Når nu sneen kommer: Ved du, hvor ofte den ryddes på din vej i Viby-Stavtrup? Oversigten får du her
Sneen daler ned fra himlen i de kommende dage, hvis man skal tro flere vejrtjenesters meldinger. Derfor kan du have godt af at tjekke op på, hvor meget snerydning og vejsalt veje omkring dig har ret til.
For nyligt blev Trindballevej i Ormslev opklassificeret til klasse II, hvilket ellers ikke sker så ofte. Det kræver større ændringer i trafikmængde og andre forhold, før Aarhus Kommune ændrer på vejes klasser.
Der findes i alt tre klasser for både veje og stier: klasse I, klasse II og klasse III. Klasse I er den højeste og vidner om en stor trafikmængde, der kræver mere sne- og glatførebekæmpelse. Skanderborgvej, Genvejen og Rosenvangs Allé er gode eksempler.
Kommunens vinterberedskab erkender gerne, at der fra år til år sker fejl, og at enkelte veje og stier ikke ryddes eller saltes på behørig vis. Men de håber, at du melder det ind. Ligesom det også er fint at komme med henvendelser om at få opklassificeret en vej eller sti, så længe du bare kender konsekvenserne heraf.
Midt i december kunne Viby-Stavtrup i et nyhedsoverblik fortælle, at Trindballevej i Ormslev fremover får mere vejsalt og snerydning.
Vejen er med andre ord blevet opklassificeret fra klasse III til klasse II af Aarhus Kommune, så den har ret til mere vinterhjælp.
Mere snerydning. Mere vejsaltning.
Sidenhen smeltede sneen, og snerydderne har i længere tid stået stille. Men i slutningen af denne uge varsler flere vejrtjenester, at snevejret igen kan ramme Danmark, Østjylland og selvfølgelig 8260.
Derfor kan det være en god idé at vide, hvor ofte din vej - eller din færdelsåre til arbejdet - bør have vejsalt eller besøg af sneskovlen. Og hvordan du hjælper kommunens vinterberedskab med at holde styr på det.
- En vej hopper aldrig en klasse op på grund af en enkelt henvendelse. Vi modtager mange i løbet af et år, og der skal være en god grund til det, fortæller Søren Peter Rahbek, som er kontraktholder i Aarhus Kommunes vinterberedskab og sammen med to kolleger får det store puslespil til at gå op hvert år.
- Trindballevej havde vi fået flere henvendelser om over længere tid. Det gav god mening at opklassificere den, fordi vejen har en ret stejl bakke, som udgør en trafiksikkerhedsmæssig fare, når der bliver isglat.
Et spørgsmål om penge
Når veje - eller cykelstier for den sags skyld - skal have sin vinter-klasse, handler det om at se på mængden af trafik, der belaster vejen og stierne.
Jo flere cykler og biler, desto mere grund er der til at salte og snerydde.
- Vi skal yde stor indsats på veje, som er ringeveje, og deres tilhørende cykelstier. Så de veje hører automatisk til i klasse I, forklarer Søren Peter Rahbek.
Skanderborgvej, Christian X's Vej og Genvejen er også eksempler på den højeste klasse i vores postnummer. Mens Ormslevvej og Søndervangs Allé er eksempler på klasse II.
Vejklasser, kriterier, og hvad de betyder
Herunder ses de principper, som Aarhus Kommunes vintertjeneste kigger på, når de klassificerer veje:
Veje - klasse I: Mere end 1.000 bilister ved myldretid. Tilstedeværelse af kollektiv trafik. Udgør et sammenhængende vejnet af overordnede veje eller store trafikveje.
- Krav på: 90 udkald til saltning og 170 timer til snerydning pr. 100 km i løbet af en normalvinter
Veje - klasse II: Mere end 100 bilister ved myldretid. Tilstedeværelse af kollektiv trafik. Fordelingsveje til lokal trafik og trafikveje. P-pladser ved samkørsel og med større belastninger ligge sammen med disse.
- Krav på: 60 udkald til saltning og 120 timer til snerydning pr. 100 km i løbet af en normalvinter
Veje - klasse III: Mindre end 100 bilister ved myldretid. Består af boligveje og mindre veje. P-pladser med mindre belastning.
- Krav på: 2 udkald til saltning og 40 timer til snerydning pr. 100 km i løbet af en normalvinter
Stier - klasse I: Mere end 400 cykelister i døgnet. Store hovedstier og supercykelstier. Skal samtidig udgøre et sammenhængende stinet, ofte inden for Ringvejen.
- Krav på: 90 udkald til saltning og 170 timer til snerydning pr. 100 km i løbet af en normalvinter
Stier - klasse II: Mere end 50 cyklister i døgnet. Gælder mindre hovedstier mellem lokalområder, også kaldet fordelingsstier.
- Krav på: 60 udkald til saltning og 100 timer til snerydning pr. 100 km i løbet af en normalvinter
Stier - klasse III: Mindre end 50 cyklister i døgnet. Gælder mindre lokale stier, rekreative stier og fællesstier m.m.
