20. januar kom det frem, at Aarhus Vand har fundet spor af PFAS i 10 af de 77 grundvandsboringer, som befinder sig i Aarhus Kommune.

Her ville Aarhus Vand ikke ud med, hvor disse 10 boringer befinder sig. Viby-StavtrupLIV henvendte sig for alligevel at få fat på dem.

Siden er de dukket op som gule pletter i Jupiter-databasen over grundvandsboringer i hele Danmark.

Det viser sig, at der blandt andet er fundet spor af de skadelige flourstoffer i to boringer nordvest for Åbo. Og hvis du zoomer lidt ind, kan du se en gul plet i én af Stavtrup Vandværks tre boringer.

- Det er vigtigt for os at understrege, at der er tale om grundvandsforurening og ikke drikkevandsforurening. Vi styrer produktionen på den måde, at vi primært anvender de rene boringer og desuden har stor fokus på overvågning, beroliger Jan Tøibner, pressechef hos Aarhus Vand, og han tilføjer:

- Det sikrer, at der ikke kan konstateres et indhold af PFAS i vandet ud til forbrugerne. Man kan derfor fortsat være helt tryg ved at drikke vand fra hanen.

Han følger så også op med, at han ikke kan tale på vegne af Stavtrup.

- Stavtrup Vandværk er et privat vandværk, og boringen er dermed ikke en af Aarhus Vands (10 PFAS-ramte, red.) boringer, skriver pressechefen.

Hvad betyder det så for borgerne i Stavtrup, som får vandværkets dråber i deres haner?

Da Viby-StavtrupLIV ringer op til Stavtrup Vandværks driftsansvarlige, Kim Dalsgaard, vækker det undren, at der overhovedet skulle være PFAS at finde hos dem.

- PFAS? I grundvandet? Jeg sidder med en nylig rapport her, der siger, at vi ingen PFAS har i vores tre boringer. Det er så godt nok en analyse af drikkevandet, kan jeg se, siger han i telefonen og tjekker med det samme Jupiter-databasen.

- Du har ret. Der er faktisk en gul plet.

Forskellen på grundvand og drikkevand er, at man analyserer førstnævnte,  når vandet bliver pumpet op fra undergrunden til vandværket. Drikkevandet derimod bliver analyseret, når det forlader vandværket og løber mod forbrugerne.

- Imellem de to målinger sker der en specialfiltrering, en iltning og flere andre filtreringer på vandværket, så vandet bliver renere og klart til at drikke, forklarer Kim Dalsgaard.

Derfor kan der sagtens findes mindre forurening i grundvandet, uden det påvirker drikkevandet. De forskellige PFAS'er kan sætte sig fast på filtrene og ikke finde vej videre.

Stavtrups tre boringer har også en betydning. Når de blandes sammen, sørger det for, at PFAS-koncentrationen bliver endnu mindre - og derfor mere ubetydelig.

I forvejen betyder de gule prikker på kortet foroven, at der er tale om en lav koncentration af PFAS. Havde prikkerne været røde, havde det været en anden sag.

Så dit budskab er det samme som Aarhus Vands - at borgerne i Stavtrup og omegn kan slå koldt vand i blodet?

- Ja, det kan de sagtens. Der er ikke noget PFAS med vandet i vandhanen, siger driftschefen.

Kim Dalsgaard er dog uforstående over for, at han ikke har fået noget at vide omkring fundet af PFAS i grundvandet.

- Vi fik lavet den positive drikkevandsanalyse i efteråret, hvor rapporten lå klar 1. november 2022. Der må være lavet en anden rapport også, siger han.

Men hvornår?

På geus.dk - en side af De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland - kan man finde rapporter fra boringer i hele Danmark.

Her ses det, at Stavtrup Vandværk fik lavet en grundvandsanalyse 12. oktober samme år. Analysen blev registreret 11. november og godkendt 22. november.

- Den har jeg intet hørt om. Hvilket undrer mig. Det skal jeg lige have undersøgt nærmere hurtigst muligt, fortæller Kim Dalsgaard.

Har der så været mangel i kommunikationen mellem analyseenheden og Stavtrup Vandværk?

Virksomheden bag alle vandværkets analyser hedder Eurofins Miljø Vand. De står også bag analyserne i Aarhus Vand samt grundvands- og drikkevandsanalyser i hele Danmark.

