Der har siden 2012 været planer om at etablere motorvejsramper fra Aarhus Syd Motorvejen ned til skæringen mellem Ravnsbjergvej og Ormslevvej.

Cirka lige så længe har lokalråd i Viby og Stavtrup samt beboere til vejene været kritiske over for løsningen.

Nu har projektet så mødt et bump mod dets realisering.

I Teknik og Miljøs indstilling for Aarhus Kommunes anlægsprogram står der, at Vejdirektoratet mener, at motorvejsramperne og den planlagte udvidelse af Ravnsbjergvej til fire spor kan skabe problemer med trafikken andre steder.

Anlægsprogrammet indeholder alle store og små anlægsprojekter i kommunen, og det skal højst sandsynligt for byrådet 22. februar. Derfor kommer motorvejsramperne ikke med i denne omgang.

- Det betyder ikke, at planerne for motorvejsramperne er helt af tegnebrættet, siger Lars Clausen, som er specialkonsulent i Aarhus Kommunes mobilitetsafdeling.

- Nu skal vi lave supplerende undersøgelser for løsninger, før projektet kan igangsættes.

Men kan man sige, at motorvejsramperne er blevet bremset?

- Nej, for der har aldrig rigtigt været trådt på speederen. Vi er stadig i de indledende faser, hvor vi er i dialog med Vejdirektoratet for at finde ud af, hvad vi må, og hvad der kan lade sig gøre, forklarer Lars Clausen.

Vejdirektoratets anke er, at man ifølge Aarhus Kommunes nylige analyser af trafikafvikling og -udvikling kan se, at ændringerne på Ravnsbjergvej faktisk vil betyde et pres på ramperne ved Viby Ringvej. Og herefter et øget pres på Åhavevej.

Dette handler ikke kun om byggeperioden, hvor ramperne bliver opført. Men også efter de står færdige.

Vejdirektoratet har ansvaret for statsvejnettet, som motorveje er en del af.

Siden det sidste stykke mellem Ravnsbjergvej og Viby Ringvej er en del af Aarhus Syd Motorvej, kan direktoratet forlange yderligere tiltag og analyser, inden motorvejsramperne kan blive til.

- Siden forundersøgelserne i 2012-2013 er der også kommet skærpede krav til udformning og placering af motorvejsramper. Det er også noget, vi skal undersøge, siger Lars Clausen.

Det er ikke det eneste, som der er sket af ændringer gennem tiden. For et par år siden kiggede han og Aarhus Kommune igen på rampe-projektet, da Aarhus Vand var i gang med lokalplanerne til syd for motorvejen ved rensningsanlægget.

Her blev vandvirksomhedens planer og motorvejsramperne tilpasset hinanden, hvilket netop viser projektets formbarhed, og at der stadig kan nå at ske meget.

Hvad er chancen for, at projektet falder?

- Der er altid en risiko for, at projekter som disse falder. Det er også grunden til, at vi undersøger det til bunds og kigger på alle muligheder, slår mobilitets-specialkonsulenten fast.

- Men man kan sige, at dét, du kan læse i Anlægsprogrammet, er vores varsel om, at det kan vise sig nødvendigt at justere projektplanerne. Der er stadig for få jokere på bordet til, at der kan meldes mere præcist ud.

Næste skridt er, at Lars Clausen og hans kolleger går til rådmand for Teknik og Miljø, Nicolaj Bang (C), hvor de skal drøfte, hvad den videre vej frem for projektet skal være.

I sidste ende vil politikerne på baggrund af en anbefaling fra Teknik og Miljø skulle beslutte, hvad der gøres må.

Grunden til, at motorvejsramperne ved Ravnsbjergvej kom på banen, er, at blandt andet Viby Torv skal afhjælpes med den enorme mængde trafik, som flyder gennem krydset i myldretiden. Det har længe været en del af helhedsplanen for Viby.

Derudover handler udvidelsen af Ravnsbjergvej fra motorvejen og ned til Skanderborgvej fra to til fire spor om at løse de lange køer, der i forvejen danner sig på vejstykket. Og så kan de fire spor tage imod den øgede mængde trafik fra motorvejen, som en rampe vil skabe.