- Krav på: 40 udkald til saltning og 60 timer til snerydning pr. 100 km i løbet af en normalvinter
Både veje og stier kan også være uden for klasserne herover og får derfor ikke sne- og saltassistance. Ligesom der også gælder andre regler for fortove, gangstier, gangarealer samt offentlige torve og pladser:
- Disse sidestilles med arealer, hvor grundejerforpligtelsen finder anvendelse
- Arealer forbeholdt gående, hvor ansvaret ikke kan overdrages til anden grundejer
- Er der tale om dobbelte stier, ryddes kun den halvdel der er forbeholdt cyklister, og stien anses derfor som fællessti i vintersituationer
Hvis du ønsker, at en vej eller sti nær dig opklassificeres, skal der altså være en god grund til det. Ofte kræver det en større ændring i trafikken.
- Vi ser oftest, at en vej går en klasse op, når der kommer nye boligområder, en harmonisering af boligveje, eller hvis andre veje forsvinder helt væk, og trafikken så bevæger sig en anden vej, siger kommunens vinterkontraktholder.
Du skal derfor ikke regne med, at du får mere snerydning og -saltning sådan uden videre. Specielt fordi det for vinterberedskabet også handler om prioritering og økonomi.
- Hver gang vi opklassificerer en vej, skal vi også nedklassificere en anden for at få regnskabet til at gå op. Vi får ikke flere penge, end vi har nu, slår Søren Peter Rahbek fast og uddyber:
- Det handler om at se hele Aarhus Kommunes vinterindsats i helikopterperspektiv. Vi baserer det på flere års erfaring, når vi vælger, om der ét sted kræver en større indsats.
Ikke altid en god ting
Søren Peter Rahbek nævner også, at det ikke altid er en fordel at gå en klasse op i sne- og glatførebekæmpelsen.
- Hvis vi højner indsatsen på en lille vej, kan det omvendt få den effekt, at flere begynder at bruge vejen, fordi den bliver mere tilgængelig. Både personbiler og tung trafik som lastbiler, siger han og tilføjer:
- Så det er ikke altid en god ting. Mange små veje er slet ikke gearet til mere og tungere trafik, og slet ikke om vinteren, hvor vejfundamentet bliver fugtigt og endda fryser, så vejen slår sprækker.
Hvis du kører eller færdes på anden vis ad veje og stier, som sner til og ikke bliver ryddet, handler det om at køre efter forholdene og kende vejene.
- Vi ser altid lige i begyndelsen, når der falder sne, at der sker uheld. Så går der lige et par dage, hvor folk får vinterdæk på og husker at køre efter forholdene, og så vupti, så sker der ingen, forklarer Søren Peter Rahbek.
"At trykke på knappen" midt om natten
Nogle gange laver Aarhus Kommunes vinterberedskab fejl og får ikke ryddet eller saltet i tide. Det erkender kontraktholderen gerne.
Det handler om, at det nogle gange kan være svært for Søren Peter Rahbek og kollegerne at forudse og vurdere. De skal senest "trykke på knappen" kl. 2, da snerydningen og vejsalten skal være klar senest ved 6-7-tiden, da de ikke kan komme frem med de store maskiner i myldretiden.
Samtidig er det glatteste tidspunkt en time efter solopgang, hvor jorden er koldest, og solens varme ikke har fået fat endnu. De skal altså tage beslutningen en håndfuld timer, før de ved, hvor koldt det rent faktisk bliver.
- I 90-95 procent af tilfældene får vi ud fra prognoserne ret i vores beslutning, men i enkelte tilfælde rammer vi forkert, så der ikke bliver ryddet og saltet tidsnok, siger Søren Peter Rahbek, der så ofte får indhentet meget midt på dagen mellem myldretiderne.
Læg oven i beslutningsprocessen, at Aarhus Kommune er meget forskellig.
Her i 8260 er der både store hovedtrafikårer og små lokale landeveje, men ingen af dem ligger lige så lavt i landskabet som Risskov og Skaade tæt ved havet - eller lige så højt som Tilst, Skejby og Lisbjerg - hvilket kan have stor betydning for temperaturen.
Meld ind, hvis indsats mangler
Derfor er Søren Peter Rahbek og hans kolleger altid glade for henvendelser, hvis du nu opdager, at kommunen mangler at sne- eller glatførebekæmpe på din vej, hvor de gerne burde det.
- Det er et stort beredskabspuslespil, som vi allerede sætter op i august-måned, så vi er klar til vinteren. Ruterne og vognmandsaftalerne er altså klar på forhånd, fortæller han om det foranliggende arbejde.
- Nogle gange sker der også bare tekniske fejl. Vi har prøvet, at en enkelt vej eller to forsvinder i systemet, når vi lægger planerne op. Derfor er det vigtigt at melde ind, så vi bliver opmærksomme på det og kan rette op på fejlen hurtigst muligt.
Man kan kontakte Aarhus Kommunes afdeling for Mobilitet, Anlæg og Drift på mail mad@mtm.aarhus.dk og eller på telefon 89 40 44 00.
Du kan også selv gå på opdagelse i kommunens forskellige klassifikationer, hvis du bevæger dig andre steder end vores områder. Enten på kommunens mange veje eller på dens mange stier.