Ole Silkjær er direktør for forretningsudvikling i Eurofins Miljø Vand, og også han maner til ro.

- Jeg kan se, at der er fundet 0,00011 mikrogram PFOS per liter (altså én af de fire PFAS-stoffer, som man særligt holder øje med, red.) i Stavtrup-boringen, siger han og fortsætter.

- Først ved 0,002 mikrogram per liter overstiger det kvalitetskravet ved en forbrugers vandhane. Derfor er niveauet i grundvandet stadig ret langt fra kvalitetskravet i vandhanen, selv om det naturligvis er bekymrende i sig selv, at stoffet er til stede.

I forvejen har Eurofins ikke lovmæssig underretningspligt ved fund af PFAS i grundvandet - det er vandværkets eget ansvar at holde øje med grundvands- og drikkevandskvaliteten.

- Det er kun i tilfælde, hvor der findes overskridelse i drikkevandet af de mikrobiologiske kvalitetskrav af eksempelvis E. coli eller Enterokokker, at laboratoriet varslet både vandværk og tilsynsmyndigheder automatisk, når resultaterne er klar, forklarer Ole Silkjær supplerende.

- Men ellers stiller myndighederne intet krav til, at vi underretter vandværket. Det skal vandværket så selv holde øje med i rapporterne.

Uanset hvad kan du altså som forbruger hæfte dig ved, at der - heldigvis - er tale om ufarlige mængder PFAS. Vi kan konstatere, at de er der, men ingen fagpersoner finder det alarmerende.

Bonuslæsning til emnet: Aarhus Universitet og Aalborg Universitet er faktisk i gang med et projekt, hvor de skal forske i, hvordan vi får PFAS væk fra naturen - og vores vand. Læs om det her.

Én bil. To biler. En hel stribe af biler.

Bruger du af og til Christian X's Vej, har du formentlig set den lange række af parkerede køretøjer, som kan forme sig på begge sider af vejen fra Lidl-rundkørslen op til Grundtvigsvej.

Viby-StavtrupLIV har fået flere henvendelser om, at de mange parkerede biler skaber farlige situationer. En af de henvendelser kommer fra Martin Schwartz Wiig fra Viby.

- Beboerne i de nye boliger parkerer på Christian X's Vej. Man skal som trafikant overhale ind i den anden bane, fortæller han om det voksende problem.

"De nye boliger" er her de bygninger, der de seneste år er skudt op i numrene 60-68.

Vejstykket har ikke parkeringsforbud, så folk kan frit parkere på Christian X's Vej. Det er bare en farlig cocktail, når fartgrænsen samtidig lyder på 60 km/t, og gadebelysningen kun findes på østsiden af vejen.

Altså er der ikke tilstrækkeligt med lys på den side, som ligger op mod lejlighedsbyggerierne, og hvor flest automatisk parkerer. Det tvinger flere bilister ud i forskrækkede undvigelser - og endda kollisioner.

- Bilerne er usynlige i mørket. Der har været flere uheld, beskriver Martin Schwartz Wiig.

Hos Aarhus Kommune er man opmærksomme på problemet.

- Ja, vi har fået henvendelser om, at parkeringen langs vejen er problematisk, siger Joshua Krogager, som er leder af parkeringsafdelingen i kommunen.

- Når folk parkerer i begge sider af vejen, indskrænker det en trafikeret Christian X's Vej - som jo er kritisk vejnet - så det bliver svært at komme frem for andre trafikanter. Især større køretøjer som busser. Så det er selvfølgelig noget, vi kigger på.

Én af henvendelserne kommer fra Consil Ejendomme, som ejer boligerne på nummer 60-62. Her har man oplevet, at i hvert fald to biler er blevet påkørt lige ude foran lejlighederne.

- Her er der tale om to separate tilfælde, hvor biler på Christian X's Vej torpederede de biler, som holder der. Der er vist også sket et nede ved viadukten. Det er altså et stort problem, sige Consil Ejendomme-administrator Carsten Bak.

Derfor har han også sendt sit eget parkeringsforslag ind til kommunen, allerede for to måneder siden.

- Jeg synes, at man på vejen skal inddrage lidt fra en i forvejen meget bred cykelsti. Vejen har også meget brede vejbaner. Hvis vi trækker en streg, som der kan parkeres inden for i sikkerhed, kan vi fortsat beholde de gratis parkeringsmuligheder, hvis kommunen godt vil det.

- Selvfølgelig kun parkering i den ene side af Christian X's Vej, skynder han sig at tilføje.

Spørger man Joshua Krogager hos Aarhus Kommune, er det mest sandsynligt, at der bliver standsningsforbud på vejen. Han udelukker dog ikke parkering i den ene side af vejen.

- Det ser vi på. Problemet er bare, at hvis vi forbyder parkering og standsning på vejen, så kan det være, at de parkerende biler søger ind på nogle af de andre veje i området, forklarer han om parkeringsafdelingens overvejelser.

- I det tilfælde flytter vi bare problemet et andet sted hen, og det skal vi også have in mente. Et forbud lyder måske godt, men det er mere komplekst end som så.

Joshua Krogager kommer også med sit bud på, hvorfor der pludselig parkerer så mange på vejen - og ikke på de parkeringspladser, som er tiltænkt udlejerne på selve boliggrunden.

- En forklaring på den øgede mængde af parkerede biler er selvfølgelig, at der nu bor flere i området end før, men det kan også være grundet betalingsparkering i de nye lejlighedsbyggerier, siger afdelingslederen.

Der er krav til, hvor mange parkeringspladser et nybyggeri skal have, men der er ikke krav til bygherre om, at det skal være gratis- eller betalingsparkering. Det bestemmer udlejningsfirmaerne selv.

- Så hvis du selv skal vælge mellem at betale for den tætteste løsning eller holde gratis lige ved siden af, vil mange nok vælge den gratis løsning og så holde på vejen. Det er helt naturligt. Men det er selvfølgelig også noget, som der skal gøres noget ved, slår Joshua Kroager fast.

Ved boligerne med nummer 60-62 er der 15 parkeringspladser tilknyttet Consil Ejendommes 34 lejligheder. De koster 100 kroner at leje månedligt, oplyser Carsten Bak.

- Prisen har vi sat lavt, så vi netop er sikre på, at det ikke belaster. Det dækker bare administrationen af p-pladserne. Prisen er der også, så vi er sikre på, at det er dem, der bor i lejlighederne, som også bruger dem, begrunder han.

- Samtidig har en lejer 30 gange årligt mulighed for at have gæster parkerende i 8 timer, som man registrerer elektronisk. Derfor burde det ikke være mange af vores lejere, som holder på vejen.

Måske har han ret. De fleste biler holder mere centreret et par meter længere mod Christian X-kollegiet. Mere præcist ved nummer 64-68, som er ejendomme med mindre lejligheder, der tilhører Go'Bolig.

Her har de 9 parkeringspladser tilknyttet de i alt 73 boliger, hvoraf over 60 er udlejede ifølge Go'Boligs hjemmeside. Kun tre af p-pladserne er i brug, og de koster 250 kr. månedligt.

- Langt de fleste af beboerne er unge studerende og uden bil, skriver kommunikationschef Line Holmen i en mail til Viby-StavtrupLIV.

Hun oplyser samtidig, at Go'Bolig ikke har kendskab til udfordringer med parkeringen på Christian X's Vej.

- Mine adspurgte kollegaer har ikke modtaget henvendelser fra vores lejere omkring parkeringsproblemer.

Kan du med garanti sige, at de parkerede biler på vejen ikke tilhører jeres lejere? Og hvor skulle de parkerende i så fald komme fra midt i et kvarter med villaer og boligblokke, der har egen parkering?

Ovenstående spørgsmål er det ikke lykkedes Viby-StavtrupLIV at få svar på fra Go'Bolig. Dog svarer Line Holmen på det næste:

Har I ikke også en interesse i som boligudlejere, at der bliver rettet op på parkeringsforholdene på vejen, så der ikke sker uheld lige ude foran?

- Hvis der er problemer med parkeringsforholdene, bakker vi som ansvarlig udlejer selvfølgelig op omkring at få det løst, skriver hun.

Det er måske heller ikke så vigtigt, hvor de parkerende biler kommer fra, men hvor de havner henne, hvis de gratis parkeringsmuligheder forsvinder inden længe.

Viby-StavtrupLIV holder løbende øje med sagen.

Lidt flere nyheder til dig: