Fireårige Vega elsker den 'geniale' lille dør: Her kan andre institutioner lære noget om at komme heeelt ned i børnehøjde
I Motorikinstitutionen Snurretoppen i Stavtrup har de en lille dør til børnene, der skal gøre dem mere selvhjulpne og få dem til at synes, at afleveringen i vuggestue eller børnehave er mere sjov.
Og det er langt fra eneste anderledes tiltag, de 70 børn møder til dagligt.
Institutionen får megen ros fra forældrene for pædagogernes fokus på børnenes motoriske udvikling. De prøver især at løfte balance- og følesanserne gennem snurre-, vippe- og trilleture.
Det handler om gynger i hvert et rum. Om at give barnet lov til også at trække sig fra alt det vilde. Og om at få både institution og pædagoger heeelt ned i børnehøjde, så de viser, at de tager de små aldeles seriøst.
- På mange måder er den et godt billede på, hvor god institutionen er til at give plads til børnene. Til at gå helt ned i deres højde. Til at tage dem seriøst.
I marts har en helt speciel dør fået opmærksomhed på flere sociale medier. Indgangen er nemlig tvedelt - én dør i almindelig voksenhøjde og én dør i børnenes højde.
Døren fører ind til Motorikinstitutionen Snurretoppen i Stavtrup. Og de rosende ord kommer fra forældrene Christina Tofthøj Jensen og Palle Frank Mogensen, der bor i byen og har (haft) tre døtre i institutionen.
Deres fireårige Vega går altid - uden undtagelse - gennem den lille dør.
- Jeg har også set børn stå og vente pænt i kø, til det bliver deres tur til at åbne døren og selv gå ind, fortæller Christina Tofthøj Jensen.
- Det viser bare, hvordan man kan tage udgangspunkt i børnenes behov med et ret simpelt tiltag.
Motorikken som grundbyggesten
Døren blev lavet således for at gøre aflevering af vuggestue- og børnehavebørnene nemmere, sjovere og mere tryg for både børn og forældre. Men også for at styrke motorikken hos de små.
Specielt det sidste er en stor del af fortællingen om Snurretoppen, som går tilbage til 2014. Og faktisk også før dét.
Der manglede i mange år flere institutionstilbud i Stavtrup, og i den anledning skulle en ny startes op. Her blev forskellige ansatte spurgt
- Hvis det skulle blive med mig som leder, så skulle vi have særligt fokus på motorik og bevægelse, siger Dorte Windahl Hansen, pædagogisk leder hos Snurretoppen.
Hun var i forvejen Stavtrup Dagtilbuds motorikvejleder, så ud over at være en del af institutionen Kælkebakken bestod hendes arbejde også i at vejlede andre af områdets institutioner i at have øvelser og andre redskaber til at fremme børnene motorisk.
- I Snurretoppen skulle motorik integreres fast som en grundbyggesten i de fysiske rammer og i pædagogernes måde at tænke om hvert barns trivsel. På højde med anden udvikling, siger hun.
- Børnene skulle kunne få massage. De skulle kunne tage trilleture, vippeture og snurreture.
Især én vigtig sans
I 2014 åbnede tilbuddet i Holme, mens planlægning og byggeri af deres nye hus gik i gang. I 2017 stod de nuværende lokaler klar til brug.
Hvorfor er det så vigtigt, at børnene kan bevæge sig på skøre måder, som når de triller, vipper og snurrer?
- Når baby ligger i mors mave, så skvulper den rundt på alle måder, og den slags bevægelser er gode for vores labyrintsans (også kaldet vestibulærsans og balancesans, red.), forklarer Dorte Windahl Hansen.
Barnets tre primær-sanser
1 Den vestibulære sans:
- Kaldes også labyrintsansen eller balancesansen.
- Den vestibulære sans registrerer bevægelser og påvirkning af tyngdekraften via receptorer, som er beliggende i det indre øre. Børn, som har vanskeligheder i forhold til den vestibulære sans, har problemer med balancen, svært ved at koordinere bevægelser og svært ved at orientere sig i rummet.
Den vestibulære sans menes at have en integrerende rolle, dvs. at den fungerer som et samlende system, idet den former et barns grundlæggende forhold til tyngdekraften og den fysiske verden.
Det er ud fra denne information, at de andre typer sansning bearbejdes og får nervesystemet til at fungere effektivt.
2 Den taktile sans:
- Kaldes også følesansen.
- Den taktile sans er vigtig for kropsbevidstheden. Sansecellerne er placeret under huden i slimhinder samt indvolde. Receptorerne registrerer tryk, kulde, varme, smerte og struktur.
- Børn, som har vanskeligheder på det taktile område, kan have udfordringer med tøj, der strammer, eller tøj af bestemt materiale, at blive vasket, badet, rede hår og klippe negle, ligesom det kan være udfordrende at lege med sand og mad med fingrene.
- Spiseproblemer kan skyldes taktile vanskeligheder. Desuden kan børn med taktile vanskeligheder også have svært ved uventede bevægelser.
3 Den proprioceptive sans:
- Kaldes også muskel- og ledsansen.
- Den proprioceptive sans registrerer kroppens evne til at opfatte bevægelser, muskelkraft, kropsstilling og kroppens placering i rummet ved hjælp af receptorer beliggende i muskler, sener og led.
- Børn med nedsat proprioceptiv sans kan have udfordringer med planlægning af bevægelser, nedsat kropsopfattelse og kropsbevidsthed samt nedsat rum- og retningsfornemmelse.
De fire resterende sanser:
- Den auditive sans (høresansen)
- Den visuelle sans (synssansen)
- Den olfaktoriske sans (lugtesansen)
- Den gustatoriske sans (smagssansen)
Og det er vigtigt at stimulere de forskellige sanser, også når børnene er i institution.
- Hvis børnene ikke allerede på et tidligt tidspunkt får stimuleret deres sanser, så kan det forstyrre deres udvikling, siger den pædagogiske leder.
- Desuden vokser børn jo hele tiden, og derfor ændrer deres tyngdepunkt sig. Det skal de hele tiden vænne sig til, og det gøres gennem legende bevægelser.
I Snurretoppen har de derfor tænkt motorikken ind i indretningen ved små kroge, bænke og trapper, som børnene kan kravle rundt på. De kan også gå nemt ind i institutionens motoriksal med alverdens redskaber til leg og bevægelse.
Gynger i alle rum
Huset gemmer også på to forskellige ender. En "gi' gas-ende" med motoriksalen og rum, hvor døren kan lukkes. Og en "rolig-ende", hvor vuggestuen og den traditionelle institutionsstue hører til.
Opdelingen er ikke kun vigtig for at holde styr på de forskellige aldre i den integrerede institution. Dorte Windahl Hansen nævner det også som en vigtig del af motorikken, som hun ofte oplever, man overser.
- Motorik er for mig også at kunne mærke efter, hvad man har brug for. Det er ikke kun at hoppe højt og køre på cykel, men det er også, at barnet kan mærke og sanse sig selv: "Hvad har jeg selv brug for?", forklarer hun.
- Der er kroge til gynger i samtlige rum. Pædagogerne arbejder både med, at de vilde børn skal lære rolige bevægelser, og at de rolige skal lære vilde bevægelser. Så lærer de ikke bare, at de godt kan, men også hvad de har brug for.
Vent, sagde du, at I har gynger i samtlige rum?
- Ja. Også hos mig inde på kontoret. Det var en del af konceptet med, at vi skal tænke bevægelse ind i alle rum, og så kan et barn sagtens sidde inde hos mig og komme helt ned i gear, svarer Dorte Windahl Hansen.
Forældrene er også vigtige
I dag har Snurretoppen 70 børn indskrevet, og hver gang et nyt barn starter, laver pædagogerne en motorikprofil på den lille ny.
- Her er forældresamarbejdet meget vigtigt, siger den pædagogiske leder og uddyber:
- Vi arbejder selvfølgelig med bevægelser og lege, som fremmer det motoriske, men der kan også gøres meget godt derhjemme, hvad forældrene er gode til at tage til sig, når vi tager dialogen omkring barnets profil.
Som man kunne høre på parret Christina og Palle i begyndelsen, er de ret glade for denne ordning og alle faciliteterne.
De er heller ikke de eneste. Generelt får Snurretoppen mange fine ord med på vejen fra de forældre, hvis børn tumler rundt i institutionen til dagligt.
- Altså, jeg har også mødt forældre, der synes, at Snurretoppen er alt for åben til deres barn. Det er helt fair, for alle børn er forskellige, afslører Dorte Windahl Hansen gerne.
Skal hele tiden stimuleres
Skulle hun give et råd videre til andre institutionskolleger, er det netop dét. At se det enkelte barn og det bredde børnefællesskab.
- Det er vigtigt, at vi har en fleksibel indretning, som kan ændre sig og tilpasses børnene. Man må i hvert fald aldrig overse, hvis en understimuleret sans giver et barn problemer, mener hun.
- Det kræver omsorg og årvågenhed på samme måde, som når et barn skal trøstes, og det kræver vedholdenhed med øvelser og lege. Det tager bare tid at blive stor, og nogle børn kan have svært ved at ase, mase og sanse sig gennem verden. Så skal vi hjælpe dem med det.
Hvad synes du, at Snurretoppen mangler, som du gerne vil have i fremtiden?
- Det ved jeg faktisk ikke. Jeg synes egentlig, at alt kører, som det skal, fortæller institutionslederen og tænker lige et par sekunder.
- Vi har snakket om, at vi godt gad have et sanse-massage-rum, som udelukkende er dedikeret til ro. Men vi kan ikke bygge mere ud, og vi udnytter samtlige kvadratmeter.
Krop- og bevægelsesvejledere i institutionerne
Ifølge Aarhus Kommune uddanner man hvert år pædagogisk personale til at have mere fokus på krop og bevægelse, altså børnenes motorik
I alt er 230 krop- og bevægelsesassistener, og der er 260 vejledere i kommunen
Derfor har de fleste daginstitutioner og dagplejer et eller andet fokus på motorik, og der gøres en særlig indsats i at opspore og arbejde med børn med motoriske udfordringer
Uddannelsesforløbet er på fem dages undervisning og to hjemmeopgaver
Man kan også tage en udvidet motorikvejlederuddannelse. Den forløber over et år og kan blandt andet tages ved Vends Motorik- og Naturskole ved Middelfart. Det er også denne uddannelse, som Dorte Windahl Hansen hos Snurretoppen har
Til gengæld kan rummenes funktioner skifte, alt efter hvordan sammensætningen af børn er.
- Hvis vi har tilpas nok med børn i en af grupperne, som har brug for ro, laver vi bare et sådant rum, slår Dorte Windahl Hansen fast.
- Det har hele tiden været meningen, at rummene skulle være foranderlige, og det så vi også under corona, hvor vi måtte dele mere op. Ligesom dengang handler det om prioritering og selvfølgelig børnenes bedste.
Vil du se lidt mere til Snurretoppens faciliteter, har vi taget flere billeder herunder: