Fordi "vang" er en mark, lægger områdernes navne sig ofte op ad de gårde, som lå i området. Her har Fredensvang fået sit kvarternavn efter Fredensgaard og dens 45 hektar.

Selve gårdbygningerne lå mellem Fredengårdsvej og Poul Sloths Vej.

Gården menes at være opført i 1795, og først i 1910'erne blev der udstykket til byområder og i 1920'erne til havekolonier. I 1939 købte Viby Kommune Fredensgaards sidste store jordlodder, der med årene også blev udstykket.

Lige hvorfor Fredensgaard hed, hvad den hed, siger vores kilder ingenting om. Hvis du har svaret, så skriv endelig.

Fredensvang kaldes forresten også "stjernekvarteret", da man har opkaldt mange veje efter astronomiens planeter, stjerner og asteroider.

Bonusinfo: Fredensvang Runddel var i mange år Aarhus bys største rundkørsel. Den blev anlagt i 1952 og fungerede dengang - ligesom i dag - som bindeled mellem tre store, Rosenvangs Allé, Jyllands Allé og Terp Skovvej.

- Runddel er afledt af det franske ord "rondelle", står der i Leif Dehnits' bog, hvilket er fransk for ordene "skive" og "ring".

Markerne under områdets mange villaer blev kaldt for Kongsvang, da det var kongens marker og hørte under Kongsgården i Viby Sogn.

Det henviser også til, at Viby siden vikingetiden har været "kongsgård", altså kongegrav. Ved Eskelunden ligger Snekkeeng, som i vikingetiden var Aarhus' skibsværft og flådehavn.

- "Snekke" er en af vikingetidens betegnelser for et krigsskib, står der i Leif Dehnits' bog, og der er fundet flere arkæologiske vikingetidsfund i området fra Kongsvang helt ind til midten af Viby.

I 1904 fik området officielt sit navn, og ovenstående er selvfølgelig også forklaringen bag navnet Plejehjemmet Kongsgården.

Bonusinfo: Af samme grund har mange veje i Kongsvang navn efter sagnkonger fra danmarkshistorien, og mange af dem ender på "-gade". Dansgade, Frodesgade, Gormsgade, Regnersgade, Rolfsgade.

En sidestikker er Uffesvej, da Uffe var ikke sagnkonge, men en sagnhelt og "kun" søn sagnkongen Vermund.

Ormslev kan findes i historiske kilder helt tilbage til 1407, hvor området er skildret som "Ormsløff", og i 1438 som "Wormsløff".

Viby-StavtrupLIV har tidligere gjort brug af stednavnsforsker Peder Gammeltoft, som i dag er førstebibliotekar og leder af Sprogsamlingen på Bergen Universitet. Han kan forklare navnetypen og -sammensætningen.

- Ordet går helt tilbage til jernalderen for 1500-1800 år siden. Det er sat sammen af drengenavnet "Ormar" og stednavnet "-lev", som dengang lød mere som "-løff", siger han og tilføjer:

- Og så er "Ormar" derudover sammensat af to ord, nemlig "orm" og "ar".

"Orm" er urnordisk for slange, mens "ar" henviser til urnordiske "harjaR", der betød kriger.

- "Lev" er en kendt endelse fra jernalderen, der betyder "levning", så en arv eller noget efterladt. Vi er lidt i tvivl om, om det betyder, at nogen arver noget eller videregiver noget, forklarer Peder Gammeltoft.

- Så alt i alt betyder Ormslev noget i retning af "slangekrigerens arv eller arvestykke", lyder hans vurdering.

Bonusinfo: Ormslev har jo også en stationsby, der ligger for sig: Ormslev Stationsby. Efter Hammelbanen åbnede i 1902, begyndte denne nye naboby at blive etableret og vokse omkring selve togstationen.

Ud over "-lev" har jernalderen også givet os en anden stedbetegnelse, siger Peder Gammeltoft, nemlig "-um". Det betyder "heim" eller bare hjem. Tænk Dalum, Uldum og lignende byer.

Da man i 1967 begyndte at bygge de mange fireetagers boligblokke i området, navngav Boligforeningen Århus Omegn området Rosenhøj.

Navnet går tilbage i flere led, da man navngav efter gartneriet Rosenhøj, der blev revet ned, men siden 1924 havde ligget i området. Gartneriet fik dog dets navn efter bygningen, som det åbnede i: Villa Rosenhøj.

Ejendommen blev bygget i slutningen af 1800-tallet. Hvorfor boligen helt præcist blev kaldt Rosenhøj, vides ikke, men den lå på en lille høj.

Bonusinfo: De boligblokke, der står i Rosenhøj, kan man finde lignende af flere steder i Aarhus Kommune. I Beder, Tilst og Trige findes de også.

Desuden fik det nærtliggende naboboligområde Kjærslund også navn efter et lokalt gartneri.

For første gang på listen her ligger et vangnavn sig ikke op ad et gårdnavn. Rosenvang-kvarteret hører til på en udstykning fra Vibygårds jorde.

Først hørte området under Haveklubben Skovly, der blev oprettet i 1902. Men fordi postvæsenet eftersigende ofte fejltog "Skovly" for "Skovby", valgte de at skifte navn til Grundejerforeningen Rosenvang i 1911.

Formentlig grundet haveklubbens blomster, og fordi man ville have, at det passede ind til begge nabokvarterer i form af Kongsvang og Rosenvænget.

Bonusinfo: "Præstevang" i det sydlige Rosenvang er ikke alment kendt som områdenavn, men findes i Boligforeningen Århus Omegn afdeling Præstevangen.

Tidligere var dette Viby Præstegårds jorder, og derfor har det meget lille område vejnavne efter danske præster som N.F.S. Grundtvig, Kaj Munk og Vilhelm Beck. Præstevang dækker også Vidtskuevej.

Også her har vi at gøre med et område, der ligger på Vibygårds tidligere jorder. I 1896 blev det udstykket til havekoloni med i alt 102 havelodder, og faktisk var det Danmarks første haveby.

Området kom til at hedde Rosenvænget i 1911, formentlig grundet den røde portlåge, som førte ind til haverne, og selvfølgelig de små grunders farvestrålende flora.

Vejen i området har også referencer til træ- og blomstersorter: Bøgevej, Blommevej, Irisvej, Lindevej, Magnoliavej og Nøddevej.

Bonusinfo: "Vænge" har samme betydning som "vang".

"Havebyer" kan ifølge ordbogen både være et andet ord for kolonihave og "en særlig by eller bydel, der er opbygget efter principper baseret på blandt andet nærhed og et dominerende islæt af grønne områder". Sidstnævnte havebyer sås først i England som et modsvar til de store industribyers tætte boligkvarterer.

Viby-StavtrupLIV har tidligere skrevet om historien bag Stavtrups bynavn i denne artikel, hvor vi talte med stednavnsforsker fra Bergen Universitet, Peder Gammeltoft.

Han fortalte, at "Stav" i bogstaveligste forstand refererer til en stav. Altså en træstang.

- Hvad det præcist henviser til, er ikke til at vide. Om det er et sted, man har produceret stave, fordi man har haft specielt brugbar skov til det, eller om det er fordi, at der har været en form for palisade (forsvarsværk af pæle, red.) eller lignende, som bebyggelsen er bygget i nærheden af, udtalte Peder Gammeltoft.

"-trup" er afledt af "torp", som betyder udflytterbebyggelse. Navnet stammer formentlig tilbage fra vikingetiden eller lidt senere i middelalderen.

Bonusinfo: Stavtrup er i dag klassificeret som en såkaldt "storlandsby", hvilket blev besluttet i en landsbymiljøundersøgelse i Aarhus Kommune i 1974.

Søndervang, eller Søndervangskvarteret, lægger sig som områdenavn heller ikke op af et tidligere gårdnavn. Men det kræver en lidt længere forklaring.

Frem til 1761 havde Viby Sogn i alt fire vange. Tre store i form af Vestermarken, Østermarken og Høskovmarken samt en lille med Toftelykkevang.

I 1761 blev Vestermarken til gengæld delt op i to mindre marker, nemlig den nordlige Nordvang og den sydlige Søndervang.

Markvangen var kun i brug til 1794, men da området i 1967 blev udstykket til boligområde, gymnasium og butikscenter, valgte Viby Kommune at bruge det gamle navn.

Bonusinfo: Både Rosenhøj og Kjærslund ligger i det område, som i sin tid blev kaldt Søndervang. I dag ses de dog som separate områder.

Kun Sønderhøj hører i dag under Søndervang, inden man rammer jernbanen, hvorved området Ravnsbjerg begynder. Søndervang afgrænses mod syd af Christian X's Vej, hvor man så rammer yderkanten af Holme.

Hvis du ikke havde læst vores Stavtrup-artikel fra før, har du nok heller ikke læst Viby-versionen.

Her var stednavnsforsker Peder Gammeltoft igen på pletten med en forklaring om, hvorfor "Viby" var et klassisk vikingetidsstednavn fra 800-1050 e.kr.

- Viby, mener man, er en sammensætning af ordet "with", som er et gammelt dansk ord for skov. Det er det, som findes i ordet "ved", som man nu bruger om det træ, man for eksempel brænder i en brændeovn. Så Viby betyder sådan set skovby, siger han og tilføjer i artiklen:

- Byen har været placeret enten ved en skov eller der, hvor der engang stod en skov. Det er også en mulighed, at skoven er blevet fældet lige der for at skabe plads til en bebyggelse.

Bonusinfo: Viby blev grundlagt et sted mellem år 600-800, men har heddet forskellige ting gennem tiden i de historiske kilder. Først i Valdemars Jordebog fra 1231 som "Withby", som Peder Gammeltoft nævner.

Omkring 1300 kalder Saxo byen for "Wiby", i 1315 hedder den "Wichby" i Aarhus Kannikebords Jordebog, og gennem 1400-tallet omtales den også som "Wedby" og "Wetheby".

Åbo ligger lige inden for grænsen til 8260, så derfor skal vi også forbi lidt om den lille landsbys historie.

Navnet nævnes helt tilbage omkring 1200 som Ahbart og i 1580 som Aabo og Aaboo. Området og byen har måske ikke overraskende fået sit navn, fordi det ligger omkranset af Aarhus Å.

Hvilket også er grunden til, at herregården Åbogård hedder, hvad den hedder.

Bonusinfo: Åbo lå førhen i Ormslev-Kolt Sognekommune, før den blev 'opslugt' af Aarhus Kommune i 1970.

Der findes forresten en Åbo i Sverige - og én i Finland.

Ligesom Aarhus Kommunes borgmester, Jacob Bundsgaard, har været i både Viby og Stavtrup det seneste år, går turen denne gang til Ormslev.

30. januar kl. 17-18 vil han være at finde i Ormslev Borgerhus på Gammelsø Vænge 1, hvor du kan få en snak i det "åbne borgmesterkontor".

- Om lige præcis dét, der betyder noget for dig, står der blandt andet på løbesedlen.

Forinden holder Jacob Bundsgaard møde med Ormslev Borgerforening, på samme måde som han har gjort det med Viby Fællesråd og Stavtrup Fællesråd.

Arrangementet henvender sig til borgere i Ormslev, men der står ikke noget med, at du ikke må troppe op, hvis du kommer fra nogle andre byområder.

Den tidligere grund til Jyllands-Posten samt grunden over for på Grøndalsvej skal i fremtiden huse Viby Bakke, hvor op mod 500 boliger kommer til at ligge.

... hvis lokalplanen altså skrider frem, som den er nu. Ud over at der er offentlig høringsperiode til 21. februar, kan du også høre nærmere om det og give din mening til kende på et borgermøde tirsdag 31. januar.

Her vil Aarhus Kommune afholde mødet på Viby Bibliotek på Skanderborgvej 170 kl. 17, hvor Viby Fællesråd og andre aktører også vil deltage.

Først havde Afdelingen for Teknik og Miljø inviteret til borgermøde i Blixens-huset i Gellerup, hvor Viby Fællesråd i stedet har fået omlagt mødet, så det rent faktisk foregår i Viby.

Altså. Vel at mærke er titlen "Næsten udsolgt" på Revykompagniet Søndens kommende revy.

Efter tre års coronapause vender revyen tilbage, og forestillingerne kommer til at køre på Viby Bibliotek fra premieredagen fredag 10. marts til lørdag 25. marts

Siden 1986 har Revykompagniet Sønden kørt, og ligesom tidligere år lover man satire og sang om landspolitik, lokale emner og ikke mindst AGF.

Instruktør er John Batz, som selv bor i Viby. Han var i 2008 idémanden bag genopstarten, der vækkede Århus Revyen fra sin dvale, og han har tidligere selv vundet prisen som Årets Revyskuespiller.