Når du glider ned langs Hasselager Centervej, springer bygningen i øjnene. Med små og store huller i stålfacaden bevæger dens sider sig nærmest og skifter karakter.

Som en vandoverflade. Gyngende og levende.

Aarhus Vand har indtaget deres nye domicil. Vibys nye vandperle, der ikke bare skal fungere som kilden til billigere, mere effektivt og bedre kvalitetsmæssigt drikkevand i Aarhus Kommune, men også hjørnestenen i kommunens store innovationsprojekt, The Spring.

"Vandens Silicon Valley" er det blevet kaldt - et fremtidens epicenter for vandteknologi.

- Derfor er vandet også tænkt ind i så mange af bygningens detaljer som muligt, siger Claus Møller Pedersen begejstret.

Han er direktør for forretningsudvikling i Aarhus Vand og samtidig projektejer på den nye domicil.

Siden han har været med helt fra begyndelsen, hvor byggeidéen endnu kun var en vandet strøtanke, må han være den perfekte til at vise Viby-StavtrupLIV og dig som læser rundt.

Lad os begynde sejladsen. Først træder du ind gennem to automatiske glasskydedøre for så at blive mødt af et betagende syn.

Stålfacaden med de mange huller går igen i bygningens indre design, og ved hver etage kan du se en rund platform stikke ud. De skal symbolisere åkanderne i en sø.

I stueetagen kan du frit bevæge dig rundt i, da denne er åben for offentligheden.

- Vi vil gerne have, at det signalerer åbenhed og overblik i arkitekturen, for hernede er der åbent for kunder, borgere og andre besøgende, forklarer Claus Møller Pedersen.

- Det er først, når man går op ad trappen, at kontoret begynder.

I alt har domicilet tre etager mere, som kan ses nede fra "lobbyen". Kigger du til højre for indgangen, vil du kunne se et stort, digitalt værk - ja, nærmest en film - af kunstner Jakob Kudsk Steensen.

Kigger du i stedet til venstre, vil du kunne se små to-personers-arbejdsbåse samt en række større mødelokaler.

- I mødelokalerne er det meningen, at virksomheder ude fra også skal kunne booke sig ind, når The Spring forhåbentlig kommer til at vokse sig stor de kommende år, siger forretningsudviklingsdirektøren.

- Vi kalder det en "vandklynge". Der er allerede flyttet nogle virksomheder ud i Erhvervsakademiets tidligere lokaler ikke langt herfra, og der kommer forhåbentlig flere samarbejder op at køre med tiden.

Vi holder os ikke på stueetagen i dag. Ellers ville det være en kedelig rundvisning. Lad os smutte op ad trappen til førstesalen.

Den måske største grund til, at Aarhus Vand har bygget det 10.500 kvadratmeter store domicil, er, at alle de ansatte kan samles under ét tag.

Spildevands- og drikkevandsservicefolkene har hver deres separate afdelinger i fløje i stueetagen, mens kundeservice, økonomiansatte, projektledere og andet kontorpersonale trapper op på førstesalen og opefter.

- Vi har ikke et traditionelt kontormiljø. Bygningen er lavet sådan, at du kan sidde lige dér, hvor det passer bedst til det arbejde, du skal udføre på dagen, forklarer Claus Møller Pedersen om deres "flyverpladser".

Så når vi bevæger os op ad trappen, er det ikke sikkert, at de ansatte sidder præcist samme sted, når vi igen går ned. Der er både små og store stillerum, små og store åbne kontorfællesskaber, fremlæggelsessteder og loungeområder. De fleste steder kan de ansatte nemt sætte deres bærbar til en skærm.

Som den 21-årige studentermedhjælper i økonomiafdelingen Naja Sand Jørgensen siger, har hun ikke siddet på den samme plads én gang siden flytningen fra Gunnar Clausens Vej til Hasselager Allé.

- Det fungerer bare godt, at man kan koble sig op overalt, og at man kan sidde de steder, der lige passer til éns humør eller arbejdssituation. Stedet er bygget til alt vores arbejde, siger hun og tilføjer:

- Og så er jeg imponeret over, at der ikke er noget støj. Det er så åbent, og her er så mange mennesker, men du kan nemt arbejde i ro. Selv på de åbne kontorpladser.

Flere af hendes kollegaer giver hende ret og nævner også de flotte forskellige omgivelser, man sidder i.

Hver etage har nemlig sit eget farvetema. Brun, blå eller grøn, som skal symbolisere naturmiljøet omkring en ferskvandssø.

Farven går så igen i de mange afdelinger, men med forskellige billeder - igen har alle en reference til vand. Billederne er også allerede blevet gode pejlemærker i en omskiftelig kontorbygning.

- Hvis dine kollegaer spørger, hvor du sidder i dag, kan du svare "ved havnebadet", "ved Aros" eller "ved vandtårnet". Det fungerer ret godt, men vi skal også lige lære det, lyder det grinende.

I bygningens toiletter løber der regnvand, som indsamles fra bygningens forskellige tage. Og apropos tage, gror der græs på det ene af dem, hvor regnvand kan lande og fordampe.

Jo længere du bevæger dig op gennem bygningen, desto bedre udsigt får du over markerne, jernbanen og søerne i området. Faktisk kan du se en stor del af Aarhus og på klare dage helt til Aarhus Bugt.

Henrik Haagaard er fra Viby og har arbejdet hos Aarhus Vand i ni år. Som bygningskonstruktør elsker han de nye faciliteter.

Særligt sætter han fokus på det åbne atrium i midten af bygningen, hvor han kan se kolleger arbejde eller bevæge sig rundt.

- Man kan tydeligt mærke arkitektens tanker rundt omkring. Den har meget sit eget indtryk, og selv om det måske ser lidt gråt og pløret ud udenfor lige nu, skal det have lov til at gro. Det er jo starten på et nyt eventyr, siger Henrik Haagaard.

Og så har vi ikke engang været igennem samtlige faciliteter endnu.

På øverste etage gemmer der sig også et massagerum til de ansatte, som også gemmer på lidt af en udsigt til Aarhus og bugten. Tæt ved har de også et "hvilerum" med stilhed og en seng.

- Vi vil gerne være en virksomhed, der favner alle, og vi har haft ansatte, som havde brug for at trække sig og tage en pause gennem arbejdsdagen, fortæller Claus Møller Pedersen.

- Det skal der selvfølgelig også være plads til.

Øversteetagen har også en tagterrasse, som de ansatte kan bruge til at få lidt frisk luft i løbet af dagen. Samt nyde udsigten mod syd, hvor The Spring med tiden vil vokse sig større.

Lige nu er lokalplanen for The Spring ved at blive til hos Aarhus Kommune.

Selve helhedsplanen for matriklen er tegnet og sat op af det landskendte arkitektfirma C.F. Møller, som har sørget for at give plads til søer, træer, buske og så fremdeles.

På vej ned igen kan du på trappen fornemme, hvad både Henrik Haagaard og Naja Sand Jørgensen nævnte. Du mærker virkelig, at der sker noget på hver etage, men lyden er ikke noget, der generer.

Er du alligevel ikke til udsigten ned gennem domicilets midte, kan du tage nogle lukkede trappeopgange i to af bygningens hjørner.

Ligesom der i samme forbindelse er en elevator, som kan få dig op og ned i vandperlen.

- Hvad mangler vi ellers at fortælle? spørger jeg, da vi kommer ned til bunden igen.

Claus Møller Pedersen kigger sig omkring og smiler.

- Der er meget mere, siger han.

- Men vigtigst er, at det hele er bygget op omkring en historiefortælling. Vand er det gennemløbende element bag hver en tanke, hver en detalje. Vi håber, at de ansatte kommer til at nyde det her. Og, selvfølgelig, at folk vil komme forbi og se, hvilket fantastisk sted det er blevet til.

Kan du ikke selv vente med at besøge, har vi en samlet endnu flere billeder af bygningen indefra herunder:

I løbet af 2022 blev bygningen, der engang husede Rema1000 og det østeuropæiske supermarked Amber i Stavtrup, revet ned. Og i dag står grunden på Klokkeskovvej 19 hen - indhegnet og øde.

Viby-StavtrupLIV har fået flere henvendelser om, hvad der skal ske med grunden bag Den Lokale Bodega?

Svaret skal findes hos tømrerfirma- og ejendomsejer Preben Martin Jensen fra Galten, som ifølge Aarhus Filarkiv ejer grunden.

- Der skal bygges boliger på grunden, og lige nu venter vi på en byggetilladelse hos Aarhus Kommune, siger Preben Martin Jensen til Viby-StavtrupLIV.

- Vi er ikke helt færdige med at tegne på det endnu, men der er tale om 18-19 boliger, mener jeg.

Faktisk har planen om boligere været i gang siden slutningen af 2015, mens Amber stadig solgte polske og litauiske varer fra butiksbygningen nogle år frem.

Dengang var der i planen lagt an til 24 lejlighedsboliger tegnet af Gudnitz Arkitektfirma, som i dag hedder Krabbe Vang Arkitekter.

Du finder den reelle lokalplan for området her, hvor der ikke regnes med treetagesbygninger som på illustrationerne her i artiklen, men toetagesbygninger.

Ifølge Preben Martin Jensen kan byggeriet blive skudt i gang her i 2023.

- Materialepriserne har været meget høje de seneste år. Hvis de sætter sig til en mere normal pris, tror jeg, at vi kan komme i gang med at bygge boligerne allerede her sent på foråret eller i løbet af sommeren.

- Men hvis priserne fortsætter med at være høje, kommer vi ikke til at opføre noget. Så bliver næste år nok en mulighed.

Normalt tager det sjældent syv-otte år, fra en lokalplan bliver til, til bygningerne står færdige. Det gælder kun meget omfangsrige projekter i Aarhus Kommune.

Bygherren har selvfølgelig efterfølgende skullet søge en nedrivningstilladelse af bygningen samt den nuværende byggetilladelse, men

Hvorfor er der gået så lang tid, før der reelt sker noget på grunden?

- Sådan er det bare, siger Preben Martin Jensen og nævner, at en lokalplan tager tre-fire år at få igennem hos kommunen. Hvad man også kan se i faktaboksen.

Det forklarer bare ikke, hvad der er sket de resterende år. Men det ønsker ejendomsejeren ikke at komme nærmere ind på.

Viby-StavtrupLIV kan heller ikke vise de nye tegninger af boligerne, som kommer til at stå på Rema-grunden.

- Jeg synes, at det er bedst at vente med dem, til vi er helt færdige, lyder det fra bygherren.

Så du må her i artiklen nøjes med tegningerne fra, da lokalplanen for første gang var på dagsordenen i 2015.

Preben Martin Jensen ejer ikke Den Lokale Bodega, som ligger på Klokkeskovvej 21. Derfor vil værtshuset og dens grund ikke blive berørt af byggeriets omfang, når det på et tidspunkt starter op.

På grunden er der lagt op til grønne fællesarealer og en række af 27 parkeringspladser.

Artiklen her er skrevet af LIV-kollega Christian Gnutzmann, der dækker Holme, Højbjerg og Skåde. Vi tænkte bare, at du som læser fra Viby eller Stavtrup nok også vil finde hans klatre-reportage relevant - og sjov.

Jeg skal flytte min højre hånd cirka 20 centimeter. Hen til det næste greb.

Men de få centimeter føles uoverskueligt langt, for når jeg rækker ud efter grebet, hænger jeg kun i tre fingre på min venstre hånd.

Det er mere held end forstand - men det lykkes. Det samme gør syv-otte lignende aktioner, og jeg har nået toppen.

Det mest sikre er at klatre ned, siger instruktøren. Det ser jeg stort på. Mine ømme fingre og underarme beordrer mig til hurtigst muligt at komme ned, så de kan jamre sig i fred.

Jeg slipper grebet og lander blødt på madrassen. Bedømt på ømheden i mine arme tænker jeg, at jeg mindst må have været på væggen i mindst et minut eller to.

- Ja, sådan føles det nok. Men jeg vil tro, at du har hængt der i cirka 12 sekunder, lyder det fra Martin Petersen.

Han er direktør og medejer af Boulders, som 13. januar åbnede en ny klatrehal på Søren Nymarks Vej i Højbjerg. Den tredje af slagsen i Aarhus Kommune, men den eneste i Aarhus Syd.

Kort før åbningen aftalte vi, at han også skulle være med til at få mig sikkert op og ned fra mit første møde med en klatrevæg.

For at jeg kunne mærke klatring på egen krop.

Jeg tog min kollega Stig Atzen fra Tranbjerg-MårsletLIV med i klatrehallen for at have lidt assistance. Han klatrer i sin fritid, så jeg havde på forhånd opgivet at konkurrere med ham.

Men så kan Stig fortælle, om centeret er værd at besøge.

Når Martin Petersen ikke guidede os, kunne han nyde synet af det, der nu er Aarhus’ største klatrehal. Cirka 1.500 kvadratmeter med klatreruter til nybegyndere som mig, til børn, til øvede og så til de virkeligt gode.

- Vi har fået lavet en OL-væg. Den har design, som den væg, der blev klatret på i bouldering-disciplinen til OL, sagde Martin Petersen.

Dén holdt jeg mig lige lidt på afstand af. Jeg tænker, at de må have glemt at sætte nogle greb på væggen, men det kan altså lade sig gøre.

Der har også en børnevæg. Som et bevis på, at den nye aktivitetshal stort set er for alle.

Selv om Boulders allerede har en håndfuld centre fordelt i Aarhus, Odense og København, så kriblede det i Martin Petersen over at skulle åbne det nyeste i rækken, som er hele 1550 kvadratmeter.

- Det bliver bare fedt med det her center. Vi tror meget på det, for ellers havde vi ikke åbnet herude, sagde han.

Den føromtalte væg, som jeg nåede toppen af, har orange greb. Mens jeg hang og dinglede, kunne jeg kigge lidt til højre og se blå greb. Ved siden af igen er det lilla. Så sorte. Så gule.

Farverne fortæller noget om sværhedsgraden. Grøn er det letteste, og det kunne jeg hurtigt klare. Gul gik også fint, orange med nød og næppe, og så var blå min næste udfordring.

Jeg stak grabberne ned i posen med kalk, for det siger de gode, at man skal. Så fandt jeg startgrebene og fik fodfæste på de små knopper på væggen.

Allerede første gang, jeg skulle flytte mig, kneb det. Jeg kunne mærke en muskel under min fod, jeg ikke vidste fandtes. Tre forsøg og jeg må opgive.

Jeg var forpustet. Mine arme og især fingre havde brug for pause. Så måtte det være de andres tur til at vise deres klatretalenter.

Min kollega Stig og Martin Petersen selv tog et par hurtige ruter. De greb det an på en helt anden måde end jeg. De omtalte også de farvede greb som ”problemer”.

- Det handler om problemløsning. Man skal regne ud, hvordan man kommer fra det ene punkt til det andet, sagde Martin Petersen.

Jeg må erklære mig enig. Klatrevæggen og dens ruter voldte mig i den grad ... problemer.

Min første tid som klatrer var ved at være ovre. Jeg havde vel været på væggen i sammenlagt et minut eller to, men jeg kunne sagtens mærke, at jeg havde brugt mine arme.

Det føltes lidt, som om jeg havde været en tur i fitnesscenter. Martin Petersen lyste næsten op, da jeg fortalte ham det. For det er lige netop den føles, man gerne skal have.

- Vi sammenligner os med fitnesscentre. Men det er en anden måde at træne på. Det er lidt mere et eventyr, end når man skal løfte de samme kilo på samme måde som sidst.

Hvis man alligevel har brug for lidt styrketræning til den del af kroppen, der ikke klager sig efter en tur på den orange rute, så kan det også lade sig gøre. Klatrehallen har sit eget styrketræningsområde.

- Det er et større styrketræningsområde end i de andre centre i Aarhus. Der er især meget gulvplads, fordi mange medlemmer bruger styrketræningen og gulvet til at strække ud og lave opvarmningsøvelser, sagde Martin Petersen.

Jeg var færdig med at klatre for denne gang. Jeg børstede kalken af mit tøj og glædede mig over, at det lykkedes mig at komme til toppen et par gange. Også selv om det var på de lettere ruter.

Jeg var godt underholdt, men da det var første gang, jeg så en klatrehal indefra, er det svært for mig at give den nye hal en karakter.

Heldigvis kan jeg her spille min kollega ind. Stig har løst ruter i de to øvrige centrer i Aarhus, og han kommer helt sikkert til at besøge Boulders i Højbjerg igen.

- Centret føles klart større end de andre centre - især end centret i Aarhus C. Der er andre greb, end jeg før har set, og det gør, at det også er en ny oplevelse for mig, selv om jeg klatrer et par gange i ugen. For de nye greb giver nogle helt andre måder, man skal gribe tingene klatreruterne an på, siger Stig Dahlgren Atzen og tilføjer:

- Det føles også, som om der er mere plads mellem ruterne, så man nemmere kan være flere i gang, uden at man kommer til at være i vejen for hinanden.

Indtil lørdag 20. januar er der gratis adgang for alle interesserede.

Et nyhedsoverblik til dig: