Det nærmer sig snart 20 år, siden deres mor købte en aflang mark i Stavtrup.

Nu føler brødrene Casper og Jonas Tind Hansen, at tiden er inde. Til selv at udvikle matriklen mellem Råhøjvej og Skovkrogen - og hermed Stavtrup som by - i den rette retning.

I januar var de med til fællesrådsarrangementet "Stavtrup Mødes" for at få input til, hvad området skal byde på, og hvad Stavtrup har brug for.

- Vores familieselskab er bygget på at købe og drive ejendomme, og vi har flere ejendomme i Aarhus af bolig og erhverv. Så det bliver første gang, at vi kaster os ud i at udvikle fra bunden, siger de to om projektet.

- Fællesnævneren for vores projekter er, at vi altid gerne vil gøre det ordentligt. Både for dem, der skal bo her, men også dem, der i forvejen bor her. Vi vil lave noget, som Stavtrup har brug for.

Inden vi går længere ind i brødrenes tanker og idéer, skal du måske kende lidt mere til de to.

Begge bor i København den dag i dag, men voksede op i Risskov. Jonas Tind Hansen er uddannet biomediciner, og Casper gør sig som humanbiolog.

Deres rejse ind i ejendomsmarkedet går gennem forældrene, hvor især moderen Aase Hansen har gjort karriere på området. I dag arbejder Jonas fuldtid i AH & JH Invest, som familieselskabet hedder, mens broderen lægger sin fritid i det.

- Vores mor kunne godt se kvaliteterne i området her i Stavtrup, da hun købte det i 2003. Det er jo tæt på fantastisk natur, tæt på storbyen, fortæller Casper Tind Hansen.

- Grunden har egentlig bare stået stille siden og været forpagtet ud som landbrugsjord, men købet har hele tiden været med øje for, at vi gerne vil udvikle byen via jordstykket.

Det er de ikke alene om at have tænkt. Brødrene har gennem årene fået rigeligt med henvendelser fra bygnings- og byudviklere, som har villet bygge boliger på grunden, som hører til Råhøjvej 20.

- For omkring 10 år siden sagde vi ja til en udvikler. Vi underskrev en optionsaftale, så hvis de kunne få projektet realiseret, så solgte vi grunden til det. Men projektet faldt til jorden, husker Jonas Tind Hansen.

Hvorfor faldt det til jorden?

- Fordi det mødte modstand fra lokalbefolkningen og fra politisk hånd, hvilket gav god mening. Der var dengang mangel på institutionspladser i Stavtrup, og det ville bare skabe et øget pres, så byen havde ikke brug for at udvikle sig i de år.

I dag er situationen en anden. Børnetallet i Stavtrup er begyndt at falde.

I 2013 var der ifølge Aarhus Kommune 406 børn mellem et halvt og fem år gammel i Højvang-anvisningsdistrikt, og det toppede i 2018 med 580 børn i samme aldersgruppe. Siden er tallet faldet år for år til 539 børn i 2022.

- Som vi hørte til Stavtrup Mødes, skal udvikling af byer ske løbende. Kommer der ikke nye børnefamilier til, så går det den modsatte vej, hvor skolerne ikke får nok elever, og kommunen må lukke for dagtilbud, forklarer Casper Tind Hansen.

Samtidig er der kommet et øget ønske fra ældre Stavtrup-borgere, som gerne vil flytte i noget mindre, men samtidig blive i byen. Her findes der ikke mange muligheder i forvejen.

Begge dele afspejles i brødrenes idéer for området.

- Vi er ikke så langt med skitseringen endnu, så vi vil gerne have flere input. Vi overvejer stærkt at bygge generationshuse, hvor en børnefamilie kan købe en ejendom og have plads i et separat hus til en bedsteforælder, lufter Jonas Tind Hansen, mens han også slår idéen om ene parcelhuse og seniorboliger ned.

- Så vil vi hellere etablere seniorbofællesskaber, hvor ældre borgere kan flytte i noget småt og have fælles faciliteter. Der findes allerede seniorboliger på naboområdet, så det kunne være sjovt med en ny form for bofællesskab.

- I virkeligheden er min favoritløsning, at vi laver en blanding af det hele, tilføjer Casper.

Flere borgere har også ytret til Stavtrup Fællesråd, at de har alt langt til læge, hvilket brødrene vil løse med at bygge et sundhedshus til byen. Hvor der både kan være privat læge, fysioterapeuter og andet.

De har allerede kontaktet Region Midtjylland om muligheden, og her var man åbne over for idéen - hvis hele projektet altså bliver til noget.

Infrastrukturen for byen vil Jonas og Casper også være med til at udvikle.

I sydenden af grunden ved Råhøjvej går en direkte sti til Højvangskolen, og hvis brødrene laver en cykelsti gennem området, kan de lave en næsten direkte vej fra skolen til Stavtrup IF Fodbolds faciliteter.

Samtidig vil det give børn, unge og voksne fra sydvestbyen en kortere og mere direkte vej til fodboldbanen og til Brabrand Sø, end man har nu.

- I den forbindelse vil det være oplagt at lave en rundkørsel på Søholmvej ved fodboldklubben. Den kunne afvikle trafikken, så biler kan komme ind til det nye boligområde, til fodboldklubben, nævner Jonas Tind Hansen.

- I forvejen snakker man i Stavtrup om for tung og hurtig trafik på Søholmvej og Jarlsmindevej, og det kunne en rundkørsel være med til at løse, ligesom du flere andre steder i Stavtrup ikke kan komme ind, uden du møder en rundkørsel.

Derudover siger de, at der "selvfølgelig" skal være mulighed for grønne områder. Det er ifølge dem Stavtrups dna, men de ved endnu ikke, om det skal være legepladser, grønne torve eller andet.

Alle af ovenstående idéer er nogle, de to har fået i dialog med blandt andre Stavtrup Fællesråd. Men hvad siger naboerne til en udsigt til et nyt område?

Til Stavtrup Mødes blev de mødt af flere kritiske røster. Både fra naboer og andre Stavtrup-borgere, som beskylder det for at være efter "salami-metoden", hvis projektet går igennem.

Altså med henblik på, at det vil være at skære endnu en skive af de naturrige, landlige omgivelser, som da man i 2004 besluttede lokalplanen for området, som i dag udgør Klokkeblomstvej og Søkjærvej.

- Det koster jo mindre af naturen, hvis man bygger tæt op og ned ad by. Ville vi bygge midt ude på en mark uden for Stavtrup, ville det koste mere natur, svarer Casper Tind Hansen.

Hvad så med dem, der mister vinduesudsigten til det grønne?

- Vi ved, at vi ikke kan gøre alle tilfredse, men vi vil respektere og inddrage så mange af de indvendinger, som vi kan, siger Casper Tind Hansen og tilføjer:

- I forvejen tænker vi ikke, at området lægger op til mere end ét- til toetagersboliger. Når jorden i forvejen er så dejligt kuperet, vil det ikke være mange, som mister udsigten. Men nogle vil det besvære.

Brødrene er her også åbne for, hvis ejerne af de vestlige nabomatriklerne vil udvikle en lokalplan sammen med de to, så man ikke kun tænker brødrenes jord ind i det. Men hele området nord for Råhøjvej.

- Der behøver jo ikke at bygges på det hele nu, men så har vi sammen sat rammerne for fremtiden.

Og det siger I ikke med jeres økonomiske interesser in mente?

- Selvfølgelig vil vi - ligesom alle andre udviklere - også at kunne tjene på det. Der skal være en fortjeneste, men vi mener det, når vi siger, at vi vil gøre det på en ordentlig måde, lyder svaret fra Jonas Tind Hansen.

- Hvilket også er grunden til, at vi som det første har taget fat på Stavtrup Fællesråd. Vi vil gerne have de lokale med ombord, og folk fra Stavtrup må gerne skrive til os (det kan du på jh@ahinvest.dk, red.), hvis de har gode idéer eller ting, vi skal have med i overvejelserne.

Med andre ord er brødrene stadig i den spæde start med projektet. De vil i løbet af foråret få skitserne mere på plads og måske få arkitekter ind over.

En vigtig detalje er også, at deres jord er kategoriseret som landzone. Før der kan bygges boliger, skal det overføres til byzone, og det sker almindeligvis i forbindelse med nye kommuneplaner.

Får de jorden overført til byzone, skal Casper og Jonas gennem en konkret lokalplanproces med ansøgning, eventuelt borgermøde, udarbejdelse af lokalplan, høringsperiode, og hvad processen ellers byder på.

- Vi snakker i hvert fald om en tidshorisont på mere end fem år, før vi kommer til at bygge noget på grunden, siger Casper Tind Hansen hvortil broderen tilføjer:

- Lad os se. Til Stavtrup Mødes fik vi at vide, at det var overraskende få, der stillede sig kritiske over for vores foranstående projekt. Måske har det noget med Stavtrups udvikling at gøre, måske har det noget med vores tilgang. Uanset hvad håber vi, at folk vil tage godt imod det.

Bor du mellem Søndervangs Allé, Ringvej Syd og Matildelundsvej, har du nok opdaget, at der bliver bygget og bygget på det gamle centerområde og den gamle tankstation.

Det er punkthuset - et seksetagers højhus - og den tilhørende dagligvarebutik, som skyder op. På et areal, der i alt skal have 140 boliger, erhvervslokaler og også en ny OK-tankstation med vaskehal, hvor den gamle stod.

Viby-StavtrupLIV har sidste år skrevet om projektet i flere detaljer, men for nyligt endte det også i flere medier, hvor kun det præcise antal af boliger ikke var beskrevet før.

Så hvad skal du som nabo eller Viby-borger egentlig vide af nyt - ud over at der er tale om 140 boliger?

Det kan Claus Høgild, projektudviklingschef i Nordstern, fortælle mere om.

- Jamen, alt foregår planmæssigt. Vi er i gang med at bygge punkthuset, som er første deletape, og vi får i de kommende måneder byggetilladelser til rækkehusene og det resterende, hvilket er deletape to og fase tre, forklarer han.

- Det nye er sådan set bare, at ejendomsinvestoren Koncenton har købt alle boliger i etape to og tre. Det gør det nemmere for os i byggeprocessen, så vi ikke skal kommunikere med flere ejere, men det har ingen indvirkning på selve forløbet. Sammen med vores samarbejdspartner, Pro Development A/S, ejer vi så selv den seksetagers bygning og dagligvarebutikken.

Hvorfor den konstellation?

- Fordi Koncenton ikke ønsker at købe butikken, og da punkthuset er et mix mellem dagligvarebutik (Netto, red.) og lejligheder, har vi valgt selv at eje det for nu, beskriver Claus Høgild.

De 140 boliger har flere forskellige størrelser, hvor der i højhuset og det resterende lejlighedsbyggeri vil være lejligheder på 50-90 kvadratmeter. I rækkehusene vil boligerne i stedet lyde på omtrent 110 kvadratmeter.

Samtidig vil Nordstern lave grønne torve i området, hvor man kan opholde sig. Disse bliver dog først anlagt, når alle bygningerne står klar.

- Vi bliver ifølge planen færdige med det sommeren 2024, så halvandet år fra nu. Og her snakker vi alt, der skal bygges, fortæller Claus Høgild.

Til gengæld kræver lokalplanen, at indkørslen til Søndervangs Allé fra til Rosenhøj bliver forskudt. Derfor er en vejomlægning nødvendig, hvilket i en kortere periode kan være til gene for borgere, som skal til og fra Rosenhøj.

- Det er nødvendigt, når nu vi udvider "øen", hvor Netto-butikken skal bygges, siger Claus Høgild.

OK a.m.b.a. skal i samme ombæring i gang med at bygge det nye tankanlæg og vaskehal. Den gamle er revet ned, og et nyt og mere moderne anlæg bliver opført. Også denne skal stå klar til brug i midten af 2024.

Onsdag skulle den endelige lokalplan for High Performance Center - altså AGF's nye talentkollegie på hjørnet mellem Terp Skovvej og Midtagervej - for Aarhus Kommunes byråd.

Her led kollegieplanerne et mindre tilbageslag.

Flest af byrødderne stemte nemlig for at sende lokalplanen tilbage til Teknisk Udvalg med henblik på at undersøge mere om den mulige trafikbelastning samt hastighedsnedsænkning på Terp Skovvej.

- I Socialdemokratiet kan vi tiltræde denne lokalplan. Vi vil gerne være med til skabe gode forhold for fodboldens talenter, lagde Jesper Kjeldsen (S) ud med.

- Men på trafiksiden synes vi, at man skal være opmærksom på, hvad det her kommer til at betyde. Der er nogle, som er bekymrede for, at det kommer til at øge trafikken. Det er en fair bekymring, og der synes vi, at forvaltningen skal være gode til at rette til om nødvendigt.

Viby-StavtrupLIV har netop tidligere afdækket, hvordan borgere på Terp Skovvej var nervøse for øget trafik og ønskede flere vejbump eller anden form for sænkelse af farten på vejen.

Afdelingen for Teknik og Miljø afviste dog disse bekymringer med, at High Performance Center ikke vil sørge for mere trafik, og derfor er der ikke brug for vejbump eller lignende.

- Det kan være svært at vide, om det bliver øget. Som jeg læser det, så er det rigtigt, at fodboldtalenterne ikke er gamle nok til at køre bil endnu, sagde Mette Skautrup (K) og tilføjede:

- Men derfor kan det godt være, at de stadig bliver kørt til og fra det, så vi vil også anbefale forvaltningen at have mere fokus på trafik og støj i området.

Også hun og Konservative er overordnet tilhænger af lokalplanen. Samme gælder SF, Venstre og den nyerklærede danmarksdemokrat Jakob Søgaard Clausen.

Nye Borgerlige nævnte ikke trafikproblemerne i deres tale, men tordnede igen mod Enhedslistens og løsgænger Thure Hastrups argumenter om, at et område med rekreativt formål forsvinder.

Nicolaj Bang (K), rådmand for Teknik og Miljø, tager lokalplanen med tilbage til udvalget og forvaltningen. Derfor udskydes High Performance Center en anelse.

- Tak for de mange kommentarer. Jeg tænker, at vi i udvalget lige får en redegørelse for trafikafviklingen og vores overvejelser om det, sagde han afsluttende til dette punkt på byrådsmødet.

Rådmanden nævnte dog også, at han har fået øjnene op for andre kritikpunkter, hvad angår AGF's kollegie.

- Og så vil jeg gerne lige orientere om, at vi efter høringsperioden er blevet opmærksomme på, at de kommende boliger kan blive påvirket af støj fra bold- og tennisbaner. Det vil vi selvfølgelig arbejde på at finde en løsning på, sagde Nicolaj Bang.

Her havde Jakob Søgaard Clausen også en afsluttende kommentar:

- Lige et stikord. Noget af det, som naboerne (på Midtagervej, red.) peger på, er jo også støj. Det er jo lidt interessant, at der er fokus på støjen for de beboer, som skal bo i de nye boliger, men ikke støjen for de naboer, som bor i området i dag, lød det fra den tidligere DF'er.

- Det må Teknik og Miljø også gerne forholde sig til.

Når billedkunstner Anne Østergaard for år tilbage gik tur på den nedlagte Hammelbane, var det fuglesangen ved forårstide, der fyldte.

Lærke- og svalesang. Lyden af de mange viber ved søen. Flokkene med agerhøns, som pilede over stien.

Men det er næsten umuligt at høre samme mængde af fuglenes skønsang i dag.

Aarhus vokser. Og vokser. Det har storbyen gjort i årtier. Trafikken langs og på Brabrandsøen følger udviklingen, for der kommer flere cykelpendlere, flere løbere og flere både på

Dét trænger dyrelivet omkring søen op i en krog. Flere arter er i tilbagegang, og det smerter hos nogle af de naturglade mennesker, som har bor i området og har kunnet følge udviklingen.

- Når man er vokset op på landet, så er det sorgfuldt ikke at høre lærkens sang på himlen ved Brabrandsøen. En reducering af min livsglæde, siger Anne Østergaard, der har boet i Stavtrup siden 1989.

- Og det rejser spørgsmålet: Hvordan finder vi en balance mellem det at motionere og glæde sig over at være i naturen - og at vi samtidig passer på den?

Billedkunstneren mener, at det første har fået lidt for frit spil. Hun deler den mening med sin 86-årige nabo John Loft, som har boet ved søen hele sit liv som maskinmester og fisker.

En torsdag morgen mødte Viby-StavtrupLIV dem i Anne Østergaards atelier. Her fik vi også besøg af Brabrandsø-ekspert Jørgen Terp Laursen, der bor på den modsatte Brabrand-bred, og som var klar på en alvorlig snak.

En snak om, hvordan det står til i landets nok mest undersøgte sø.

- Spørger du mig, har den aldrig været så presset som nu, siger Jørgen Terp Laursen.

De tre nævner gerne nogle af de konkrete problemer, hvor selve færdslen på søen ifølge dem klart er den værste.

- Der kommer flere og flere både, kanoer, kajakker og andet på søen, lyder det fra John Loft.

Med paddleboardenes voksende popularitet har søens dyr fået endnu en "fjende".

- Personer på lette fartøjer vil jo helst ikke så langt ud på midten af søen, fordi der så er langt til bredden. Så de sejler langs bredden i stedet, bemærker Jørgen Terp Laursen.

- Det er her i rørskovene og blandt sivene, at fuglene befinder sig. Specielt i yngletiden i det sene forår og halvdelen af sommeren kan det have store konsekvenser, hvis fuglelivet bliver forstyrret af sejladsen.

Det er bare samtidig højsæson for søsejlads, hvilket de Anne, John og Jørgen kan se hvert år.

- Jeg gad godt at vide, hvor mange udlejningstilladelser der er blevet givet de sidste par år. For det føles, som om rigtigt mange bruger udlejet udstyr, og det betyder, at der kommer nye, ikke-søvante på Brabrandsøen, forklarer Jørgen Terp Laursen og fortsætter:

- Hvis de ikke bliver gjort opmærksomme på reglerne, så kommer vi ikke problemet til livs. Der er en grund til, at søens stadigt mindre og mindre bestand af oddere altid yngler i vestsiden, hvor vi mennesker ikke kan sejle lige så tæt på bredden.

Kan det ikke også sagtens være privatpersoner, hvor flere og flere så køber sejludstyr?

- Jo, sagtens. Men ikke i den mængde, som vi ser, tror jeg.

Tager vi hul på nogle af de andre dyrelivsproblematikker, så skal vi ind på bredden igen.

- Jeg ser tit, at hunde bliver luftet uden snor. Sidst jeg så det, løb hunden gøende ud og jagtede nogle gæs på engene, fortæller Anne Østergaard.

- Det er enormt forstyrrende for fugle og andre dyr på engene. På samme måde hvis et løbehold eller en råbende børnehave gør stop ved engene.

Billedkunstneren har selv boet i Grønland, hvor hun oplevede en helt anden adfærd og tilgang i naturen.

- Her vidste børnene - selv i en meget tidlig alder - at det gjaldt om at være stille i naturen, for ellers forsvandt ryperne, snespurvene og de få polarræve, man kunne være heldig at se, siger Anne Østergaard.

- Et børnehavehold eller en skoleklasse i Danmark har ikke samme påpasselighed.

Herudover opfordrer de folk til at blive på Brabrandstien omkring søen, for den er lagt, så søen kan klare trafikken herpå.

Til gengæld skal engene plejes. Af andre dyr.

- Det er vigtigt, at engene ikke gror helt til. Hvis vi kan få flere kreaturer ud at græsse på engene, som der er nogle steder, vil det være en naturlig gevinst for fuglelivet, siger Jørgen Terp Laursen.

Andre løsninger kommer de også gerne med. Som skiltning, så folk ved, hvor de må sejle og helst ikke må sejle.

Mange forskellige foreninger bruger Brabrand Sø via Brabrand Rostadion. Formanden for rostadions brugerudvalg, Morten Krogh Nielsen fra Roklubben Ara, siger dog, at det ikke er dem, som skaber øget trafik på søen.

- Medlemstallet fra de forskellige ro- og kajakklubber ligger nogenlunde stabilt, måske endda lidt lavere end tidligere, siger han og forklarer, at stigningen i trafik må være privatpersoner.

- Som reglerne er nu, er der heller intet i vejen med det. Søen er betegnet som en sportssø til sejlads, og der er intet, som forhindrer folk med en kajak købt direkte i Bilka eller et paddleboard fra Aarhus Ø til at bruge søen.

Lige nu arbejder Aarhus Kommune - i samarbejde med Skanderborg Kommune - på et nyt regelsæt for Aarhus Å, hvor Brabrandsøen også er en stor del af det.

Her lægger man op til, at der langs søbredden skal være såkaldte "opmærksomhedszoner", hvor der stærkt opfordres til ikke at sejle tættere end 20 meter på rørskovene. Præcis som Anne Østergaard, John Loft og Jørgen Terp Laursen ønsker.

Det bringer så også de sejladsdyrkende længere væk fra søbredden, hvilket kan være problematisk.

- Man skal også have in mente, at hvis folk stadig skal kunne sejle på Brabrand Sø hele året, så skal man kunne gøre det steder, hvor man ikke kommer langt fra bredden, siger Morten Krogh Nielsen og tilføjer:

- Kommer man mere end 50 meter fra bredden, er der langt ind i køligt vintervejr. Så handler det pludselig om liv eller død.

Brugerudvalgsformanden efterlyser helt konkrete løsninger, så der ikke er tvivl om noget.

- Jeg håber, at det nye regulativ for Aarhus Å og Brabrandsøen gør det klart, hvor man ikke må sejle. Måske med nogle bøjer, siger han, hvilket lægger sig op ad løsningen med skiltning.

- Pointen er vel, at vi alle skal kunne bruge søen, og at vi samtidig selvfølgelig skal tage hensyn til fugle- og dyrelivet her. Derfor er det så vigtigt, at vi får det tydeligt defineret. Men der går nok flere år, før det ligger klar.

Morten Krogh Nielsen håber bare, at det ikke kommer til at blive umuligt med sejlads på søen med den sejlende arv, den har.

- I 1950'erne var der jo flere tilskuere til Brabrand Regatta, end hvad der var til AGF's kampe. Det er en del af den historie, vi har med os, og som vi gerne vil fortælle, siger han.

- Desuden har vi kun fire søer i hele Danmark, hvor det er muligt at ro lige ud i 2000 meter. Brabrand Sø er én af dem.

Fordi Aarhus Kommune lige nu arbejder på at få regulativet på plads, vil Kristiina Mardi, som er biolog og projektleder hos Vand og Natur, ikke besvare spørgsmål omkring emnet.

- Udkastet til regulativet har været i offentlig høring, og vi arbejder lige nu på at få besvaret de høringssvar, skriver Kristiina Mardi, der også pointerer, at sejladsbestemmelser bliver en del af regelsættet.

Viby-StavtrupLIV spurgte ellers hende og Aarhus Kommune, hvor mange tilladelser der er givet til udlejning på Brabrand Sø, og hvilke former for udlejning der her er tale om.

Vi hørte også, hvordan kommunen helt konkret vil sikre, at brugere af søen i fremtiden holder afstand til rørskove og ynglesteder, ligesom vi også forsøgte at få svar på, hvordan dyrelivet generelt har det set med kommunens øjne.

Tilbage i Anne Østergaards atelier er de tre naturelskere bare glade for, hvis der sker noget på området.

- Jeg føler også, at der generelt er en bølge lige nu, som begynder at tænke på biodiversitet, som tænker på klimaet, og som tænker på dyrelivet, siger den 71-årige billedkunstneren.

- Men det er langt fra alle. Nogle vil altid holde fast i deres tilgang, mens andre godt vil ændre på, hvordan de behandler naturen og bevæger sig i den.

Hvilket Jørgen Terp Laursen også bifalder.

- Selv politikere kan jo ikke vide alt om, hvad der sker, så det er også vores job at råbe op og gøre dem opmærksomme på det, lyder det fra ham.

- Det handler om at oplyse folk. Naturen er ikke kun menneskets natur. Det er også dyrenes. Selv her tæt på Aarhus.

Nu håber de tre bare, at der kommer fart over feltet på det nye regulativ. Det forrige regulativ var helt tilbage fra 1996, da amterne stadig fandtes.

- Det var et rigtig godt regelsæt, som bare har trængt til en ordentlig opdatering, siger John Loft afsluttende.

- Vi har jo så bare ventet på dén opdatering i over 10 år, så det er også på tide, at der sker noget på området.

ㅤㅤㅤㅤㅤ