun den halvdel der er forbeholdt cyklister, og stien anses derfor som fællessti i vintersituationer
Aarhus Kommunes vinterregulativ fra 2018

Hvis du ønsker, at en vej eller sti nær dig opklassificeres, skal der altså være en god grund til det. Ofte kræver det en større ændring i trafikken.

- Vi ser oftest, at en vej går en klasse op, når der kommer nye boligområder, en harmonisering af boligveje, eller hvis andre veje forsvinder helt væk, og trafikken så bevæger sig en anden vej, siger kommunens vinterkontraktholder.

Du skal derfor ikke regne med, at du får mere snerydning og -saltning sådan uden videre. Specielt fordi det for vinterberedskabet også handler om prioritering og økonomi.

- Hver gang vi opklassificerer en vej, skal vi også nedklassificere en anden for at få regnskabet til at gå op. Vi får ikke flere penge, end vi har nu, slår Søren Peter Rahbek fast og uddyber:

Sne- og glatførebekæmpelse på Viby og Stavtrups veje. Rød: Klasse I. Grøn: Klasse II. Blå: Klasse III. Kort: Aarhus Kommune

- Det handler om at se hele Aarhus Kommunes vinterindsats i helikopterperspektiv. Vi baserer det på flere års erfaring, når vi vælger, om der ét sted kræver en større indsats.

Ikke altid en god ting

Søren Peter Rahbek nævner også, at det ikke altid er en fordel at gå en klasse op i sne- og glatførebekæmpelsen.

- Hvis vi højner indsatsen på en lille vej, kan det omvendt få den effekt, at flere begynder at bruge vejen, fordi den bliver mere tilgængelig. Både personbiler og tung trafik som lastbiler, siger han og tilføjer:

- Så det er ikke altid en god ting. Mange små veje er slet ikke gearet til mere og tungere trafik, og slet ikke om vinteren, hvor vejfundamentet bliver fugtigt og endda fryser, så vejen slår sprækker.

Sne- og glatførebekæmpelse på Viby og Stavtrups stier Rød: Klasse I. Grøn: Klasse II. Blå: Klasse III. Kort: Aarhus Kommune

Hvis du kører eller færdes på anden vis ad veje og stier, som sner til og ikke bliver ryddet, handler det om at køre efter forholdene og kende vejene.

- Vi ser altid lige i begyndelsen, når der falder sne, at der sker uheld. Så går der lige et par dage, hvor folk får vinterdæk på og husker at køre efter forholdene, og så vupti, så sker der ingen, forklarer Søren Peter Rahbek.

"At trykke på knappen" midt om natten

Nogle gange laver Aarhus Kommunes vinterberedskab fejl og får ikke ryddet eller saltet i tide. Det erkender kontraktholderen gerne.

Det handler om, at det nogle gange kan være svært for Søren Peter Rahbek og kollegerne at forudse og vurdere. De skal senest "trykke på knappen" kl. 2, da snerydningen og vejsalten skal være klar senest ved 6-7-tiden, da de ikke kan komme frem med de store maskiner i myldretiden.

Samtidig er det glatteste tidspunkt en time efter solopgang, hvor jorden er koldest, og solens varme ikke har fået fat endnu. De skal altså tage beslutningen en håndfuld timer, før de ved, hvor koldt det rent faktisk bliver.

- I 90-95 procent af tilfældene får vi ud fra prognoserne ret i vores beslutning, men i enkelte tilfælde rammer vi forkert, så der ikke bliver ryddet og saltet tidsnok, siger Søren Peter Rahbek, der så ofte får indhentet meget midt på dagen mellem myldretiderne.

Sne- og glatførebekæmpelse på Åbo og Ormslevs veje, hvor der ikke bliver ryddet og saltet lige så meget som i Viby og Stavtrup. Rød: Klasse I. Grøn: Klasse II. Blå: Klasse III. Kort: Aarhus Kommune

Læg oven i beslutningsprocessen, at Aarhus Kommune er meget forskellig.

Her i 8260 er der både store hovedtrafikårer og små lokale landeveje, men ingen af dem ligger lige så lavt i landskabet som Risskov og Skaade tæt ved havet - eller lige så højt som Tilst, Skejby og Lisbjerg - hvilket kan have stor betydning for temperaturen.

Meld ind, hvis indsats mangler

Derfor er Søren Peter Rahbek og hans kolleger altid glade for henvendelser, hvis du nu opdager, at kommunen mangler at sne- eller glatførebekæmpe på din vej, hvor de gerne burde det.

- Det er et stort beredskabspuslespil, som vi allerede sætter op i august-måned, så vi er klar til vinteren. Ruterne og vognmandsaftalerne er altså klar på forhånd, fortæller han om det foranliggende arbejde.

- Nogle gange sker der også bare tekniske fejl. Vi har prøvet, at en enkelt vej eller to forsvinder i systemet, når vi lægger planerne op. Derfor er det vigtigt at melde ind, så vi bliver opmærksomme på det og kan rette op på fejlen hurtigst muligt.

Man kan kontakte Aarhus Kommunes afdeling for Mobilitet, Anlæg og Drift på mail mad@mtm.aarhus.dk og eller på telefon 89 40 44 00.

Du kan også selv gå på opdagelse i kommunens forskellige klassifikationer, hvis du bevæger dig andre steder end vores områder. Enten på kommunens mange veje eller på dens mange stier.

Sne- og glatførebekæmpelse på Åbo og Ormslevs stier. Her er der ikke særligt stor (nødvendig?) indsats. Rød: Klasse I. Grøn: Klasse II. Blå: Klasse III. Kort: Aarhus Kommune
Siden november har denne enorme villa været Vibys absolut dyreste hussalg. Foto: Lokalt Liebhaveri

Se billederne: Kæmpevilla er nu Vibys dyreste hus nogensinde, og den slår nummer to med længder

18 millioner kroner var udbudsprisen for villaen på Kastanievej 33, der for nyligt er blevet solgt. Ejendomsmæglerne bag handelen bekræfter over for Viby-StavtrupLIV, at den er solgt til prisen med et lille afslag.

Det gør villaen til 8260's dyreste boligsalg nogensinde, da den tidligere rekord var på 11,4 millioner kroner fra 2021.

Sælgeren af villaen er rigmandssønnen Andreas Hommelhoff, men køberen er fortsat anonym. Boligen har indtil 2016 fungeret som hovedkontor for Jydsk Håndbold Forbund, men er nu et vældigt stort enfamiliehus.

Viby har fået et nyt rekordsalg. I underkanten af 18 millioner har en køber givet for Kastanievej 33 i Kongsvang, som har lidt af en historie bag sig.

Det var ikke længe, at Viby-StavtrupLIVs liste fra sidste uge holdt vand. Altså listen, hvor vi beskrev de dyreste huse i 8260 hele sidste år.

For sandheden er, at listen mangler en klar førsteplads: Kastanievej 33 i Kongsvang. Som i november også blev Vibys dyreste hussalg nogensinde.

- Tinglysningen er ikke gået igennem endnu, så det er nok derfor, at den ikke befinder sig på Boliga og andre boligsites endnu, fortæller Christian Schjøth, partner og ejendomsmægler hos Lokalt Liebhaveri, til Viby-StavtrupLIV.

- Men den er god nok. Salget er sket.

Lå til salg to måneder

18 millioner kroner stod den til i udbudspris, men ejendomsmægleren kan ikke give os det præcise beløb, som Kastanievej-villaen er solgt til.

- Der har været et almindeligt afslag i udbudsprisen ved salget, men derfor er det stadig det klart dyreste salg i området, afslører Christian Schjøth dog gerne.

Næsten alt i boligen er nyrenoveret. Foto: Lokalt Liebhaveri

Før lød rekorden for et enfamiliehussalg i Viby på 11,4 millioner kroner, da Magnoliavej 27 blev solgt i 2021.

En søgning i Aarhus Kommunes filarkiv giver, at sælger af den nye rekordbolig er Andreas Hommelhoff, søn af Aarhus-rigmanden Claus Hommelhoff, der stod bag virksomheden Formuepleje.

- Salget foregik godt og også hurtigt (to måneder, red.). Boligen er jo speciel for området grundet dens størrelse og tilhørende store grund, forklarer mæglerpartneren.

Svimlende 396 kvadratmeter lyder boligarealet på, og selve grunden byder på hele 1494 kvadratmeter. Kælderen i sig selv er 193 kvadratmeter, og i huset kan den nye ejer boltre sig på 10 værelser.

Der er højt til loftet og generelt meget plads i boligen. Foto: Lokalt Liebhaveri

Grunden har desuden en garage på 72 kvadratmeter fra 2018, som kan huse tre biler.

Historisk forbundsbygning

Sidst Kastanievej 33 blev solgt, var i 2016, hvor Andreas Hommelhoff måtte punge ud med 8,6 millioner kroner. En større renovering og stigende huspriser har så fordoblet husets og grundens værdi.

I samme forbindelse gik bygningen fra at være erhvervsareal til enfamiliehus. Det var dog ikke et hvilket som helst erhvervsareal.

- Jydsk Håndbold Forbund har tidligere hørt til i villaen, siger Christian Schjøth.

Forbundet gjorde ejendommen til dets kontordomicil i 1973, står der i Aarhus Kommunes filarkiv. Her kan man også læse, at bygningen fra 1962-1973 har været brugt til pensionat, hvor man kunne leje 11 værelser.

Sådan så de oprindelige plantegninger ud for Kastanievej 33. Foto: Aarhus Kommunes filarkiv

Bygningen blev opført tilbage i 1926 af "bagermester J. Jensen", hvor den, inden den blev til pensionat, også var karakteriseret som enfamiliehus.

Det er også dén ejendomstitel, at den nye køber her agter at fastholde i 2023.

Kastanievej 33, Kongsvang, Viby J. Foto: Lokalt Liebhaveri
Kastanievej 33, Kongsvang, Viby J. Foto: Lokalt Liebhaveri
Kastanievej 33, Kongsvang, Viby J. Foto: Lokalt Liebhaveri
Kastanievej 33, Kongsvang, Viby J. Foto: Lokalt Liebhaveri
Kastanievej 33, Kongsvang, Viby J. Foto: Lokalt Liebhaveri
Kastanievej 33, Kongsvang, Viby J. Foto: Lokalt Liebhaveri
Kastanievej 33, Kongsvang, Viby J. Foto: Lokalt Liebhaveri
Kastanievej 33, Kongsvang, Viby J. Foto: Lokalt Liebhaveri
Kastanievej 33, Kongsvang, Viby J. Foto: Lokalt Liebhaveri
Kastanievej 33, Kongsvang, Viby J. Foto: Lokalt Liebhaveri
Kastanievej 33, Kongsvang, Viby J. Foto: Lokalt Liebhaveri
Kastanievej 33, Kongsvang, Viby J. Foto: Lokalt Liebhaveri
Kastanievej 33, Kongsvang, Viby J. Foto: Lokalt Liebhaveri
Kastanievej 33, Kongsvang, Viby J. Foto: Lokalt Liebhaveri
Kastanievej 33, Kongsvang, Viby J. Foto: Lokalt Liebhaveri
Kastanievej 33, Kongsvang, Viby J. Foto: Lokalt Liebhaveri
Kastanievej 33, Kongsvang, Viby J. Foto: Lokalt Liebhaveri
Kastanievej 33, Kongsvang, Viby J. Foto: Lokalt Liebhaveri
Kastanievej 33, Kongsvang, Viby J. Foto: Lokalt Liebhaveri
Kastanievej 33, Kongsvang, Viby J. Foto: Lokalt Liebhaveri
Kastanievej 33, Kongsvang, Viby J. Foto: Lokalt Liebhaveri
Kastanievej 33, Kongsvang, Viby J. Foto: Lokalt Liebhaveri
Kastanievej 33, Kongsvang, Viby J. Foto: Lokalt Liebhaveri
Kastanievej 33, Kongsvang, Viby J. Foto: Lokalt Liebhaveri
Kastanievej 33, Kongsvang, Viby J. Foto: Google Street View

Det skal du også vide: Aarhus' største klatrehal letter, og brandmænd blev beskudt med raketter

Ugens lille nyhedsoverblik til dig:

High Performance Center

Det nye AGF-kollegie kommer til at være på grunden ved siden af klubhuset, og AGF har lavet skitsen vist her for at visualisere det. Foto: Aarhus Kommune/AGF

En lille reminder om, at det snart er sidste chance for at give din mening til kende om High Performance Center, som skal være AGF's omtalte kollegie.

Høringsfristen udløber 6. januar, så vil du rette kritik - eller ros - til det, skal det være forinden via linket her.

- Lokalplanen skal muliggøre trænings- og testfaciliteter, omklædningsrum, undervisnings-, møde- og kontorlokaler samt 19 små topersonsboliger samt en lille trænerbolig, står der overordnet om planen.

Adgang til bygningen skal alene ske fra AGF's parkeringsplads ved Terp Skovvej 16. Parkeringspladsen omlægges til at indeholde de pladser, der skal dække den nye bygning.

Fra én lokalplan til en anden

Ravnsbjerg Bakke bliver til Viby Bakke. Illustration: Arkitema

Hvor én høringsperiode slutter, opstår en ny. Siden 20. december har du kunnet give din mening til kende om byggeprojektet for Grøndalsvej.

Det skal blive til "Viby Bakke" og indbefatter Jyllands-Postens tidligere kontordomicil.

Cirka 500 boliger skal det i alt udmunde i, hvoraf flere af bygningerne kommer til at være på seks etager.

Hvis du er for eller imod projektet, kan du læse mere om det her og give dit høringssvar.

Aarhus' største klatrehal åbner snart

Sådan ser Boulders-faciliteterne ud i Aarhus C. Men snart åbner noget endnu større i Aarhus Syd, på grænsen mellem Rosenhøj, Højbjerg og Tranbjerg. Foto: Stefan Sommer Jagd

Fredag 13. januar bliver Aarhus en Boulders-klatrehal rigere, når 1550 kvadratmeter åbner på Søren Nymarks Vej 16A.

Aarhus Syd får altså byens største klatrehal. Større end i Aarhus Nord og i centrum.

Den kommer blandt andet til at indeholde stort Kilter Board, OL-væg, børnevenlige klatrevægge i alle sværhedsgrader og et styrketræningsområde, skriver Boulders i en pressemeddelelse.

- Gennem de seneste år har vi oplevet en markant øget interesse for klatring, og vores klatrehaller i Aarhus er dagligt godt fyldte med klatreglade aarhusianere. Faktisk er interessen så stor, at vi som følge af pladsmangel har følt os foranlediget til at åbne endnu en hal, udtaler Martin Petersen, direktør og medejer hos Boulders, heri.

- Klatrehallen får placering i Aarhus Syd efter stor efterspørgsel fra de af vores klatremedlemmer, der kommer fra området. Og også fra trekantområdet, hvorfra medlemmerne nu får en kortere køretur.

Hallen vil være åben for besøgende mellem kl. 10 og 22 alle ugens dage. Styrketræningsdelen kommer til at have åbnet for medlemmer tidligere.

Selskab bag Store Ravnsbjerg-planer køber nabogrund

Den såkaldte "Arlagrund" i Viby, hvor 1927 Estate netop har købt erhvervsbygningerne til venstre i billedet, hvor Arlas hovedkvarter engang lå. Pressefoto

Viby-StavtrupLIV har tidligere skrevet om den store højhusplan for Store Ravnsbjerg, der ligger mellem Skanderborgvej, Ringvej Syd og jernbanen.

Nu har ejendomsselskabet 1927 Estate, som står bag Store Ravnsbjerg-planerne, købt den sidste del af den såkaldte Arlagrund med adressen Skanderborgvej 277. Her er der i dag erhvervsejendom, hvor Stark blandt andet har sit hovedsæde.

- Vi ser et stort potentiale i den sydlige del af Aarhus, der med fantastisk infrastruktur i form af letbanen, nem adgang til motorvejen og kommuneplaner om supercykelsti er ideel for både virksomheder og beboere, siger 1927 Estate-direktør, Søren Hampen Kristensen, i en pressemeddelelse.

Grunden har tidligere tilhørt ejendomsinvesteringsselskabet Dades. Erhvervsejendommen har et areal på 14.000 kvadratmeter, mens selve grunden er på 34.000 kvadratmeter.

Ifølge kommuneplanen kan 28.000 af kvadratmeterne bruges på bolig og erhverv, så det kan være, at bygningerne vokser til det dobbelt areal.

Der er dog intet nyt fra 1927 Estate om, om der bliver tale om boliger eller mere erhverv.

Brandvæsen og politi beskudt med fyrværkeri

Arkivfoto: Anders Knudsen

... og så lige en kedelig nyhed at slutte nyhedsbrevet med - og starte 2023 på.

Natten til søndag 1. januar trak Rosenhøj igen negative overskrifter, da Østjyllands Brandvæsen og Østjyllands Politi blev beskudt med fyrværkeribatterier og -raketter.

Det skete i momenterne efter midnat, da det nye år blev skudt i gang.

Du kan blandt andet se en video af det her hos TV2 Østjylland.

Brandvæsenet rykkede ud grundet nogle containerbrande, men kunne ikke komme til at slukke dem, da raketterne fløj ind imod kørertøjerne. Politiets ankomst hjalp, men først efter et lille stykke tid.