Vidste du, at du snart kan se robotter på stræder i hele Aarhus Kommune, hvor de vil samle cigaretskodder og tyggegummi op fra fortovet? Og at virksomheden bag ligger i Viby?

Historien bag Capra Robotics binder sig måske særligt til én mand: opfinderen, Mensa-medlemmet og stifteren Mads Bendt.

Han har været kørestolsbruger siden en drageflyverulykke i 1986, og det var netop i forsøget på at lave en ny og revolutionerende stol, at han støbte idéen til de hjælpsomme robotter.

- Jeg kan meget godt lide at løse hverdagens og erhvervslivets gordiske knuder. Jeg kan simpelthen ikke lade være, fortæller Capra Robotics innovationschef til Viby-StavtrupLIV.

- Jeg synes for eksempel ikke, at det er etisk korrekt, at mennesker samler cigaretskodder op for andre mennesker. Det bør robotter, for en robot er ligeglad med den tid, den bruger på det.

For at forstå Capra Robotics og filosofien bag skal vi zoome lidt ind på netop Mads Bendts liv.

Efter at være kommet til verden 17. november 1966 flyttede han og familien en del rundt. Fra Miltonsvej i Højbjerg til Aarhus C, Gellerup og sågar udlandet i form af Spanien.

Allerede dengang viste han tegn på høj intelligens og opfinderlyst.

- Jeg tror, at jeg har opfundet ting, siden jeg var seks år gammel. Især med Lego Technic, erindrer Mads Bendt.

- Jeg læste også utroligt meget i Lademanns Leksikon, da jeg var knejt. Nærmest hele året rundt.

Bogen har været én af de ting, der kickstartede hans nysgerrighed. For modsat i dag hvor du kan google dig til alting, skulle han selv slå op og bladre i leksikonet.

- Det er lysten til at møde det ukendte, som er afgørende for innovation. Einstein sagde også, at hvis du vil have kloge børn, så læs dem eventyr, men hvis du vil have endnu klogere børn, så læs dem flere eventyr, citerer Mads Bendt.

- Det er i min verden det allervigtigste parameter i forhold til intelligens. Nysgerrighed.

I de senere teenageår vidste opfinderen, at han ville arbejde med ingeniørkunst. Gerne vindmøller og aerodynamik. Ironisk nok var det vinden, som han endte med at brække halsen på.

For i 1985 flyttede hans familie til Bovbjerg, hvor der var rigeligt med Vesterhav-vind til at flyve med dragefly.

- Jeg var som 19-årig stadig i begynderstadiet, da jeg blev ramt af "den perfekte storm". Ikke en decideret storm, men drageflyveren var skæv, og der var et sammenfald af trælse ting, der gjorde, at jeg styrtede ned, forklarer Mads Bendt om ulykken, der ændrede hans liv.

Pludselig var han lam fra skuldrene og ned, og han måtte vænne sig til en tilværelse i eldrevet kørestol. Han stoppede grundet ulykken på Lemvig Gymnasium, men startede op igen i 1988 på HF på Holstebro Gymnasium.

Fokus var nu skiftet. Da Mads Bendt blev student i 1990, fortsatte han direkte videre til sin maskiningeniøruddannelse på Aalborg Universitet. Som specialeprojekt opfandt han en bambus-kørestol med tilpasset teknologi, så den kan bruges i verdens ulande.

Og frem mod 1997 opfinder han to andre kørestole. Den ene sidder han stadig i den dag i dag, fordi den er verdens laveste og kan komme ind under de fleste bordkanter.

- Jeg byggede dem, fordi der på dét tidspunkt ikke fandtes de løsninger, jeg selv gerne ville have, lyder hans forklaring.

- Hvad jeg ikke kunne have i fødderne, det kunne jeg have i hovedet.

I mange år bliver kørestole-opfindelserne sat på pause, mens Mads Bendt arbejder som it-konsulent og innovationssparingspartner hos adskillige store virksomheder.

GN Resound, Coloplast, Vestas, Danfoss, Arla. Også hos Aarhus Kommune og med egne innovationsprojekter såsom Hovedkontoret, hvor han netop prøvede at løse erhvervslivets føromtalte gordiske knuder.

- Min måde at se løsninger på har altid været holistisk. Jeg prøver at se projektet hele vejen rundt og har blandt andet øje for det tekniske, det politiske, det forretningsmæssige, siger han.

Hvilket også er grunden til, at han har flere uddannelser bag sig de senere år.

Som en lederuddannelse i økonomi fra 2008-2010. Og en bachelor i uddannelsesvidenskab fra 2012-2015 med særligt fokus på at udvikle højtbegavede talenter inden for kreativitet og innovation.

Den samme holistiske tilgang har Mads Bendt bygget fundamentet til Capra Robotics på. Men altså ... hvornår kommer robotterne lige ind i billedet?

Jo, ved siden af arbejde og uddannelse opfandt han i 2014 en ny konstruktion af kørestel til kørestole.

Et kørestel, hvor der ikke er to forhjul og to baghjul, som man kender fra alle slags kørestole, men ét forhjul, ét baghjul og to sidehjul. Du kan se første prototype herunder:

- Meningen var at gøre kørestolen mere mobil, så den kunne dreje og vende nemmere, forklarer Mads Bendt om sin nye opfindelse.

Fordi han har siddet og gennemlæst patentansøgninger hos mange af de førnævnte gigantvirksomheder, så vidste han, hvordan han skulle indhente rettighederne til den nye opfindelse.

Inden for et år havde han patent i Europa og store markeder som Australien, USA, Canada, Israel, Sydkorea og Japan. Specielt sidstnævnte er et land, som er utroligt svært at få patent i. Alle er udstedte nu.

- Og så har jeg ikke kun patent på hjulbasen til kørestole, men til alle former for køretøjer, slår han fast.

Selve kørestolsudviklingen begyndte i 2015, men Mads Bendt og hans partner kunne se, at de ikke kunne løse problemet med fodstøtten og benpladsen. Så den idé blev opløst.

Hvad bruger man så lige opfindelsen og patentet til?

I september 2017 tager han til Herning Industrimesse, hvor han møder Capra Robotics' nuværende direktør, Niels Jul Jacobsen. Han var dengang direktør i og stifter af fynske Mobile Industrial Robots (MIR).

- På randen til 2019, spurgte Niels, om vi sgu ikke bare skulle gøre det selv. Og så blev han investor og direktør, og jeg startede virksomheden op som direktør med god hjælp fra Niels og min bestyrelse, siger Mads Bendt.

I sommeren 2020 blev Niels Jul Jacobsen direktør, og Mads Bendt helligede sig til den innoverende rolle.

- Niels kender rejsen, for han har prøvet det før med MIR. Så vi er trykke i hans hænder.

Siden er det gået stærkt for Capra Robotics. Det startede i Mads Bendts eget hjem i Tranbjerg, men på tre fulde år har de ligeså flyttet tre gange på grund af pladsmangel.

I start-2019 var de kun fem ansatte, og nu beskæftiger Capra Robotics 32 i alt. Robotingeniører, maskiningeniører, datamatikere, projektledere og administrative ansatte.

For at tilføje lidt til Mads Bendts holistiske, alsidige måde at drive forretning på har han selv tegnet lokalerne på deres nuværende adresse Skanderborgvej 232A.

- Jeg har ved hver flytning gået efter, at det selvfølgelig skulle være tæt på, hvor jeg bor grundet min kørestol. Men her skulle også være mulighed for mange vinduer ud fra filosofien om, at vi skal kunne se hinanden og aldrig er langt fra hinanden, forklarer Capra Robotics-stifteren og tilføjer:

- Jeg går også efter, at stedet skal se råt ud. Her må ikke være for fint og poleret.

Hvorfor ikke det?

- Fordi det er inspirerende. Et råt look giver garagestemning og plads til at rode med kreativiteten. Til at prøve ting af, fejle og lære af det. Arbejde bør også være en leg.

De nuværende lokaler giver også Capra Robotics mulighed for at vokse. Indtil videre har de lavet 60 robotter, men med deres nuværende kapacitet og maskiner kan de komme op på at producere fem om dagen.

Det kræver dog, at de så ansætter flere, så produktionen kan gå op. Hver robot kan sælges for 200.000 kroner, så det vil give en solid daglig omsætning, hvis der de kommende år udvikler sig en stor efterspørgsel på Capra-robotterne.

- Vi er også i gang med at udvikle nye funktioner. De skal også kunne holde øje med huller i hegnet ved lufthavne, mærke efter farlige niveauforskelle i fortorvenes fliser, luge ukrudt, patruljere havne nær krydstogtskibe for folk, der falder i vandet og mange flere ting, forklarer Capra Robotics-opfinderen.

- Det handler om at fritage mennesker fra de trælse arbejdsopgaver.

I forvejen kan robotterne salte veje og cykelstier samt som tidligere nævnt også fjerne cigaretskodder. "Skodrobotten", som Mads Bendt kalder den.

Der går lige et par år, før tyggegummiskraberen "Chewy" er helt færdigudviklet.

Tror du, at vibygenserne - ja, alle århusianere - kan vænne sig til at dele fortorv med robotterne?

- Vi har sammen med Aalborg Universitet arbejdet på et intuitionsdesign. Intuitivt skal en person på gaden kunne se, hvad robottens intention er, så der hverken opstår frygt eller misforståelser. Den blinker eksempelvis ligesom en bil, når den skifter retning, forklarer han og fortsætter:

- Desuden er de kun godkendt til at køre tidligt om morgenen i hverdagene fra kl. 5-7, hvor de ikke vil møde mange fodgængere. Til slut gør de jo nogle gode, medborgerlige gerninger, som folk kun kan være glade for, at nogen tager sig af.

I det hele taget er der lagt enormt mange tanker i hver eneste facet af robotterne hos Capra Robotics.

Det handler om Mads Bendts holistiske tankegang. Intet skal gøres halvt, alting skal gennemtænkes.

Og tænk, at Lego og Lademanns Leksikon støbte fundamentet. Slebet til af en drageflyverstyrt og en parkeret kørestolsidé. Som nu alt sammen sørger for, at Viby-virksomheden til foråret slipper robotterne løs.

En uetisk, gordisk knude er snart løst. Flere skal nok følge. For Mads Bendt og kollegerne kan simpelthen ikke lade være.

Ni år er mange år, når man står i spidsen for en frivillig forening med en masse medlemmer.

Stavtrup IF Fodbold stod over for "en ny begyndelse", da han kom til, og sidenn er der kommet flere nye sociale turneringstiltag til og ej at forglemme Danmarks første kunstgræsbane af sine bæredygtige slags.

28. februar er det slut for fodboldformand Peter Kaarup. Tiden er inde til at træde af.

- Mine formandskollegaer har det generelt med at sidde i mange år. Også en del flere end jeg. Men jeg vil ikke være et ringvrag, forklarer han om beslutningen.

- Der skal også være plads til, at nye kræfter kan komme til. Jeg afleverer heldigvis en klub med god økonomi til den næste formand, så det virker som det rette tidspunkt.

Netop økonomien spillede en vigtig rolle, da Peter Kaarup - ifølge hans egne ord - blev hvisket i øret, at han burde melde sig på banen til at blive formand for Stavtrup IF Fodbold.

- Jeg stillede nogle kritiske spørgsmål til en generalforsamling, fordi jeg så nogle muligheder for at optimere klubbens økonomi, husker den 55-årige, der har en baggrund som bankmand.

- Der var godt styr på det organisatoriske omkring fodboldklubben, men det undrede mig, at vi ikke havde flere penge på bundlinjen til at starte projekter. Det måtte der kunne gøres noget ved.

På det tidspunkt havde han kun boet og spillet fodbold i Stavtrup i halvandet år, men alligevel blev han stemt ind som formand.

Noget af det første, han gjorde, var at ændre medlemssystemet. Før havde de DBU's løsning til at holde styr på klubbens medlemmer, men med skiftet til Holdsport.dk skete der noget med det samme.

- Vi fandt ud af, at der var en masse medlemmer, som havde nogle aftaler, hvor de hjalp frivilligt til en gang eller to i løbet af en sæson og derfor kunne undlade at betale kontingent, siger Peter Kaarup.

- Det fik vi ryddet lidt op i, så vi ret hurtigt fik flere kontingenter ind, og så det blev lige for alle.

Når et kontingent spænder mellem 800 årlige kroner fra ungdomsspillere til 1600 fra seniorspillere, løber den slags op.

Fodboldformanden slår dog fast, at han ikke kan tage æren for den gode økonomi ene og alene. En af de andre ting, han også gjorde op med, var nemlig ledelsesstrukturen i Stavtrup IF Fodbold.

Den skulle være helt flad - som en punkteret fodbold.

- Fodboldsporten har traditionelt nogle meget markante formænd. Det er deres meninger, som vejer tungest på vægtskålen, og de har stort set fingeren på pulsen alle steder, forklarer Peter Kaarup.

- Jeg ville godt fordele ansvaret, og det var ikke helt populært alle steder i klubben, men det var noget, som spillere og trænere med tiden blev glade for. Her har jeg været svineheldig at finde en masse engagerede folk, som har været gode til at tage ansvar og løfte i flok.

I 2015 var han alligevel tæt på at brænde lidt ud. På grund af den nye begyndelse skulle der arrangeres flere sociale arrangementer, og der skulle udvikles trænermanualer til klubbens forældretrænere.

Han har ledererfaring fra tidligere, men han skulle stadig sætte sig ind i, hvordan samspillet med DBU, og hvordan alt det organisatoriske i en fodboldklub hænger sammen.

Alt dette imens Peter Kaarup balancerede den nye rolle med sit daglige arbejde og et familieliv med tre børn.

- Netop fordi der var mange, som var klar på at tage ansvar, kunne jeg puste ud efter det første intense år. Min bedre halvdel tog også over på kiosken og nogle af de sociale arrangementer, fortæller han om den svære periode.

I løbet af de første år blev klubhuset også renoveret af ham og medlemmerne selv, da det før godt kunne have mindet om et gammelt værtshus.

Turneringer er som sagt også kommet til. Stavtrup Cup'en er videreført og udvidet, den lokale vejturnering med helstegt pattegris fik Peter Kaarup og bestyrelsen indført som et af årets højdepunkter, og DBU's 3-bold-turnering er kommet til.

Stavtrup IF Fodbold fik også en ny visuel identitet med tøjer og logo og en ny trøjesponsor.

- Men det største gennem min tid må nok være kunstgræsbanen, da den stod klar i 2021. Det var jeg og en anden god ildsjæl, Christian Holch, primus motor på, lyder det gladt fra fodboldformanden.

- Det har givet os muligheden for at holde mere fast i vores medlemmer i vinterhalvåret også, fordi de har muligheden for at træne fodbold udendørs året rundt.

Netop medlemsfastholdelsen har været et tilbagevendende problem for Stavtrup IF Fodbold - og mange andre breddeklubber i Aarhus for den sags skyld.

- Når unge rammer 13-17-års alderen, skal de på efterskole og søger måske efterfølgende til andre større klubber i Aarhus. Her er vi blevet bedre til at trække folk "hjem igen". Pige- og kvindefodbold er et andet eksempel på områder, hvor det har været svært at fastholde hold, siger Peter Kaarup.

- Jeg har altid haft det sådan, at det, der ikke kan leve selv, må dø. Så det er kun fedt, hvis der er nok spillere til at lave hold, men er der ikke nok, skal vi ikke holde det kunstigt i live.

Så hvad skal der så ske nu? Peter Kaarup fortsætter stadig, så længe han kan, med at spille oldboysfodbold i Stavtrup. Han sidder også med i bestyrelsen hos Stavtrup Netværket.

Men han begynder selv i nyt job 1. marts som kapitalforvalter for en vininvestor, og ellers skal han til at vænne sig til en tilværelse med lidt mere fritid.

- For mig er det ikke ualmindeligt, at jeg bruger nogle minutter - nogle gange også liiidt mere - om aftenen på noget fodboldmæssigt. Svare mails, snakke i telefon, besøge klubhuset, remser han op.

- Det føles så normalt, at jeg nærmest ikke tænker over det. Jeg brænder for det, og det er noget, jeg har nydt.

Hvad så med fremtiden for Stavtrup IF Fodbold? Hvad håber du for den næste formand?

- Jeg tænker ikke, at der er noget, som skal revolutioneres. Man kan selv vælge, om man vil være tilbagelænet eller nytænkende. Jeg tror dog, det er godt, hvis man har noget ledelseserfaring med i bagagen. Man skal turde sætte en retning, siger Peter Kaarup.

Han foreslår også, at en ny formandspost eventuelt kan deles mellem to personer, så arbejdsbyrden fordeles. Og han ser også gerne en kvinde tage roret i fodboldklubben.

- Mit største ønske er bare, at der efter nogle corona-år kommer endnu mere gang i det sociale. Vi skal skabe noget liv omkring klubben, hvor man er sammen om det, slår han fast.

- Jeg har altid sagt, at forældre skal komme ind i klubhuset eller ud til banen, når sønnike eller datteren skal hentes fra træning. Sid ikke ude i bilen for at vente på, at barnet selv kommet ud efter omklædning. Der er så meget sammenhold og mange gode samtaler i lige at kigge forbi.

Den slags miljø oplever han allerede, men der kan godt skrues op for det.

Og du er ikke bange for, at den næste formand vil klare det bedre end dig?

- Nej, hellere end gerne, griner Peter Kaarup og tilføjer:

- Der er sikkert mange ting, som kan gøres bedre og mere effektivt end den måde, jeg gør tingene på. Uanset hvad står jeg selvfølgelig klar til at hjælpe den næste formand godt i gang, hvis personen vil have det.

Klubhuset får i disse dage nyt gulv, der kommer til at stå færdigt, når generalforsamlingen i Stavtrup IF Fodbold skal stå tirsdag 28. februar.

Hvor den nye formand skal findes.

Tirsdag 21. februar udløb høringsfristen for lokalplanen til det enorme projekt på Grøndalsvej, som i fremtiden vil blive kendt som "Viby Bakke".

Generelt får planen en blandet modtagelse af de i alt 25 høringssvar. En stor del af høringssvarene bifalder udseendet og visionerne for den nye bydel.

- Vi synes, at det er et flot projekt. Især hvis der bliver plads til butikker eller café, skriver Pia Lund, og Aarhus Stift kan godt lide idéen om, at bygningsdesignet tager udgangspunkt i Ravnsbjergkirken.

Men som Pia Lund også skriver, så ligger der måske andre problemer uden om projektet:

- Det virker desværre, som om planen fokuserer ensidigt på den ”nye bydel”. Der mangler helhedssyn. Især hvad angår trafikale forhold.

Netop trafikken er et tilbagevendende kritikpunkt i rigtig mange af høringssvarene.

Med de nyere ændringer i planen vil Aarhus Kommune nemlig lukke for gennemkørsel på den østlige del af Grøndalsvej for andre køretøjer end busser.

Det betyder, at beboerne i det nye område skal lukkes ud på en i forvejen bilkø-presset Ravnsbjergvej. Den problemstilling rejses af Viby Fællesråd og flere private boligejere.

- Al trafik vil komme til at gå over Ravnsbjergvej. For de nuværende beboere vil det blive et mareridt at komme til og fra deres bolig, skriver Jan West-Hansen på vegne af sig selv og flere naboer på Grøndalsvej og Selmersvej. Han tilføjer:

- Det vil smadre den indre ro i det nuværende boligområde, idet der vil blive bilkøer også på Grøndalsvej i sydlig retning.

Det vil ifølge ham og flere andre høringssvar øge støjen og luftforureningen i området omkring Ravnsbjergvej, specielt når Aarhus Kommunes planer er, at der også skal være motorvejsramper ved og en firsporing af Ravnsbjergvej.

Projektet lægger op til, at der skal være i alt 450-500 boliger. Samtidig skal der være erhvervsbygninger tilknyttet området.

Derfor rejser blandt andet Alfred Andresen på vegne af Viby Grundforening en kritik af, at der "kun" er indtænkt 300 parkeringspladser til området.

- Viby Grundforening er bekymret for, at et underestimeret parkeringsbehov vil resultere i et fravalg fra potentielt ressourcestærke familier, der pendler fra Aarhus, og fra ældre, der har én eller flere biler, skriver han.

- Vi er også bekymret over, at det betyder et mindre attraktivt erhvervsområde, idet (bil)pendlere fra nabokommuner ikke kan finde parkeringspladser.

I grundejerforeningen frygter de blandt andet, at det vil betyde øget gadeparkering i omkringliggende boligområder.

Grunden til, at p-plads-antallet er sat til 300, er ud fra en såkaldt "letbaneparkeringsnorm".

Hvis nærmeste letbanestation er inden for 600 meter, er kommunens argument, at området så ikke behøver lige særligt mange parkeringspladser, fordi en pendlermulighed så ligge tæt på.

Alfred Andresen køber den dog ikke helt, da han og grundejerforeningen mener, at langt størstedelen af Viby Bakke ligger mere end 600 meter væk fra Rosenhøj Letbanestation.

Derudover har Viby Fællesråd flere rosende ord til projektet, som også virker vigtige at nævne:

I forhold til erhverv:

- Viby Fællesråd hilser med glæde udviklers ønske om at etablere erhvervslejemål i stueplan ud mod både Skanderborgvej og Ravnsbjergvej. Vi trænger i høj grad til mere erhverv i vores område.

Om mulige institutioner og dem, der kommer til at bo på Viby Bakke:

- Vi er glade for tanken om etablering af en børneinstitution i området samt tanken om et friplejehjem. Bebyggelsesprocenter ligger på omkring de 70 procent, hvilket, vi synes, er fornuftigt. Man har desuden også indgået en aftale om, at cirka 10 procent af byggeriet skal være almennyttige boliger. Det er vi i fællesrådet også tilfredse med, stadig set i lyset af de rigtig mange almennyttige boligområder, som i forvejen ligger i Viby.

Om ny mulig cykelsti:

- Udvikler vil etablere cykelsti på Grøndalsvej, således at skolevejen for mange børn og unge vil blive mere sikker. Det er meget positivt.

Om muligheden for at binde Viby-områder mere sammen:

- Desuden ser vi med stor glæde på den interaktion med de omkringliggende boligområder (eksempelvis Vårkjærparken), som også ligger i lokalplanen. At åbne op overfor andre områder vil skabe en god sammenhæng og ikke mindst en fin identitet.

Fællesrådet har dog fokus på, at det er vigtigt, at bygherrer Nordstern holder fast i, at man vil bruge byggematerialer af høj kvalitet til området.

Hvad skal der så ske nu? Teknik og Miljø behandler i løbet af marts og april diverse høringssvar. Måske bliver enkelte ting lavet om, og så bliver lokalplanen klar, så den kan indstilles til magistrat og byrådet.

Lokalplanen skal så for byrådet torsdag 27. april, og hvis den bliver stemt igennem, står lokalplanen fast.

Den bliver først endeligt offentliggjort 16. maj, hvor den træder i kraft, men det betyder ikke, at

Først skal der søges om nedrivningstilladelser af Jyllands-Postens tidligere domicil. Undervejs eller efterfølgende skal der søges om byggetilladelser til opførelse.

Så der går stadig mange måneder - måske endda år - før Viby Bakke står helt færdigt. Vel at mærke hvis lokalplanen stemmes igennem af Aarhus Kommunes byråd.

ㅤㅤㅤㅤㅤ