Som sagt har der siden projektets start været kritiske røster om det.

Naboer, grundejerforeninger og fællesråd er bange for den øgede støj og det mulige trafikkaos, der vil skabe i overgangen mellem Viby og Stavtrup.

- Der vil desværre ofte være borgere, hvor projekter som dette vil skabe gener for. De vil naturligvis blive håndteret i forbindelse med miljøundersøgelsen og planlægningen af projektet, siger Lars Clausen.

- Vores job er at se på helheden, så hvis det kan skabe meget mindre gene andre steder, vil projektet fortsat give mening at realisere, siger Lars Clausen.

Michael Hytting, der er Viby Fællesråd-medlem og beboer tæt ved Ravnsbjergvej, har fra begyndelsen været modstander af motorvejsramperne. Så at projektet møder bump på vejen, er ham kærkomment.

- Det er selvfølgelig positivt. Jeg kan godt forstå Vejdirektoratets bekymring, for det er sikkert, at det vuk betyde mere belastning på motorvejen fra og mod Viby Ringvej, siger han.

- Da afstanden mellem Viby Ringvej og det foreslåede rampeanlæg ikke er ret stor, vil det skabe kødannelser, som man ser ved Aarhus Nord-afkørslen. Her har det krævet, at man har lavet et ekstra afkørelsesspor, og det vil man sikkert også skulle lave i vores tilfælde.

Dog er det mest belastningen på Ravnsbjergvej, som fortsat bekymrer ham. Og støjen herved.

- Vi har allerede problemer med megen trafik og lange køer mod Skanderborgvej. At lave motorvejsrampe vil blot tilføje mere, både i den ene og anden retning, mener Michael Hytting.

- Jeg ser fortsat mest af alt rampen som en lappeløsning. Ja, man kommer til at aflaste Viby Torv, men så flytter man bare problemet en kilometer til Ravnsbjergvej/Skanderborgvej-krydset. Selv hvis man udvider Ravnsbjergvej til fire spor, kommer løsningen måske kun til at holde fem år, før der igen skal gøres noget.

- Det så man, da Genvejen blev etableret i 2003, men som efter få år også måtte udvides og laves om.

I stedet kalder han på løsninger, som kan skabe gode trafikforhold de næste 50-60 år. Enten ved at kigge på muligheder ved netop Genvejen eller endnu længere fra Aarhus, ligesom Giber Ringvej er et eksempel på.

Viby-StavtrupLIV følger sagen løbende.

For nyligt beskrev Viby-StavtrupLIV, hvordan der var fundet PFAS i én af Stavtrup Vandværks grundvandsboringer. Heldigvis var der her ingen grund til frygt hos forbrugerne.

Vi kan dog ikke dække ét PFAS-emne uden også at komme omkring et andet.

For nyligt udkom Danske Regioner nemlig med en liste over 16.000 grunde, hvor man mistænker, at der kan findes spor af PFAS. En tusindedel af disse - altså 16 i alt - findes på adresser i vores postnummer.

Ifølge Region Midtjyllands kontor for jordforurening skal du heller ikke frygte disse 16 adresser.

- Der er ingen grund til panik. Det er blot en oversigt over, hvor der har ligget virksomheder, som måske har anvendt PFAS, og hvor der potentielt kan være forurenet, siger Morten Bondgaard, som er chef på jordforureningskontoret.

- Det er slet ikke ensbetydende med, at der er PFAS på grunden, og mange af lokaliteterne er i forvejen kortlagte og mistænkt for at være forurenet af andre årsager.

De fleste grunde ligger stadig i industrikvarterer den dag i dag, men ikke alle.

På kortet herunder kan du se adresserne for de mistænkte PFAS-grunde. Trykker du på en af de lilla markører, kan du se, hvilken virksomhed der har ligget/ligger der, og derfor hvorfor den er under mistanke.

På Damagervej 25A, Engtoften 11, Øster Allé 2 og Ormslevvej 231A ligger der forskellige former for boliger.

På Skanderborgvej 224 ligger Viby Hallen, på Gammel Kongevej 6 ligger en Rema1000, og i Norringholm Haveforening har man nok ikke overraskende kolonihavehuse tæt ved.

Listen indeholder i Viby flest lossepladser, autolakerer og andre værksteder.

Selv om grunde med ovenstående historik er under PFAS-mistanke, betyder det ikke, at Region Midtjylland bruger listen til at omprioritere på, hvilke grunde der reelt skal undersøges og eventuelt renses.

Tværtimod.

- Hvert år har vi et budget for at undersøge og oprense forurenede grunde. Vi prioriterer de grunde, hvor der enten er boliger, eller hvor der er værdifuldt grundvand i nærheden, fortæller Morten Bondgaard.

Han kommer også med et antal årlige grunde, der bliver undersøgt:

- Vi undersøger mellem 200 og 300 grunde hvert år, og i rigtig mange af de undersøgelser kigger vi også på PFAS, fordi der er mange brancher, som potentielt kan have forurenet med de stoffer.

Af andre brancher på Danske Regioners liste kan nævnes træ- og møbelindustri, brandøvelsespladser, jern- og metalvareindustri, malingindustri, tæppeindustri, pap- og papirindustri, renserier og trykkerier.

Morten Bondgaard forklarer også om, hvordan Region Midtjylland så undersøger grundene på forhånd.

- Vi ser selvfølgelig på, hvad der reelt er foregået. Måske er der slet ikke blevet brugt PFAS, eller også er det blevet anvendt forsvarligt, og så er der ingen grund til at lave en undersøgelse, siger han og tilføjer:

- Hvis vi vurderer, at der er potentiale for PFAS-forurening, skal der laves en forureningsundersøgelse. Og hvis der er en kraftig forurening, skal vi vurdere, om den skal renses op, hvis den truer grundvandet, eller hvis der er boliger på grunden.

Jordforureningschefen nævner dertil, at man kigger på mange stoffer under en sådan undersøgelse. Blandt andet har de særligt fokus på klorerede opløsningsmidler, som tidligere har været meget anvendt i renserier.

- Det er også vigtigt at huske, at PFAS på forurenede grunde udgør en meget lille del af den måde, man kan blive eksponeret for stoffet på. Det findes i alle mulige produkter, som tøj, tæpper, fødevareemballage og kosmetik, siger Morten Bondgaard.

- Så det er ikke sikkert, at det er de forurenede grunde, der er kilde til den største eksponering af PFAS overfor borgerne.

Du kan altid kontakte Region Midtjylland, hvis du er særligt bekymret over PFAS i nærheden af din grund. Også hvis du bare er interesseret i at høre mere om emnet.

I 2006 blev det forbudt af bruge PFOS i brandskum, og det har været fuldstændig forbudt at bruge stoffet i Danmark siden 2011.

Andre fluorstoffer benyttes stadig, men der kommer fortsat mere og mere fokus på dem og deres svært nedbrydelige, sundhedsskadelige egenskaber.

Du får i de kommende år mulighed for at komme mere sikkert frem som blød trafikant.

Hvert år laver Aarhus Kommune et anlægsprogram over både små og store anlægsprojekter, som skal finde sted i de kommende år. Heri finder man KB-puljen, som er til de mindre projekter.

Disse KB 2023-puljepenge bliver uddelt ud fra ønsker fra fællesrådene, borgere, erhvervslivet og prioriterede
indsatser fra Teknik og Miljø.

I vores postnummer er der tre projekter på, der skal koste over to millioner kroner. To i Viby og ét projekt i Stavtrup.

Lige nu mangler projekterne stadig den sidste godkendelse fra byrådet, men siden KB er en fast årlig pulje, som der er sat midler af til i budgettet, bliver den højst sandsynligt stemt igennem.

Lad os kigge lidt nærmere på vores lokale projekter her:

ㅤㅤㅤㅤㅤ